Friesia X, 4-5

FRIESIA 

NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT 

BIND X HEFTE 4-5 

KØBENHAVN 1974

INDHOLD 

Side 

J . KOCH: Marine fungi on driftwood from the west coast of Jutland, 

Denmark ........................ .. ......... ................... 209 

V. SMEDEGÅRD-PETERSEN : L eptosphaeria nodor um (Bep i orui nodorum.), 

a new pathogen on barley in Denmark, and its 

physiologic specialization on barley and wheat 

K. G. MUNKERJI and N. SINGH: Fungi of Delhi. XX I. Chaeto- 

251 

mium delhianum sp. n. 265 

PETER MILAN PETERSEN: Fireplaee fungi in an aretic area: 

Midd le West Greenland .. .. ... .. .. .. . .. .. .. .. ... .. .. ... .. .. .. .. .. 270 

W. MATHEIS: Pezizella gemmarum (BOUD.) DENNIS und Pezizella 

fagi (JAAP) comb. nov., zwei Bewohner von Knospenschuppen 

R. K. MALHOTRA and C. CHATURVEDI : Physiological studies on 

Colletotrichum truncatum causing pod blight disease in 

281 

soybean .. 290 

HANS ARNE JENSEN : Cenococcum geophilum F R. in arable soil 

in Denmark 300 

K. HADERSLEV : New or rare resupinate fungi 315 

N. FAllRITIUS BUCHWALD : Safrangul poresvamp (Polyporus 

[Hapalopilu$] croceus) fundet 1936 i Danmark. (Summary: 

IIapalopilus croceus on record from Denmark) ... 323 

Notitser .......................................................... .............. 327 

Ny Litteratur 

Meddelelser fra F oreningen til Svampekundskabens Fremme 

346 

1970-72 .... .... ...... ............. .. ..... .......... .. .. ... ........ ... .... 353 

* 

REDAKTION: 

N.F.BuCHWALD J. KOCH 

* 

Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Frem me. 

1. februar 1975. 

H ertz •Bogt rykke rgaarden, Kobenhavn 

* 

REDAKTION: 

PDF scanning and OCR by the Danish N. F. BUCHWALD Mycological Society 2010 J . KOCH - www.svampe.com 

*

FRIESlA, Bind X, hefte 4-5, 1974 PLATE 27 

Hapalopilus croceus (PERS. ex FR.) DONK. 

On Que rcus robur L ., Fuglsang Storskov, Lolland, Denmark, october 9, 1937; 

leg. F . H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx . october 11, 1937. 


On Que rcus robur L., Fuglsang St or skov, Lolland, Denmark, october 9,1937 ; 

leg. F. H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx. october 11, 1937.

FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974 

MARINE FUNG I ON DRIFTWOOD 

FROM TRE WEST COAST OF JUTLAND, 

DENMARK 

By J. KOCH 

Department of Plant Pathology. 

The Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen. 

SUMMARY 

A survey is presented of marine fungi collected on manufactured 

wood found as driftwood on the beach at Grønhøj on the north west 

coast af Jutland, Denmark. Commerits are given on 37 marine fungi, 

chiefly Ascomycetes. 

The environmental surroundings of the driftwood in different 

zones of the beach are described, together with the growth conditions 

for the fungi afforded by the wood in the different zones. 

The location of fruit bodies in relation to the substrate was found 

to determine the species spectra in the different zones of the beach. 

At the water's edge (zone 1) species with fruiting bodies embedded in 

the wood were of dominant occurrence (Remispora stellata, Ceriosporopsi« 

halima, Remispora pilleat«, Halosphaeria mediosetigera 

and others). At the base of the dunes (zone 3), in addition to the 

former species, a group of species with fruit bo dies on the surface 

of the wood was found, together with species with fruit bodies on 

grains of sand in close association with the wood (Corollospora mariiima, 

C. tubulata, C. lacera, C. trijurcata and others). The propagation 

of the marine fungi in the latter group is apparently enhanced in 

localities in which there is a possibility for a certain degree of move 

ment of the driftwood between the beach and the coastal water. 

FRIESIA X - 209 - 14

- 210 - 

CONTENTS 

Page 

Introduetion .. ..... .... ... ... .. .... ... .. ... ... ... ... . .. ..... .. .. ... ... ... .. . .. 210 

The Grønhøj locality 211 

Methods " " ... .. . ... .. 212 

The fungi .. ... .. .. ... .. . .. ... .. . .. .. ..... .. . .. ... ... ... . .. ....... .. .. . ..... ..... . 213 

The frequency of the fungi at Grønhø j , J utland 234 

The driftwood environment and driftwood as a n environment 237 

Fruit body fo rmation 239 

Fruit body format ion in r elation to the biology of disper sal 244 

Discussion .. ..... ..... .. .. . ... .... .... . ... .. ... ... .... .. ... .. ... .. .. . .. ... . ... . 246 

Litterature 249 

INTROD UC TION 

BAGHOORN & LINDER (1944 ) were among the fir st a ut hors t o draw 

the attention of mycologists to the faet that driftwood is the habitat 

of highly specialized marine fungi. In 1954 SAVORY demonstrated that 

Ascomycetes and Fungi imperjecti could decompose wood in wat er 

with the formation of soft rat symptoms, and thus further stimulated 

interest in the aquatie Ascomuceies eolonizing wood. Partieular 

interest was shown for salt water forms due probably to the faet 

that a study of the taxonomy and bi ology of these aseomycetes has 

presented a large number of exeiting problems. In addition considerable 

eeon omie interest is associated with problems eoncerning the 

preservation and proteetion of timber against wood-destroying fungi 

in marine environments. 

In Danish literature only few records of marine fungi on wood are 

found, ehiefly by E. ROSTRUP (1884, 1888). 

Sinee autumn 1965 the present author has, with varying intensity, 

eol1eeted marine fungi an driftwood eonsisting of manufactured wood. 

The col1ections were chiefly made on the beach at Grønhøj in the 

Jammer bay, Jutland. The majority of the fungi eol1ected were Ascomucetes, 

alesser number Fungi iniperjecti, while t wo species were 

assumed to be Basidiomycetes. 

Material from ane of the earliest col1ections (Oetober 1966) wa s 

sent via ANDERS MUNK to J . KOHLMEYER (KOHLMEYER 1968 ).

- 212 - 

is driven ashore during westerly autumn storms (Fig. 1) and generally 

remains at t he base of the dune until t he following May. At t he start 

of the bathing season it is removed by public authorities and private 

bodies as part of beach cleansing activities and in July-September 

only a few fragments remain. The most fa vourable period for collecting 

is thus in April when the wood has remained undisturbed on the 

beach for at least six months. Had the wood not been r emoved in 

early summer or disturbed in the rat her intensive bathing season, 

the best yield would undoubt edly be obtained from t he middle of 

August t o the end of September. 

ME THOD S 

In collecting marine fungi from driftwood washed ashore it would 

at first sight appear natural to consider as a whole all wood marked 

by soft rot and erosion lying on the beach. However, during the investigation 

it became evident that the wood samples from the water's 

edge, the middle beach, and the upper beach supported different 

groups of fungi and thus the collections from these three zones were 

kept separate. 

By means of a magnifying glass and a knife the driftwood fragments 

were examined for the small, sparse, single perithecia which 

may be located on the surface of the wood or immersed with only the 

orifices visible. Only the most promising pieces were taken for examination 

under the microscope. 

As far as possible the samples collected were investigated in the 

laboratory while the wood was still in the same condition as when 

found, and drying was carried out after the fungi had been identified. 

In the majority of cases, however, the surface of the wood had dried 

out to such an extent that a brief period of softening under running 

water proved necessary, A few samples were placed in a humid 

chamber for 4-5 months and subsequently re-examined. Some of the 

collections obtained in this way are incorporated in the following and 

in these cases a note is given concerning the origin. The collections 

were limited to driftwood which showed signs of manufacture and 

thus do not inelude fungi on, for example, twigs, bark or root fragments. 

The material was collected within a total distance of 3-5 km. 

During the period between the localization of a driftwood sample 

to its inc1usion in the collection, the sample was evaluated several 

times. Many samples were omitted at each stage and the collections

- 213 - 

deseribed in this paper do not represent a spectrum of the material 

whi ch ean be found at the locality, but rather t hat which was considered 

worthwhile storing - The quoted synonyms are on the authority 

of J. & E. KOHLMEYER (1964-69). 

The material is deposited at the Department of Plant Pathology, 

Thorvaldsensvej 40, DK-1871 Copenhagen V. 

TR E FU NGI 

ASCOMYCETES 

1. Amylocarpus encephaloides CURREY 

E uroti aeeae (?) 

Lit.: Proc. Roy. So c. London 9: 119-123, 1857-59. 

Syn.: Plectolithus acan t hosporu m KOHLM. Nova R edwigia 2: 329, 1960. 

Cleistothecia subglobose, up t o 3 mm in diamet er, amber in colour , 

coriaceous, solitary or gregarious, located on the surfaee of the wood. 

Asci 8-spored, broadly clavate, with stalk and short papillae, unitunicate, 

28-36 X 20-24 p (exeluding stalk), stalk 8-16 X 3 p . Asco 

spores one-celled, subglobose, hyaline, 8-10 (16) p , with slime spines 

(Fig.3a). 

Fig. 2. Amylocarpus encep hal oi des. Perithecia on driftwood ( Querctts) from 

zone 3. Grønhøj 25.8.1967. x 2. 

Common on wood in gullies in the dunes and at the base of the 

dunes (Fig. 2) .

215 - 

Fig. 4. Carbosphaerella leptosphaerioides. Perithecia on grains of sand. 

The mycelium originates from a piece of driftwood approx. 0.5 cm below 

the surfaee of the sand. - Grønhøj 26.8.1967. X 60. 

67-90 X 45-60 Il, pyriform (stalk 12 Il), unitunicate, 8-spored. No 

paraphyses observed. Ascospores 4-celled, 36-42 X 20-24 u , terminal 

cells small, hyaline, central cells brown when ripe (Fig. 3b). Spores 

with subterminal gelatinous covering wavy, 4 Il thick. 

Solitary or gregarious on the surface of driftwood, or grains of 

sand in associat ion with wood. On driftwood collected directly from 

the sea and placed in a moist chamber. 

Substrate. 

Abies) Picea, Pinus and other conifers. Quercus. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 26.8.67 (2); 7.12.68 (1); Sealand, Hundested 2.4.69 (1); 

Jutland, Grønhøj 5.4.69 (5); 30.3 .70 (1); 25.8.71 (1); 21.3.72 (1). 

3. Ceriosporopsis calyptrata KOHLM. 

Lit.: Nova Hedwigia 2: 301, 1960. 

Halosp haeriae eae 

Perithecia subglobose to ellipsoidal, about 0.5 mm in diameter, 

dark with beak, immersed. Asci 8-spored, clavate with elongated stalk

- 216 - 

and nose, unitunieate, 120-152 X 20-28 u . Aseospores 2-eelled, hyaline, 

24-36 X 9-12 u , At eaeh end a stiff appendage and 3 similar 

appendages around the septum, all with slime deposit (Fig.3e). 

Rare, only one eollection found on deciduous wood at the water's 

edge. 

Collection . 

Jutland, Grønhøj 25.10 .69 (1 ). 

4. Ceriosporopsis halima LINDER 

Lit.: Farlowia 1 : 395-467, 1944. 

H al osphaeriaceae 

Syn.: C. barbata HOHNK. Veroff'. Inst. Meeresf. Bremerhaven 3: 210 , 

1955. 

Perithecia subglobose-ellipsoidal, up to 0.5 mm in length, dark 

with beak, immersed to later partially free. Asci (aeeording to KOHL 

MEYER & KOHLMEYER 1964-69) 8-spored, unitunieate, elavate. Aseospor 

es 2-eelled, hyaline, 24-26 X 8-10,u with slime eovering and 

terminal gelatinous appendages (Fig. 3d ) . 

Frequent in wood from water's edge and in the white dune. Previous 

Danish find by HOHNK (1955) . 

Substrate. 

Abi es) Fagus sylv atica) Qu ercus ) Ulm us and other hardwoods. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 20.8.67 (1 ); 7.12.68 (1); Sealand, Hornbæk 11.2.69 (2) ; 

J'utland, Grønhøj 5.4.69 (6); 26 .8.69 (1 ); Husby Klitplantage 12 .10 .69 (1 ) ; 

Grønhøj 24.10.69 (1) ; 25 .10.70 (1 ); 25.8.71 (3). 

5. Ceriosporopsis longissima KOHLM. 

H alosphaeriaceae 

Lit. : Nova H edwigia 4 : 389-420, 1962. 

Perithecia globose, about 0.5 mm in diameter, dark with beak, 

immersed to later partially free. Asei 8-spored, ela vate, pointed, 

unitunieate, 104-1 28 X 22-28 u , Aseospores 2-eelled, hyaline, 20-32 X 

12 u , with lateral and terminal appendages (Fig.3e). 

On reeently washed-up wood.

- 217 - 

Of the collections recorded below only two possess long terminal 

appendages r esembling the type (12.10.69 (68-140 p) and 11.2.69 

(24-92 p)). All collections have short, lateral appendages. KOHLMEYER 

(1963) and SCHAUMANN (1969) have reported similar collections which 

differed from the type by having rather short terminal appendages. 

Substrate. 

L arix and Picea. 

Collections. 

Sealand, Hornbæk 11.2.69 (1 ) ; Jutland, Husby Klitplantage 12.10.69 

(3 ); Sealand, Hornbæk 31.5.70 (1) . 

6. Chaetosphaeria chaetosa KOHLM. 

Halosphaeriaceae 

Lit. : Nova Hedwigia 6: 307-309, 1963. 

Perithecia about 0.25 mm in diameter, dark, with beak, immersed. 

Asci 8-spored, clavate, unitunicate with apical plate, 92-100 X 12-14 p. 

With paraphyses. Ascospores 4-celled, hyaline, with slime spines 

around the median septum, 24-29 X 6-8 p (Fig.3f). 

Rare, only one collection from wood (Palmae) at water's edge. 

Collection. 

Jutland, Grønhøj 25.10.69 (1 ). 

7. Corollospora comata (KOHLM.) KOHU"r. 

Halospha eriaceae 

Lit. : Ber. Deutsch. Bot. Ges. 75: 126, 1962. 

Syn.: Peritrichospora comata KOHLM. Nova Hedwigia 2: 323, 1960. 

Perithecia about 0.5 mm in diameter, subglobose, dark, only 

seldomly with short beak, on the surfaee of wood or occasionally 

immersed. Asci 8-spored, broadly clavate, unitunicate, 104-152 X 

28-36 p . Ascospores normally with 5 septa, with brown and violet 

tinges, terminal cells hyaline, 44-55 X 13-16 p, with lateral and terminal 

slime spines (Fig.3g).

- 218 - 

This species is the marine fungus most frequently found at Grønhøj. 

It is common on driftwood on the upper beach, at the base of 

the dunes and in the gullies. Fruit bodies, often gregarious, are clearly 

seen with the naked eye from a distance of 2 metres (Fig. 13). 

The closely related species, C. cristata, is characterized according 

to KOHLMEYER (1960) by having 3 septa and shorter spores than C. 

comata. A collection with these characters was found by the present 

author at Grønhøj on 30.3.70. The triseptate spores measured 28-32 X 

8-11;li and were thus significantly shorter and smaller than the 

5-sept at e C. comata spores. Ho wever, these spores appear to be toa 

narrow in comp arison with the illust rat ions of the type material of 

C. cristata. The lateral slime appendages were 16-20 ;li in length. The 

perithecia grew in close association with perithecia of the typical 

C. comata and were partly free on the wood surface, partly immersed. 

KOHLME YER (1963) mentioned a find with similar characteristics 

which he referred to C. cristata. Whether C. cristata is a true species 

or simply a retarded developmental stage of the extremely variable 

C. comata can perhaps be determined by growth trials. 

Substrate. 

Abies) Lariæ, Picea, Pinus and other conifers. Only one find on hardwood. 

Collections. 

Jutland, Svinkløv 18.9.65 (1) ; Grønhøj 6.11.66 (1) ; Fjaltring ved Bovbjerg 

30 .12.66 (1); Grønhøj 20.-28.8.67 (11); Rømø 1.10.67 (1); Grønhøj 

19.10.67 (13) ; 7.12.68 (6); 5.4.69 (25); 26.8.69 (4); Husby Klitplantage 

12.10.69 (1 ); Grønhøj 30.3.70 (1 ); 25.8.71 (1). 

8. Corollospora Iacera (LINDER) KOHLM. 

Halosphae riaceae 

Lit.: Ber. Deutsch. Bot. Ges. 75: 125-127, 1962. 

Syn.: Peritrichospora lacera LINDER. Farlowia 1: 415, 1944. 

Perithecia almost 0.5 mm in diameter, globose with short beak, 

black. On sand grains attached to the wood, on the surface of the 

wood or partly immersed. Asci 8-spored, clavate, pointed, unitunicate, 

112-150 X 18-28 ;li. Ascospores normally 6-celled, hyaline, with slime 

spines around the median septum and with terminal beak with veil, 

80-108 X 10-12 /-l (including beak) (Fig. 3h).

- 219 - 

Relatively frequent on wood at the base of the dunes and in gullies. 

Substrate. 

Abies) P icea, Pinses, Populus and other eonifers. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 6.11.66 (1); Fjaltring ved Bovbjerg 30.12.66 (1): 

Grønhøj 26.8.67 (1); 7.12.68 (2); 5.4.69 (10); 25.10.70 (1). 

9. Corollospora maritima WERDERMANN 


Lit.: Notizbl. Bot. Gart. Mus., Berlin-Dahlem 8 : 248, 1922. 

Syn.: Pe ritrichospora integra LINDER. Farlowia 1: 414, 1944. 

Arenariomyces einotus H6HNK. Veroff'. Inst. Meeresf. Bremerh. 3 : 

28, 1954. 

Perithecia about 0.25 mm in diameter, globese with short beak, 

shining. On the surfaee of the wood, on sand grains attached to wood 

Fig. 5. Oorollospora maritima. Perithecia on a shell of the ship worm. The 

blaek conidia of Piricauda pelagica ean be seen on the lower part of the 

shell to the right. From driftwood eolleeted at Grønhøj 20.8.1967. X 40. 

Phot. IB POULSEN & J. KOCH.

- 220 - 

and on shelIs and walls in shipworm galleries (Fig. 5). Asci 8-spored, 

fusiform, unitunicate, 72-120 X 17-22 u . As cospores 2-celled, hyaline, 

with slime spin es around the median septum and with terminal beaks 

with veil , 48-52 X 8-9 f.1 (including beaks) (Fig. 3i). 

The species is common on driftwood at the base of the dunes and 

in gullies, and can be found in crevices in wood recently washed 

ashore. Fruit body formation is often considerable on recent drift 

woo d stored in a humid chamber. 

Substrate. 

Picea, Pinus, Popuius, Quercus and other hardwoods and conifers. 

Collections . 

Jutland, Gr ønhøj 20.10.66 (1); 6.11 .66 (3); 20.-28.8.67 (7); 19.10. 67 (1) ; 

17.12. 68 (5); Sealand, Hornbæ k 11. 2.69 (1); Jutland, Gr ønhøj 5.4. 69 (18); 

H u sby K litplantage 12.10.69, (1); Grønhøj 25.8.71 (2); 21.3.72 (1). 

10. Corollospora trifureata (H OHNK) K OHLM. 


Lit. : Ber. Deutsch. Bot. Ges. 75 : 126, 1962. 

Syn .: A r enar io m y ces trijurcatus HtlH NK. Veroff, Inst, Me eresf. Br emerh. 

3: 30, 1954. 

H alosphaeria trijurcata (H tlHNK) CRIBB et CRIBB. Pap. Univ. 

Queensl. Dept. Bot. 3 : 99, 1956. 

P eritrichospora t r ifurcata (H tlHNK) KOHLM. Nova Hedwigia 3: 

89, 1961. 

Perithecia about 0.25 mm in diameter, subglobose to globose, with 

sh ort beak, crustaceous, black. On sand grains and shelIs in shipworm 

galleries and in sand attached to wood, rarely on t he wood itself. Asci 

8-spored (KOHLMEYER & KOHLMEYER 1964-69), clavate, fusiform, 

unitunicate, 60-64 X 19-23 u . Ascospores 2-celled, hyaline, 26-32 X 

8-10 u , with 3 stiff terminal appendages at each end. (Fig.3j). 

Common at the base of the dunes, in the gullies, and not uncommonly 

in shipworm galleries and crevices in driftwood of recent 

origin. 

Substrate. 

P i cea, P i nnis and Qu er cu s. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 20.- 26.8.67 (4 ) ; 19.10.67 (1); 7.12.68 (1); 5.4.69 (7 ); 

Husby Klitplantage 12.10.69 (1); Grønhøj 25.10 .70 (1); 25 .8.71 (1).

- 221 - 

11. Corollospora tubulata KOHLM. 



Perithecia about 0.5 mm in diameter, globose with short beak, 

black. Attached t o sand grains adhering to the wood , only rarely on 

the wood itself. The original description (J. K OHLME YE R 1968) states 

that asci have not been obse rved . Even though the species is common 

Fig. 6. Oorollospora t ubulata. a) Asci; b) Young spores. X 230 . 

From collection at Grønhøj 26.8.1967. 

the present author has only seen asci in one colleetion from the Grønhøj 

locality (26.8.1967). Asci sh ortly before dissolution 192 p long, 

32 p wide, clavate, tapering, broadest at the middle, unitunicate, 

with 8 spores. Early dissolution (Fig. 6). Ascospores one-celled, hyaline, 

128-160 X 16-19 p , with curved terminal beaks bearing slime 

droplet (Fig. 3k). 

Fruit bodies are common in sand attached to wood at the base 

of the dunes or in the gullies. Against the background of the white 

sand the fruit bodies are clearly visible to the naked eye. The type 

material was collected at the Grønhøj locality in October 1966 by 

the present author and deseribed 1968 by. J. KOHLMEYER. 

Substrate. 

Picea, P i nus and other conifers. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 20.10.66 (2); 6.11 .66 (1); 20.-28 .8.67 (9); 19.10.67 (1) ; 

7.12 .68 (4) ; 5.4 .69 (10) ; 26.8.69 (2) ; Husby Klitplantage 12.10.69 (1 ).

222 - 

12. Crinigera sp. (C. maritima SCHMIDT?) 

ErysiphaZes (?) 

Lit.: SCHMIDT, Natur u. Naturschutz Mecklenburg 7: 11-13, 1969. 

Perithecia (45)-120-210 I-' in diameter (including appendages), 

globose, solitary or gregarious, loosely attached to the surfaee of the 

wood, without ostioles, coriaceous (normally collapsing when drying), 

at first whitish, later pale yellow to brownish. Numerous surfaee 

appendages forrned as a short stem with a crown (stem 12-14 X 5-6 1-', 

crown 12-16 X 4-6 1-'). At the base of the fruiting body the appendages 

are normally partly replaced by long hyphae occasionally terminating 

in a crown (stem 120 X 41-' , crown 12 X 6 1-') (Fig. 7a and b). 

Wall 4 I-' thick. Asci numerous, 36-40- 48 X 13-20 1-', clavate, thickwalled 

(in the apical region 4-81-') , 8-spored (Fig.7c) . The asci 

adhere together, particularly at the apex, and attempts to separate 

them often presses the entire spore mass out through the lower part 

of the ascus with the apical regions still adhering together. Ascospores 

2-celled, hyaline, slightly constricted at the septum, 10-13 X 

4-5 1-', with a delicate slime covering 1.5 I-' thick, most often breaking 

up irregularly (Fig. 7d). In some preparations the slime covering 

shows a tendency to form very fine spirally arranged slime threads. 

This feature is difficult to observe as is the more detailed arrangement 

of the threads. 

Fig. 7. C1"inigera sp. (maritima ?j. a) The upper part af a perithecium; 

b) the lower part; c) asci; d) spores. X 600.

- 223 -- 

In some collections globular pycnidia are found, 48-56 p in diameter 

, wit h the same colour and wall st r uct ure as the perithecia, but 

glabrous; spores 1 X 0.75 p . No connection between the perithecia 

and the pycnidia has been found with the exception that they are 

found growing together. 

an driftwood lying in sand. an driftwood collected directly from 

t he sea and placed in a humid chamber. aften in connection wit h 

different surface mycelium and occasionall y at or on old fruit bo dies 

of Corollospora comata. 

This int eresti ng species is un doubt edly a Crinigera sp., the typ e 

being C. maritima SCHMIDT (SCHMIDT 1969). Although there are cert 

ain taxonomic differences between the Danish species and C. maritima 

as deseribed by SCHMIDT, the present author has been reluctant 

to give the Danish species a new name for the following reasons: The 

main differences between the two fungi are found in the ascus type 

and in the slime covering the spores. The asci of C. maritima are 

thin-walled, whereas the Danish material bears thick-walled as ci. 

However, these thick-walled asci are found only in young material and 

since the type material is sparse (SCHMIDT, personal communication), 

thick walled asci might well be expected to occur in a more comprehensive 

material from the locality concerned. The slime covering 

of the spores of C. maritima develops into fine, elongated threads 

arranged subterminally in a regular manner (spores from the type 

material examined), but this difference in slime covering may possibly 

be the result of differences in the salinity of the North Sea (3.1 %) 

and the Baltic Sea (1.4 % ). 

Substrate. 

L arux, Picea, Pinus and other conife r s . 

Collections. 

Jutland, Gr ønhøj 20.8.67 (1) ; 19.10 .67 (2 ) ; 5.4.69 (8) ; 25.10.70 (2) ; 

25.8.71 (1); 21.3.72 (1). 

13. Eiona tunicata KOHLM. 

E urotiaeeae 


Cleistothecia up to 0.5 mm in diameter, subglobose, when fresh 

with a yellow-green blo om, clad in greyish, wart-like incrustations. 

Fig. 8. Asci 8-spored (KOHLMEYER 1968), broadly clavate, unitunicate,

- 224 - 

20-22.5 X 10-12 u , Ascospores one-celled, hyaline, 9-12 X 4 /-l_, with 

subterminal, st ar- shaped appendages (F ig. 3m). 

On wood at base of dunes and on wood from wat er' s edge after 

storage in humid chamber. The type material was collect ed at t he 

Grønhøj locality 1966 by the present author. 

Substrate. 

Conifer . 

Collections. 

Jutland, Gr ønhøj 5.4.69 (2); 24.8.72 (1). 

Fig. 8. Eiona tunicata. Perithecia on the underside of driftwood in zone 3. 

Grønhøj 28.8.1972. X 35. 

14. Haligena elaterophora KOHLM. 


Lit.: Nova Hedwigia 3: 87-88, 1961. 

Perithecia up to 0.5 mm in diameter, with short papillae , dark, 

immersed to protruding. Asci 8-spored, clavate, unit unicat e, 108-144 

X 26-32 u , Ascospores normally 4-celled, hyaline, 25-50 X 9-13 (16) u , 

with terminal appendages (Fig.9a). 

Not infrequent in driftwood of recent origin. 

Substrate. 

Picea and Pinus. 

Collections. 

Sealand, H ornbæk 11.2.69 (2); Jutland, Grønhøj 5.4.69 (2 ); Husby 

Klitplantage 12.10.69 (1).

- 225 - 

15. Halosphaeria appendiculata LINDER 

Lit.: Farlowia 1: 412, 1944. 


Syn.: Remispora ornata JOHNSON & CAVALIERE. Nova Hedwigia 6, 188, 

1963. 

Perithecia 0.25-0.5 mm in diameter, globose to ovate, with beak, 

darker from the orifice, immersed to protruding. Asci 8-spored, clavate, 

tapering, unitunicate, 68-108 X 10-21 p. No paraphyses. Ascospores 

2-celled, hyaline, 21-24 X 8-9 p, with terminal and lateral 

appendages. All appendages with spoon-shaped base (Fig. 9'b). 

The above measurements were obtained from the collection 11.2.69 

and show good agreement with the description by J. & E. KOHLMEYER 

(1964-69). Eight further collections from the Grønhøj locality are 

F ig. 9. Spores. a) Haligena elaterophora; b) Halosphaeria appendicuuita, 

typical; c) H. aqrpendiculaia, variety; d) H. mediosetiqera; e) H. tubulijera; 

f) Lentescospora subrnarina; g) Leptosphaeria orae-maris; h) Lindra in 

[laia; i) Lulworthia [ucicola; j) Nautosphaeria cristaminuta; k) Remispora 

hamata; m) R . maritima; n) R. pilleata; o) R. stellata; p) R. trullijer; 

q) Sphaerulina amicta; r) Testudina terrestris; s) Digitatispora marina 

(3 spores upon a basidium); t) Nia vibrissa; u) Helicoma maritimum; 

v) Piricauda pelagica; x) Lindra sp.; y) Lulworthia sp. - Natural dimensions 

between the spores are not intended. 

FRIESIA X 15

- 226- 

undoubtedly also H. appendiculata) but differ in having smaller 

spores (16-20 (24) X 7-8 p) and in general possessing more lateral 

appendages than the typical H. appendiculata; often 5-6 (7) slightly 

frayed appendages, 7-15 p in length, radiating from the septum. The 

terminal appendages are 20-40 p in length (Fig. 9c). However, in all 

collections spores with appendages showing the typical spoonshaped 

base were found. Perithecia diameter (155)-225-300 p, beak conical, 

40-80 X 22-32 p. Centrum characters as for the typical H. appendiculata. 

J. KOHLMEYER (personal communication) reports similar 

collections from Spain and considers this species to be close to 

H. appendiculata) but not typical for the species. 

Not infrequent in wood at the base of the dunes and in wood at 

the water's edge. 

Substrate. 

Populue, Quercus and other hardwoods. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 19.10.67 (1); 7.12.68 (1); Sealand, Hornbæk 11.2.69 

(1); Jutland, Grønhøj 5.4.69 (1); 26.8.69 (1); 25.10.69 (1); 30.3.70 (1); 

25.8.71 (3); 21.3.72 (1). 

16. Halosphaeria mediosetigera CRIBE & CRIBE 

Halosphaeruiceae 

Lit.: Pap. Univ. Queensl. Dept. Bot. 3: 100, 1956. 

Syn.: Halosphaeriopsis mediosetigera (CRIBE & eRIBE) JOHNSON. J . 

Elisha Mitchell ScL Soc. 74: 44, 1958. 

Perithecia about 0.25 mm in diameter, globose with beak, immersed 

to protruding, dark. Asci 8-spored, clavate, unitunicate, 132-168 X 

32-36 u . Ascospores 2-celled, hyaline, 28-32 X 8-11 p, with terminal 

and lateral appendages (Fig. 9d). 

Frequent on wood at base of dune and on driftwood from water's 

edge. 

Substrate. 

Pinus and Populus. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 7.12.68 (1); Sealand, Hundested 2.4.69 (1); Jutland, 

Grønhøj 5.4.69 (3); 26.8.69 (1); 25.10.70 (1); 25.8.71 (1).

- 227- 

17. Halosphaeria tubulifera KOHLM. 



Perithecia up to 0.5 mm in diameter, compressed ellipsoidal with 

beak, dark, immersed to partly free. Asci 8-spored (KOHLM. & KOHLM. 

1964-69), clavate with nose, unitunicate. Ascospores 2-celled, hyaline, 

16-20 X 7-10 p, with stiff terminal appendages bearing slime droplet 

which in certain specimens forms a long, thin slime thread (up to 

60 X lp as also observed by J. KOHLMEYER (1971). In preparations 

the slime thread is often stretched between two spores. The spores 

also show a lateral slime band (Fig. ge). 

Dften found at the base of the dune and in the gullies. Occasionally 

on driftwood of recent erigin. 

Substrate. 

Quercus and Salix . 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 7.12.68 (1) ; Sealand, Hornbæk 11.2.69 (1); Jutland, 

Grønhøj 5.4.69 (1); 26 .8.69 (3); 25.8.71 (3) ; 21.3 .72 (1). 

18. Lentescospora submarina LINDER 

Lit.: Farlowia 1 : 411-412, 1944. 


Syn.: Ceriosporopsis submarina (LINDER) E . MtJLLER. Beitr. Krypto 

gamenfl. Schweiz 11 (2) : 793, 1962. 

Perithecia up to 0.2 mm in diameter, globose with warty beak, 

hyaline, leathery yellow in colour, darkening, immersed. Asci 8-spored, 

clavate, unitunicate, 56-96 X 24-30 p. Ascospores 2-celled, hyaline, 

24-28 X 9-11 p , with terminal slime caps (Fig. 9f). 

Rare, only one collection found on recently deposited hardwood. 

Collection. 

Jutland, Grønhøj 5.4.69 (1). 

19. Leptosphaeria orae-maris LINDER 

Lit.: Farlowia 1 : 413 , 1944. 

Pleospo raceae 

Perithecia about 0.2 mm in diameter, subglobose, darkening from 

orifice, immersed. Asci 8.,spored, clavate, bitunicate, 80-92 X 11-12 p. 

15*

- 228 - 

Paraphyses filiform. Ascospores normally 2-celled, brown, 17-25 X 

4-8 p (Fig. 9g) . 

In wood at the base of the dunes. 

Substrate. 

Populus. 

Collections. 

Jutland, Gr ønhøj 7.12.68 (2); 5.4.69 (1 ); 26.8.69 (1); 25.8.71 (1). 

20. Lindra inflata WILSON 


Lit.: Trans . Brit . M yc. So c. 39: 401 -415, 1956. 

Pe rithecia up t o 0.5 mm in diameter, globose with short, pointed 

papilla, black, sessile. Asci not observed . Ascospores multiseptate 

(chiefly 37-celled) , hyaline, filiform, terminally swollen, 300-375 X 

5-6 p (Fig. 9h). 

Ra re , only one collection from wood at the base of the dune. 

Substrate. 

Picea. 

Collecti on. 

Jutland, Grønhøj 7.12 .68 (1 ). 

21. Lulworthia fueicola SUTHERLAND 

Sphaeriaceae 

Lit.: Trans. Brit. Myc. Soc. 5: 259 , 1916. 

Perithecia about 0.3 mm in diameter, globose, with beak, dark, 

sessile. Asci 8-spored, clavate, unitunicate, 92-120 X 14-18 p. Asco 

spores one-celled, filiform, hyaline, curved, 90-120 X 4-5 p , with 

conical terminal appendages bearing slime droplet, appendage 8-10 p 

(Fig.9i). 

Only one collection from wood collected at water's edge and stored 

in a humid chamber . 

Substrate. 

Quercus. 

Collection. 

Jutland, Grønhøj 5.4 .69 (1 ).

- 229 - 

22. Nautosphaeria cristaminuta E. G. B. JONES 


Lit.: Trans. Brit. Myc. Soc. 47 : 97, 1964. 

Perithecia globose, about 0.25 mm in diameter, yellowish, with 

warty beak, embedded. Asci 8-spored (KOHLM. & KOHLM. 1964-69), 

elavate with short stalk, unitunicate, 35 X 20 u . Ascospores one 

celled, hyaline, 15-18 X 7-8 /-l with 4 median and 2 terminal slime 

deposits (Fig.9j). 

From wood in a gully extending into the dune. 

Substrate. 

F agu s sylv ati ca. 

Collection. 

Jutland, Grønhøj 30 .3.70 (1) . 

23. Remispora hamata (HOHNK) KOHLM. 


Lit.: Ber. Deutsch. Bot. Ges. 74: 305, 1961. 

Syn.: Oeriosporopeis hamata H()HNK. Veroff'. Inst. Meeresf. Bremerh. 

3: 211, 1955. 

Perithecia barely 0.25 mm in diameter, globose, with beak, light 

brown, sessile to partially immersed. Asei 8-spored (KOHLM. & KOHLM. 

1.964-69) , unitunicate, 64-93 X 17-22.5 /-l Aseospores 17-20 X 7-8/-l, 

2-celled, hyaline, with terminal cap-tongue-formed slime appendages 

(Fig.9k). 

On wood at the base of the dunes. This species has previously been 

reported from piles on the Øresund coast, Charlottenlund (HOHNK 

1955) . 

Collection. 

Jutland, Grønhøj 30.3.70 (1). 

24. Remispora maritima LINDER 

Lit.: Farlowia 1: 410 , 1944. 


Syn.: Remispora lobata H()HNK. Veroff, Inst. Meeresf. Bremerh. 3: 206 , 

1955.

- 230 - 

Perithecia up to 0.5 mm in diameter, globose, with beak, yellowish 

coriaceous, immersed to partially protruding. Asci 8-spored, clavate, 

unitunicate, 76-100 X 22-32 p. Ascospores 2-celled, hyaline, 24-29 X 

8-10 p, with terminal often irregular appendages (Fig. 9m). 

Not uncommon in wood on the upper beach and on recently deposited 

driftwood. 

Substrate. 

A bies, Picea and Pinus. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 6.11.66 (1); Rømø 1.10.67 (1) ; Sealand, Hornbæk 

11.2 .69 (2) ; Jutland, Grønhøj 5.4 .69 (3) ; Husby Klitplantage 12 .10 .69 (2). 

25. Remispora pilleata KOHLM. 



Perithecia 0.3 mm in diameter, globose with beak, dark, immersed 

to later partially protruding. Asci 8-spored, clavate, unitunicate, 

96-112 X 24-36 p. Ascospores 2-celled, thick-walled, hyaline, 25-30 X 

15-17 p, with terminal appendages (Fig.9n). 

Not uncommon on wood at base of dunes, in gullies and in wood 

recently deposited. 

Substrate. 

Abies, Picea, Pinus and other conifers. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 26.8.67 (1); Rømø 1.10.67 (1); Grønhøj 7.12.68 (2) ; 

Sealand, Hornbæk 11.2.69 (3); Jutland, Grønhøj 26.8.69 (1); 25.10.69 (5); 

25.8.71 (1). 

26. Remispora stellata KOHLM. 



Perithecia 0.25-0.5 mm in diameter, globose with beak, hyaline, 

leathery yellow in colour, immersed to later free. Asci 8-spored, clavate, 

unitunicate, 76-80 X 22-28 p. Ascospores 2-celled, hyaline, 26-30 

X 9-11 p, generally with 6-rayed, star-formed terminal appendages 

(Fig. 90).

- 232 - 

could often be seen in the ascus as rudimentary globose bo dies, about 

5 /-l in diameter (Fig. 9q). 

On driftwood recently deposited and on wood stored in humid 

chamber. 

Substrate . 

P i cea and Po pulus . 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 7.12. 68 (2); 5.4.69 (1). 

29. Testudina terrestris BIZZ. 

Eurotiaeeae 

Lit.: Atti Ins tituto Veneto, Ser. 6, vol. 3: 303, 1884-85. 

Syn.: M ar chal'iella zopj ie lloi des BOMM. et Rouss. Bull. Soc. Roya le Bot. 

Belgique 29 : 243 , 1890. 

Perithecia up to 0.3 mm in diameter, markedly angular, without 

orifice, black, shiny, loosely attached to the wood surface. Asci 8spored, 

pyriform, 16-20 X 10-12 u , Ascospores 2-celled, 9-10 X 4-5 u , 

brown with coarse net (Fig.9r). 

The fungus willingly produces perithecia in pure culture; no 

conidial state has been observed. 

On highly decomposed driftwood at the base of the dunes and on 

wood stored in humid chamber. The species is not marine, but is 

included in this report since it is apparently a halophytic fungus. 

Substrate. 

P i nus. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 7.12 .68 (1) ; 5.4.69 (1 ); 30.3.70 (2) . 

BASIDIOMYCETES 

30. Digitatispora marina DOGUET 

Thelephor ac eae 

Lit.: Compt. rend. Acad. ScL Paris 254: 4336-4338, 1962. 

Fruit bodies resupinate, 1-3 mm, irregularly ovale, membraneous, 

greyish white. Basidia 4-spored, sterigmata absent, Basidiospores onecelled, 

hyaline, with 3 apieal branches, basal section 36-56 X 4 u , 

apical branches 40-44 X 3 u (Fig. 9s) .

- 233 - 

Rare. In old shipworm galleries in driftwood of recent origin. 

Two collections , both on Quercus. 

Substrate. 

Quercus. 

ColIections. 

Jutland, Grønhøj 5.4.69 (1); 30.3.70 (1). 

31. Nia vibrissa MOORE & MEYERS 

Lit. : Mycologia 51 : 874, 1959. 

Gasterom ycetales 

Fruit bo dies up t o 1 mm in diameter, globose, with no orifice, 

hairy, pinkish orange. Superficial, easily dislodged (Fig. 10). Basidio 

spores one-celled, with one apical (24-26 p) and 4 lateral t hreads 

(24-28 p). Spore body 12-16 X 7-8 p (Fig.9t). 

The species has been referred to Fungi imperjecti by MOORE & 

MEYERS (1955), but later transferred to the Gasteromycetal es by 

DOGUET (1967, 1968, 1969). 

On the surfaee or in shipworm galleries in wood at base of dunes. 

Fig. 10. Nia vibrissa. Fruit bodles on driftwood from water's edg e colIected at 

Grønhøj 5.4.1969 and subsequently kept for 6 months in a humid ch amber. 

X22.

- 234 - 

Also found on wood collected at water's edge and stored in humid 

chamber. 

Substrate. 

P i cea, P inus and Salix. 

Collections. 

Jutland, Grønhøj 20.8.67 (1 ) ; 5.4 .69 (2) ; 26.8.69 (1). 

In addit ion t o the species of Ascomycetes and B asi dio m y cet es 

listed, several members of the Fung i imperfec ti were also collect ed at 

the Gr ønh øj locality. Among the most frequent were H elic oma maritimum 

LINDER (Fig.9u) and Pi r icauda pelagica JOHNSON (Fig. 9v). 

Both species generally occur on t he unde rside of wood which has 

remained undisturbed under moist conditions at the base of the dune 

for some time. Many collect ions, chiefly of the genera L epiosphaerui, 

Lulworthia and Pleospora , still remain to be treated. 

THE FREQUENCY OF THE F UNGI 

AT GR0NH0J, JUTLAND 

On the basis of the number of collections bearing fruit bodies, the 

frequency distribution of the marine fungi identified is shown in 

Table L 

Since the majority of collections were made at Grønhøj, the fungi 

from this locality are listed separately. Corollospora comata is clearly 

that marine ascomycete most frequently found. It is moderately conspicuous 

due to the approx. 0.5 mm large, dark fruit bodies on the 

surface of the often faded wood (Fig. 13). C. tubulata and Amylocarpus 

encephalouies, however, are of a more infrequent occurrence than 

would appear from Table 1. The large number of collections recorded 

of these two species is partly due to their large fruit bodies. The 

perithecia of Corollospora tubulata are about 0.5 mm in diameter and 

are conspicuous in the white sand, while Amylocarpus encephaloides 

bears perithecia of up to 3 mm in diameter. When present, these two 

species are almost certainly recorded. Corollospora maritima, with fruit 

bodies of only approximately 0.25 mm, is easily overlooked (Fig. 5). 

This species often grows in association with C. t rifurcata and should 

be ranked after C. comata. In investigations of spores in skum from 

sand coasts (North Carolina, Georgia, Tenerife), KOHLMEYER (1966)

- 235 - 

TABLE 1. 

Number of collections of marine fungi on manufactured wood (driftwood) 

arranged according to their frequency at the Grønhøj locality, Jutland. 

Fungi 

Number of collections 

Other 

Grønhøj Danish 

localities 

I 

Total 

nu mber 

Corollospor a comata 62 4 66 

R em ispor a stellata 39 2 41 

Corollospo r a maritima 38 2 40 

Corollospora t ub u lata 29 1 30 

A m ylocar pu s en cephal oides 22 1 23 

Oorollospor a sp. 18 O 18 

Corollospor a lacer a 16 1 17 

Oorollos po r a tritureeta 15 1 16 

Ceriosporopsis halima 14 3 17 

Cr inigera sp. (maritima ? ) 14 O 14 

Carbosphaerella l eptosphaerioides 11 1 12 

R em ispor a pilleata 10 4 14 

Halosphaer ia appendiculata 10 1 11 

Halosphaer ia t ub ulifera 9 1 10 

L indra sp. 9 O 9 

Halosphaeria m ediosetigera 7 1 8 

L eptosphaer ia or ae-m ar is 5 O 5 

Remispora maritima 4 5 9 

Nia vibrissa 4 O 4 

Testudi na t errestr i s 4 O 4 

Eiona tunicata 3 O 3 

Sphaer ulina amicta 3 O 3 

Haligena elaterophora 2 3 5 

Digitatispora m ar i na 2 O 2 

Ceriosporopsis calyptrata 1 O 1 

Chaetosphaeria chaetosa 1 O 1 

Lentescospora su bmarina 1 O 1 

Lindra inflata 1 O 1 

Lulworthia j u ci cola 1 O 1 

N autosphaeri a cristam i nuta 1 O 1 

Remispora hamata 1 O 1 

Remispora truiiijer 1 O 1 

Ceriosporopsis longissim a O 5 5 

L eptosphaer ia spp. 11 O 11 

Lulworthia spp. 10 4 14 

Pleospor a spp. 9 O 9

- 236 - 

found C. maritima to be the most frequent species. The ratio between 

the number of spores of C. maritima and C. trifurcata was 10: 1 and 

8: 1 in North Carolina and Georgia respectively. 

Remispora stellata and Ceriosporopsis halima show high rankings 

in Table 1, despite the faet that both species normally form perithecia 

in the wood and are thus difficult to demonstrate. In the case of the 

latter species these findings agree with those of JOHNSON & SPARROW 

(1961) who considered C. halima as being one of the most widespread 

and common marine fungi. In general the first 12 species in 

Table 1 ean be regarded as being so frequent that all will be found 

during a brief collection tour under suitable conditions (see Table 3) , 

whereas the species represented by only 1-4 collections are relatively 

rare. 

The frequency values are based on the presence of perithecia, 

and increased knowledge of the occurrence of imperfect spore forms 

could thus change the order of succession. In addition a possible 

dependence upon the substrate would also change the ranking of 

species in Table 1. None of the species of which a representative 

number of collections is present appears to show any specific preference 

for a particular species of wood. The majority grew on both 

deciduous and coniferous wood. 

A certain degree of substrate specialization was observed in 

Amylocarpus encephaloides (23 colleetions) and Halosphaeria appendiculata 

(11 coll.) which were recorded only on deciduous wood and 

in Corollospora tubulata (30 coll.) , Crinigera sp. (14 coll.), and 

Remispora pilleata (14 coll.) recorded only on coniferous wood. Corollospore 

comata (66 coll.) must be assumed to grow chiefly on softwood 

since only one collection out of a total of 66 colleetions was 

from deciduous wood. These observations are in agreement with the 

substrate list given by KOHLMEYER & KOHLMEYER (1964-69). It should 

also be noted that Crinigera sp. (maritima?) is not treated by the 

ab ove mentioned authors, and that the type was deseribed from Quercus 

and Fucue vesiculosus (SCHMIDT 1969). 

A further knowledge of the dependence of these species on the 

substrate could be of value, since a choice of correet test fungi is of 

considerable importance in the laboratory testing of specific wood 

preservatives under marine conditions. These test species should be 

seleeted according to their frequency of occurrence in the area in 

which the wood is to be used, according to their destructive ability 

and according to their specific association to the wood type concerned.

- 237 

Fig. 11. Zone 1. Driftwood at the wet, disturbed water's edge. The wood 

contained a good collection of Remispora ste l la ta. Grønhøj 5.4.1969 . 

TRE DRIFTWOOD ENVIRONlVIENT 

AND DRIFTWOOD AS AN ENVIRONMENT 

None of the marine species listed from the Grønhøj locality were 

collected in the sea; all specimens were obtained from the wide beach. 

It could therefore be of interest to consider the environment of the 

driftwood and hence the growth conditions afforded the fungi by the 

driftwood. 

At the Grønhøj locality the beach can be divided into three welldefined 

environmental zones under normal climatic conditions : 

Fig. 12. Zone 2. Driftwood on the dry, windy beach at Grønhøj, March 1972.

- 238 - 

Fig. 13. Zone 3. Oorollospora comata. Perithecia on the surfaee of driftwood 

at the base of the white dune. Grønhøj 25.8.1967. 

Zone 1: 

Zone 2: 

Zone 3: 

The wet, turbulent water's edge. 

The dry, windswept beach. 

The undisturbed area at the base of the dune and the 

gullies leading up to the inner dunes. 

Fig. 14. Zone 3. Amylocarpus encephaloides. Perithecia on the surfaee of 

driftwood (Quercus) at the base of the white dune. Grønhøj 25.8.1967.

- 239- 

Within eaeh zone the driftwood ean be found in a eondition typieal 

of that zone, a eondition whieh is ehiefly influeneed by the water 

eontent of the wood, but probably als o by the salt eontent. In zone 1 

the old driftwood shows signs of erosion, is saturated with salt water, 

a surfaee cover of mould is absent, and the wood eannot normally 

float (Fig. 11). In zone 2 the wood is often dried out, balancing on 

small sand ridges, undermined by the wind. The wood in this zone 

ean float (Fig. 12). The driftwood in zone 3 ean be eharacterized as 

moist, being in close eontaet with the sand from whieh a eertain 

amount of moisture ean be transferred. The lower surfaee of the wood 

is often eovered with mould and hyphae from the wood penetrate the 

underlying sand whieh elings to the wood when the latter is pieked 

up. Salt is washed out by rain showers. The wood in this zone ean 

float (Fig. 13 and 14). 

FRUIT BODY FORMATION 

The driftwood types in zones 1 and 3 are of partieular interest, representing 

the influenee of purely marine conditions and conditions 

where the wood is already marked by the terrestrial environment 

respeetively. 

In zone 1 only a relatively low percentage of the driftwood with 

soft rot symptoms (Fig. 15) was found to bear fruit bodies. Of 100 

Fig. 15. Typical soft rot symptoms in driftwood of Abies. Perlthecla of 

Remispora pilleata were found in the wood. Grønhøj 7.12.1968.

- 240 - 

pieces of driftwood collected in this zone on April 5, 1969, and investigated 

in the laboratory by sectioning under a stereomicroscope, 

only 3 % could be characterized as good collections. Further 66 pieces 

were collected in March 30, 1970, of which 6 % contained fr uit bodies 

which could be identifi ed with regard to species. In this zone fruit 

bodies of marine fungi ar e rare on driftwood, despite the fact t hat 

t he wood is clea rly under decay. 

The following species were found in zone 1: 

Carbosphaerella lepiosphaeriouies, Ceriosporopsis calyptrata) C. 

halima, Chaeto sphaeria chaeiosa, Digitatispora marina) Halos phaeria 

iubulijera, H. æppendiculata, Leniescospore submarina) Lepto 

sphaeria spp., Lulwort hia spp., Remispora maritima, R. pilleaia, 

R. stellata, and Sphaerulina amicta. 

A comparison with Table 2 shows that the majority of these 

species in zone 1 possesses perithecia immersed in the wood . Although 

Corollospo ra comata, C. maritima and C. trijurcata which form fruit 

bodies on and outside the wood are occasionally noted in this zone , 

these species are generally found to occur on shelt ered surfaces such 

as crevices and shipworm galleries in the wood . 

Whe n driftwood from the water's edge is placed in a humid 

chamber, fruit bodies are generally produced by the above Corollospora 

species. The mycelium must therefore be abundant in the outer 

layers of the wood. The apparent absence of fruit bodies is probably 

due to the faet that t he wood eannot normally float and is thus 

carried up to t he shore along the sea floor and subjected to considerable 

erosion, particularly when carried over sand banks or when 

retained in the breakers for some time. The decayed outer layers are 

soft and do not remain in situ for a sufficient length of time to enable 

the formation of fruit bodies. Similar conditions must also apply to 

floating driftwood in rough seas, although to alesser extent. 

The dry driftwood in zone 2 bears no greater number of fruit 

bodies or other species than the wet driftwood in zone 1 and considerable 

quantit ies of mycelium have undoubtedly been destroyed 

by heat and drying. Moistening this type of driftwood and storage 

in a humid chamber gives rise to a number of "impurit ies" such as 

species of 'I'richoderma, Penicillium and other terrestrial moulds 

which is not t he case with driftwood from zone 1.

- 242- 

Dry driftwood also occurs at the base of the dune and in the 

gullies, but the most interesting type of substrate is t he moist driftwood 

deseribed under zone 3. Almost all pieces of wood which have 

been left undisturbed in this zone for some time, pressed closely to 

the moist sand and occasionally partly covered by drifting sand, are 

found to bear fruit bodies of marine fungi. Each piece of wood is 

often found to be the habitat of se veral species and t he majority of 

collections wer e made in this zone. Ultimo Ma r ch 1972 35 samples of 

driftwood, all with well developed soft rot symptoms, were collected 

from the water's edge (zone 1). The same number of promising 

samples wer e collected from the base of the dune (zone 3) and both 

groups of driftwood examined in the laboratory, Only one sample 

from zone 1 contained fruit bodies (Lulworthia sp.) , whereas fruit 

bo dies were found in 31 samples from zone 3 (see Table 3) . Several 

samples supported more than one species. 

Here in zone 3, in addition to species of the zone 1, fungi such as 

Corollospora maritima, C. iubulaia, C. lac era, C. trijurcata, and Carbosphaer 

ella leptosphaerioides are found, all of which fructify chiefly 

on sand grains. Many of these species are regularly found to produce 

perithecia on sand grains up to 1 cm from the wood, but always with 

clear mycelial connections to the substrate. The mycelium which 

grows out from the wood is often dark and can be so dense that the 

sand bound by the mycelium eannot be dislodged by a jet of water 

TABLE 3. 

Typical distribution pattern of marine fungi on driftwood in zone 1 and 3. 

Grønhøj locality. 21 . March 1972. 

Site of collection 

Zone 1 

Zone 3 

Number of samples 

35 

35 

Number of samples 

bearing marine fungi 

1*) 

31**) 

* ) Lulworthia sp. 

** ) Species and number of samples bearing the species: A mylocarpus en 

cephaloides (2 collections), Cer iosporopsis halim a (1) , Corollospora 

comata (12)} C. lacera (1), C. maritima ( 2 ) , C. sp. (1), C. t ubulat a ( 1 ), 

Crinigera sp. (1), Halosphaeria appendiculata (2), H elicoma maritim 

um (more than 1 collection), Piricauda p elagica (m or e than 1), 

Remispora maritima (1), R. pilleata (1), R. stellata (2) - L eptosphaeria 

spp. (3), Lindra sp . (1), Lulworthia spp. (2), Mollisia sp. (3) 

(marine?) - Ascomycete (2) (undertermined), Ascomycete (1 ) (u ndetermined), 

F ungus i m perj ect u s (Phoma sp.) (2) .

- 243 

Fig. 16. Grains of sand bound together by the dark mycelium strands of 

Oorollospora sp. Perithecia with a short neck are seen as rather large, 

black dots. The smaller shining black bodies are waste oil . The wood 

is placed immediately under the grains of sand (from zone 3). 

Grønhøj 24.8.1967. x 8. 

(Fig. 16 and 17). Species with perithecia on the surface of the wood 

are also mainly observed in zone 3 (see Table 2). 

Some pieces of the driftwood in the upper part of zone 3 must 

be considered as stranded. For 2-3 years they may develop fruit bo dies 

Fig. 17. Binding of sand by dark mycelium growing out of the wood. This 

type af mycelial growth is common in connection with wood in zone 3. 

Amylocarpus encephaloides was found on the wood (Populus ) and Oorollo- 

spora lacera in the sand. Grønhøj 5.4.1969. X 1/ 3. 

16*

- 244 - 

of marine fungi, but other fungi will then take over. This old wood 

is characterized by severe general decay and is often found to bear 

fruit bodies of terrestrial fungi such as Testudina ierrestris, Coniochaete 

sp. and perhaps some species of Leptosphaeria and Pleospora 

of terrestrial origin. 

FRUIT BODY FORMATION IN RELATION 

TO THE BIOLOGY OF DISPERSAL 

The abundant occurrence of fruit bodies on typical driftwood in 

zone 3 would indicate that the placing of the wood in the sand with 

a suitable air exehangs is ideal for the formation of fruit bodies and 

the poesible variation in the location of the fruit bodies is undoubtedly 

fully utilized by the individual species under these conditions. 

Nevertheless the individual species recorded appear to be extremely 

conservative with regard to location of fruit bodies in relation 

to the substrate. Two groups are clearly discernible, namely a) those 

species which fructify in or on the substrate and b) those species 

which fructify outside the substrate on sand grains, shells, etc. The 

former group can be subdivided into species possessing fruit bodies 

chiefly immersed in the wood and those which form fruit bo dies on 

the surface of the substrate (see Table 2). 

Group 1: Perithecia in and on the substrate 

a) Perithecia chiefly immersed, rarely on the surface 

of the substrate and not outside. Examples: Remispora 

stellata, Ceriosporopsis halima, Remispora pilleata, 

Halosphaeria mediosetioera, H. tubulijera. 

(Fig. 18). 

b) Perithecia chiefly on the substrate surface, rarely 

immersed and not outside the substrate. Examples: 

Corollospora comata, Amylocarpus encephaloides 

Crinigera sp., Lindra spp., Eiona tunicata. (Fig. 13 

and 14). 

Group 2: Perithecia chiefly outside the substrate, rarely on the 

surface, not immersed. Examples: Corollospora maritima, 

C. tubulata, C. lacera, C. trijurcata, Corollospora 

sp., Carbosphaerella leptosphaerioides.

- 245 - 

Fig. 18. L ulworthia sp. Perithecia with long necks, immersed or partly free 

due to erosion. From driftwood collected at Grønhøj 19.10.1967. X 10. 

The marine fungi colonizing driftwood, together with the substrate 

itself, are subjected to a physically disturbed environment and it is 

therefore not unreasonable to assume that the location of fruit bodies 

in relation to the substrate is of importance in the dispersal biology 

of the fungi concerned. This appears to be particularly pronounced in 

group 2 and to alesser extent in group 1 b. In heavy seas and in surf 

along the coast the formation of perithecia is rendered difficult. 

Hence propagation is undoubtedly favoured by the proximity of the 

coast where the wood can possibly undergo alternate periods on the 

beach and in the coastal water. These marine fungi can be regarded 

as coast types and their stay on the beach may pos sibly represent 

an important stage of their life cycle. The species in group 2 have 

been regarded as arenicolous (sand-inhabiting) (KOHLMEYER 1966) in 

contrast to the lignicolous species (group 1 a). This is unfortunate 

since both groups of fungi seem to live in and on wood, and at the 

locality none of the fungi was found .growing freely between the 

grains of sand. In any case no fruit bodies were found except very 

close to a carbohydrate food base (wood). 

Group 1 a contains marine fungi which are independent of the 

coast proximity with regard to fruit body formation and hence pro 

pagation. The open sea should not influence the possibility of spore 

production. In this connection may be mentioned that SCHAUMANN 

(1969) in an investigation of Ascomycetes on piles located in water

- 246- 

on the Helgoland coast found only species which could be referred 

to group 1 a (with the exception of Corollospora cristata and C. maritima). 

In this area the considerable tidal movement could have inhibited 

the formation of fruit bodies on the surface of the substrate 

by fungi of the group 1 b and 2, or the substrate could have been 

too far away from the place of propagation of the group 2 (and 1 b) 

fungi (sensu KOHLMEYER 1966). 

The species in both groups must be considered as true marine 

fungi and t he difference in mode of fructification is for the time 

being the only character wh ich can explain the grouping in marine 

coast al forms and open sea forms. 

An important question is the fate of the large number of spores 

produced by fungi in zone 3 and to what extent the marine fungi are 

active in this zone. In order to study this aspect wood test blocks 

were buried in 1969 in varying depth from water's edge to the base 

of dune. After two years an attempt was made to find those blocks, 

but only those from the base of the dune were recovered. Test blocks 

buried just below the groundwater 'level were healthy. The test blocks 

from a depth of 25-40 cm were all brown-black and covered by brown 

mycelia which grew out into the sand. The wood blocks were strongly 

decayed by soft rot fungi to a depth of about 11j2 mm, waterlogged 

and could not float. On Pinus sylvestris were found: Carbosphaerella 

lepto sphariouies, Corollospora comaia, C. trijurcata, Lulworthia sp. 

and Remispora st ellata. On Fagus sylvatica: Carbosphaerella leptosph 

aeriouie s, Fungus im perfectus (Pho ma sp.). On Populus: Corollospora 

trifurcata. On Querq'us robur: Corollospora comaia, Fungus 

imperfect us (Moniliales) . 

It could thus be demonstrated that fungi from group 1 and 2 are 

able to infect wood buried in the sand in zone 3. But how the infection 

takes place is not known. A similar experiment with blocks placed 

on the surface of the sand was prohibited by the intense use of the 

beach for bathing during the summer. 

DISCUSSION 

There are no reports in Danish literature on the fungal flora of 

driftwood lying on the beach, and neither has the sand on the open 

North Sea coast been investigated for its contents of microfungi. 

Ecclogical investigations have not been carried out on the fate of the

- 247- 

driftwood and marine fungi when coastal contact has been established 

for a shorter and longer time. This is natural since marine fungi are 

normally studied in a marine and not in a terrestrial environment. 

The majority of reports on marine fungi cover collections carried 

out at ebb on intertidal wood, i. e. on driftwood or permanent timber 

constructions such as harbour installations and fishing stakes which 

due to the tidal movement are alternately exposed and submerged 

(BARGHOORN & LINDER 1944, JONES 1962). Ecological observations 

of marine fungi on coasts have been carried out by KOHLMEYER (1966) 

who investigated the fungal spores in skum on the east coast of 

North America, by SCHAUMANN (1969) on the occurrence of fungi on 

harbour timber at Helgoland, and by KOHLMEYER (1969) on fungi in 

mangrove forests. Apart from that of KOHLMEYER (1968), no compre 

hensive description of marine fungi from sea coasts is available from 

Seandinavia. 

The most striking feature at the Grønhøj locality is perhaps the 

abundant occurrence with respect both to the number of species and 

to the number of individuals. This circumstance could be due to the 

fact that some environmental factors, although present singly and in 

other combinations elsewhere, are only rarely found in a combination 

as favourable as that at the Grønhøj locality. The busy North Sea 

and Skagerak account for the abundance of driftwood, although 

laterals of the Gulf Stream might well carry debris from the Atlantic 

and other distant waters to the Grønhøj beach. When washed up to 

the base of the dune, the driftwood will remain moist due to capillary 

action as the result of the fine grained sand and the high ground 

water level. The produetion of fruit bo dies also demands time; this 

requirement is fulfilled partly by the fact that the storms during 

which the sea reaches up to zone 3 are chiefly confined to the winter 

months, partly because the tidal movements are extremely small (the 

maximum difference between ebb and flood tides is 25 cm). This 

latter condition is particularly unusual for a marine coast. 

The species found at the locality eannot be expected to be unique 

since the marine fungi have a wide distribution and can be regarded 

as cosmopolitan. HUGHES & CHAMUT (1971) have compiled a list of 

marine lignicolous fungi from the southern hemisphere and among 

others it contains the foUowing species which are also noted from 

the Grønhøj locality: Amylocarpus encephalouies, Ceriosporopsis 

halim«, Corollospora cristatar) , C. trijurcata, Halosphaeria appendiculata) 

H. mediosetiqera, Helicoma maritimicm, Nia vibrisea, Piricauda 

*) See Corollospora comata p. 218.

- 248- 

pelaqica, Remispora hamata, R. maritima and certain Lulworthia spp., 

some of which are undoubtedly contained in the Danish Lulworthia 

material. In an annotated check-list of marine fungi from the coasts 

of New England (KOHLMEYER 1971) 22 of the species from Grønhøj 

are also listed. 

The lignicolous and arenicolous marine species as represented in 

the Danish material in the groups 1 and 2 respectively all appear to 

live in and on wood. They are wood-inhabiting marine fungi. None 

have been found fruiting in the sand without being in close contact 

with the wood. The location of the fruit bodies in group 2 (and 1 b) 

seems to afford these fungi extremely good propagation possibilities 

on coasts where the driftwood can be deposited in a humid condition 

and undisturbed for a sufficient length of time. It would be of interest 

if characters other than the location of fruit bodies, e.g. some 

physiological characters, could be found to contribute to the differences 

in the way of life in these two groups of fungi. It must be 

remembered that the environment of zone 3 also favours an abundant 

fruit body formation among the group 1 a fungi. However, this latter 

group does not require such an environment. They are capable of 

propagation in the open sea. It is possible that fungi from both groups 

can live as limited mycelia in the sand without being revealed by 

fruit body formation. This could be suppressed as a consequence of 

nutritional deficiency or as aresult of linkage to a certain mode of 

fructification (immersed perithecia). 

The fate of the large spore produetion in zone 3 is a matter of 

conjecture. Do the spores retain their viability for so long a period 

that they are still viable when the sea reaches the base of the dunes 

during storms? Are spores carried back into the sea by surface water 

after heavy rain? 

Driftwood deposited in zone 3 to some extent during the autumn 

and winter storms is known to be drawn out by the waves and 

eventually again deposited further down the coast. By this treatment 

all types of perithecia will be destroyed and the liberated spores partly 

deposited in the water. The infection of buried wood by fungi from 

group 1 and 2 is also known to take place at the base of the dunes, 

but whether the source of infection is spores, fragments of mycelium 

or small pieces of organic matter is uncertain. A number of 

questions remain to be solved before the role of the upper beach in 

a locality such as Grønhøj in the propagation of marine fungi can be 

elucidated.

- 249 - 

ACKNOWLEDGEMENTS 

The author wishes to thank Dipl.-Biol. INGEBORG SCHMIDT for t he 

opportunity to examine type material of Crinigera maritima and Professor 

JAN KOHLMEYER for comments on Crinigera sp., Carbosphaer ella lepto 

sphaer io ules and Halosphaerui appendiculata. The author is also indebted 

to BRIAN A. DENNIS, B. SC., for the English translation of this report and 

gratefully acknowledges the economic support received from the Danish 

Agricultural and Veterinary Research Council. For accomodation and tech 

nical facilities during the author's stay at the Gr ønhøj beach h e owes a 

debt of gratitude to his parents, Mr. and Mrs. C. B. xocrr, 

REFERENCES 

Barghoorn, E. S. & D. H. Linder: Marine fungi : Their taxonomy and 

biology. - Farlowia 1 : 395-467, 1944. 

Doguet, G.: N ia vibrissa MOORE et MEYERS, remarquable Basidiomycete 

marin. - C. R. Acad. Sciences, Paris. 265, ser. D, 265 : 1780 

1783, 1967 . 

N ia vibrissa MOORE et MEYERS, Gasteromycete marin. I . 

Bull. Soc. Myc. France 84: 343-351, 1968 . 

Nia v i brissa MOORE et MEYERS, Gasteromycete marin. II. 

Ibid. 85: 93-104, 1969 . 

Hermann, F.: Hydrografi. - Danmarks natur (havet). Bd. 3 : 24-47. 

Politikens Forlag, København 1968 . 

Hughes, G. C. & P. C. Chamut: Lignicolous marine fungi from southern 

Chile, including a review of distributions in the southern hemi 

sphere. - Can. Journ. Bot. 49: 1-11, 1971. 

Hohnk, W.: Studien zur Brack- und Seewass,ermykologie. V. Hohere Pilze 

des submersen Holzes. - Veroff. Inst. Meeresf. Bremerhaven 3 : 

199-227, 1955 . 

Johnson, T. W. & F. K. Sparrow, Fungi in Oceans and Estuaries. - 668 pp. 

Weinheim 1961. 

Jones, E. B. G.: Marine fungi. - Trans. Brit. Mycol. Soc. 45 : 93-114, 1962 . 

Kohlmeyer, J.: Wood-inhabiting marine fungi from the P acific Northwest 

and California. - Nova Hedwigia 2: 293-343, 1960. 

Corollospora maritima WEDERM. Ein Ascomycet. - Bel'. Deutsch. 

Bot. Ges. 75 : 125-127, 1962. 

Fungi marini novi vel critici. - Nova Hedwigia 6: 297-329, 1963 . 

Ecological observations on arenicolous marine fungi. - Z. f . 

Allgemeine Mikrobiologie 6: 95-106, 1966 . 

D ånische Meerespilze (Ascomycetes). - Ber. Deutsch. Bot. Ges. 

81 : 53-61, 1968. 

Ecological notes on fungi in mangrove forests. - Trans. Brit. 

Mycol. Soc. 53: 237-250, 1969.

- 250 - 

Kohlmeyer. J.: Annotated check-list of New England marine fungi. - Trans. 

Brit. Mycol. Soc. 57: 473-492, 1971. 

& E. Kohlmeyer : Synoptic plates of higher marine fungi. 

2. ed. 64 pp. Verlag von J. Cramer. Weinheim. 1964. 

& E. Kohlmeyer: Icones fungorum maris. 1. - Weinheim. 1964-69. 

Lind, J.: Danish fungi as represented in the herbarium of E. ROSTRUP. 

Copenhagen 1913 . 

Meyers, S. P.: Taxonomy of marine Pyr eno mycet es. - Mycologia 49 : 475 

528, 1957. 

Rostrup, E.: Om underjordiske Svampe i Danmark. - Medd. Bot. Forening 

1 : 102-106, 1884 . 

Mykologiske Meddelelser. - Medd. Bot. Forening 2: 84-93, 1888. 

Savory, J. G.: Breakdown of timber by Ascomycetes and F ungi imperject i. 

- Ann. Applied Biology 41: 336-347, 1954. 

Schaumann, K.: trber marine hohere Pilze von Holzsubstraten der Nordsee 

Insel Helgoland. - Ber. Deutsch. Bot. Ges. 82: 307-327, 1969. 

Schmidt, L: Corollospora inte'rmedia) nov. spec., Carbosphaer ella Zeptosphae 

rioiåes, nov. spec. und Crinigera maritima, nov. gen., nov. spec., 

3 neue marine Pilzarten von der Ostseektiste. - Natur u. Na 

turschutz in Mecklenburg 7: 5-14, 1969. 

København, august 1973.


LEPTOSPHAERIA NODORUM 

(SE PTORIA NODORUM), 

A NEW PATHOGE N ON BARLEY I N DENMARK, 

AN D ITS PHYSIOLOGIC SPECIALIZATION 

ON BARLEY AND WH EAT 

By V. SMEDEGÅRD-PETERSEN 

Department of Plant Pathology, t he Royal Veterinary and 

Agricultural University, Copenhagen. 

SUMMARY 

For the first time in Denmark Leptosphaeria nodorum MULLER 

(stat. conid. Septo ria nodoruan (BERK.) BERK. & BR.), the cause of 

glume blotch of wheat, is recorded as a pathogen on barley. In the 

growing seasons 1970-73 disease symptoms were found widespread in 

many areas and in 1972-73 the fungus was isolated from 11 localities 

in Zealand and Jutland, often causing considerable damage to the 

foliage. 

Disease symptoms were most pronounced on leaf lamina and leaf 

sheats where they appeared as 1-2 cm oval, lens-shaped, redbrown 

lesions often extending in large chlorotic areas in the remaining 

tissue. Irregular or triangular leisions typically developed at the junc 

tion between leaf lamina and sheat. Less pronounced brown spots 

occurred on glumes and awns. Numerous pycnidia developed in the 

lesions and were frequently followed by perithecia in late summer. 

Comparative studies of L. nodorum isolated from barley and wheat 

showed that isolates from these two host genera closely resemble each 

other in both the perfect and imperfect stage with regard to all of 

the morphological characters examined. 

Physiologic specialization within L. nodorum was studied in cross 

inoculation experiments on adult plants in the field and on seed- 

- 251-

- 252 - 

lings in pots. In the latter case five species of Hordeum, including 

eight cultivars of H. vu lqare, and five species of Triticum, including 

nine cultivars of T. aestioum, were inoculated with seven isolates from 

barley. A similar set of host plants was inoculated with six isolates 

from wheat. The isolates from barley were pathogenic to all five 

species of barley but non-pathcgenic to the wheat species. Similarly 

the isolates from wheat attacked all five species of wheat but did 

not attack the species of Hordeum . 

In view of the similarit y in morphology and the marked difference 

in pathogenecit y on barley and wheat t wo formae speciales of L. no 

dorum are proposed: 

L eptosphaeria nodorum MULLER f. sp. hordei f. sp. nov. 

Imperfect stage: Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR. f. sp . 

hordei f. sp . nov. 

In accordance with The International Code of Botanical N omen 

elature L. nodorum on wheat must be given the same taxonomic rank : 

Leptosphaeria nodorum MULLER f. sp . nodorum . Imperfect stage : 

Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR f. sp. nodo rum. 

INTRODUCTION 

Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR. is well known as the 

causa! agent of glume blotch of wheat. The organism was first found 

on wheat by BERKELEY (1845) who deseribed it as Depazea nodorum. 

Later the name was changed to Septoria nodorum (BERKELEY & 

BROOME 1850). The pathogen has since been reported as beeing wide 

spread in most wheat-growing countries (C.M.I. 1954). The perithecial 

stage was found on wheat by MULLER (1952) and deseribed as Lepto 

sphaeria nodorum MULLER. In England perithecia were reported on 

wheat in 1967 (LUCAS & WEBSTER 1967). 

According to SPRAGUE (1950) Septoria nodorum has been found 

on many other genera of Gramineae including Hordeum. The reports 

of S. nodorum as a pathogen on barley are, however, relatively few, 

and only the pycnidial stage has been recorded (CONNERS & SAVILLE 

1944, 1945, BOEREMA et al. 1964, JØRSTAD 1967, HANSEN & MAGNUS 

1969, HOLMES & COLHOUN 1970). The report by CONNERS & SAVILLE 

is probably based on a misidentification since their sporemeasure 

ments do not conform with those accepted for S. nodorum, but rather

- 253 - 

resemble the measurements deseribed for S. avenae f. sp . tritioea, 

found by JOHNSON (1947) to attack barley lea ves. 

On barley seed the occurrence of S. nodorum has been reported 

by MACHACEK (1945) and NOBLE & RICHARDSON (1968) . At The Danish 

State Seed Testing Station pycnidia of S. nodorum were found in 

several seed lots in the years 1969-72 (JØRGENSEN 1973, pers. comm.) . 

This pap er deals with the widespread occurrence of Septoria nodo 

rum and its sexual stage L eptosphaeria nodorum on barley in Den 

mark, and the physiologic sp ecialization of the pathogen on ba rley 

and wheat . 

As t his apparently is the first time Septoria nodorum ha s been 

found associated with its sexual stage on barley, the name Lepto 

sphaeria nodorum will be used in the following. 

OC CURRENCE OF L E P T O S P H A E R I A NODORUM 

ON BARLEY IN DENMARK 

During the growing-seasons 1970-71 disease symptoms, apparently 

new t o Denmark, were frequently observed on barley leaves. The 

symptoms were always associated with L eptosphaeria nodorum. In 

1972-73 the pathogen was isolated from the folIowing localities in 

Zealand and Jutland: Skalstrup, Snoldelev, Gadstrup, Ramsømagle, 

Allerslev (all in Zealand) , Jelling, Hornborg, Tvingstrup, Horsens, 

Langå and Randers (Jutland). At all of these localities the disease 

symptoms were widely occurring. The most serious attacks were 

found at Hornborg and Langå where 30-40 % of the barley plants 

were infected with a considerable loss of active leaf tissue as a conse 

quence. 

SYMPTOMS ON BARLEY 

The first disease symptoms appear in Mayas brown or greyish 

spots on the leaf lamina and leaf sheaths or at the junction between 

the lamina and sheath. Later in the season lesions appear as 1-2 cm 

long, oval or lens-shaped, redbrown spots often continuing in chloro 

tic tissue along the leafribs (Fig. 1) . More irregular or triangular 

formed lesions typically develop at the junction between the leaf 

lamina and sheath thereby affecting the entire leaf (Fig. 2) . Infected

- 254 - 

Fig. 1. Leptosphaeria nodorum. Barley leaves with lesions. Collected from 

the field on July 15th. 

Fig. 2. Leptosphaeria nodorum. Barley leaves with lesions. On the two 

upper leaves lesions occur at the junction between the leaf lamina and 

leaf sheath causing chlorosis of the entire leaf. Collected from the field on 

July 15th.

- 255- 

leaves tend to die off earlier than non-infected older leaves. After 

heading spots may occur on glumes and awns (Fig. 3). Pycnidia which 

develop in the lesions are frequently followed by perithecia in late 

summer. In some stages of development the symptoms may be mistaken 

for those caused by Rhynchosporium secalis from which they, however, 

are readily distinguisable by the presence of pycnidia. 

MORPHOLOGY AND GROWTH CHARACTERISTICS 

OF THE PATHOGEN IN CULTURE 

Pycnidia occur in affected barley tissue from May throughout the 

growing-season. The pycnidia are subepidermal, spherical, at first 

translucient, later becoming dark brown, 78-182 u , The ostiole is a 

F ig. 3. Leptosphaeria nodorum. Ears of barley naturally infected. The 

lesions on glumes and awns contained numerous pycnidia. Collected on 

July 27th. 

circular to oval opening. Pycnospores (Fig. 4) are cylindrical, rounded 

at the ends, hyaline, with 1-3 (usually 3) septa, measuring 17-28 X 

2.8-4.0/-l (average 23 X 3.2 u , 100 measurements in water). 

In the years 1971-73 perithecia were found abundantly on infected 

leaf blades and sheaths just before harvest and on stubble and stems

- 256 - 

Fig . 4. Leptosphaeria nodorum. Pycnospores on barley. X 540. 

after harvest. Perithecia are immersed, globose with a short papillate 

ostiole, dark brown to black, 100-240 f-l in diameter. Asci cla vate, 

cylindrical or slightly curved, eight-spored, 51-80 X 9-12 f-l; wall is 

bitunicate. Ascospor es are biseriately arranged, straight or slightly 

curved, three-septate, constricted at the septa and typically with the 

second cell from the apex somewhat enlarged (Fig. 5). The spores are 

hyaline, often with guttules, 19-28 X 4.4-5.6 f-l (average 23.8 X 5.0 f-l, 

100 measurements in water). 

Fig. 5. L eptosphaeria nodorum. Asci and ascospores on barley. X 625. 

The size of pycnidia, pycnospores, asci and ascospores were compared 

with measurements reported by other workers for Leptosphaerui 

nodorum from barley and wheat (Table 1) . Data are also

- 257 - 

included for Septoria passerinii SACC., this having been considered the 

Septoria species most commonly attacking barley. Table 1 shows that 

the pycnospores fall within the limits of L. nodorum, but are quite 

distinct from those of S. passerinii. The ascospores also appear to 

resemble those reported for L. nodorum on wheat. 

Five isolates from barley leaves and five from wheat lea ves were 

used for comparative observations of growth behaviour in culture. 

The isolates were grown on a number of different media including 

potato dextrose agar, oat meal agar, pea agar, malt extract agar and 

lima bean agar. No significant differences in growth between isolates 

from barley and wheat occurred on these media. Oat meal agar, pea 

agar and potato dextrose agar proved to be the best media whereas 

the growth on malt extract agar and lima bean agar was less vigorous. 

On the first three of the media the colonies developed into white 

masses of mycelium making a white, thick, vigorous mat which on 

potato dextrose agar later turned dark olivaceous green. On oat meal 

agar and pea agar there was less tendency to form dark coloured 

pigments, and the fungus retained a light or slight pink colour. 

As aresult of these comparative studies it is concluded that the 

species on a morphological basis is L. nodorum. 

PATHOGENECITY ON BARLEY 

Infection experiments were conducted with three kinds of inoculum. 

1) Pycnospores obtained from pycnidia on naturally infected 

barley leaves. The spores were suspended in water supplemented with 

0,1 % of gelatine. 2) Mycelial cultures obtained from diseased barley 

leaves. Inoculum was prepared by macerating cultures on PDA in 

water supplemented with 0,1 % of gelatine. 3) Mycelial cultures originating 

from ascospores isolated from perithecia on barley leaves. 

Inoculum was prepared as deseribed under 2. 

The three kinds of inoculum were sprayed onto 14 days old barley 

plants with an atomizer. Following inoculation the plants were placed 

in plastic bags for 2 days and then transferred to normal greenhouse 

conditions with temperatures at approximately 18-26 ° C. In the course 

of 8 days after inoculation the plants developed disease symptoms 

identical for the three kinds of inoculum. The fungus was reisolated 

from the infected leaves and when these were placed in a moist 

chamber typical pycnidia of L. nodorum developed in the lesions. 

FRIESIA X 17

- 259- 

Perithecia of L. nodorum have not previously been reported on 

barley. However, the development of pycnidia on the barley leaves 

inoculated with cultures obtained from ascospores clearly furnishes 

the evidence that we were dealing with the pycnidial and perithecial 

stages of the same species. 

It is finally concluded that the pathogen under investigation was 

L eptosph aer i a nodorum and t hat it was present in both t he pycnidial 

a nd perithecial st age. F urthermore that t he pathogen was responsible 

for the disease symptoms deseribed on barley. 

PHYSIOLOGIC SPECIALIZATION 

In the literature there are several in dications that physiologic 

specialization occur within L eptosphaer ia nodorum. WEBER (1922) 

proved experimentally that isolates from wheat also infected rye and 

Poa pratensis but not eight other genera of Gr ami nea including 

several species of Hordeum. His statement in a later publication 

(WEBER 1923) that Hordeum vulgare pallidum was susceptible to 

L. nodorum would appear to be erroneous. JOHNSON (1947) found that 

six isolates of L. nodorum strongly infected wheat , but caused only 

traces of symptoms on barley. 

In preliminary infection experiments with two is olates of L. no dorum 

from barley and two from wheat the present author found that 

barley isolates did n o t attack wheat and wheat isolates did n o t 

attack barley. In order further to clarify whether L. nodorum is 

separated into [or mae speciales more extensive infection experiments 

were performed partly on adult plants in the field, partly on seedlings 

in pots. 

In field experiments a composite of two isolates from barley were 

used to inoculate barley and wheat. Similarly a composite of two 

isolates from wheat were used to inoculate barley and wheat. The 

inoculum was prepared by macerating vigorously growing cultures 

in a Waring blender with water supplemented with 0.1 % gelatine. On 

June 18th the mycelial suspensions were sprayed onto plants of barley 

and wheat with an atomizer. At the time of inoculation ear emergence 

was complete in the wheat and had just started in the barley. About 

2 X 15 plants of each species were inoculated and subsequently covered 

by plastic bags containing wet cotton in order to maintain high 

humidity, The plastic bags were removed after 3 da ys. 

17*

- 260- 

The isolates from barley caused typicallesions on leaves and awns 

of barley but n o symptoms on wheat. Similarly the isolates from 

wheat caused abundant lesions on leaves and glumes of wheat 

whereas n o symptoms were observed on barley. Pycnidia of L. nodorum. 

developed in lesions on barley as well as on wheat, and the 

fungus was reisolated from diseased plants of both host species. 

In another infection trial five Hordeum species, including eight 

cultivars of Hordeum »uloar e, and five Triticum species, including 

nine cultivars of Triticum aestivum, were inoculated with cultures of 

L. nodorum isolated from barley. A similar set of host plants was 

inoculated with cultures of L. nodorum isolated from wheat. The 

plants were grown in a greenhouse and maintained at approximately 

18-25° C. The age varied from 10 to 22 days depending on the species. 

The inoculum from barley consisted of seven isolates obtained from 

different Danish geographic areas in an effort to obtain a broad 

genetic base for the pathogen. Petri dish cultures of the isolates 

grown for eight days on PDA were mixed together in a Waring 

blender and macerated in water supplemented with 0.1 % gelatine. 

Similarly the inoculum from wheat consisted of a composite of six 

isolates obtained from different geographic areas in Denmark. Cultures 

were grown for eight days on PDA and inoculum prepared as deseribed 

for the barley isolates. Inoculum was applied to the plants with an 

atomizer. Inoculated plants were incubated 48 hours in a moisture 

chamber at approximately 18-20 ° C for 48 hours and then transferred 

to a shady outdoor site where the day-night temperatures varied from 

14 to 24° C. 

Plants were evaluated for disease reactions 10 days after inoculation. 

The presence of defined leaf lesions and reisolation of the fungus 

were employed as criteria of pathogenecity. Symptoms were deseribed 

as light or heavy and no further quantitative estimation of disease 

symptoms was attempted. The results are given in Table 2. 

These data show that the composite isolates from barley heavily 

infected all cultivars of H ordeum vulgare. The other four species of 

H ordeum were slightly but significantly infected and the fungus was 

reisolated from all of them. Among the wheat plants only Triticum 

turgidum and the cultivar Kenya developed traces of lesions, but 

the fungus was n o t re covered from these plants. 

The composite isolates from wheat caused definite infections on 

all the species and cultivars of Triticum, whereas all of the Hordeum

- 261- 

plants remained healthy. The fungus was reisolated from all attacked 

plants. 

Thus the isolates of L. nodor um from barley collected from different 

geographic areas in Denmark caused no or insignificant symp- 

TABLE 2. 

Pathogenecity of barley a nd wheat isolates of L eptosp haer i a n odorum 

on species and cultivars of Hor deum and T r i ti cum. 

Host plants 

Symptoms*) caused by isolates from 

barley whe at 

H or deum bulbosu m + O 

m ar i num + O 

m urinum + O 

nodosum + O 

vulgare : 

Bomi ++ O 

Bonus ++ O 

Emir ++ O 

Fong Tien ++ O 

Impala + + O 

Lofa ++ O 

Vada + + O 

Wing ++ O 

Triticum dicoccoides O + 

durum O + 

spelta O + 

turgidum trace ++ 

aestivum: 

Cato O + 

Kranich O + + 

Marquis O ++ 

Starke O + + 

Kenya trace ++ 

Kleiber O + 

Kogall O ++ 

Michigan Amber O + 

Sappo O + 

*) O no symptoms 

+ slight but definite symptoms 

+ + heavy symptoms

- 262 - 

toms on thirteen Triticum species and cultivars but were pathogenic 

to all of twelve H ordeum species and cultivars. Similarly isolates from 

wheat, also collected from different geographic areas in Denmark, 

were non-pathogenic on all of the species and cultiva rs of Hor deum 

tested but attacked all species and cultivars of Tr iti cum tested. 

The re sults from these infect ion experiments, to gether wit h t he 

data by W E BER (1922) and JOHNSON (1947), clearly show that iso lates 

of Leptosphaeria nodorum from barley and wheat are st ri kingly differe 

nt in pathogenecity on these two host genera. 

Since L. nodorum isolates from barley and wheat closely resemble 

each other in both morphological characteristics and growt h behaviour 

but differ in pathogenecity on barley and wheat, it is suggest ed that 

t he L . nodorum att acking barley should be regarded as a f or m a 

speci alis of L eptosphaer i a nodorum M ULL E R. 

DESCRIPTION 

L ept osphaer ia nodorum MULLER f. sp. hordei f. sp. nov. 

In H ordeo vulgari) praesertim in laminis et vaginis foliorum, minus 

perfecte in glumis et paleis spicularum. Loci laesi foliorum 1-2 cm 

longitudine, ovales vel lenticulares, colore rufo vel griseo, pycnidia 

ferentes. Pycnidia tempore aestatis serae saepe peritheciis secuta. 

Pycnidia subepidermalia, globosa, ostiolis circularibus subpapillatis, 

primo translucida, postea fusca, 78-182 Il. Pycnosporae cylindricae, 

extremo rotundatae, hyalinae, 1-3 (plerumque 3) septis, 17-28 X 

2.8-4.0 Il. Perithecia subepidermalia, globosa, ostiolis breviter papillatis, 

fusca vel nigra, 100-240 Il diametro. Asci cylindrici vel clavati, 

bitunicati, 8-spori s, 51-80 X 9-12 Il. Ascosporae biseriatim collocatae, 

rectae vel subcurvatae, 3-septatae, constrictae prope septa, saepe cellula 

secunda ab apice paulo crassiore, subfuscae, 19-28 X 4.4-5.6 Il . 

Stadium imperfectum: Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR. 

f. sp. hordei f. sp. nov. 

Leptosphaeria nodorum MULLER f. sp. hordei f. sp. nov. 

On leaf lamina and sheaths of barley (Hordeum vulgare ) ) les s 

pronounced on glumes and awns. Lesions on leaves 1-2 cm long, oval 

or lens shaped, redbrown to grey, bearing pycnidia. Pycnidia often 

followed by perithecia in late summer. Pycnidia subepidermal, globose 

with a circular, slightly papillate ostiole, at first translucent, later

- 263- 

brown, 78-182 u . Pycnospores cylindrical, rounded at the ends, hyaline, 

1-3 (usually 3) septa, 17-28 X 2.8-4.0 u . Perithecia subepidermal, 

globose, with a short papillate ostiole, dark brown to black, 100-240,u 

in diameter. Asci cylindrical to clavate, bitunicate, 8-spor ed, 51-80 X 

9-12 u , Ascospores biseriately arranged, straight or slightly curved, 

3-sept at e, constricted at the septa, often with the second cell from 

apex somewhat enlarged, light brown, 19-28 X 4.4-5.6 u , 

Imperfect stage: Septo ria nodorum (BERK.) BERK. & BR. f. sp . 

hordei f. sp. nov. 

Type specimens have been deposited in the Herbarium of the 

Department of Plant Pathology, The Royal Veterinary and Agricultural 

University, Copenhagen, and at the Centraalbureau voor 

Schimmelcultures, Baarn, Holland. 

The formation of t he new infraspecific taxon Leptosphaeria nodorum 

MULLER f. sp. hordei requires (International Code of Botanical 

Nomenelat ure 1966, art 25 and 26) that Leptosphaeria nodorum 

MULLER which eauses glume blotch of wheat is also given the taxonomic 

rank of a [orma specialis as follows: 

Leptosphaeria nodorum MULLER f. sp. nodorum. Imperfect stage: 

Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR. f. sp. nodorum. The nomenclatural 

type of this fungus is Leptosphaeria nodorum MULLER. 


The author wishes to thank Professor E. HELLMERS, head of Department 

of Plant Pathology, for vaulable criticism of the manuscript, and is 

also indebted to Civil Engineer E. BROCKMEYER for the Latin translation 

of the diagnosis of L eptosphaer ia no dorum f. sp. hordei. 

The investigations were supported by the Danish Agricultural and 

Veterinary Research CounciL 

REFERENCES 

Berkeley, M. J. (1845): Disease in the wheat crop. - Gard. Chron.: 60l. 

& C. E. Broorne (1850): Notices of British Fungi. - Ann. Mag. 

Nat. Hist., 2. Ser., 5: 365-380. 

Boererna, G. H., H. A. van Kesteren & M. M. J. Dorenbosch (1964): Nieuwe 

af bijzondere schimmelaantastingen. - Jaarb. VersL Meded. 

Pl.ziektenk. Dienst. 142: 64-66. 

C.M.I. (1954): Distribution maps of plant diseases, no. 283 .

- 264- 

Conners, I. L. & D. B. O. Saville (1944): 23rd Ann. Rep. Can. PI. Dis. Surv., 

1943. 

(1945): 24th Ann. Rep. Can. PI. Dis. Surv., 1944 . 

Frandsen, N. O. (1943): Septor i a-Arten des Getreides und anderer Grasser 

in Dånemark. - Medd. fra Plantepat. Afd., No. 26, Den kgI. 

Veterinær- og Landbohøjskole, København. 

Hansen, Leif Robert & Håkon A. Ma gnus (1969) : Bladflekksopper på bygg 

i No rge. - Forskning og forsøk i landbruket 20: 95-105. 

Hol me s, S. J. I. & J. Colhoun (1970): Septoria n odorum as a pathogen on 

barley. - Trans. Brit. Mycol. Soc. 55 : 321-325 . 

International Code of Botanical Nomenclature. _ Utrect 1966 . 

Johnson, T. (1947): A form of L eptosphaeri a aoenaria on wheat in Canada. 

- Can. J . Res. 25: 259-270, Sec. C. 

Jørgensen, Johs. (1973): The Danish State Seed Testing Station. P ersonal 

communication. 

Jørstad, Ivar (1967): Septoria and Se ptorioid fungi on Gram i n eae in Norway. 

- Skr. Norske Vidensk.-Akad. I. Mat.-Naturv. Kl., N . S., 

No. 24. 

Lucas, Maria T. & J. Webster (1967): Conidial states of British species of 

L eptosphaeria. - Trans. Brit. MycoI. Soc. 50 : 85-12l. 

Machacek, J. E. (1945): The prevalence of Septor i a on cereal seed in 

Canada. - Phytopath. 35 : 51-53 . 

Miiller, E. (1952): Pilzliche Erreger der Getreideblattdiirre. - Phytopath. 

Z. 19: 403-416. 

Noble, Mary & M. J. Richardson (1968): An annotated list of seed-borne 

diseases. - C.M.L, Phytopath. Pap., No. 8. 

Sprague, Roderick (1950): Diseases of cereals and grasses in North 

America. - Ronald Press, New York. 

Weber, George, F. (1922) : II. Septor i a diseases of wheat. - Phytopath. 

12: 537-585. 

(1923 ): III. Septori a diseases of r ye, barley and certain grasses. 

- Phytopath. 13 : 1-23 . 

København, oktober 1973.


FUNGI OF DELHI. XXI. 

CHAETOMIUM DELHIANUM SP. N. 

K. G. MUKERJI and N. SINGH 

Department of Botany 

The University of Delhi, Delhi 7, India 

SUMMARY 

Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH sp. n. has been described. 

This is distinct from other known species in possessing very long, 

terminal hairs and translucent perithecial wall. 

INTRODUCTION 

During our studies on Indian coprophilous fungi several members 

of Chaetomiales were isolated (SAXENA & MUKERJI 1970, 1972 a, b). 

The present paper describes a new species of Chaetomium which 

differs from all the existing species in possessing characteristically 

long, terminal hairs, translucent perithecial wall and in the size of 

its various structures. This species has been named as C. delhianum 

after the place of its origin. 

So far about 145 species of Chaetomium are known (AMES 1963; 

UDAGAwA & CAIN 1969). Identity of many of the newly deseribed 

forms is doubtful and they need critical investigation. 

Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH sp. n. 

Peritheciis superficialibus, nigris in massa, globosis vel subglobosis, 

translucidis, 120-15 0 X 110-120 m zz , ostiolatis, cum rhizoideis delicatis 

(50-80 X 2.0-2.5 m,« ), firme affixis. Pilis terminalibus generum 

duorum (a) summe longis erectis ad effusis, interdum geniculatis, 

- 265 -

- 266- 

levis, septatis, interdum semel or bis furcati, 1000-1 500 X 5-6.5 m zz , 

apice hebetes, dilute coloratis, (b) brevis, arcuat is, septatis, levis ad 

indistincto asperatus, 175-280 X 3.0-3.5 m zz, aliquot irregulariter ramosis, 

apice hebetes. Pilis lateralibus pauci, brevis, r ectis, 200-260 X 

2.5-3.5 mzz, Ascis clavatis, octosporis, evanescentibus, 35-40 X 8-11 m zz , 

Ascosporis biseriatis vel tendentes ad duplicem seriem, pallido-brunneis, 

ellipsoideis, subapiculatis, guttulat is, germinat ionis poris ad 

unum apicem, 6.5-7.5 X 4.8-5.0 m zz . 

Ty pus leetus a N. SlNGH in stercore Cervus axis in horto zoologico 

ad Delhi 12.5.1972. Dry cult ura holotypus posit us in Herb ario myc ologico 

, sectione botanica, universitatis Delhi, sub numero DU /KS 190. 

Colonies mo derately growing on Oat meal agar, 2.0-2.5 cm in 

seven days at 27 ± 10 C, forming gr owth rings of white sterile mycelia 

and black perithecia. On Rabbit dung agar it for ms whit e my celia 

with scattered or aggregated black perithecia. 

Perithecia superficial , black, semitranslucent, groups of asci can 

be seen through the wall, globose to subglobose, 120-150 X 110 

120 m ,« ; attached to the substratum by delicate rhizoids, 50-80 X 2.0 

2.5 m zz; ostiolate, producing at maturity a cirrhus of spore mass 

much bigger in size than the perithecial body itself, entangled in the 

terminal hairs, 160-200 X 170-260 m,« (Figs. 1, 5) . Terminal hairs are 

distinctly of two t ypes (Fig. 1 [ar r ow] , 7-9): (a) very long, straight 

to spreading, sometimes with geniculations on its surface, smooth, 

septate rarely once or twice, greyish-brown in colour, 1000-1500 X 

5.0-6.5 m,« , thick walled, upto 0.5 mp in diameter, tips blunt and light 

coloured; (b) short incurved or arcuate, recurved, some irregularly 

branched, smooth, to indistinctly rough, septate, 175-280 X 3.00 

3.5 m,«. Both the types of terminal hairs originating around the 

ostiole and sometimes at maturity the whole crown of terminal hairs 

gets detached from the perithecium (Fig. 6). Lateral hairs few, 

short, upto 100-260 X 2.5-3.5 m,«. Asci clavate, 8-spored, evanescent, 

35-40 X 8-11 m zz, with narrow stipe (Figs. 4, 11). Ascospores biseriate 

to irregular, light brown, ellipsoid, subapiculate, 6.5-7.5 X 4.8-5.0 m,« , 

guttulate, with an apical germ pore (Figs. 3, 11). 

Perithecia become empty and partly transparent after the release 

of the asci and ascospores (Fig. 2). 

The form was isolated from Sambhar deer dung collected from 

New Delhi zoo on 12.5.1972. Type cultures of the fungus have been 

deposited in the Commonwealth Mycological lnstitute, Kew, England, 

and also at the Indian Type Culture Collection, lARI, New Delhi 12.

- 267 - 

Figs. 1 to 4. Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH. 

1. Perithecium showin g cir rhus of spores and long t er mi nal hairs; X 40. 

2. Part of dehisced perithecium showin g translucent wall; X 320. 

3, 4. Part of ruptured perithecia showing asci, ascospores; X 320. 

Dry culture of the holotype (DU/KS 190) has been deposited in the 

mycological herbarium of the university of Delhi. 

Chaetomium del hianum is distinot from all the known species of 

the genus Cha etomium in possessing a detachable terminal hair

- 268 - 

Figs. 5 to 11. Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH. 

5. Perithecium; X 40. - 6. Crown of terminal hairs; X 66. - 7. Apical 

branched part of long terminal hairs; X 133. - 8. Tip of long terminal 

hair; X 133. - 9. Short simple recurved and brariched terminal hairs; X 133. 

- 10. Asci; X 266. - 11. Ascospores; X 400. 

crown at maturity. C. bostrychodes ZOPF also has a detachable crown 

of hairs, but in this the hairs are rough and spirally coiled (AMES 

1963). C. ancistrocladium UDAGAWA & CAIN also has very long terminal 

hairs but they are with irregularly encrusted yellowish angular 

projections and with circinate tips, whereas in C. delhianum they are 

always smooth and never circinate at tips.

- 269 - 


The authors are thankful to Professor B. M. JOHRI for facilities and 

to Mr. K. R. SHARMA for helping in various ways. 

REFERENCES 

Arnes, L. M. (1963): A monograph of the Chaetomiaceae. - U. S. Army 

Res. Develop. Ser., No. 2, 125 p. 

Mazzucchetti, G. (1965): Microfunghi della cellulosa edella carta attivita 

e inquadramento sistematico. Il genere Chaetomium. - Publ. 

dell'ente nazionale per la cellulosa e per la carta. Roma, !talia, 

364 p. 

Saxena, A. S. & Mukerji, K. G. (1970): Fungi of Delhi. XV. Lophotr ichus 

indicus sp. nov. - Acta Bot. Neerl. 19: 277-281. 

(1972 a): Fungi of Delhi. XVI. Three unrecorded Indian species 

of Chaetomium. - Ceska Mykol. 24: in press. 

(1972 b): Fungi of Delhi. XVIII. Chaetomium war cupii sp. nov. 

- Mycologia 64: in press. 

Udagawa, S. & Cain, R. F. (1969): Some new or noteworthy species of the 

genus Chaetmium. - Canad. J. Bot. 47: 1939-1951. 

Delhi, September 1972 .

F RIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974 

FIREPLACE FUNG I IN AN ARCTIC AREA: 

MIDDLE WEST GREENLAND 

By PETER MILAN PETERSEN 

Institute of Ecological Botany, University of Copenhagen 

ABSTRACT 

The fungus flora on burnt ground has been investigated in a 

number of localities in middle West Greenland. It is established that 

although fire is an ecological factor of only minor importance in 

middle West Greenland as well as in the Aretic as a whole, fireplace 

fungi are of widespread and common occurrence in the investigation 

area. A total of 16 obligate fireplace fungi were found, of which 13 

species have not hitherto been recorded from Greenland. 

INTRODUCTION 

In a previous series of investigations, the ecology of the fireplace 

fungi has been studied in Denmark, an area of temperate climate. A 

three year stay at the Aretic St ation in Godhavn, West Greenland, 

provided an opportunit y to extend the studies into the Arctic. The 

sporadic occurrence of burns in natural habitats, the long travelling 

distances, and the shortness of the fungus season made it impossible 

to visit most of the localities more than once. Therefore, the present 

paper is mainlya contribution to the knowledge of the distributional 

area of some of the fireplace fungi, although some ecological conc1usions 

may also be drawn. 

THE INVESTIGATION ARE A 

The investigation area extends from Godhavn (69 0 

14' N, 53 0 

31' W) in the north, to Holsteinsborg (66 0 55' N, 53 0 40' W) in the 

- 270 -

271 

Fig. 1. Position of the localities investigated along the west coast of Green 

land. 1: Godhavn; 2. angnertussup qaqai; 3: Holsteinsborg. 

south (Fig. 1). This area is classified as low arctic, both climatieally 

(mean temperature of the warmest month between 5 and 10° C) and 

as regards the vegetation (occurrence of willow scrubs). Table 1 gives 

the monthly precipitation, mean minimum, and mean maximum tem 

perature for the period May to October, for Godhavn, Egedesminde 

(68° 42' N, 52° 45' W), and Holsteinsborg.

- 273- 

FINDS OF FIREPLACE FUNGI ON PICNIC 

HEARTHS NEAR GODHAVN 

During the summer, families from Godhavn often arrange picnics 

to the surroundings of the town. A fire is made up, using Empetrum 

hermaphroditum as fuel. The picnic hearth is generally placed adjacent 

to a rock and bordered by stones, the area rarely exceeding 

0.1 square meter. After the fire, a heap of ash is left surrounded by 

a narrow margin of scorehed humus ; the humus layer below the ash 

may also be more or less charred. 

Even though the stones bordering the picnic hearth provide some 

shelter against desiccation, the majority of the fireplace fungi does 

not appear until September, when the weather becomes sufficiently 

moist (cfr. Table 2) while the peak of the general fungus season 

occurs in the first half of August. 

Most often the age of a picnic hearth could not be established. 

In a few cases, however, it was possible to ascertain that a particular 

picnic hearth definitely originated in the same summer, for example 

in the case af finds of Anthracobia maurilabra, Geopyxis carbonarui, 

Peziza praeieroisa, and Tricharina gilva. At the time of the appearance 

of the fruit bodies, these picnic hearths must have been six to 

twelve weeks old. In one case, Peziza echinospora was observed an 

the same picnic hearth in two subsequent seasons. Each picnic hearth 

TABLE 2. 

Dates for finds of fireplace fungi on picnic hearths near Godhavn. The 

faet that the winter of 1971 set in very early explains the single find from 

that year. 

Species 

A nthracobia maurilabra 

Aseobotue carbonarius 

Geopyx is carbonaria 

H umaria hemisphaerioides 

P eziza anthraci n a 

P. echinospora 

P. praetervisa 

'I'richarina gilva 

F R I ES IA X 

19.9. 

25.9. 

19.9. 

19.9. 

1970 

4.9., 29.9., 30.9. 

4.9.,10.9. 

1971 

30.8. 

18.9. 

22.8. 

1972 

22.8. 

2.8., 22.8., 31.8., 

18.9., 18.9. 

18

- 274 - 

usually suppcrted only a single species, if any at all, most probably 

due to its small area. However, on one occasion Anthracobia maurilabra, 

Peziza praei ervisa , and Tricharina gilva occurred together. 

Table 2 shows the finds of fireplace fungi on picnic hearths near 

Godhavn. Tricharina gilva appears as the most common species. The 

occurrence of Geopyxis carbonaria on a picnic hearth in a dwarf 

shrub heath with Salix qlauca, S. herbacea, and Empetrum hermaphroditum 

is interesting as this species has hitherto only been re 

corded for localities with coniferous trees. 

OCCURRENCES AFTER 

EXPERIMENTAL BURNING 

An attempt was made to investigate the influence of the vegetation 

type and the time since burning on the fungus flora of burnt 

ground. 25 and 20 experimental plots were burned in the Blæsedalen 

valley, near Godhavn, in the middle of June 1971 and 1972 respectively. 

Each plot measured 1 square meter; it was drenched with 0.5-1 liter 

gas oil and ignited. The burning lasted from 5 to 15 minutes, depending 

on the vegetation type. The ground was left scorehed and with 

some charred wood in those cases where B etula nana and Salix glauca 

were present. The plots were allocated as follows (1971 + 1972) : 

Salix glauca-scrub on moist ground (5 + 5), B etula nana-h eat h 

(5 + 5), Empetrum hermaphroditum-heath (5 + 5), Vaccinium uliginosum-heath 

rich in lichens (5 + 5) , and Salix herbacea snow-bed 

(5 + O). 

This experiment largely failed because the experimental plots had 

been placed in relatively large areas of homogeneous vegetation, 

which were devoid of any relief that could serve as shelter against 

desiccation. Even in the relatively moist summer of 1972, the soil 

surface dried out in the course of one or two days after rainfall. 

Only a single plot in the Salix glauca-scrub, burned in 1972, yielded 

fruit bodies: Mycena aetites 18.8.1972, 8 weeks after burning, and 

Mycena uracea 14.9 .1972 , 12 weeks after burning. 

FLORISTIC INVESTIGATION OF LARGER AREAS 

OF BURNT NATURAL VEGETATION 

1. kuanit, ca. 4 km east of Godhavn. A smal1 a rea, only 25 square 

meter. Burned about August 1971, visited 15. September 1972, 13

- 275 - 

Fig. 2. The burnt area at Holsteinsborg, lying centrally in the middleground 

and characterized by the light coloured boulders. 

months after burning. The vegetation of dwarf shrub heath and low 

growing Salix glauca had been killed and the humus layer scorehed 

and locally totally combusted. The only fungi found were an Octo 

spora sp. and Pholiota carbonaria. 

2. Burnt area 4 km northeast of Holsteinsborg. An approximately 

rectangular area on a south facing slope, ca. 7 ha (Fig. 2). Burned 

8.-10. July 1971, visited 27. August 1972, 14 months after burning. 

Previous to the fire, the area had been covered with Salix glaucascrub, 

0.5 m high, with a field layer of herbs; particularly on the 

upper part of the slope Salix glauca was mixed with Betula nana and 

a few Juniperus communis ssp. nana. The lower eastern part of the 

area had been covered with a dry Empetrum hermaphroditum-heath, 

rich in lichens. 

The fire must have been intense. The abcve-ground parts of the 

willows were dea d, but at the time of the visit, new shoots were 

developing from the below-ground parts. The litter layer had been 

combusted and the humus layer was scorehed. Here and there even 

the humus layer had burned, resulting in the formation of hollows 

with an ash layer, of a few cm thickness. This was especially the 

case where the humus layer had covered stones and rocks (Fig. 3). 

In order to provide some insight into the edaphic conditions, pH 

was measured in a number of fresh samples. The samples were 

18*

- 276- 

Fig. 3. The western edge of the burnt area at Holsteinsborg. To the left 

the undamaged Salix glauca-scrub and to the right a part of the burnt 

area. Numerous bare boulders are se en at the surfaee atter the vegetation 

and the humus layer have been destroyed by the fire. 

suspended in distilled water (soil: water ca. 1: 5 by volume) and left 

overnight, before pH of the suspension was measured by means of 

a combined glass-calomel electrode. Five samples of scorehed humus 

gave the values of 6.1, 6.6, 6.6, 7.0, and 7.0, whereas five samples of 

ash from the hollows gave values of 7.9, 8.0, 8.1, 8.3, and 8.4. At three 

places, a soil profile was sampled just inside and outside the burnt 

area in order to compare the present conditions with those existing 

prior to burning. The pH of these samples is given in Table 3. 

The folIowing species were found on the burnt area: Anthracobia 

macrocustis, A. maurilabra, and A. melaloma occurred on the north 

side of larger stones and tussocks; the fruit bodies were often found 

above dead branches of Salix glauca which were buried in the soil. 

Mycena aetiies, M. citronomaroinata, and M. phyllogena occurred 

sparsely where the humus layer was only slightly scorehed and kept 

moist by percolating water. Peziza anihracina, P. praeteroisa, and 

P. trachycarpa occurred both in the hollows and on the scorehed 

humus. Peziza echinospora was found a few times on the scorehed 

humus. Pholiota carbonaria appeared as solitary fruit bodies at three 

places, whilst Tricharina gilva occurred in the hollows. 

3. Burnt area at angnertussup qaqai (68 ° 33' N, 52° OD' W), ca. 

40 km east-southeast of Egedesminde. Burned in the summer of

- 277 - 

TA B L E 3. 

pH of f r esh samples from horizons in corresponding profiles just outside and 

inside the burnt area, Holsteinsborg (27.8.1972, 14 months after burning). 

Unburnt area Corresponding burnt area 

Vegetation Horizon pH Horizon pH 

Moist dwarf 2 cm litter 5.7 2 cm scorehed Iltter 6.4 

shr ub heath 

Humus layer 6.1 13 cm humus 6.0 

Mineral soil 5.9 

Dry B rn.petrusn- Litter 4.7 1 cm scorehed humus 6.3 

heath r ich in 

Hchens 

Mixed humus 

and mineral soll 5.1 11 cm humus 5.6 

Mineral soil 5.5 

Salix glauca- 1 cm litter 6.1 3 cm scorehed litter 

scrub and humus 6.2 

5 cm humus 6.1 6 cm humus 5.6 

Mineral soil 5.9 Mineral soil 5.3 

1969; visit ed 8. August 1972, three years after burning. Only a part 

of the very large burnt area was investigated (Fig. 4), i. e. a south 

facing slope, where the previous dry herb-slope vegetation with 

scattered Salix glauca was replaced by Ceratodon purpureus and 

scattered herbs, the willows being more or less dead. The foot of 

this slope together with a more or less moist, level area above the 

slope were also investigated. The level area had previously been 

cover ed with dwarf shrub heath (Betula nana) Empetrum herma 

phrodiiurn, L edum paiuetre, Salix qlouca, Vaccinium uliginosum) 

V. vitis-i daea ) rich in mosses and lichens; after burning a dense 

carpet of Ceratodon purpureus, Polytrichum septenirionale, and luxuriant 

tussocks of various grasses and sedges had developed. 

On the south facing slope the following species were very common 

: H ebeloma crusiuliniiorme, H. m esophaeum, and Psilocybe mon 

tana .

- 278 - 

Fig. 4. The bur nt area at agnertussup qaqai, lying in the middelground, to 

the right, and characterized by the light coloured rocks and boulders. 

Common species were: Bovista echin ella, Galerina moelleri (very 

large specimens), Laccaria aliaica, L. laccata , and Omphalina rustica. 

Species found once or very infrequently: Arrhenia auriscoipium, 

Coprinus angulatus (solitary fruit bodies at three places), Morchella 

conica, Mycena aetites (very dark form), Omphalina qrisella, Phae 

omarasmius carpophilouies, Polyporus melanopus, Pyronema omphalodes, 

Sepultaria arenicola, Sphaerosporella hinnule«, and Tephrocybe 

carbonaria (in cracks in the moss carpet). 

The following species occurred in the moss carpet on the level area 

above the slope: Galerina heterocustis, G. moelleri, G. oittaetormis, 

Mitrula gracilis (abundant), Octospora humosa, and Omphalina ericetorum. 

Finally, the following species occurred on the fresh soil of a landslide 

resulting from the destruetion of the vegetation on the slope: 

Aseobolus carbonarius, Humaria qreqaria, and Peziza cfr. limnaea. 

DISCUSSION 

During the present investigation a total of 42 species of macromycetes 

were found on burnt ground. No less than 16 of these species 

are considered obligate fireplace fungi:

Anthracobia macrocuetis, 

A. maurilabr a, 

A. melaloma, 

Aseobolue carbonaruss, 

Coprinus angulatus) 

Geopyxis carbonaria, 

Humaria hemisphaeriouies, 

Peziza anihrac ina, 

279 - 

P. echinospora, 

P. praetervisa, 

P. traciwcarpa, 

Pholiota carbonarui, 

Pyronema oniphalodes, 

Sphaerosporella hinmulea, 

Tephrocybe carbonaria, 

Tricharina gilva. 

All these species occur in temperate areas (cp. e. g. EBERT (1958), 

MOSER (1949) P. MILAN PETERSEN (1970 , 1971), PIRK (1950», but 

only a few have previously been recorded from aretic or alpine 

areas. M. L AN GE (195 5, 1957) reported Coprinus angulatus) Pholiota 

carbonarui, and Tephrocybe carbo naria from West Greenland. All the 

other species mentioned above have not previously been recorded 

from Gr eenland. 

The role of fire as an ecological factor in natural ar etic vegetation 

is insignificant. In all the areas investigated, burning was a 

result of the a ctivit y of man. In this respect, the occurrence of at 

least 16 sp ecies of obligate fireplace fungi may at first seem sur 

prising, compared with the 33 species found in Denmark as aresult 

of extensive investigation of much more varied localities (P. MILAN 

PETERSEN 1970, 1971). It is, however, possible that the vegetative 

state of these species are common elements in the soil microflora of 

undisturbed aretic heath and scrub. The investigations in Denmark 

have shown that all the species mentioned, with the exception of 

Sphaerosporella hinnulea, are able to form fruit bodies within two to 

four months after burning ; this is an ability which makes them well 

fitted to the short summers of the Arctic. 

The relationship between the appearance of the individual species 

and the time since burning eannot be determined on the basis of the 

present material alone. However, in all those cases where the age of 

the picnic hearths and burnt areas has been established, the observations 

agree with those made in Denmark. 

Though only cursorily studied, the edaphic conditions in the burnt 

areas closely parallel the Danish observations. The pH-values for 

the scorehed humus and the ash in the hollows in the burnt area at 

Holsteinsborg largely correspond with those found in similar situations 

after a forest fire in a Danish coniferous plantation. It is clear

- 280 - 

that in the Arctic, the changes in pH are similarly confined to the 

uppermost soil layers (cp. Table 3). 

About two thirds of the recorded species ar e not considered obligate 

fireplace fungi ; many of them occurre d exclusively in the olde st 

burnt area, at angnertussup qaqai. Some of the sp ecies which are 

common on unburnt ground in the investigation area, had become 

ext remely abundant in t he burnt area due to t he luxuriant development 

of the moss carpet (e. g. the Galerina spp., Mitrula qracili«, and 

Psilocyb e montana) or due to the kililng of t he sh rubs, especially 

Salix glauca (e. g. H ebeloma cruetulinij orme, H. mesophaeum, and 

the Leecaria spp.) . The occurrence of some otherwise rare species 

has no doubt also been promoted by the secondary effect s of t he fir e, 

for example Humaria qreqaru», Mor ehella conica, and Sepultaria 

arenicola by the changed edaphic conditions, and Po lypor us melanopus 

by the produetion of large amounts of suitable subst rat e in t he form 

of dead roots and branches of Sal i x glauea. 

LITERATURE 

Ebert, P. (1958) : Das Geopyxidetum carbonari a e, eine carbophile Pilzassociation. 

- Z. Pilzk. 24 : 32-44. 

GuIden, G. & Lange, M. (1971 ) : Studies in the macromycete flora of Jotunheimen, 

the central mountain massif of South No rway. - Norw. 

J . Bot. 18, 1. 

Jahn, H. (1963): Mitteleuropåische Porlinge (Polyporaceae s. lato ) und 

ihr Vorkommen in Westfalen. - W estfål. Pilzbri efe 4. 

Lange, M. (1955): Macromycetes II. - Medd el. Gr ønla nd 147, I I . 

(1957) : Macromycetes III. - Ibid. 148, 2. 

Moser, l\'I. (1949): Untersuchungen ub er den Einfluss von W aldbrånden 

auf die Pilzvegetation L - Sydowia 3: 336-383 . 

(1967): Kleine Kryptogamenflora II, b 2 : Basidiomyceten II. 

Stuttgart. 

Petersen, P . Milan (1970 ): Danish fi replace fungi. - Dansk Bot. Ark. 

27,3. 

(1971 ) : The macromycetes in a burnt fo rest area in Denmark. 

- Bot. Tidsskr. 66: 228-48. 

Pirk, W. (1950) : Pilze in Moosgesellschaft en auf Brandflåcheri. - Mitt. 

Flor.-Soz. Arb. Gemein., N .F. 2: 3-5 . 

Publikationer fra Det Danske Meteorologiske Institut. - Charlottenlund 

1967-7l. 

Flora CSR. - Praha 1958. 

København, januar 1973.

- 282 - 

Uberarbeitung von Helotium FR. durch DENNIS (1964) offensichtlich 

keine bessere Abgrenzung von Hymenoscyphus S. F. GRAY gegeniiber 

Pezizella FUCKEL moglich war, denn DENNIS schrieb bereits (1956): 

"No sharp dividing line exists between Pezizella and Helotium ..." 

und wiederum (1968): "It is difficult to find a clear-cut distinction 

between Pezizella and Hymenoscyphus but in the latter the asci tend 

to be longer, 70 li long and more, and the ascospores are longer, over 

12 ;li long, or relatively broader". 

Den Pilz auf Knospenschuppen der Rotbuche (Fagus sylvatica L.) 

beschrieb JAAP als Ciboria jagi. Es ist aus der Originalbeschreibung 

nicht ersichtlich, was J AAP dazu bewegte, seinen Pilz in der Gattung 

Ciboria unterzubringen, denn alle Fakten sprechen gegen eine solche 

Zugehorigkeit : Das Substrat als solches, das Nichtvorhandensein 

eines stromatisierten Wirtsgewebes, das hymenoscyphoide Excipulum 

etc. 

Die nahe Verwandtschaft von ((Ciboria" jagi zu Helotium gemmarum 

BOUDIER hat VON HOHNEL (1918) bald erkannt und den Pilz als 

Helotium gemmarum forma jagi (JAAP) VON HOHNEL bezeichnet. Als 

ich ihn zum ersten Mal fand, glaubte ich auch zunachst nur eine Form 

von P. gemmarum in Handen zu haben. Nach genauerem Studium und 

nach einigen weiteren Kollektionen bin ich heute allerdings zur trberzeugung 

gelangt, dass es sich um eine gute Art handelt, die einen 

eigenen Namen rechtfertigt. Die vellige Synonymie von P. gemmarum 

(BOUDIER) DENNIS mit Ciboria jagi JAAP, wie sie von SCHIEFER 

DECKER vertreten wird, halte ich nicht fUr zutreffend. 

UNTERSUCHTES MATERlAL 

Von beiden Arten wurden folgende Kollektionen im Frischzustand 

untersucht: 

Pezizella gemmarum (BOUDIER) DENNIS (1956). 

Auf Knospenschuppen: 

a) von Populus nigra L.: Littenheid TG, am Bach, 590 m U. M., 

leg. W. M. 15.4.1973 (WM 236), 

b) von Populus canadensis MOENCH bzw. Hybride mit Populus 

nigra L.: 

Frauenfeld TG, Nåhe MurgmUndung, 385 m UM., leg. 

W. M. 15.4.1972 (WM 95).

- 283 - 

Mlillheim TG, sudl. Station, 410 m, leg. W. M. 1.4.1973 

(WM 223). - Fig. lund 2 a, b. 

Affeltrangen TG, Billsteg, 485 m, leg. W.M. 1.4.1973 

(WM 224). 

Frauenfeld TG, Nåhe Murgrnundung, 385 m, leg. W. M. 

1.4.1973 (WM 225). - Fig. 2 c-e. 

Brienz BE, Aaremlindung, 567 m , leg. W. M. 7.4.19 73 

(WM 230). 

A n m . : Bei der zuletzt aufgeflihrten Kollektion (Brienz BE, WM 

230) wuchsen die Apothezien nicht nur auf den Knosp enschuppen, 

sondern auch auf Teilen von faulenden Pappelbl 

åttern, die den Knospenschuppen unmittelbar geg enliber 

lagen. 

Bei WHITE findet man noch folgende Pappelarten als Wirtspflanzen 

angegeben: Populus candieans AlT. und P. deltoides MARSH., beide 

in Nordamerika. BOUDIER gibt Po pulus ni gra L. als Wirtspflanze an. 

Die Beschreibung des Pilzes bei WHITE und bei DENNIS (1956) ist 

so a usfiihrlich, dass sich eine Wiederbeschreibung erlibrigt. Auf die 

Unterschiede zur nachfolgenden Art soll in der Diskussion nåher eingegangen 

werden. 

Pezizella fagi (JAAP) MATHEIS comb. nov. 

Basionym: Cibor ia jagi JAAP, Verh. Bot. Ver. Provo Brandenb. 

52, p. 5 (1910). 

Synonym: H elotium qemmarum. forma jagi (JAAP) VON 

HOHNEL. 

Auf Knospenschuppen von Fagus sylvatica L.: 

Glittingen TG, Waldhaus Jakob, 490 m, leg. W. M. 13.5.1972 

(WM 113). 

Guttingen TG, gleiche Lokalitåt, leg. W. M. 5.5.1973 (WM 243). 

Fig. 3 und 4. 

Bettwiesen TG, Ebnet, 618 m, leg. W. M. 6.5.1973 (WM 244). 

Fruthwilen TG, Weg Raperswilen TG nach Mannenbach TG, 

650 m, leg. W. M. 13.5.1973 (WM 245) . 

Alle Funde in der Schweiz, Kanton Thurgau.

- 285 - 

Fig.3a 

DISKUSSION 

H au f i g k e i t und Vor k o m m e n. Die Pappelknospenart ist 

sehr håufig. Man findet sie praktisch unter jeder Schwarz- bzw. 

Kana da pa ppel, oft unter altem Laub oder - sofern sie als Allee 

gepfl anzt sind - unter dem durren Gras des Vorjahres. Sie wachsen 

gerne auf der Schattenseite des Stammes, kaum auf der Sonnenseite, 

wo es viel trockener ist. Die Buchenknospenart ist hingegen viel 

seltener. Obwohl ich sicher unter mehr als hundert Buehen gesucht 

habe, konnte ich den Pilz bisher nur unter drei bestimmten Båumen 

fi nden. Voraussetzung fur das Wachstum ist ein sehr feuchter Boden, 

z. B. im Einzugsgebiet von quelligen Orten oder dann, wenn eine hohe 

Krautschicht (Ranunculus j ica -ria L. = Fieeria ver na ssp. bulbijera 

(ALBERT) LOVE & LOVE) die Feuchtigkeit des Bodens zusammenhålt. 

Das Vorkommen nur an speziell feuchten Stellen ist wohl darauf 

zuriickzufiihren, dass das Buehenlaub nur schlecht vermodert und 

als åusserst lockere, luft.durchlåssige Schicht auf dem Boden liegt. 

Der Pilz kann sich daher nur an jenen Stellen entwickeln, wo die 

Erde nicht gleich austrocknet. Anders ist es jedoch mit der Pappel- 

Fig.3b. 

Fig 3a und 3b . Pezizella jagi (JAAP) MATHEIS comb. nov. 

Auf Knospenschuppen von F agus sylvatica L . (3,5 X nat. Gr.; 

Herb. WM 243; Photos: W . M ATHEIS).

- 286 - 

Fig. 4. Pezizella jagi (JAAP) MATHEIS comb. nov. 

a. Ascosporen; b. Ascus und Paraphysen; c. Schnitt durch Randpartie des 

ektalen Excipulums. (lOOO-fach vergr.; Berb. WM 243). 

knospenart : Die Pappelblåtter faulen sehr leicht und bilden im 

Frtihjahr eine mehr oder weniger zusammenhångende Deckschicht, 

die den Erdboden vor Austrocknung schtitzt. Unter dieser Schicht 

gedeiht P. gemmarum sehr tippig, nicht nur auf den Knospenschuppen, 

sondern auch auf ganzen abgefallenen Knospen. Im Gegensatz zu 

P. jagi ist also nicht ein speziell nasser Boden notwendig; es gentigt 

die nattirliche Bodenfeuchtigkeit eines Pappelstandorts. Die Seltenheit 

von P. jagi hångt viel1eicht auch damit zusammen, dass der Pilz 

sehr winzig und somit verganglich ist. Schon wenige Tage trockenen 

Wetters gentigen um den Pilz zum Verschwinden zu bringen. 

F r u k t i f i k a t i o n s z e i t. Wåhrend sich die ersten Apothezien 

von P. gemmarum schon Ende Mårz bilden, findet man reife Exemplare 

von Anfang bis Mitte April. P. jagi erscheint grundsåtzlich vier 

Wochen spåter. d. h. von Anfang bis Mitte Mai. JAAP fand seinen 

Pilz um die gleiche Zeit, nåmlich am 10. Mai 1908.

- 287 - 

M a k r o s k o p i s c h e r V e r g l e i c h. Obwohl man normalerweise 

die Stielliinge eines Discomyceten nicht als unterscheidendes 

Merkmal he ranzieht, ist in unserem Fall der Unterschied doch frappierend. 

Wåhrend der Stiel von P. gem m ar -um 0,2-0,8 (meist 0,3 

0,5) mm lang ist , erreicht der von P. j agi eine Lange von 1-9 (meist 

2,5-4,5) mm. Die St ieldicke ist in beiden F allen (0,1) 0,15-0,25 mm. 

Wenig Unt erschied besteht in der Crosse de r Apot hezien. Man 

findet 0,2-0,8 mm, nur bei P . jagi gelegentlich etwas mehr (bis 1,3 mm) . 

Die Aussenseite und der Stiel sind bei P. gemmar-um ausgesprochen 

fl aumig, eine E igenschaft , die bei P. j agi nicht so stark ausgeprå gt 

ist. 

M i k r o s k o p i s c h e r V e r g l e i c h. Wåhrend die G r os s e 

der Sporen der beiden Art en fast gleich is t, 6-9 ,5 /1m lang und 2,0 

2,8 /1m breit (im Frischzustand gemessen, in MELZER'S Re a genz ; in 

Wasser (Lugol) blåheri sich die Sporen etwas auf, und man findet 

etwas grossere Werte : 6-10 X 2,5-3 zz m), ist die F o r m der Sporen 

etwas verschieden: Die Grundform ist bei beiden Arten verlangerteiformig 

bis långlich-ellipsoidisch (zuweilen auch etwas keulig oder 

ganz schwach gekriimmt), der Hauptteil der Spor en ist aber bei 

P. gemmar um verlångert eiformig, bei P. jagi hingegen långlieh-ellipsoidisch 

geformt (Fig. 2a und 4a). 

Die Crosse der Asci ist fast gleich: Bei P . gemmarum findet man 

(43)45-50(57) X 5-6/1m (BOUDIER: 50 X 6-7, WHITE: 45-50 X 5-7, 

DENNIS: 45-50 X 7 /I m), bei P. jagi geringfiigig mehr (45) 50-55 (65) 

X 4,5- 5,5(6) /1m (J AAP : 48-52 X 4,5-5,5). Ein wesentlicher Unterschied 

besteht in der F årbung des Schlauchporus durch Jod ("MEL 

ZER" wie Lugol). Bei P. gemmarum ver f årbt sich der Porus deutlich 

und schon blau, wåhrend er bei P. jagi farbios bleibt. So schrieb auch 

schon J AAP: "J od blåut den Schlauchporus kaum", d. h. praktisch 

nicht. 

Die Paraphysen sind in beiden Fallen zylindrisch, etwa 2-3/1m 

dick. Bei P. jagi sind sie mit kleinen goldgelben oltropfchen gefiillt, 

die im F rischzustand eine starke Eigenbewegung ausfiihren und 

sich in "MELZER" braun fårben. Nur in einem Fall (WM 236) konnte 

auch bei P. gemmarum ein gelbgriinlicher, Oliger Inhalt festgestellt 

werden. 

Da man in friiherer Zeit bei der Beschreibung eines Discomyceten 

das Hauptaugenmerk auf den fertilen Teil des Apotheziums, das Hymenium 

richtete, ist es nicht verwunderlich, dass weder bei BOUDIER

- 288 - 

noch bei JAAP etwas fiber die Struktur des Excipulums ausgesagt 

wird. Erst WHITE hat die åussere Gewebsschicht von P. gemmarum 

genau, fast mochte ich sagen unUbertrefflich gezeichnet, wenn er 

auch in seiner Beschreibung nicht viel Worte darUber verlor. Und 

gerade im Bau des åusser en Excipulums unterscheiden sich die beiden 

Pilze wesentlich : 

Bei P. gemmarum laufen die Endzellen des ektalen (åusseren) 

Excipulums in granulierte, haarartige Verlångerungen aus, etwa 10 X 

4 pm gross, um dann gegen den Rand des Apotheziums hin langer 

zu werden und ihn 10-20 pm zu Uberragen. Schon am Stiel finden 

sich diese haarartigen Auswiichse, ebenfalls granuliert, wenn auch in 

geringerer Zahl und meist kurz (5-6 p m). An der Basis erscheinen 

dann vereinzelt langere Haare (50 pm und mehr) , die aber schmåler 

und nicht granuliert sind. (Fig. 2c-e) . 

Bei P . jagi fehlen die AuswUchse am Stiel und am unteren bis 

mittleren Teil des ektalen Excipulums vollig. Lediglich gegen den 

Rand des Apotheziums hin kann man ganz kurze (4-6 pm), rundliche 

Prolongationen erkennen, die manchmal granuliert erscheinen und 

den Rand nicht Uberragen. 

Substrat 

ZUSAMMENFASSUNG DER WICHTIGSTEN 

UNTERSCHEIDUNGSMERKMALE 

Zeit . 

Stiellånge . 

Jodreaktion des 

Schlauchporus . 

Granulierte, vertångerte 

Endzellen am Stiel . 

Granulierte 'Haare' am 

Rande des Apotheziums 

Peeizella gemmarum 

Knospenschuppen 

von Populus sp. 

AnfangjMitte April 

unter 1 mm 

positiv 

vorhanden 

10-20 X 3-5 fl m 

den Apothezienrand 

deutlich Uberragend 

Pe zizella jagi 

Knospenschuppen 

von Fagus sylvatica 

AnfangjMitte Mai 

meist 2-5 mm 

negativ 

nicht vorhanden 

wenn vorhanden, 

4-6 X 4 Il m, meist 

n i c h t granuliert 

den Apothezienrand 

n i c h tUberragend 

Ich danke Herrn Dr. R. W. G. DENNIS, Kew, f'iir seine nie errnudende 

Diskussionsbereitschaft, fUr einen wichtigen Literaturhinweis und rur die 

PrUfung meines ersten Fundes auf Fagus (WM 113).

- 289 - 

LITERATUR 

Boudier, E. (1888): Nouvelles especes de Discornycetes Inopercules de 

France. - Bull. So c. Mycol. F r. 4: 76-86 (p. 81.). 

Dennis, R. W. G. (1956) : A r evision of the British H elotiaceae in the Herbarium 

of the Royal Botanic Gardens, Kew, w ith notes on 

related Europ ean species. - Mycol. P apers 62 : 1-216 (p. 55) . 

(1964 ) : R emarks on t h e g enus H y m eno scy p hus S. F. GRAY, 

with ob servation on sundry species r eferred by SACCARDO 

and others to the g ener a H eloti u m , P ezi zella Ol' Phi alea . 

Persoonia 3 (1 ) : 29-80. 

(1968) : British Ascomucetee, 1-455 (p. 130). - Lehr e. 

Fuckel, L. (1869): Symbolae m ycologica e. Bert r åge zur Kenntnis der 

rheinischen Pilze. - Jahrb. Nass. Vel'. N aturk. 23 u . 24: 1-459 

( p . 299 ). 

Hohnel, F. von (1918 ): treer die Gattungen Ombrophila FRIE S und Ciboria 

F UCKEL. - Fragmente zur Mykologie. XXI. Mitt., Sitz.ber. K . 

Akad. Wiss. Wien, Math.-Nat. Abt. 127: 350-363 (p . 359). 

(1926) : trber die Gattung Pezi zella F UCKEL. - Mitt. Bot. Inst. 

Techn. Hochsch. Wien 3: 54-80; 94-108. 

Jaap, O. (1910): Viertes Verzeichnis zu meinem Exsiccatenwerk "F ung i 

selecti exsiccati", Serien XIII bis XVI (Nummern 301 bis 400), 

nebst Beschreibungen neuer Arten und Bemerkungen. - Verh. 

Bot. Vel'. Provo Brandenb. 52 : 3-21 (p. 5) . 

Kuntze, O. (1898): Revisio generum plantarum III (2). - Leipzig. 

Nannfeldt, J. A. (1932): Studien iiber die Morphologie und Systematik de r 

nichtlichenisierten inoperculaten Discomyceten. - Nova Acta 

R. Soc. ScL Upsa.l. 8 (2 ): 1-368. 

Rehm, H . (1892): Dr. L. Rabenhorst's Kryptogamenflora von Deutchland, 

osterreich und der Schweiz. I. Band. III. Abt.: Ascomyceten, 

1-1275 (p. 708). - Leipzig. 

Saccardo, P. A. (1889): Sylloge fungorum omnium hucusque cognitorum 8 : 

1-1143 (p. 271). - Patavii. 

Schieferdecker, IC (1954): Die Schlauchpilze der Flora von Hildesheim. 

Z. Mus. Hildesh. (N. F .) 7: 3-116 (p. 88 ). 

Seaver, F. J . (1951 ) : The North-American cup-fungi (I nop er cu lat es), 1-428 

(p. 144). - New York. 

Velenovsky, J., (1934) : Monographia D iscomycetum Bohemiae. I: 1-436. 

Prag. 

White, W. L. (1944 ): Studies in the genus H elotium. IV. Some miscellaneous 

species . - Farlowia 1 (4): 599-617. 

Mtinchwilen TG, Schweiz, Juni 1973. 

F R IESIA X 19

FRIESIA . Bin d X . Hefte 4-5 . 1974 

PHYSIOLOGICAL STUDI ES 

ON COLLETOTRICH UM TRUNCATUM 

CAUSING POD BLIGHT DISEAS E IN SOYBEAN 

R. K. MALHOTRA & c. CHATURVEDI 

Departments of Plant Pathology & Biological Sciences , 

G. B. P ant University of Agr icultur e & Technology, 

Pantnagar, N ainital , India 

SUMMARY 

The effect of pH and different carbon, nitrogen and sulphur 

sourees on growth and sporulation of Colletotrichumi trumcat um. 

(SCHW.) ANDRUS et MOORE isolated from diseased pods of soybean 

was studied. Growth of the fungus was aecompained by an inerease 

in pH of the medium. Optimum pH for growth and sporulation was 

5.5. Suerose was the best carbon source for growth. Glueose, maltose, 

laetose and suerose besides being good for growth also supported good 

or exellent sporulation. Vegetative growth of the present organism 

was eompletely lacking on organic acids (malie and tartarie). 

Nitrates in general were eomparatively better sources than ammonium 

eompounds. Glut amie acid was best nitrogen source for growth. 

Nitrites were toxie. Best growth and excellent sporulation of the organism 

was obtained on MgS04,7H20. ZnS04 inhibited the growth 

completely. The present organism was incapable of growing in media 

lacking carbon, nitrogen or sulphur. 

1. INTRODUCTION 

Soybean anthracnose caused by a species of Colletotr i chum was 

first reported from China (HE MMI 1919). The organism involved was 

named as Colletotrichum glycines HORI. Later it was found to be 

similar in all respects to Colletotrichum truncat um (SCHW.) ANDRUS 

Research publication under Journal Series No. 486 fr om Experiment Station. 

- 290 -

- 291 - 

& MOORE. In India the pathogen seems to hav e found its way t hrough 

soybean seeds imported from Tai wan (LAMBET et al. 1969 ). Since then 

the disease in the form of pod bli ght has been observed to occur in 

all soybean growing areas and to cause a heavy da mage to t he cr op 

by way of supressing or totally eliminating the development of seeds 

within the pods. 

Knowledge of the ph ysiology of t he pathoge n can be successfully 

employed in combating plant dise ases. In view of the increasing importance 

of soybean as a sour ce of oil and rich protein foo d t o India, 

it seemed desirable t o learn more of t he physiology of t he pathogens 

that attack the crop. A comparative knowle dge of the nutritional patterns 

and factors influencing spor ulation ar e, therefor e, pr e-r equisit e 

to any study leading to the underst andi ng of host -parasit e relationship 

and the development of the disease. Present study was, therefore, 

undertaken to find out the effect of hydrogen ion concent ration, 

carbon, nitrogen and sulphur compounds on growth and sporulation 

of Colletotrichum truncatum causing pod blight disease in soyb ean. 

2. MATERlAL AND M E T H O D 

The pathogen was isolated from diseased pods of soybean ( Glyci ne 

max L.) and a monoconidial culture was employed in the present study. 

Nutritional studies were carried out with a basal medium containing 

glucose-5 g; KN03-3.5 g ; KH2P04-1.75 g; MgS04,7H20-0.75 g 

in 1 liter of destilled water. The effect of pH on growth and sporulation 

was studied by adjusting the pH of the basal medium fr o 2.0 to 

9.0 with the hel p of Beckman's pH meter by a ddin g 0.1 N HC1 or 

NaOH. In order to study the effect of various carbon, nitro gen or 

sulphur compounds, they were incorporated singly to the basal 

medium by replacing the original corresponding compound Le., glucose, 

KNO ,., or MgS04,7HzO respectively. The amount of peptone and 

starch were similar to that of KN03 and glucose respectively of the 

basal medium. Cultures were made by taking 25 ml ali quots of different 

media in 150 ml conicai flasks and st erilizing in an aut oclave 

at 15 psi (121 C) for 15 min. Seeding of the culture flasks was done 

by a spore suspension prepared from 7 to 10 days old cult ur es. After 

inoculations they were incubated at room temperature (25 ± 2 C) 

for 15 days under stationary conditions. At the end of incuba tion 

period fungal mats were filtered through previously weighed No. 42 

Whatman filter paper and dried in an electric oven at 65 C for 3 days. 

19*

- 293 - 

TABLE II. 

Growth and sporulation of a. truncatum on different carbon sources. 

No. Source of carbon 

Dry wt.of 

mycelium 

mg 

Sporulation 

Drift in 

pH 

1 L-A rabino se 65.5 fe w 7.1 

2 D- Xylose 54.1 g ood 6.8 

3 L-Rhamnose 63.7 poor 7.2 

4 D-Glucos e 54.6 excellent 6.9 

5 D-Fructose 51.7 poor 7.2 

6 D-Galactose 74.8 poo r 7.2 

7 D-Mannose 64.8 few 7.0 

8 Sucrose 80.8 good 6.9 

9 Maltose 65.3 excellent 6.9 

10 Laetose 58.6 good 6.9 

11 Raffinose 74.7 fair 7.4 

12 Starch 61.9 few 7.3 

13 Dextrin 54.5 few 6.1 

14 Inulin 33.6 - 5.8 

15 Dulcitol 42.4 - 6.0 

16 Mannitol 30.1 - 5.8 

17 Tartaric acid - - 5.5 

18 Malie acid - - 5.5 

19 Control (no carbon) - - 5.5 

General Mean 49.0 

Critical difference at 5 % level = 5.35 

Standard error = 2.82 

Dry weight results: Nos. 8 6 11 >1 9 7 3 12 10 

4 13 2 5 >15>14 16 

17 18 19 

sporulation was narrower as compared to the development of mycelium. 

In all treatments a trend in drift of pH values at the end of 

the incubation period was observed towards neutrality. 

b. Carbon nutrition. 

The growth and sporulation on various carbon sources (Table II) 

indicate that C. truncatum could utilize carbon from several carbon 

compounds except organic acids which failed to support the development 

of the mycelium. Similarly no vegetative growth was observed

- 294- 

in medium lacking carbon. Best growt h of the or ganism wa s observed 

on sucrose. It was poor on inulin and sugar alcohols viz. dulcitol and 

mannitol. Rest of the carbon sources were good or moderate for 

growth. 

Some correlation existed between growt h and sporulation on certain 

compounds. Glucose, maltose, laetose and suerose which were 

good for growth also supported good or excellent sporulation. Conversely 

sources like dulcitol, mannitol and inulin which were poor for 

growth completely failed to induce sporulation. On rest of t he compounds, 

however, such correlations were not possible. The pH of the 

culture filtrates in general drifted towards neutral point except in few 

cases viz. dulcitol, mannitol, dextrin and inulin where a slight increase 

in pH was observed. 

c. Nitrogen nutrition. 

The growth and sporulation results given in Table III r evealed 

that C. truncatu m could not grow on sodium nitrite and on a medium 

lacking nitrogen. Glutamic acid support ed best growt h. Except calcium 

nitrate and leucine all other nitrates and ami noacids proved to be 

a good source of nitrogen for growth. It was al so good on peptone 

and asparagine. Ammonium compounds were moderate sources for 

growth. Rest of the compounds either support ed poor growt h or 

completely failed to deve lop t he mycelium. 

In few cases evidences were there when good growth of the 

organism was associated with good or excellent sporulat ion (nitrate s 

of potassium, sodium and ammonium, asparagine, alanine, arginine 

and aspartic acid) and poor sources supporting t he development of 

few spores only or completely suppressing the sporulat ion (a mmonium 

chloride, acetamide and t hiour ea ). Such a correlation, however, did 

not exist on rest of the nitrogen compounds wher e the pathogen 

failed to develop any sp ores or induced onl y poor or fai r sporulat ion 

inspite of the fact that they were good sources fo r growth. 

A maked alteration in pH at the end of the incubation period was 

observed with different sources. It drifted t owar ds neutrality with 

all nitrates and with asparagine, ala nine and hist idine. F inal pH of 

the culture filtrates drifted to wards al kalinit y in case of urea, peptone, 

ammonium oxala te, valine, glutamic acid and aspartic acid while it 

drifted towards acidity in rest of the comp ounds except serine wher e 

there was no any marked change in pH.

- 295 

TABLE III. 

Grow th and sporulati on of C. trwnoatum. on dlfferent nitrogen sources. 

No. Source of nitrog en 

Drywt.of 

m ycelium 

m g 

Sporula tion 

Drift in 

pH 

1 Pota ss iu m nitrate 52.8 excelle nt 7.0 

2 So diu m nitrate 53 .4 good 6.9 

3 Ca lci um nitrat e 45 .8 good 6.8 

4 Amm onium nitra te 54.0 exce lle nt 6.8 

5 Ammoniu m sulphate 41.4 f ew 3.3 

6 Ammoniu m car bonate 45.6 a bsent 3.1 

7 Am m oni u m chl or ide 25.2 few 3.3 

8 Ammonium oxalate 42.1 good 8.0 

9 Sodiu m nitrite - - 5.5 

10 L- Cystine 54 .7 - 3.7 

11 L- Asparagine 56.9 g ood 6.8 

12 DL-Alanine 62.9 good 6.7 

13 DL-Valine 61.3 fair 7.3 

14 L-Glutamic acid 75.9 fair 8.4 

15 L-Serine 59.5 -- 5.8 

16 L-Arginine 51.8 excellent 7.9 

17 L-Histidine 32.8 fair 6.7 

18 L-Leucine 45.4 few 5.2 

19 Glycine 52.0 poor 8.5 

20 DL-Phenyl alanine 65.6 poor 5.2 

21 DL-Aspartic acid 68.3 good 8.8 

22 Acetamide 31.8 - 4.1 

23 Peptone 66.5 fair 7.5 

24 Thiourea 16.0 - 3.4 

25 Drea 36.9 fair 7.4 

26 Control (no nitrogen) - - 5.5 

General Mean 46.1 

Critical difference at 5 % level = 4.80 

Standard error = 2.41 

Dry weight results: 

Nos. 14 >21 23 20 12 >13 15 11 10 4 >2 1 19 16 

3 7 18 8 5 25 17 22>6>24>9>26 

- - - - - 

d. Sulphur nutrition. 

Table IV indicates that vegetative growth of the organism was 

not recorded on zinc sulphate or the medium lacking sulphur. Magnesium 

sulphate besides being good for growth also supported excellent

- 297 - 

the plant pathogens grow best on media with an initial pH of 5.0 to 

6.5. It was noticed that the pH of the culture filtrates drif'ted towards 

neutral point. According to LILLY & BARNETT (1951), these changes 

in pH were due to changes in the relative amount of acids and bases 

formed or withdrawn and to the ionization constants of these compounds. 

. 

The pathogen utilized all the carbon sources except organic acids 

(malie and tartaric). COCHRANE (1958) has assigned three factors 

which interfere with the utilization of organic acids. Firstly, the 

cells are often impermeable to organic acids at physiological pH levels, 

secondly, the utilization of neutralized organic acids eauses a rise of 

the culture pH which may interfere with growth and thirdly, the 

chelation of inorganic ions by certain organic acids; which of the 

above factors may be responsible for failure of the present organism 

to develop mycelial growth on the organic aeids included in the present 

investigation could not be established. Present results are, however, 

also not in agreement with those of AGNIHOTRI (1968) who 

observed growth of Colletotrichum capsici on these organic acids. 

Glucose, mannose and galaetose were found to be good sources of 

carbon. Similar results have also been reported by numerous investigators 

(TANDON & BHARGAVA 1964; RAINA et al. 1970; BONN & 

CAPPELLINI 1970). Polysaccharides except inulin supported good 

growth of the present organism. The utilization of these substanees 

by fungi depends upon secretion of the necessary hydrolytic enzymes. 

The poor growth on inulin may be due to the limited synthesis of 

enzyme inulase. In the current study sugar alcohols (dulcitol and mannitol) 

supported poor growth. Present results are in agreement with 

those of CHATURVEDI (1964) and TABER et al. (1968) who reported 

poor growth of Colletotrichum capsici and Alternaria raphani on 

dulcitol and mannitol respectively. The faet that the present organism 

grew poorly on mannitol suggests that the eulture may laek polyol 

dehydrogenases and, therefore, could neither use nor synthesize mannitol. 

Nitrates were found to be satisfactory sources of nitrogen. Similar 

results have been obtained by THIND & MADAN (1970) and BAlS et al. 

(1970). Moderate growth on calcium nitrate as compared to the good 

growth on rest of nitrates may be attributed to the differences in 

their metallic ions. It is apparent from Table III that the fungus was 

incapable of growing in a nitrogen free medium and on sodium nitrite. 

Nitrites are eonsidered to be toxie to fungi at acidic pH values. The

- 298 - 

toxicity on the acid side is due to the presence of free nitrous acid 

in the medium (COCHRANE & CONN 1950), which produces destructive 

effect on the proteins and aminoacids of fungal cells (LILLY & BAR 

NETT 1951). Ammonium compounds (except ammonium nitrate) were 

unsatisfactory sources as they supported moderate or poor growth of 

the present organism. This may be due to the sharp fall in pH level 

which resulted due to the more rapid utilization of anions of the 

ammonium nitrogen than cations. With ammonium nitrate, however, 

pH values remained within favourable limits. 

All the aminoacids (except leucine and histidine) supported good 

growth of the fungus. Leucine proved moderate while histidine supported 

poor growth. The differences of growth on various aminoacids 

may be due to the different degrees of availability of carbon skeleton 

of aminoacids for the synthesis of carbohydrates, proteins and fats 

(GOTTLIEB & CIFERRI 1956). Present results are in agreement with 

those of CHATURVEDI (1964) on Colletotrichum capeici. 

The present organism was capable of growing on a wide range of 

sulphur compounds, but all the sulphur compounds did not support 

equal growth. Absence of growth on zinc sulphate may be related to 

the toxic effect of zinc. 

In the present investigation there was no definite correlation between 

growth and sporulation and practically all grades of sporulation 

were recorded with significantly good or poor sources of carbon, 

nitrogen and sulphur. 


The senior author is grateful to ICAR, New Delhi, for the award of 

fellowship. The authors wish to thank Director of Research at this UniversitY 

for research facilities. 

REFERENCES 

Agnihotri, V. P. (1968): Studies on Golletotrichum capsici. V. Utilization 

of organic acids. - Path. Microbiol. 32: 29-34. 

Bais, B. S., S. B. Singh & D. V. Singh (1970): Effect of different carbon 

and nitrogen compounds on the growth and sporulation of Curvularia 

pallescens. - Indian Phytopath. 23: 511-517. 

Bonn, W. G. & R. A. Cappellini (1970): Sporulation of Gibberella zeae, III. 

Carbon and nitrogen nutrition on growth and marcroconidium 

production. - Can. J. Bot. 48 (7): 1335-1337.

- 299 - 

Chaturvedi, C. (1964): Studies on nutrition of Colletotr i chu m capsici (SYD.) 

BUTLER and BISBY. - Phytopath. Z. 51 : 162-169. 

Cochrane, V. W. (1958): Physiology of fungi. - John Wiley & Sons, Ine., 

N ew York. 

Cochrane, V. W. & J. E. Con n (1950 ): The m et a bolism of species of Btr eptomyces. 

II. The nitrate metabolism of S tr eptomyces co eli color. 

Bull.. Torrey Bot. Club 77 : 10-18. 

Got tlieb, D. & O. Ciferri (1956) : Deamination and degradation of a minoacids 

by Str ep to m ycetes. - Myeologi a 48: 253-2 63. 

Hemmi, T. (1919): Beitrage zur Ken ntnis der Morphologie und Physiologie 

der Japanischen Gloeospor ium. - J. con. Agr., Hokkaido Imp. 

Univ. 9 : 1-159. 

Lambat, A . K., S. P. Raychaudhuri, C. V. Lele & R. P. N ath (1969 ): Fungi 

int er eept ed on imported soybean seed. - Indian Phytopath. 22: 

327-330. 

Lilly, V. G. & H. L. Barnett (1951): Physiology of the fungi. - Me Graw 

Hil! Publieations, New York. 

Raina, G. L., J. N. Chand & N. J. Singh (1970) : Carbon and nitrogen 

r equirements of F usariu m sem itectu m BERK & RAV., the eausal 

organism of fruit rot of kakri ( Cu cu m i s melo L. var. utilissimus 

DUTHIE a nd F ULLER ). - Jnl. Res., Ludhiana 7 (4): 644-647. 

Taber, R. A., T. C. Vanterpool & W. A . Taber (1968): A comparative nutritional 

study of Alter naria raphani ) A . br ass icae, and A. brassicicola 

with special reference to A . r ap han i . - Pytopath. 58: 

609-616. 

Tandon, R. N. & S. N. Bhargava (1964): Carbon and nitrogen requirements 

of Pestalotiopsis glandicola (C AST.) STEYAERT. - Mycopathol. 

et Mycol. Appl. 24 : 156-162. 

Thind, K. S. & M. Madan (1970): The effect of various nitrogen sources 

on the growth and sporulation of Oephalothecucm. Toseum CORDA 

causing pink rot of apple (Malus sylvestr is MILL.) . - Proc. 

N at. Acad. Sci. India, Sect. B, 39 (3 ): 233-240. 

Pantnagar, India, July 1973.


CENOCOCC UM GEOPHILUM FR. IN ARABLE 

SOIL IN DENMARI{ 

By HANS ARNE JENSEN 

Danish State Seed Testing Station, Lyngby, Denmark 

SUMMAR Y 

An investigation of the seed content in Danish arable soil revealed 

a large number of sclerotia of the imperfect fungus Cenococcum geophilum 

FR. (syn. C. graniforme (Sow.) FERD. et WINGE) , which has 

only once before been reported as occurring in arable soil (ELLIS, New 

Jersey, USA., 1889). 

By analysing soil samples from 57 fields sc1erotia of Ceno coccum 

geophilum were found in all samples examined, For 37 of these fields 

the number of sclerotia was determined at a depth of 0-20 cm. The 

number of sc1erotia va ried between 0.07 mill. and 50.09 mill. per m", 

and the average was 4.42 mill. per m-. The same 37 soil samples were 

further examined for t he folIowing soil factors: Content of humus, 

pH , specific conductivity, cation capacity, Na , K, Ca, Mg, Mn, Fe, Cu, 

Zn, and P. The soil samples proved to be rather different ; fx. the pH 

varied between 5.0 and 7.4 and the content of humus between 2.9 % 

and 76.3 %. Nine of the 13 soil factors examined showed a significant 

correlation between the values measured and the number of sclerotia. 

However, none of the factors seerned to be the only determining 

factor for the number of sclerotia present in the soil. 

It is concluded that Cenoco ccum geophilum must be considered 

common in cultivated soil in Denmark and probably also in other 

countries with similar edaphic and climatie conditions. 

INTROD U CTION 

An investigation of the seed content in some Danish fields (JENsEN 

1969), effected by mieroscopy of washed soil samples, disclosed a 

- 300 -

- 301 - 

large number of small, r oun d, black sclerotia of the imperfect fungus 

Cenococcum geophilum FR. (syn. C. graniforme (Sow.) FERD. et 

WINGE). 

The occurrence of this fungus in cultivated soil was not known, 

and a literary survey concerning the biology and distribution of t he 

species was therefore made. 

The collected soil samples were analysed for the content of sclero 

tia in order to elucidate the occurrence in arable soil in Denmark. The 

soil samples were also analysed for 13 different edaphic fact or s, 

which were related to the number of Cenococcum sclerotia found, in 

order to disclose a possible correlation between the edaphic conditions 

and the number of sclerotia . 

NOMENCLATURE 

Throughout the nineteenth century the name Cenococcum geophi 

lum FR. was used in the mycological literature. However, in their 

monographic study of Cenococcum FR. FERDINANDSEN & WINGE (1925) 

showed, from authentic material, that Ceno coccum geophilum FR. 

(1825) is identical with Lycoperdon graniforme Sow. (1800) . After 

their opinion the fungus should therefore be termed Cenococcum gra 

niforme (Sow.) comb. nov. 

However, according to t he International Code of Botanical No 

menelature (1969) the starting point for valid publication of names 

of fungi - with the exception of Uredinales, Ustilaginales and 

Gasteromycetes - is the work by E. FRIES: Systema mycologicum, 

I-III, published 1821-32. FRIES used the name Cenococcum geophilum 

in Systema orbis vegetabilis, I, p. 364 (1825) and in Systema mycologicum, 

III, p. 66 (1829), where he also cited Lycoperdon graniforme 

Sow. as a synonym. Consequently Cenococcum geophilum FR. must 

be considered the correct name for the fungus, and C. graniforme 

(Sow). FERD. & WINGE is therefore a synonym. 

LITERATURE 

FERDINANDSEN & WINGE (1925) gave in their monographic study 

a detailed survey of the mycological works on Cenococcum geophilum. 

Below is given a short review of papers published after 1925, especi 

ally concerning C. geophilum's mycorrhiza-formation, geographical

- 302- 

distribution, occurrence in various plant communities and growth on 

artificial substrate under different conditons. 

Cenococcum geophiZum has often been deseribed as a mycorrhiza 

forming fungus in soil of the mor type (ef. FERDINANDSEN & WINGE 

1925, MIKOLA & LAIHO 1962). Several research workers have divided 

mycorrhizae into various types; "Dn-Mycorrhiza" (BJORKMAN 1937) 

and "Kb-mycorrhiza" (DOMINIK 1959) are both formed by C. geophi 

Zum. MIKOLA (1948a) and MARX & ZAK (1965) have investigated the 

influence of pH in aseptic culture, MIKOLA (1948a), BJORKMAN (1949) , 

HARLEY & WAID (1955), and WRIGHT (19 59) the influence of light, 

and WORLEY & HACSKAYLO (1959) the influence of available soil 

moisture on the development of mycorrhizae between C. geophiZum 

and various tree species. 

In a number of paper s the mycorrhiza-formation between C. geo 

philum and many ligneous plants are deseribed (cf. fx. HATCH 1934, 

LIHNELL 1942, MIKOLA 1948b, HACSKAYLO & PALMER 1955, Vozzo & 

HACSKAYLO 1961, ZAK 1962, WRIGHT 1963, FILER & TooLE 1966, LAMB 

& RICHARDS 1970, and PARK 1970), but it is also able to form my 

corrhiza with herbaceous plants (MIKOLA 1948a and DOMINIK & 

PACHLEWSKI 1956). Surveys of species forming mycorrhiza with C. 

geophilum are published by TRAPPE (1962, 1964). 

KUMADA & HURST (1967) considered C. geophiZum to be the most 

probable cause of green humic acid found in a "p type" of humic 

acid commonly present in podzolic soils and alpine grassland soils 

in the USA., Soviet Union and many Western European countries. 

The distribution of Cenococcum geophiZum in the various parts 

of the world has been deseribed by FERDINANDSEN & WINGE (1925) 

and later by TRAPPE (1964). It appears from TRAPPE'S survey that 

the fungus is common in the Northern Hemisphere, where it is able 

to grow in aretic-alpine as well as in warm and dry climates. A fre 

quent occurrence has been recorded at the Northern American west 

coast, the Eastern USA. and in Central Europe. The occurrence 

in the tropics and the Southern Hemisphere has been insufficiently 

elucidated. During the last years the fungus has been reported from 

Australia (LAMB & RICHARDS 1970), Mexico (TRAPPE & QUlNARD 

1966) and Greenland (FREDSKILD 1969). 

C. geophiZum is - as mentioned - primarily known as a my 

corrhiza-forming fungus in forests with different ecological conditions, 

but it has also been found under the vegation on CaZluna heaths and 

in peat bogs in layers from pre-glacial and inter-glacial deposits and

- 303 - 

Fig. 1. Cenococcum g eophilum. Localities of the f'ields examined for content 

of sclerotia. 

under present time vegetation (FERDINANDSEN & WINGE 1925). 

Despite a thorough study of literature it has been possible to find 

only one place where sclerotia of Ceno coccum geophilum are reported 

as occuring in cultivated soil. FERDINANDSEN & WINGE (1925, p. 349) 

quotes a letter from C. L. SHEAR, Washington D.C .: "I have looked up 

the question of the occurrence of Cenococcum in America and find that 

but one collection so far has been r eported. It is mentioned by ELLIS 

in BRITTON'S: Catalogue of Plants found in New Jersey, 1889, Pg. 601, 

as found "in cultivated soil". Specimens apparently of this collection 

were distributed by E LLIS & EVERHART in their E xsiccati Nr. 942."

- 304 - 

Fig. 2. The soil borer used for colleeting soil samples. 

JOHS. JØRGENSEN phat. 

The interest for the ecological demands of C. geophilum and for 

the significance of various factors for the mycorrhiza-formation has 

implicated several growth tests on artificial substratum (MELIN & 

NYMAN 1940, LIHNELL 1942, MELIN & NORKRANS 1942, MELIN & 

MIKOLA 1948, MIKOLA 1948a, HACSKAYLO 1961, SANTORO & CASIDA 

1962, HACSKAYLO et al. 1965 , TRAPPE 1969). 

MATERlALS AND METHODS 

Collection of samples, separation and determination of sclerotia 

During the period 1/8 - 3/9 1964 soil samples were collected from 

57 fields on Funen and particularly in Jutland (cf. Fig. 1) for 

examination of the seed content. Twenty fields were grown with root 

crops (cf. Fig. 1, Nos. 1-20) and 37 with cereals (Fig. 1, Nos. 21-57). 

Within an area of 40-50 m 2 30 soil samples were taken with a borer 

(cf. Fig. 2), which removed a circular soil column of 9.9 cm- X 20 cm. 

The soil samples were air-dried, mixed and divided into six portions. 

One portion was washed at a Fenwick washing apparatus, where the 

fine sieve retained particles larger than 0.14 mm. These particles were 

then examined for content of seed (cf. JENSEN 1969).

- 305 

Fig. 3. Cenococcwm. geophilum. Sclerotia found in field No. 35 (ca. 15 X). 

INGE PRÆST phot. 

During this examination it was discovered that the soil samples 

contained sclerotia of Cen ococcu m geophilum. 

Twenty soil samples already analysed for seed content were 

checked for content of sclerotia (cf. Fig. 1, Nos. 1-19 and 33), but 

owing to the treatment given these samples during analysis for 

seed, it was impossible to determine the exact number of sclerotia 

per m''. 

The remaining 37 soil samples, at that time not analysed for 

content of seed, were examined at a magnification of 20-40 X in 

order to sort out the sclerotia or sclerotia-like particles (cf. Fig. 1, 

Nos. 20-32 and 34-57). Most of these soil samples contained a very 

high amount of sclerotia, and the analysis work was therefore very 

time-consuming, which made it necessary to divide the washed fraction. 

The coarse part ( > 1 mm) contained relatively few sclerotia, 

and half of this fraction was examined. af the fine fraction « 1 mm) 

- which often had a very high content of sclerotia - usually 1/16 

was analysed. an an average 2828 sclerotia per reduced sample 

and also some sclerotia-like particles were found in the 37 samples 

examined. 

At the identification of the sclerotia were used samples of Ceno- 

F R IESIA X 20

- 306 - 

coccum geophilum) collected by C. FERDINANDSEN and O. WINGE in 

"Bøllemosen" north of Copenhagen. 

Some sclerotia could not be immediately identified, because they 

were either surrounded by humus particles or placed in a conglomerate 

formed by various organic and unorganic parts. These particles 

were therefore crushed in order to detect a possible content of sclerotia 

of Cenococcum. The number of sclerotia identified by crushing 

varied considerably between the samples examined. 

Analysis for soil factors 

The soil samples were examined for the following factors: Content 

of humus, pH, specific conductivity, cation capacity, Na, K, Ca, Mg, 

Mn, Fe, Cu, Zn, and P. 

The portions of the soil samples used for these analyses were dried 

in paper bags at 50 ° C, crushed in a mortar and sieved through a 

2 mm sieve. At the below mentioned methods of extraction the suspension 

was shaken thoroughly at intervals, and the extract was filtered 

off the following day. 

Humus: Wet combustion of comminuted soil with K2Cr 20 7 and 

H2S0 4 • Titration with Fe(NH4h (S04)2.6 H20 (Walkley-Black's method, 

cf. JACKSON 1958). Expressed in percentages by weight of dry 

soil. 

pH: 20 g soil + 50 ml H 20. Measured with Radiometer pH-Meter 

25 with glass electrode. 

Specific conductivity: 20 g soil + 180 ml H 20. Measured with 

Radiometer Conductivity Meter CDM 2. Expressed in J.l mho at 20 ° C. 

Cation capacity: Determined according to the method deseribed 

by JACKSON (1958). Na measured by flame emission spectrophotometry 

with a Coleman Flame Photometer 21. Expressed in meq/100 g 

dry soil. 

Na, K, Ca, Mg, Mn: Extracted with 1 N NH40Ac (exchangeable 

content). Measured by flame emission spectrophotometry with a Coleman 

Flame Photometer 21. Expressed in meq/100 g dry soil. 

Fe, Cu, Zn: Extracted with 0.02 M EDTA (Titriplex III). Measured 

by atomic absorption with a Perkin-Elmer Atomic Absorption Spectrophotometer 

303. Expressed in ppm dry soil. 

P: Extracted with 0.2 N H 2S0 4 • Measured by the ammonium 

molybdate method (JACKSON 1958) with a Coleman Spectrophotometer 

Universel 14. Expressed in ppm dry soil.

- 307 

Fig. 4. Ceno coccum geophilum. Fragments of sclerotia of different size 

(ca. 15 X ). - INGE PRÆST phot. 

RESULTS 

All 57 soil samples examined contained typical sc1erotia of Cenococcum 

geophilum (Fig. 3 and 4). From 37 soil samples all sclerotia 

of Cenococcum were counted, and the number of sclerotia found converted 

into number per m 2 at a depth of 0-20 cm. The results are 

listed in Table 1. 

Table 1 shows that on an average the 37 fields examined contained 

4.42 mill. sclerotia per m-. The lowest number was 0.07 mill. 

per m 2 and the highest 50.09 mill. per m". In 15 fieIds the content of 

sclerotia proved to be below 1 mill. per m-, in 18 fieIds between 1 and 

10 mill. per m 2 , and 4 fieIds contained more than 10 mill. sc1erotia 

per m'', 

A comparison between Table 1 and Fig. 1 shows that the soil 

samples with the largest content of sclerotia have been drawn in the 

western parts of Middle Jutland (fields Nos. 23, 25, 41, and 42), 

whereas the content of sclerotia in fieIds in the eastern and northern 

parts appeared to be lower. However, also in these localities some 

samples contained a large number of sclerotia. 

20*

- 308 - 

TABLE 1. 

Number of sclerotia of Cenococcum geophilum per m 2, found at the examination 

of soil samples from 37 fieids (cf. Fig. l, Nos. 20-32 and 34-57) . 

Mill. sclerotia per m 2 

at a depth of 0-20 cm 

0.07 

0.08 

0.13 

0.19 

0.21 

0.33 

0.33 

0.41 

0.42 

0.55 

0.67 

0.82 

0.84 

0.87 

0.93 

1.12 

1.34 

1.41 

1.44 

1.49 

2.11 

2.17 

2.21 

2.95 

3.10 

3.69 

3.86 

4.56 

4.71 

5.33 

6.63 

6.64 

9.73 

10.43 

14.85 

16.65 

50.09 

Average: 4.42 

Sample No. 

(cf. Fig. 1) 

53 

20 

49 

51 

54 

52 

55 

46 

34 

50 

48 

43 

30 

56 

29 

45 

35 

21 

37 

47 

40 

44 

36 

22 

27 

39 

32 

26 

31 

38 

24 

28 

57 

23 

41 

25 

42

- 309 - 

In an attempt to elucidate the cause of the very large differences 

in the number of sclerotia found in the single fields, the number of 

sclerotia per m? was related to the various soil factors. 

The average value, the standard deviation as well as maximum 

and minimum for each of the soil factors examined are given in 

Table 2. In this table are also mentioned the correlation coefficients 

for the number of sclerotia per m 2 in the fields examined and the 

measured values for the soil factor in question. 

For the factors humus, pH, specific conductivity, cation capacity, 

Na, Ca, Mg, Fe, and Zn a significant correlation was established be 

tween the measured values and the content of sclerotia per m". It 

must be taken into consideration that the position of the field with 

the highest number of sclerotia - 50.09 mill. - has an essential 

influence upon the size of the correlation coefficient. Tf the results 

TABLE 2. 

Average, standard deviation, minimum and maximum for 13 factors, 

determined in soil samples from 37 fields (cf. Fig. 1, Nos. 20-32 and 34-57), 

and the correlation between the values measured and the number of selerotia 

of Cenococccum geophilum per m 2 . 

Corre- 

Average 

Standard 

deviation 

MinimumMaximum 

lation 

coefficient 

Humus, pct. of dry soil 8.1 13.0 2.9 76.3 0.57X X 

pH 6.4 0.5 5.0 7.4 - 0.38X 

Specific conductivity, 

Il mho 42 24 15 152 0.37X 

Cation capacity, 

meqrl.Ou g dry soil 14.8 8.6 7.5 51.9 0.82XX 

Na, - /100 - - - 0.13 0.07 0.06 0.46 0.35X 

K, - /100 - - - 0.25 0.15 0.05 0.82 0.31 

Ca, - /100 - - - 4.8 3.1 1.7 16.1 0.75X X 

Mg, - /100 - - - 0.31 0.20 0.11 1.21 0.41X 

Mn, - /100 - - - 0.014 0.007 0.006 0.034 0.13 

Fe, ppm dry soil 379 341 90 1500 0.60X X 

Cu, - - - 3.0 3.0 0.8 16.3 0.19 

Zn, - - - 4.2 3.6 1.6 23.6 0.35X 

P, - - - 194 91 38 480 - 0.23 

x, xx. Significant at the 5 % and 1 % level, respectively.

15 

10 

5 

Mil!. sclerotia per m 2 

.. 

. ... 

••t ••• 

.. 

10 20 

- 310 - 

30 

50.09 

t 

- 311 - 

Fig . 6. Ceno coccu m geo philum. Sclerotia with m ycelium threads 

(c a. 30 X ). - I N GE PRÆ ST phot. 

178 sclerotia from mor soil FERDINANDSEN & WINGE (192 5) found a 

variation in size between 0.2 and almost 7 mm (average 2.5 mm). The 

sclerotia found in arable soil were smaller (average 0.4 mm) , possibly 

due to an interruption of their growth caused by agricultural tools. 

The exaet age of the colleeted sclerotia is unknown, but the faet 

that a very large number has been found in soil with a high microbiological 

activity indicat es a relatively low age. Most probably the 

sclerotia are unable to re tain the strueture throughout thousands of 

years, as they can in bogs wher e the amount of oxygen is very low . 

However, the possibility eannot be precluded that a part of the selerotia 

found in the middle and western parts of Jutland are 50-150 years 

old. Large parts of these areas were at that time covered with Calluna 

heath, in which Cenococcum is reported as common (FERDINANDSEN 

& WINCE 1925). 

Part of the sclerotia probably derives from more recent time. On 

several sclerotia were found mycelium threads (cf. Fig. 6) , which are 

hardlyable to keep intaet for a long time. Alater growth test (unpubl.) 

of sclerotia from one sample of arable soil re vealed that several 

sclerotia were able to ger minat e. 

In forests and on heaths C. geophilum is able to grow under rather 

different edaphic conditions, and the occurrence in fieIds of varying 

characters indicates that this is also the case in arable soil. The 

fungus is able to form mycorrhiza with both ligneous and herbaceous

- 312 - 

species, and its mycelium can - independent of the host plant 

survive in the soil for many years (MIKOLA 1948a). With regard to 

the carbon nutrition the fungus represents an intermediary form between 

a typical mycorrhiza-forming fungus and asaprophyte (cf. 

MIKOLA 1948a). Whether Cenococcum acts as a mycorrhiza-forming 

fungus or as a saprophyte in arable soil and which role it plays there 

can only be c1arified through further examinations. 

According to TRAPPE (1964) C. geophilum occurs under both 

aretic and temperate elimate conditions and in various plant communities 

as forests, bogs, heaths and alpine pastures. Its ability to 

grow under different ecological conditions and its occurrence in many 

countries with growing conditions which are to a certain extent 

similar to the Danish, renders it probable that in a number of countries 

C. geophilum is commonly occuring in arable soil. 

ACKNOWLEDGEMENT 

The author is greatly indebted to Leetor J. KOCH, Department of Plant 

Pathology, The Royal Veterinary and Agricultural University (RV.A.U.), 

Copenhagen, for the information that Oeno coccum g eophilum was not wellknown 

as occurring in arable soil, which was the inspiration for beginning 

the present work. 

Sincere thanks to Hortonom MAJA FROM for her valuable assistance in 

the analysis work and to the staff at the Danish State Seed Testing Station 

for extensive help during the work on the present paper. 

The warmest thanks are due to Le etor K. H ANSEN, Botanical Institute, 

RV.A.U., for assistance at the ch emical examinations of soil samples, and 

to Professor N . F ABRITIUS BUCHWALD, formerly he ad of the Department of 

Plant Pathology, RV.A.U., for important suggestions and inspiring discussions 

during preparation of the manuscript. 

The Danish State Research Foundation has supported the collection 

of soil samples through a grant to Professor, Dr. phil. VALD. M. MIKKELSEN, 

Botanical Institute, RV.A.U. 

LITERATURE 

Bjorkman, E., 1937: Om inverkan av ammoniumnitrat på g r anmyk or rhizans 

utbildning i råhumusmark. - Medd. Statens Skogsforsoksanstalt 

30: 631-638. 

1949: The ecological significance of the ectotrophic mycorrhizal 

association in forest trees. - Svensk Bot. T . 43: 223-262.

- 313 - 

Dominik, T., 1959: Synopsis of a new classification of the ect ot r ophic mycor 

r hizae established on morphological and a natomical characteristics. 

- Mycopath. Mycol. Appl. 11: 359-367. 

Dominik, T. & Pac hl ews ki, R. 1956 : Badanie mykotrofizmu zespolow 

r os linny ch regladolnego w Tatrach. (Unte r suc hungen uber den 

Mykotrophismus der Pflanzenassoziationen der unter en Waldst 

ufe im Tatragebirge) . - Acta Soc. Bot. Pol. 25 (1) : 3-26. 

E llis, J . B., 1889: In BRITTON'S: Catalo gue of Plants found in New J er sey. 

Fer dinandsen, C. & Win ge, O., 1925: Cenococcum FR . A monog raphic st ud y. 

- Ar ssk r. K. Vet. -Landbohøjsk .: 332-382. 

Filer, T. H. & Toole, E. R., 1966 : Sweetgum mycorrhizae and some associated 

f ungL - Forest Sc L 12 : 432- 437. 

Fredskild, B., 1969: Nordboplant er - vik inger ne s ukrudt. - Natur ens Verden 

(Copenhagen ) : 21-28. 

Fries, E. , 1825 : Sys t ema orbis vegeta bilis. I. - Lunda e. 

1829-32 : Systema mycologicum . III. - Gryphiswaldae . 

Hacskaylo, E. , 1961: Influence of cycloheximide on g rowth of mycorrhizal 

fungi and on mycorrhizae of pine. - Forest ScL 7 : 376-379. 

Hacskaylo, E. & Palmer, J. G., 1955 : Hymenomycetous species fo r ming mycorrhizae 

with Pinus vir gi niana. - Mycologia 47 : 145-147 . 

Hacskaylo, E., Palmer, J. G. & Vozzo, J. A., 1965 : Effect of temperature on 

g row th and respiration of ectotrophic myc orrhiza l fungi. 

Mycologia 57: 748-756 . 

Harley, J. L. & Waid, J. S., 1955: The effect of light upon the roots of 

be ech and its surfaee population. - PI. Soil 7: 96-112 . 

Hatch, A. B., 1934: A jet-black mycelium forming ectotrophic mycorrhizae. 

- Svensk Bot. T . 28 : 369-383. 

Jackson, M. L., 1958: Soil chemical analysis. - P rentlee-Hall, Ine., N . J . 

Jensen, H. A ., 1969 : Content of buried seeds in arable soil in Denmark and 

its r elation to the weed population. - Dansk Bot. Ark. 27, nr. 

2: 1-56. 

Kumada, K. & Hurst, H. M., 1967 : Green humic acid and its possible origin 

a s a fungal metabolite. - Nature, London 214: 631-633. 

Lamb, R. J. & Richards, B. N., 1970: Some mycorrhizal fungi of P i nu s 

radiata a nd P . elliottii var. elliottii in Australia. - Trans. Br. 

Mycol. Soc. 54 (3 ): 371-378 . 

Lihnell, D., 1942: Cenococcum granifor m e als Mykorrhizabildner von W aldbåumen 

. - Symb. Bot. UpsaI. 5 (2) : 1-19 . 

Marx, D. H. & Zak, B., 1965 : Effect of pH on mycorrhizal formation of 

slash pine in aseptic culture. - Forest ScL 11 : 66-75 . 

Melin, E. & Mikola, P. , 1948 : Effect of some amina a cid s on the g rowt h of 

Cen ococcum granif or me. - Physiologia Plant. 1 : 109-112. 

Melin, E. & Norkrans, B., 1942: trber den Einfluss der Pyrimidin- und de r 

Thiazolkomponente des Aneurins auf das Wachstum von Wurzelpilzen. 

- Svensk Bot. T. 36: 271-286.

- 314 - 

Melin, K & Nyman, R, 1940: Weitere Untersuchungen uber die Wirkung 

von Aneurin und Biotin auf das Wachstum von Wurzelpilzen. 

Arch. Mikrobiol. 11: 318-328. 

Mikola, P., 1948a: On the physiology and ecology of Cenococcum granitorme 

especially as a mycorrhizal fungus of birch. - Communicationes 

Instituti Forestalis Fenniae 36 (3): 1-104. 

1948b: In the black mycorrhiza of birch. - Arch. Soc. Zool. 

Bot. Fenn. 'Vanarno' 1: 81-85. 

Mikola, P., & Laiho, 0." 1962: Mycorrhizal relations in the raw humus 

layer of northern spruce forests. - Communicationes Instituti 

Forestalis Fenniae 55.18 : 1-13. 

Park, J. Y., 1970: A ch ange in color of aging mycorrhizal roots of Tilia 

amerrcana forrned by Cenococcum qraniforme, - Can. J. Bot. 

48: 1339-1341. 

Santoro, T. & Casida, L.. E., 1962: Growth inhibition of mycorrhizal fungi 

by gibberellin. - Mycologia 54: 70-71. 

Trappe, J. M., 1962: Fungus associates of ectotrophic mycorrhizae. - Bot. 

Rev. 28: 538-606. 

1964: Mycorrhizal hosts and distribution of Cenococcum grani 

[o rme. - Lloydia 27 (2) : 100-106. 

1969: Studies on Cenococcum granitorme. L An efficient method 

for isolation from sclerotia. - Can. J . Bot. 47: 1389-1390. 

Trappe, J. M. & Quinard, R. S., 1966 : Cenococcum gr anit orme in Mexico. 

Mycologia 58: 647-648. 

Vozzo, J. A. & Hacskaylo, E., 1961: Mycorrhizal fungi on Pinu s virgi niana. 

- Mycologia 53: 538-539. 

Worley, J. F. & Hacskaylo, E., 1959: The effect of available soil moisture 

on the mycorrhizal association of virginia pine. - Forest ScL 

5: 267-268. 

Wright, K, 1959: A study of the factors affecting the development of mycorrhizae 

on douglas fir seedlings. - IX. International Botanical 

Congress, Montreal. II: 1742-1744. 

1963: Ectotrophic mycorrhizae on pine seedlings in Oregon. 

Ecology 44: 173-175. 

Zak, R, 1962: Direct isolation of fungal symbionts from pine mycorrhizae. 

- Phytopathology 52: 34. 

International Code of Botanical Nomenelature adopted by The Eleventh 

International BotanicaI Congress, Seattle, August 1969. 

Utrecht 1972. 

Lyngby, september 1973.


NEW OR RARE RESUPINATE FUNGI 

By K . HAUERSLEV 

SUMMARY 

A new genus and three new species are proposed : Melzericium 

n. gen., Ascocorticium vermisporum n. sp., Sistotrema pistillijerum 

n. sp. and Sistotrema pyrosporum n. sp. Description is given of Trechispora 

invisitata (H. S. JACKS.) LIB. 

In connection with a general study of collected resupinate fungi 

the above mentioned five species were selected to be discussed. The 

resupinate fruit-body of Ascocorticium vermisporurn places this species 

in the genus Ascocorticiurn BREFELD, but its asci contain 16 

spores producing conidia, and so diverging from the genus type 

A . albuiwm, which has only 8 spores. 

Among the Corticiurn species, which have not found a final place 

in a genus is Corticiurn udieolum; in BOURDOT & GALZIN, Hym. FR. 

(1928) it is placed in the section Arnylacea. JOHN ERIKSSON suggested 

the name Melzerkiurn (derived from MELZER and Corticiurn) for the 

new genus, whose distinctive marks are the amyloid spores and the 

basidia, some of which are pleurobasidia. 

Sistotrerna pistillijerurn and S. pyrosporurn have the urniform 

basidia with 6 sterigmata characteristic for this genus, but the former 

is provided with pestle-formed cystidia and subglobose to subangulate 

spores and the marks of the latter are the size of the spores and 

hyphae without clamps. 

Trechispora uwistat« is new to Denmark, and, I suppose, to 

Europe. 

- 31 5 -

- 316 - 

Fig. 1. Meleericium. udicolum. a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores. X 1000. 

con. 4320. 

Melzericium K. HADERSLEV n. gen. 

Genus Hymenomycetum corticioideum fructificationibus resupinatis, 

levibus, albidis ; hyphae subdistinctae, septato-nodulosae; basidia 

sub-cylindraceae vel clavata interdum basi biradicata 4 sterigmatibus 

gerentia; basidiosporae hyalinae ,tenuitunicatae, tunicis levibus, 

amyloideae; gloeocystidia desunt. 

Genotypus: Corticium udicolum BOURD., Rev. Sc., Bourb., 1910, 

p.8. 

Fruit-body effused, smooth, white. Hyphae not very distinet, thinwalled, 

with clamps. Basidia cylindrical to clavate, some two-rooted 

(Pleurobasidia) . Spores hyaline, thin-walled, smooth, amyloid. 

Melzericium udicolum (BODRD.) K. HADERSLEV n. comb. 

Corticium udicolum BOURD., R ev. Sc. Bourb., 1910, p. 8. 

Fruit-body resupinate, effused, thinly membranaceous, smooth, 

white ; margin thinning out. Hyphae t hin-walled, with clamp-con-

- 317 - 

Fig. 2. M elze-ri cium udicolum. Basidia . X 1000. CoU. 4320. 

nections, lower hyphae cylindrical, (1,5)-2-5 p broad, in subhymenium 

more short-celled and often ampullate. Basidia cylindrical to 

clavate, sometimes two -rooted (Pleurobasidia), 16-22 X 5-7 p with 

(2)-4 sterigmata about 4-6 p long. Spores hyaline, smooth, oblong, 

one side straight or sligthly curved , 6-8 (8,5 X 3-4 (5) p apiculate, 

amyloid. 

Hab. on dead stems of Pot entilla jruticosa L. 

CoUections: On Potentilla fruti cos a L., Mockelmossen, oland, Sweden, 

June 4, 1972; KH 4320, 4321. 

Aseoeortieium vermisporum n. sp . 

Fructificatio resupinata, effusa, tenuissima, griseo-pruinosa; 

hyphis sparsis. Hyphae hyalinae, tenuiter tunicatae, laeves , 1,5-3,5 p 

diam. Asci clavati, 30-35 X 15-18,5 p , 16-sporae. Paraphyses subcylindricae, 

ca. 25-30 X 5-8 p. Sporae hyalinae, cylindraceae, plus 

minus curvatae, ca. 25-30 X 1,5 p. 

Hab. Ad cortices Pini. 

F ruit-body resupinate, effused over small areas of few mm., very 

thin, greyish pruinose, on a scanty subiculum, with no distinct margin. 

Hyphae thin-walled, hyaline, smooth, 1,5-3 ,5 p thick. Asci hyaline, 

obovate to broadly clavate, 30-35 X 15-18,5 p , 16-spored, with an 

outer and an inner wall, no blue-colour reaction observed with 

MELZER'S solution. Paraphyses hyaline, cylindrical t o clavate, some-

- 319 - 

Fig . 4. Sistotrema pistilliterum. a. Hyphae; b. Cystidia; e. Basidia; 

d . Spores. - x 1000. Coll. 2918. 

maturity urniform, 17-25 X 5-8 Il with (2)-(4)-6- (7) curved sterigmata 

4,5-7 Il long. Spores hyaline, subglobose to subangulate or 

rhombic, smooth, 4-5 Il diam., apiculate, contents often guttulate, 

non-amyloid. 

On bark of Pinus. 

Collections: On Pinus, Asserbo Plantage, Nov. 18, 1967 (t ype ) ; KH 2918. 

On Picea) Velling Plantage, Oet. 11, 1969; KR 3488, 3507. 

On braneh af Fagus siioatica, V ås tgotland, Od parish, 

St. Mollungen, Sweden, Sept. 9, 1969; K . HJORTSTAM 2334. 

Sistotrema pyrosporum n. sp. 

Fructificatio resupinata, adnata, tenuiter ceraceo-membranacea vel 

poruloso-reticulata, grisea ; hyphae basales tenuiter tunicatae, cylindraceae, 

laeves, septatae, 2-6,5 Il latae; hyphae subhymeniales ampullaceae, 

plerumque indistinctae ; basidia cylindracea ad basim inflata, 

20-38 X 4-7,5 Il, 6 sterigmata 4-7 Il longa gerentia ; sporae

- 320 - 

Fig . 5. Sist otrema pyrosporum. a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores. - X 1000. 

Coll. 3722. 

hyalinae, t unicis tenuibus, laevibus, pyriformes, apiculatae, 9-13 (16) 

X 4-6,5 1', non-amyloideae. 

Hab. Ad folia Pini. 

F ruit-body resupinate, adnate, thin, up to 80 I' thick, waxymembranaceous 

to poroid-reticulate, greyish; no margin. Lower 

hyphae cylindrical, thin-walled, smooth, without clamps, 2-6 I' broad, 

some larger hyphae moderately thick-walled, up to 6,5 I' broad, subhymenial 

hyphae short-celled, ampullate, thin-walled, rather indistinct. 

Yellowish material is produced among hyphae and basidia. Basidia 

as a rule first short and broad clavate, then prolonged, finally cylindric 

with broader base, 20-38 X 4-7,5 1' , with 6 sterigmata, 4-7 I' 

lang. Spores pyriform to ovate-cylindric, hyaline, thin-walled, smooth, 

ap iculate, wit h granulose or homogeneous contents, 9-13(16) X 

4-6,5 u , non-amyloid . 

On needles of Pinus. 

Colleetions: On needles af Pinus, Rørvig, Nov. 7, 1970 (typ e ); KR 3722. 

Ibidem, Oct. 31, 1971; KR 4248. 

I bidem, Oet. 7, 1974; KR 4824.

- 321 - 

Fig. 6. Trechispora invisitata. a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores; d. Chlamydophores; 

e. Hypha producing a chlamydospore; f . Stephanocystidia-like 

cells . - x 1000. CoIl. 4679 . 

Trechispora invisitata (H. S. JACKS.) LIBERTA, 

Taxon 15: 318. 1966. 

Corticium invisitatum H . S. J ACK S., Can. J . Res., Sect. C. Bot. ScL 26 : 

155. 1948. 

Fructification resupinate, effused, submembranaceous to mealy, 

whitish to cream, margin thinning out or finely byssoid. Hyphae 

thin-walled with clamps, the basal hyphae cylindrical, sometimes ampullate 

at the septa, 1-3 I' broad, ampullae to 6 I' broad. Basidia 

short cylindrical, 8-14 X 4-6 1', with 4 sterigmata. Basidospores ovate 

t o pyriform or with one side straight, hyaline, warted-echinulate, 4-6 

F R IESIA X 21

- 322- 

X 2,5-3 u , non-amyloid. Chlamydospores produced apically or at the 

side of a hypha, ovate-subglobose, thich-walled and warted, 4-6 /-l 

diam. subtended by a clamp. Stephanocyst-like cells produced apically 

or at the side of subhymenial hyphae, echinulate, sporelike when 

loosened. 

On bark of coniferous trees. 

Collections: On Pinus, Bromme Plantage, Oct. 14, 1973; KH 4679. 

On Lariæ, Gurre Vang, Sept. 9, 1973; KH 4683. 

On wood of conifer, Korsør Skov, Nov. 2, 1968; KH 3267. 

ACKNOWLEDGEMENT 

The author is much indebted to Dr. phil. JOHN ERIKSSON, Goteborg 

University, for examination of the manuscript and for suggestion of improvements. 

LITERATURE 

Bourdot, H. (1910): Certictes nouveaux de la Flore Mycologique de France. 

- Revue Scientif. de Bourb. 

Bourdot, H. & Galzin, A. (1928): Hymenomycetes de France. 

Hjortstam. Kurt (1973): Studies in the Corticiaceae (Basidiomycetes) and 

related fungi of Våstergotland in Southwest Sweden. I. 

Svensk Bot. Tidskrift 67: 97-126. 

Jackson, H. S. (1948): Studies of Canadian Thelephoraceae. II. Some new 

species of Corticium. - Can. J. Res., Sect. C, Bot. ScL 26: 

143-157. 

Liberta, A. E. (1966): On Trechispora. - Taxon 15: 317-319. 

(1973): The genus Trechispora (Basidionvucetee, Corticiaceae) 

-- Can. Jour. Bot. 51: 1871-1892. 

København, august 1974.


SAFRANGUL POR ESVAMP 

(POL YPORUS [HAPALOPILU S] CROCEUS) 

FUNDET 1936 I DANMARK 

Af N. F ABRITIUS BUCHWALD 

SUMMARY 

Hapalopilus croceus on record from Denmark 

In memor iam F. H. MØLLER 

(Hl87 - 1902) 

In September 1936 two fruit bodies of Hapalopilus croceus (PERS. 

ex FR.) DONK were found by the late Danish mycologist F . H. MØLLER 

in a hollow old oak (Quercus robur L.) in the forest Fuglsang Sto r 

skov in Eastern Lolland, Denmark, which is the first record for Denmark 

of this species. The next year, 1937, a big fruit body, 37 X 26 X 

10 cm, was found at the beginning of Oetober on the same oak t ree. 

A watercolour of this fruit body is reproduced in Plate 27. Since 

1937 Hapalopilus croceus has not been observed in Denmark. Polyporus 

heteroclitus BOLT. ex FR. is not a synonym of Hapalopilus croceus. 

I et brev af 18. september 1936 meddelte overlærer F . H. MØLLER, 

Nykøbing F., nærværende forf., at han i en hul, gammel Eg (Quer cus 

r obur L.) i Fuglsang Storskov ("Hamborgskoven ") på Lolland havde 

fundet en stor poresvamp, som han i det første øjeblik antog for at 

være en afvigende form af S v o v l g u l P o r e s v a m p (Laeti por us 

(Polyporus) sulphureus) J men ret snart nåede han til den overbevisning, 

at det måtte være Polyporus croceus PERS. ex FRIES. Med brevet 

fulgte følgende korte beskrivelse af svampen: "Prægtigt mønjerødesafrangule 

poremundinger; de spejler ved svagt lampelys og mørkner 

på de steder, hvor fingrene har trykket på porerne. Kødet er lyserødt 

til blegt, med tætte bælter, altså zonet. Frugtlegemet er 20-25 cm 

bredt og højt, 5-10 cm tykt." - "Hvis svampen sendes, lider den vist 

for meget, og det vilde være kedeligt, hvis det virkelig er en sjælden 

- 323 - 21*

- 324 - 

svamp, hvad jeg tror". Han sluttede brevet med at opfordre mig 

stærkt til straks at rejse ned til ham for at besigtige den smukke 

svamp og dens voksest ed, men desværre kunne jeg på grund af undervisning 

ikke afse tid til rejsen. 

P å en ekskursion, som Naturhistorisk Forening på Lolland-Falster 

afholdt et par dage sener e (20/9) til Ulvshale Skov, Møn, medbragte 

overl ære r MØLLER to mindre frugtlegemer til forevisning for deltager 

ne; de st ammede fra det samme egetræ, og han kaldte nu svampen 

for S a f r a n g u l P o r e s v a m p (MØLLER 1938). Nærværende forf. 

delt og ikke i ekskursionen, men fik nogle dage senere tilsendt de to 

frugtlegemer til nærmere undersøgelse; de var nu stærkt indtørrede, 

og poremundingerne havde helt mistet deres orangerøde til gule farver. 

Det lykkedes at finde sporer, der viste sig at være hyaline, glatte, 

ellipsoidiske, set fra siden dog af en lidt skæv form; de målte 5-7 X 

3-4 /-l (10 sporer målt) . I øvrigt kunne MØLLER'S bestemmelse ganske 

t iltrædes. Det måtte være Hapalopilus croceus (PERS. ex FR.) DONK. 

Det følgende år, 1937, viste der sig sidst i september på den ovennævnte 

Eg et nyt frugtlegeme, der ret hurtigt voksede til en anselig 

størrelse, 37 cm bredt, 26 cm højt og 10 cm tykt. Overlærer MØLLER 

tog frugtlegemet med sig i en kurv på foreningens ekskursion til 

Kongebroskoven og Bromme Plantage den 10. oktober 1937, hvor det 

blev vist frem til almindelig beundring (BUCHWALD 1938). Jeg fik 

frugtlegemet med til København, da det var min tanke at få fremstillet 

en akvarel af svampen.") Malerinden, frk. ELLEN BACKE, som 

i tidens løb havde malet adskillige smukke tavler til brug ved undervisningen 

på flere af Landbohøjskolens botaniske afdelinger, blev 

allerede om mandagen den 11. oktober tilkaldt, og hun gik straks i 

gang med at male svampen. Heldigvis havde poremundingerne endnu 

ikke mistet deres livlige mønjerøde til safrangule farver. Frk. BACKE'S 

meget vellignende akvarel er reproduceret på omstående tavle 27. 

I de følgende år voksede der desværre ikke nye frugtlegemer af 

S a f r a n g u l P o r e s v a m p frem på det pågældende egetræ i Fuglsang 

Storskov, og det lykkedes ikke overlærer MØLLER trods ivrig 

eftersøgning at finde svampen i nogen anden af Lollands mange egebevoksninger. 

Den er heller ikke påvist andre steder i landet, og 

Fuglsang Storskov er således til dato den eneste kendte danske lokalitet 

fo r S a f r a n g u l P o r e s v a m p. 

* ) P å daværende tidspunkt var farvefotografering desværre ikke endnu 

blevet al mindelig.

- 325 - 

Poresvampen har i tidens løb været anbragt i mange forskellige 

slægter tPoluporus, Lnodermus, Ochroporus, Phaeolus m. fl.), men 

henførtes endelig af DONK (1933) til den af KARSTEN i 1881 oprettede 

slægt H apalopilus*) , og under dette slægtsnavn har den siden været 

kendt som Hapalopilus croceus. Slægtens typeart er Hapalopilus ni du 

lans (FR.) KARST. (O k k e r r ø d l i g P o r e s v a m p) ; det er en r et 

almindelig svamp, der foruden på Eg vokser på mange andre løv 

træer. Fra udlandet angives, at den undertiden er blevet fo rvekslet 

med S a f r a n g u l P o r e s v a m p. 

Af litteraturen fremgår det, at Hapalopilus croceus må betragtes 

som sjælden til meget sjælden i Europa ; den synes at vær e noget hyp 

pigere i U.S.A. (LLOYD 1915, OVERHOLTS 1953). Den seneste med 

delelse om svampen har, så vidt jeg ved, H. JAHN givet i "West 

fålische Pilzbriefe" 6: 145-152 , 1967, hvortil nærmere henvises om 

dens udbredelse, samt om ældre litteratur. 

Der findes naturlig nok meget få afbildninger af denne sjældne 

svamp, væsentligt fotografier (se f. eks. PILAT 1936, OVERHOLTS 

1953, CERNY 1966, JAHN 1967), men disse giver slet ikke nogen fore 

stilling om dens skønhed. Herom skriver LLOYD (191 5, p. 337 ) : "When 

in its prime, this is the most showy Polyporus that grows ; never 

theles there has never been a colored plate made of it".**) Men nu 

findes der en farvelagt tavle af den! 

Til slut bør det nævnes, at overlærer F. H. MØLLER også som den 

første her i landet har opdaget en anden på E g voksende me get sjæl 

den poresvamp, nemlig den med B i r k e n s P o r e s v a m p (P ipto 

porus betulinus) nær beslægtede T u n g e f o r m e t P o r e s v a m p 

(Piptoporus quercinus) (SCHRAD. ex FR.) PILAT.+ H {" ::' ) MØLLER fandt 

den i 1935 på tre forskellige lollandske lokaliteter: Fuglsang Storskov, 

Hardenberg Slotspark og Christianssæde (Ryde) ; materiale af svam 

pen fra disse lokaliteter opbevares på Landbohøjskolens plantepatolo 

giske afdeling (BUCHWALD 1941 , MØLLER & JUUL NIELSEN 1965). 

* ) hapalo gr. = blødt; navnet hentyder til svampens bløde, saftige kød i 

frisk tilstand. 

** ) I denne forbindelse skal kort nævnes, at Polypor u s heteroclitus BOLTON 

ex FR. (1821) , hvoraf BOLTON giver en farvetavle (1791, t avle 164), 

mærkelig nok af PILAT (1936-42) opfør es som synonym, men en undersøgelse 

af BOLTON'S beskrivelse og tavle viser med al tydelighed, at 

Polypor us heteroclitus ikke har noget som helst at gøre med H apnlopi 

lus cr oceu s J' se i øvrigt UOYD 1915, p. 380. 

*** ) Arten er af KOTLABA & POUZAR (1966) blevet henført til en nyoprettet 

slægt Buglossoporus under navnet B. quercinus (SCJ-IRAD. ex FR). KOT 

LABA& POUZAR. 

L

- 326 - 

LITTERATUR 

Bolton, James: An history of fungusses, growing about Halifax. I-III, pl. 

1-182. Huddersfield 1788-9lo 

Bondartsev, A. S.: The Polyporaceae of the European, USSR and Caucasia. 

896 p. Jerusalem 1971. - Engelsk oversættelse af den russiske 

udgave 1953. 

Buchwald, N. Fabritius: Ekskursion til Kongebroskoven og Bromme Plan 

tage den 10. oktober 1937. - Friesia 2: 136-38, 1938. 

Nyere fund af Poresvampe (Polyporaceae). - Naturh. Tid. 5: 

63-64, 1941o 

Jahn, H.: Zwei seltene Porlinge in Hessen gefunden: H apalopilus croceus 

und Buglossoporus quercinus. - Westfållsche Pilzbriefe 6: 

145-152, 1967. - Her henvises til en del af den ældre litteratur 

om Hapalopilus croceus. 

Lloyd, C. G.: Synopsis of the section Apus of the genus Polyporus. - Cin 

cinnati 1915, pp. 289-392. 

Møller, F. H.: Ekskursion til Ulvshale Skov den 20. september 1936. 

Friesia 2: 124-125, 1938. 

Møller, F. rt, t & N. Juul Nielsen: Oversigt over fund af storsvampe på 

Vestlolland. - Friesia 7: 389-502, 1965. 

København, oktober 1974.

FRlESIA • Bind X . Hefte 4-5 . 1974 

NOTITSER 

DR. M. A. DONK 

Photo 1972 

14 August 1908 - 2 September 1972. 

By FINN-EGIL ECKBLAD 

When Dr. MARINUS ANTON DONK died on 2nd September 1972 it was a 

great loss to the world of mycology. 

He was born on 14th August 1908 at Situbondo, Java, of Dutch parents. 

He went to a secondary school at The Hague, studied biology at the Uni 

versity of Utrecht from 1927 and received his doctor's degree in 1933 on 

the thesis "Revision der niederHindischen Homobasidiomycetae-Aphyllo 

phoraceae. II". 

DONK became interested in fungi already as a schoolboy and joined the 

Dutch Mycological Society in 1925. He published his first mycological 

paper in 1928 not yet 20 years old. He was in close contact with the 

French mycologist H. BOURDOT. 

After having finished his studies he went back to the Dutch East 

Indies and was a teacher at Surabaya from 1934 to 1940, then he was 

appointed Mycologist at Herbarium of the Botanical Garden at Buitenzorg 

(now Herbarium Bogoriense) in 1941. From 1942 to 1945 he was in Japa 

nese internment-camps. All three manuscript copies of a textbook on myco 

logy were lost during the war which made him seriously considering 

dropping mycology. 

- 327 -

- 328 - 

From 1947 til 1955 he was Head of the Herbarium Bogoriense and be 

cam e a deputy professor at the University of Indonesia in 1952 . 

On hi s return to the Netherlands in 1956 DONK became H ead of the 

Myc ological Department of the Rijksherbarium at Le iden. H e gave leetures 

to graduat e students of mycology. He refused to accept more than one 

professorship in order to devote all his time to mycology. He was a Member 

of the Royal Dutch Academy of Sciences and Secretary of the Biological 

Section of the Soci ety from 1964 til 1969 . 

On inv itat ion DONK sp ent a year , 1969-1970 , in t he U. S. A. as a 

National Science Foundation Visiting P rofesso r . 

Dr . DONK published more than 100 myco logi cal papers a mounti ng to 

more than 2300 pages. He left his personal myc olog ical herbarium a nd 

his extr emely valuable card-index to the Rijk sherbar ium a nd a lso a part 

of his library. 

DONK had an excellent knowledge of many gr oups of fungi. Gr adually, 

however, he became more and more interested in generic classification, 

r elati onship, and nomenclature. He seerned to have a natural leaning to 

war ds juridi cal matters. This together with his large library, ex traor dinary 

memory, and very orderly mind probably made him seek nomenclatural 

problems and taxonomic studies as his main line of research for many 

years. His papers on nomenelature were logical (but also often witty!) and 

they were based on a thorough understanding of what was Ol' should have 

been t he underlying principles of the Rules. He did much to clarify and 

straight en up the Rules of Nomenclature, especiaIly those parts that concerned 

fungi. His interpretations of the Code were not always accepted 

unanimously but most mycologists now accept and practice most of his 

r ecom mendati ons. 

His series of papers "The generic names proposed for Hymenomycet es" 

is extremely valuable. We are all greatly indebted to him for the enormous 

lot of painstanking detailed work done to clean up what seerned to be a 

hopeless Augean-stable of names. No one was better suited to that work 

than DONK. 

In hi s later years he returned to the fungi of his youth, the Polyporaceae 

and the Heterobasidiomycetes and published a number of valuable 

notes on European po lypores. 

P ersonally, DONK had a good humoured, often witty mind, and he was 

always helpful to those who asked for his opinion on nomenelature matters. 

He spoke several languages fluently and was elected as a mernber of 

several international scientific committees. More than once he was the 

natural chairman on scientific meetings. For instance, he was President of 

the Third European Mycological Congress in Glasgow 1963 . 

A list of his scientific publications is given in Persoonia, vol. 7 (2) : 

120-1 26. Bergen, August 1974. 

CONNY RIBER RASMUSSEN 

1924 - 1973 

Forsøgsleder, cand. hort. CONNY RIBER RASMUSSEN afgik ved døden i 

Canada den 12. juni 1973, kun 49 år gammel. Hermed afsluttedes brat et 

usædvanlig virksomt livsløb. 

Allerede som barn begyndte RIBER R ASMUSSEN at eksperimentere med 

champignondyrkning, men datidens talrige problemer m ed denne specialkultur 

blev en udfordring for livet. Efter kandidateksamen (1950 ) tog han 

på studieophold til de dengang mest betydende champignonforsøgscentre 

i Holland, England og USA for derefter at vende hjem i 1952 og blive

- 329 - 

F Ol. 1964 

C. RIBER RASMUSSEN 

den daglige leder af professor H. P ALUDAN'S nyetablerede Champignon 

Laboratorium på Landbohøjskolen. 

Med en utrolig energi og opfindsomhed udsendte RIBER R ASMUSSEN i 

de følgende 15 år en strøm af forsøgsresultater fra Champig non-La bor atoriet, 

som vakte opsigt verden over. Blandt m eget a ndet vil huskes hans 

aktive deltagelse i det praktiske fo rsøgsar bejde, der omfattede alle områder 

inden for champignondyrkning: utallige kombinerede tilskudsforsøg 

i forbindelse med det udarbejdede standardprogram for 16-dages inaktiv 

komposteringsteknik, ventilationsforsøg, relation mellem udbytte og CO 2 

udvikling, og i samarbejde med Risø (GUNNAR NIELSEN) påviste han ved 

hjælp af radioaktive isotoper champignonmyceliets evne til at transportere 

næringsstoffer over store afstande. Der blev også udviklet en standarddækjord, 

der nu anvendes verden over . 

Da der en overgang var mang el på hestegødning til champig nonkompost, 

fandt ban snart frem til, at svinegødningskompost var en fuldendt 

erstatning.*) 

Når RIBER RASMUSSEN'S arbejde vakte så stor interesse, skyldtes det 

først og fremmest de meget høje forsøgsudbytter, som han opnåede, og 

flere g ange blev der meldt om ny verdensrekord i kilo champignon pr. m 2 

bedflade. Alt dette i forbindelse med hans store forståelse for og nære 

tilknytning til praktisk dyrkning gjorde, at der virkelig blev lyttet til hans 

ofte originale og vittige formuleringer i foredrag og diskussioner. Resultatet 

for det praktiske erhverv kunne registreres g ennem en betydelig produktionsforøgelse; 

gennemsnitsudbyttet hos champignong ar t ne r e steg i 

denne periode fra omkring 5 kg til ca. 20 k g pr. m 2 • 

I 1959 organiserede RIBER R ASMUSSEN Den IV. in t ernationale Champignonkongres 

i København, var præsident fo r The International Commission 

on Mushroom Science 1952-62 og medlem af præsidiet indtil sin 

død . Han var endvidere æresmedlem af "Mushroom Growers' Association". 

Som anerkendelse for sin betydningsfulde indsats fik han tildelt Sub 

stralprisen i 1964. 

* ) Se Friesia 5: 349-360, 1956 .

- 330 - 

Efter en sygdomsperiode i 1965 knyttedes han nært til fir m a et Slack 

Bros. i Canada, og som chef for Rasmussen Consulting Services Ltd. i 

Toronto blev hele verden hans virkefelt. I de senere år var han stærkt 

engageret i mycelproduktion og forebyggende arbejde mod virusinfektioner 

i ch ampignongartnerier. 

Siden 1966 har RIBER R ASMUSSEN været en skattet gæst på Champignon-Laboratoriet, 

og så sent som på "Cham pignondagen" den 8. maj 1973 

orienterede han de danske dyrkere om sine nyeste in dtr yk fra hele verden. 

Det var m ed dyb sorg, vi erfarede, a t det skulle blive sidste gang. 

Kø benhavn, august 1973. 

DR. GÅBOR UBRIZSY 

1919 - 1973 

KAJ BECH. 

Den kendte ungarske mykolog og plantepatolog, dr. scient. biol. GABOR 

UBRIZSY døde i 1973 i en a lder af knap 54 år. Han var leder af Forskningsinstituttet 

for P lantebeskyttelse i Budapest i over 20 å r og forfatter til 

over 300 videnskabelige afhandlinger og adskillige håndbøger.* ) Blandt 

disse kan nævnes "Mezog azdasagi mykologi a " [Landbrugsmykologi] , som 

han skrev sammen med JOZSEF VtiROS (1968 ) ; dens systematiske del 

(s . 169-505) indeholder talrige, udførlige nøgler og oversigter over svampeslægter 

og -arter. Dr. UBRIZSY'S virke inden for mykologien omfattede 

Macro- og Mi cromycetes og deres systematik , m en også storsvampen es 

associationer (mykocønoser) i forskellige skovtyper. 

Dr. UBRIZSY havde et kortere studieophold ved Landbohøjskolens pl antepatologiske 

Afdeling i Danmark i foråret 1964. 

København, februar 1974. GEORG KOVAcs. 

* ) Se nærmere om instituttet og dr. UBRIZSY i Friesia 7 : 301-313, 1964.

- 331- 

V. Europæiske Mycologiske Kongres i Danmark, 18.-25.september 1970. 

Ca. 100 kongresdeltagere samledes den 18. september 1970 i København. 

Der var repræsentanter fra følgende lande i Europa: Belgien, BRD, Czechoslovakiet, 

Danmark, England, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Luxemburg, 

Norge, Polen, Rumænien og Sverige. Tilmeldte deltagere fra Bulgarien, 

DDR, Grækenland, Ungarn, Jugoslavien, Schweitz og USSR havde 

ikke været i stand til at komme. Portugal og Spanien er endnu ikke med 

i det europæiske samarbejde. Fra lande uden for Europa kom der deltagere 

fra Israel, Marokko og U.S.A. 

Vært for Kongressen var en dansk kommite med professor MORTEN 

LANGE som formand. Kongressens hovedkvarter var på Københavns Universitet, 

Institut for Sporeplanter. Af kongressens aktiviteter skal nævnes: 

Fredag den 18 '9: Ekskursion til Jægersborg Dyrehave. 

Lørdag den 19/9: Fjorten forelæsninger fordelt over formiddag og eftermiddag. 

Søndag den 20/9: Ekskursion til Grib Skov. 

Mandag den 21 - fredag den 25/9: Kongresdeltagerne var delt op i fire 

grupper efter interesseområde. Tre af grupperne var 

udstationeret på følgende feltlaboratorier: Mols Laboratoriet 

(Ascomacetes), Elsehoved, Fyn (Agaricales) ) 

Kristiansminde, nær Sorø (Aphyllophorales). Den 4. 

gruppe havde ikke fast opholdssted, men var på tur gennem 

Fyn og Jylland. 

Kongressens aktiviteter var således stort set baseret på ekskursioner 

med tilknytning til laboratoriefaciliteter.* ) 

J. KOCH. 

II. Nordiska Mykologiska Kongressen, Garpenberg 1974. Den forsta 

kongressen av detta slag hdlls i Horsens i Danmark hosten 1972 och var 

så vållyckad, att den lockade till efterf'oljd. Det blev också beslutat, att 

en liknande skulle hållas två år senare i Sverige och organiseras genom 

de deltagande svenskarnas forsorg. Den svenska organisationskommitten 

ansåg det sjålvklart, att barrskogsfloran borde stå i centrum, och att 

plats och tid borde valjas så, att man kunde hoppas på rik tillgång i 

markerna på kottiga storsvampar. Ett sådant val innebår alltid ett chanstagande, 

men sakkunskapen rekommenderade G a r p e n b e r g (i sydostra 

Dalarna) som ett område med ovanligt pålitlig svamptillgång. I 

slutet av augusti skulle dal' också finnas utmårkta forlaggningsmojligheter. 

Garpenbergs gamla bruksherrgård ar namligen numera i statlig ågo och 

Bkcgshcgskolan har en avsevård del av sin undervisning och forskning 

forlagd dit, men just vid denna tid på året åro forlaggningarna tomma 

på studenter. I huvudbyggnaden (byggd 1801 och, enligt vad som sags, 

med sina 32 rum Sveriges på sin tid storsta privatbostad norr om Dalålven) 

fick kongressen matsal och sallskapsrum, mikroskoperings- och utstallningslokaler, 

forelasningssal och torkrum, och i tvenna gamla flyglar 

(från 1750-talet) och i modernare elevhem fingo deltagarna inkvartering. 

På onsdagskvallen den 28 augusti kunde de flesta av kongressens 47 

deltagare hålsas vålkomna, 43 skandinaver (13 från Danmark, 4 från Finland, 

5 från Norge och 21 från Sverige) samt HERMANN och MARIA JAHN 

(Heiligenkirchen), E. PARMASTO (Tartu) och RONALD H. PETERSEN (Knoxville, 

Tenn., U.S.A.). Torsdagen var helt ågnad åt exkursioner, på f. m. i 

skogsområdet ornedelbart våster om herrgården, och efter lunch med buss 

(ca 5 km) till ett naturvårdsområde vid R e a l s b o. Detta utgors av en 

bjorkhage eller gIes bjorkskog med gamla stora bjorkar, en naturtyp, som 

*) Nærmere om kongressen, se Botan. T. 66: 183-184,1971.

- 332 - 

numera ar nåstan h elt forsvunnen från v årt land. M ånga be so k te också 

en n årbelågen barrskog. 

Fredagen agnades helt åt kongressens enda långexkursion, nåmligen 

till Dalaivens mynning (i Xlvkarleby socken i U ppland) och den på dess 

sydsida utskjutande B i Il u d d e n, en del av den långa rullstens ås 

(Uppsala- åsen), som går tvårs igenom Uppsala och Stockholm. Utm 

arkande for området k ring Daliilvsmynningen ar m ar k ens kalkrikedom, 

betingad a v nårheten till k a mbrosiluren på Gavlebuktens botten. Områdets 

rika sva m pflor a har också ingående studerats, g ast r om yc et etern a av G. 

SANDBERG (Acta Phytogeogr. Suec. 13, 1940 ) och svampfloran overhuvud 

a v G. FAHRAEUS & G. STENLID ( Sv. Bot. T idskr. 48, 1954 ). Vi borjade under 

ledning av prof. FAHRAEUS i den rel. fuktig a skogen ("Sågar bo skog") 

innanfor Billuddens bas och funno d å r en mycket rik sva mpflor a , både 

art- och individ-måssigt. Vi kunde också konstatera , att artuppsattningen 

starkt avvek från vad vi dagen innan sett på de kalkfatti g a , m agra morån 

markerna kring Garpenberg. Det lyckades bussen att på den smala och 

slingrande vagen fora oss ut t ill B i Il h a m n, ungefår halvv ågs till 

uddens yttersta spets (Bill sk aten) . I de t st rålande senso rnmarvådr et åts 

smorgåslunch på våstra stranden, utanfor det bålte a v havtorn (H i p p ophae 

r hamnouies) , som i ett n åstan sammanhångande och praktiskt taget 

ogenomtrangtigt snår foljer stranden och som hyser sin speciella ticka 

(P hellinu s robustus f. hippophaes) . De flesta promenerade också ut till 

yttersta udden, men det mykologiska utbytet blev har gansk a ringa, 

Billuddens speciella raritet, den hypogeiska Geopo r a Sch ackii (se N ANN 

FELDT, Friesia 3, 1946) lat sig ick e uppspåras på sin garnla lokal. 

Lerdag f. m. forda oss bussen, med ett kort uppehåll halvvågs, till 

dagens huvudmål (ca. 1 km våster om P å l s b e n n i n g och ca. 6 km 

f'r ån vår forlaggning), en fuktig b åckravin m ed k ringliggande barrskogsklådda 

sluttningar. Xven har var svampfloran val utvecklad. 

Eftermiddagen agnades åt foredrag. H. JAHN talade om Tyromyces 

lacteus ss. LOWE och T. t ephroleucus samt demonstrerade mater ia l av dem; 

ESTER! OHENOJA (Uleåborg) talade om discornycetslaktet Sp athularia i 

Fennoskandia och R. H . PETERSEN om karaktarer av betydelse for klassificeringen 

inom fingersvampaslaktet Ramar ia, varjåmte E. P ARMASTO med 

talrika f årgbilder belyste taiga-vegetationen. Nu beslots åven, att en ny 

kongress skulle h ållas om två å r. En inbjudan att forlå gga den till Norge 

(Trondelagen) accepterades, och det uppdrogs åt de norska deltagarna 

att svara for arrangemangen. Vid avslutningsmiddagen talade bl. a . undertecknad 

och prof. M. LANGE, som f'ra mforde deltagarnas t a ck till arrangorerna. 

Sondagen den 1 september var a vrese dag, m en m ån g a hunno 

med att fore lunch gora privata exkursioner i de narmaste om givningarna. 

En fylligare redogorelse for exkursionerna och dårunder gjorda fynd 

kommer att publiceras i Sv. Bot. Tidskr., men redan har kan sagas, att 

antalet sedda arter overtraffade arrangerernas rorvåntntngar. 

Uppsala, oktober 1974. JOHN AXEL N ANNFELDT. 

Skærmformet Poresvamp (Grifola (Polyporus) umbellata) i Sønderjylland. 

I årenes løb har jeg i fire forskellige skove under Aabenr aa Statsskovdistrikt 

noteret adskillige forekomster af den sjældne S k æ r m 

formet Poresvamp (G rijola u m bellata (PERS. ex FR.) PILAT), 

nemlig i følgende skove: 

1. A a r u p S k o v. Tre eksemplarer, ca. 20 cm høj e, ved skovvej i 

bøgebevoksning, juli 1949; 28 eksemplarer på be gge sider af den samme 

skovvej den 20. juli 1955; flere eksemplarer med over 300 hatte, hvoraf de 

største 3 cm brede; de fl este frugtlegemer var m ere ell er mindre skjult i 

græs eller nedfaldet løv, og nogle va r ved at g å i forrådnelse. I jorden 

under frugtlegemerne fandtes store klumper af sammenvoksede sklerotier.

- 333 - 

Skærmformet Poresvamp (Grijola umbellata (PERS. ex FR.) PILAT. 

Under Bøg i Sønderskov prope Aabenraa den 20. juli 1955. 

Leg. foto W. G. RUMMEL. 

2. S ø n d e r s k o v. Fire store eksemplarer, hvoraf det største var 

50 cm langt og 30 cm bredt og havde over 400 hatte, og et mindre eksemplar 

med ca. 60 hatte; alle eksemplarer fundet den 20. juli 1955 (se ovenstående 

foto). 

3. H e s s e l m a r k S k o v. Tre eksemplarer, august 1955 og to 

eksemplarer, juli 1956; alle fundet i 30-40 års granskov med rester af 

mange bøgestød. 

4. J ø r g e n s g a a r d s S k o V. Et frugtlegeme den 10. oktober 1955 

i bøgeskov og tre eksemplarer i juli 1956 i bøgeskov med indblandet eg; 

sammenvoksede sklerotier kunne følges over 1 m lige under løvdækket. 

Aabenraa, september 1956. W . G. RUMMEL. 

Gul Parasolhat (Lepiota lutea) i urtepotte i stue, København. Fra fru 

KATE DREYER, Landbohøjskolens kontor, modtog Plantepatologisk Afdeling 

i begyndelsen af september 1958 til bestemmelse en lille, smuk, gul hatsvamp 

med ring på den gule stok, først to eksemplarer og et par dage 

senere yderligere fem eksemplarer. De var alle fremkommet i en urtepotte 

med den kendte stueplante Chlorophytum commosum var. variegatum i 

hendes lejlighed i København. Det viste sig at være Lepiota (Leucoprinus) 

lutea, som på dansk passende kan kaldes G u l P a r a s o l h a t. Den 

stribede hatrand splittes til sidst op i radiære frynser; sporer 8-10 X 5-6 fl 

(8,7 X 5,6 fl i middel af 10 målinger). Overlærer F. H. MØLLER, hvortil 

eksemplarer sendtes, bekræftede bestemmelsen i brev af 11. september 

1958; samtidig henviste han til sin opsats "Einige Lepiota-Arten, die meisten 

aus Wårmhåusern" (Schweiz. Z. Pilzkde. 31: 159-64, 1953) og meddelte 

endvidere, at figurerne i F.A.D. I, tab. 14, er kopier efter akvareller, som 

han fremstillede på grundlag af nogle eksemplarer, vinhandler G. EBBESEN 

havde sendt ham fra et varmhus i Nakskov, 30.7.1928, det første fund af 

denne for den danske flora fremmede svampeart. Den er kun påvist ganske 

få gange i Danmark, bl. a . i Orkidehuset i Universitetets botaniske Have 

i København. 

København, september 1958. N . F ABRITIUS BUCHWALD.

- 334- 

Krumskællet Skælhat (Pholiota squarrosa) på Surkirsebær (Prunus 

cerasns). På et i forvejen af Stenfrugttræernes Ildpores 

v a m p (PhelZinus (B'omes) pomaceus) angrebet K i r s e b æ r t r æ i 

en have, Virum, fandtes den 8. november 1959 et par frugtlegemer af 

K r u m s k æ Il e t S k æ l h a t (Pholiota squarrosa) (MULLER ex Fr.) 

QUEL.; hatdiameter 8,5-13 cm. Surkirsebær vides ikke tidligere at være 

angivet som vært fra Danmark. Det er i øvrigt fejlagtigt, når flere forfattere 

(f. eks. M. MOSER, H. KREISEL) anfører autorkombinationen (PERS. 

ex FR.) QUEL. for denne art. Det var den danske naturforsker O. F. 

MULLER, der først beskrev og afbildede Aoaricue squarrosus i "Flora" 

Danica" 1782, t. 83l. 

København, november 1959. N. F ABRITIUS BUCHWALD. 

Hvor længe kan champignon-mycelium ligge i dvale? Den 23. juni 

1964 iagttog jeg et eksempel på, at mycelium af Vej - C h a m p i g n o n 

(PsalZiota edulis (VITT.) BUCHW. = Agaricus bitorquis (QUEL.) SACC.) har 

overlevet en dvaleperiode på 14 år. 

På Kirkebjerggård, Ørslev ved Vordingborg, blev gårdens lade i sommeren 

1950 udvidet, så at den kom til at strække sig over en tidligere 

indkørselsvej. Et betongulv af 15 cm tykkelse kom derved til at dække 

en del af den gamle vej, og dette gulv blev den 9. marts 1964 opbrudt på 

en flade af ca. 1,5 kvadratmeters størrelse af hensyn til mekanisering i 

laden. Den fremkomne grav, som er 1,20 m dyb, stod åben i godt 3 måneder, 

og i 40-100 cm dybde fremkom der i gravens væg en snes frugtlegemer 

af Vej - C h a m p i g n o n. Disse stammede fra et mycelium, 

der bredte sig i jorden mellem de talrige sten, som dannede underlaget 

under den gamle vej. Myceliet har altså kunnet overleve 14 års tildækning 

med det hårde, faste betonlag og er nu kommet i vækst, sandsynligvis 

under påvirkning af luftens ilt og fugtighed samt lyset. 

Det største af frugtlegemerne vejede 95 gram. 

Næstved, juni 1964. P. GRØNTVED. 

Kæmpeeksemplarer af Vej-Champignon (Agaricus edulis VITT.). I udkanten 

af København fandt undertegnede den 6. juli 1965 tre kæmpestore 

eksemplarer af Vej - C h a m p i g n o n (Agaricus edulis VITT.), som tilsammen 

i friskvægt vejede ca. to kg; det største eksemplar var enormt 

stort, vejede alene ca. 950 g og havde en hatdiameter på 17-20 cm, en 

stokhøjde på 9 cm og en stoktykkelse på 9 cm. F. H. MØLLER (Friesia 4: 

13-14, 1950) angiver for hatten kun 4-6 cm og for stokken 4-6 X 2-3,5 cm. 

Eksemplarerne må derfor formodentligt henføres til den af MØLLER beskrevne 

varietet, Agaricus edulis var. validus MØLLER. Bestemmelsen er 

verificeret af N. F. BUCHWALD. 

København, juli 1965. SIXTEN IVARSSON. 

Kæmpeeksemplarer af Fibret Skælhat (Pholiota spectabilis). Kæmpestore 

eksemplarer af Pholiota spectabilis (FR.) KUMMER (Gymnopilus 

spectabilis (FR.) SINGER) fandt jeg den 14. oktober 1965 voksende frem i 

et knippe fra rodkagen af et stort, væltet bøgetræ (Fagus silvatica) ; træet 

lå ved vejen gennem Pederskov, Tåsinge. På det største eksemplar var 

hatdiameteren 26 cm, stokhøjden 25 cm og stoktykkelsen 4,5 cm. Disse 

mål overgår langt dem, der anføres i "Mykologisk Ekskursionsflora" 

(1943) og "Flora Agaricina Danica". 

København, oktober 1965. M. P. CHRISTIANSEN.

- 335- 

Sjældne svampearter i Pederskov, Tåsinge. På en vejrabat, i græs, 

voksede der den 10. oktober 1965 flere eksemplarer af R u s P o r e t 

B l æ k h a t (Ooprinus silvaticus PECK, syn. C. tardus KARST. ) og et 

knippe på over 50 eksemplarer af K n i p P e - M ø r k h a t (Psathyrella 

m ultipedata (PECK.) A. H. SMITH) (syn. Psathyra stipatissima LANGE*». 

Inde under bøgetræerne voksede fem smukke eksemplarer af den af F. H. 

MØLLER beskrevne Agaricus jusco-fibrillosus (MØLL. ) MØLL., karakterisk 

bl. a. ved sine brede, ballonformede cystider. 

København, oktober 1965. M. P. CHRISTIANSEN. 

Phaeostoma Iagenarium på Bjerkandera adusta. På gamle frugtlegemer 

af S ved e n P o r e s v a m p, Bjerkandera adusta (Polyporus adustus) 

fandt undertegnede den 6. marts 1966 i Systofte Skov, Falster, i hobevis 

siddende peritecier af Phaeostoma lagenarium (PERS. ex FR.) MUNK, tidligere 

henført til M elanospora lagenaria (PERS. ex FR.) FUCKEL. Talrige 

asci indeholdt kun fire sporer, en enkelt ascus dog 8 sporer. Skønt A. MUNK 

("Danish Pyrenomycetes", 1957, s. 83) om svampen skriver: "apparently 

rather common", foreligger der kun ganske få konkrete angivelser om fund 

i dansk litteratur (se LI ND : Danish Fungi, 1913). 

Nykøbing F. , marts 1966. LEIF DØSSING. 

Fire sjældne danske storsvampe. I 1968 og 1969 fandtes følgende fire 

sjældne storsvampe i Danmark: 

1. Psathyrella silvestris (GILL.) MOSER (MOSER: Kleine Kryptogamenflora 

(1967), nr. 1359). Denne smukke art (se omstående figur) fandtes 

10.9.1969 i parken til GI. Kjøgegård, nær Køge. Den er ikke tidligere meldt 

fundet fra Danmark og må regnes for sjælden i størstedelen af Europa. 

H a t 2-5 cm, hvælvet, næppe puklet, først med svagt indbøjet rand; den 

gullige til grågullige bund dækket med brunlige hårskæl, der mod midten 

er taglagt ordnede, mod randen mere spredt stribet til pletvis skælletstribet 

ordnede; mod randen skinner hatbunden stærkere igennem. S t o k 

cylindrisk, 4-7 X 4-6 cm, med snæver hulhed, rent hvid, foroven svagt 

hvidtottet, uden ring, med alderen brunfarvet fra den svagt fortykkede 

basis, der i begyndelsen er sparsomt klædt med spredte, brune h årskæl. 

L a m e Il e r tætstillede, brune til chokoladebrune, ulige lange, randen 

med smal, hvid kant, afrundede mod stokken og smalt tilhæftede. 

Arten voksede enkeltvis eller i små knipper på et af de metertykke 

efterhånden stærkt frønnede stød af Populus, der kanter stien, som fører 

fra omkørselsvejen op mod GI. Kjøgegård. 

S p o r e r n e ellipsoidiske, med afbidt ende, fra visse vinkler næsten 

trekantede, 714-8 X 41jz-4%, fl' under mikroskopet mørkebrune. Sporestøv 

sort. Cystider flaskeformede, med opsvulmet hoved; 48 X 14 fl; en del af 

dem er om den øverste ende omgivet af udsvedte dråber, der farves 

smaragdgrønne i ammoniakvand. 

Arten hører hjemme i den gruppe, der af danske arter rummer P. me- 

*) Det er fejlagtigt, når det hos DENNIS, ORTON & HORA: "New Check 

list .. .", 1960, p. 146 angives, at Psathyra stipatissima J. LANGE, 1940 

(1936) er et nomen nudum; arten blev allerede beskrevet af LANGE i 

en latinsk diagnose i "Medd. Foren. Sv. Frem." 4:4 (1926). LANGE burde 

imidlertid både i "Studies" XI (1936) og "F.A.D." IV (1939) have henvist 

til sin latinske diagnose i 1926! Psathyra multipedata PECK, 1905 

(i øvrigt et godt navn!) har imidlertid prioritet; se i øvrigt KUHNER & 

ROMAGNESI (1953) p. 372, note 6. - N. F . B.

- 336 - 

Psathyrella silvestris (GILL.) MOSER. 

På frønnet stød af Populus sp., parken til GI. Køgegård prope Køge, 

10. september 1969. Leg., del. P . PRINTZ. 

lanthina (ss. L ANGE), P. cotonea og P. ca pu t -medu sae. Flere af disse er 

kendt for at besidde sklerotier, men noget sådant påvistes ikke hos denne 

art. Der var senere på å r et lejlighed til at undersøge P . capwt-medueae, 

som på mange punkter a dsk ill er sig fra P. eiloestrie. Den karakteristiske 

grønne farvereaktion med ammoniakvand mangler hos denne art; det vil 

være interessant at undersøge, om P. silvestris er den eneste af gruppens 

arter, de r udviser den. Udmærket afbildet (ældre eksemplar) i MICHAEL 

& HEN NIG: Handbuch fUr Pilzfreunde, IV: 284 og i Bull. Soc. Myc. Fr. 71 : 

106. Den er først beskrevet i GILLET: Champignons de France (1884), s. 568. 

2. Hygrophorus str angulatus ORTON fandtes i stort antal 27.9.1969 ved 

vestenden af Bagsværd Sø på fugtig bund under Fraxinus og Alnus. Unge 

eksemplarer er smukt ensfarvet cinnoberrøde; med alderen bliver svampen 

lysere rød til gulligr ød langs randen, med fine, gyldne skæl på rød baggrund; 

ved tørring bliver disse skæl tydeligere. Lamellerne er bredt tilvoksede 

til svagt nedløbende, i begyndelsen gule, efterhånden orangefarvede. 

Stokken er lysere end hatten, nedefter gul. Mikroskopisk er arten 

kendetegnet ved de på midten indknebne spor er (strangulata), 7-9 X 4-5 IL ' 

H . strangulatus fandtes også p å årets mykologiske kongres i Hoverdal 

Plantage på fugtig , sandet bund.*) Der er grund til at t ro, at den er ret 

almindelig i Danmark, og at m ange fund, der er registreret som H. m iniatus, 

i virkeligheden er H. strangulatus. H. m iniatus afviger ved mindre 

størrelse, de i begyndelsen r øde lameller og de ikke indknebne sporer. 

H . strangulatus er først beskrevet i "New Check List af British Agarics 

and Boleti", III (1960), s. 266. En udmærket afbildning og beskrivelse findes 

i D. A . REID: "Coloured leones af rare and interesting fungi", part 3. 

* ) Se Botan. T. 65: 281-282 , 1970.

FRIESlA, Bind X , hefte 4-5, 1974 TAVLE 28 

Spong ipellis delectans (PEeK) MUR R. 

Syn. L eptoporus bred ecelensis PILÅ'T. 

P å br u dfl a de af knækket stamme af F ag us silvatica, Frederiksdal Sk ov 

7. oktober 1969. - Fot. J . KOCH.

- 337 - 

3. Spongipellis delectans (PECK.) MURRILL (syn. Leptoporus bredecelensis 

PILAT) fandtes 29.9.1969 i Frederiksdal Skov nær Bagsværd Sø. 

Frugtlegemerne, der groede tæt taglagt, i rækker over store dele af substratet 

(se vedstående tavle 28) er på oversiden hvide til trægule, noget 

puklede, hjorteskindsagtige, under luppen vatagtige, men ikke hårede. 

Det enkelte frugtlegeme er 8-10-(15) X 5-6 cm, i tværsnit trekantet, noget 

nedløbende, med i begyndelsen skarp, senere, når rørlaget forlænges, med 

liz -l cm bred rand. Rørlaget er 1-2 cm tykt, lyst flødegult, labyrintisk, med 

alderen - navnlig langs randen - opløst i tænder og plader. Trama lh 

1 cm, hvidt, meget sejgt, elastisk svampet, ved tryk afgivende væde. De 

øver ste 2-3 mm mere vatagtige, den nederste del viskelæderagtig sejg. Ved 

tørring farves hele svampe n smukt crorngul, ved henliggen afbleges farven 

efterhånden til lyst okkergul til lædergul. 

Frugtlegemet er dannet af r et ensartede, stærk t grenede, 2-3 Il brede 

hyfer, med mange, tydelige øsk enda nnelser. Cellerne i vækstlaget farves 

helt igennem violette i bromkresolblåt, m ens de ældre celler, der ofte er 

mere tykvæggede, ikke farves. De bredt ellipsoidiske sporer, der foreko 

mmer i ri gelig mængde, er 6,5 X 5,7 Il ' oftest med en stor oliedråbe ; 

de farves lyst r ødviolette i bromkresolblåt, oliedråben farves mere brunligt. 

Svampen voksede frem over hele brudfladen af en ca. 70 cm tyk 

stamme af F tunss, der var knækket midt over i ca. 5 m's højde. Der var 

ikke frugtlegemer at se på den stående del af stammen, så det kan ikke 

afgøres, om svampen er årsag til bruddet. Fra USA, hvor svampen stedvis 

er a lmindelig, angives den normalt at forekomme som saprofyt på væltede 

stammer af forskellige løvtræer, men den er mistænkt for også at kunne 

optræde som parasit. 

Arten er meget sjælden i Europa, med mindre end en halv snes publicerede 

fund. Som synonym må regnes L eptoporus bredecelensis PILAT, 

der er beskrevet fra Tjekkoslovakiet. PILAT'S beskrivelse af denne art 

adskiller sig kun ved de noget større sporer, 7-8 Il ' og de endnu mere 

labyrintiske porer. Dr. KOTLABA i Prag, der har været så venlig at sammenligne 

fundet fra Frederiksdal med PILAT'S originalmateriale, har imidlertid 

meddelt mig, at der er fuld overensstemmelse i sporemål, så PILAT'S 

opgivelse har været i overkanten. Den eneste forskel ligger da i rørlagets 

mere labyr intisk e karakter hos L. bredecelensie, men denne karakter er 

næppe så konstant, at den kan begrunde en adskillelse. Hvis de to arter 

må betragtes som identiske, foreligger der i øjeblikket følgende eur opæisk e 

fund (ifølge opgivelse af Dr. J AHN og Dr. KOTLABA): Tjekkoslovakiet 

PILAT 1934, KOTLABA ej publ.), Frankrig (A. DAVID 1969), Polen (DOMANSKI 

1967), Vest-Tyskland (GORHOLT ej publ.). Beskrivelsen og foto af L. bredecelensis 

findes i PILAT: Potuporaceae, s. 240. En beskrivelse med foto af 

S. delectans findes f . eks. i OVERHOLT'S : "The Polyporaceae of the United 

States, Alaska, and Canada", s. 320. 

4. Tyromyces aZbellus (PECK) BOND. & SINGER. På foreningens ekskursion 

til Ravnsholt Skov den 25.8.1968*) fandtes på et 2-3 år gammelt stød 

af F agus en gråhvid poresvamp, som var alle deltagerne ubekendt. Det 

viste sig vanskeligt at bestemme arten efter den tilgængelige litteratur, 

men efter nøglen i FERDINANDSEN & WI NGE: "Mykologisk Ekskursionsflora" 

(1943) endte man ved PoZyporus ( Sp ongipe Zlis) spwmeus, Denne 

art er kun fundet enk elt e gange i Danmark; i Plantepatologisk Afdelings 

samlinger (Landbohøjskolen) findes et eksemplar bestemt til Polyporus 

spumeus (15 .10.1923, O. ROSTRUP) , der godt nok er samme art som svampen 

fra Ravnsholt. Alligevel herskede der ikke udelt tilfredshed med bestemmelsen, 

navnlig fordi sporemålene stemte dårligt overens med de for 

SpongipeZZis spwmeus opgivne. 

Et stykke af den indsamlede svamp blev derfor sendt til poresvampe- 

* ) Friesia 10: 139-140, 1972 . 

FRIESIA X 

22

- 338- 

specialisten Dr. JAHN i Detmold, som meddelte, at svampen var Tyromyces 

albellus (PECK) BOND. & SINGER. Arten er udmærket beskrevet i OVER 

HOLT'S : "The Polyporaceae of the United States, Alaska, and Canada" og i 

BOURDOT & GALZIN: "Hymenomycetes de France", mens andre forfattere 

anser T. albellus som synonym til T. lacteus. I mange herbarier er de to 

arter indordnet under fællesnavnet T. lacteus; men Dr. JAHN gør opmærksom 

på, at der er både makro- og mikroskopiske karakterer nok til klart 

at adskille de to arter. Navnlig fremhæver han frugtlegemets mere flade 

form og sødligt frugtagtige lugt hos T. a lbe lliis, medens T. lacteus er 

tykkere, næsten trekantet i tværsnit og lugtløs. Det bedste kendetegn hos 

T. albellus er dog, at rørtramaet er dimittisk, d.v.s. består af to typer 

hyfer: tyndvæggede, stærkt grenede, generative hyfer og tykvæggede, 

ugrenede skelethyfer. Endvidere er sporerne hos T. albellus noget bredere 

end hos T. lacteus, 1,5-2 Il mod 1-1,5 ll. Denne forskel kan synes lille, 

men ved så smalle sporer er den meget iøjnefaldende, så sporerne hos 

T . albellus virker bananformede, mens T. laoteus har sporer omtrent af 

form som en bajersk pølse. Dr. JAHN vil i øvrigt gøre nærmere rede for 

slægten Tyromyces i et arbejde, som ventes udsendt i 1970. 

Fundet udmærker sig ved at have en grålig, temmelig kraftig håret 

overflade. I denne form er der ikke grund til at tro, at der kan ske forveksling 

med T. lacieue, således som denne ret almindelige art opfattes i 

Danmark, men hvis T. albellus kan forekomme i en glat, hvid, mere trekantet 

form, kan de to arter være vanskelige at skille uden mikroskopisk 

undersøgelse; det er derfor muligt, at T. albellus er almindeligere i Danmark, 

end de hidtil kendte fund lader formode. Foreløbig kendes foruden 

fundet fra Ravnsholt og ROSTRUP'S ovennævnte fund en kollektion i Plantepatologisk 

Afdelings samling mærket Polyporus tephroleucus (leg. 

N. F. B.) og et fund fra Sandflugtsskoven, Rønne 1969 (leg. LISE HANSEN) . 

En forveksling med Spongipellis spumeus skulle alene på grund af 

sporeformen være umulig. Det er dog vanskeligt at finde sporer i unge 

eksemplarer af T . albellus, og på tørrede eksemplarer kan det øverste lag 

minde om den for Spongipellis-arterne karakteristiske duplexstruktur. 

Spongipellis spumeus er nogle gange (se f. eks. Medd. For. Sv. Fr. 3: 95, 

1925) angivet fundet på bøgestød, og i "Mykologisk Ekskursionsflora" 

(1943) omtales den også som optrædende på bøgestød. Ude fra Europa 

meldes arten altid at forekomme som parasit på løvtræer" fortrinsvis i 

parker og anlæg. Der er ikke meddelt danske fund af svampen i nyere tid, 

og den trænger til at få sit borgerskab i Danmark bekræftet ved nye fund. 

Tyromyces albellus (PECK) BOND. & SINGER er afbildet i JAHN: Pilze 

Mitteleuropas (1963) under navnet T. lacteue, og WINGE'S tegning i "Mykologiske 

Ekskursionsflora" af Poluporue spwmeus ligner slående den i 

Ravnsholt Skov fundne svamp. 

København, januar 1970. P. PRINTZ. 

EFTERSKRIFT. 

Ovenstående artikel er først offentliggjort i de duplikerede Meddelelser 

fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 1970. I de siden da forløbne 

år har det som ventet vist sig, at Hygrophorus strangulatus ORTON 

er ret almindelig i Danmark. Jeg har således fundet den på op mod en 

snes lokaliteter siden det første fund. Ude fra Europa begynder arten 

ligeledes at dukke op i ekskursionsberetningerne. 

Tyromyces albellus (PECK) BOND. & SINGER, hvis gyldige navn i følge 

H. JAHN i "Westfalische Pilzbriefe" IX, s. 89 (1973) er T . ohioneus (FR.) 

DONK har ligeledes vist sig at forekomme ret udbredt i Danmark, med 

adskillige fund hvert år. 

Spongipellis delectans (PECK) MURRILL har fruktificeret rigeligt på 

det oprindelige voksested hvert år siden det første fund. I ovennævnte

339 - 

artikel gør H. J AHN rede for de europæiske fund, der stadig er få og 

spredte. Det skal nævnes, at jeg g enfandt ar ten på Le Massif de la Sainte 

Baume nær Marseille på Den VI. Europæiske Mykologiske Kong r es 

25.10.1974. 

København, 12. januar 1975. P . P RINTZ. 

Om t r øffelja gt i det dansk e monarki i gamle dage. Den kendte forstmand 

A . QpPERMANN nævner i sin afhandling om skove og søer under 

Sor ø Akademi (1928) fø lg ende (s. 53 ) : 

"E n Del af Alsted Skov kaldes endnu "Trøffe lstykk et", og dette står 

måske i Forbindelse med følgende Efterretning (1822 ), der skyldes den 

bek endte, udmær kede F orst mand F. F . V. K ROGH (1737-1829 ), so m h avde 

været Kammerpage hos F REDERIK den FE MTE.*): "Dnt er der Regierung 

Korrig F RIEDERICH V war zu Soro ein 'I'r uff'eljåger Namens SULTAN angestelIt 

. E r brauchte eine n Vorsteherhund, um sie zu suchen. Sei ne geliefe 

rten Trliffeln k am en oft auf die korugl. Tafel. Kleiner waren diese a ls 

die von Perigord, welche auch a b und zu serviert wurden. Diese J agd ist 

jetzt dort eingestellt". Denne Meddelelse bærer et sådant P ræg af Troværdighed, 

at den ik ke kan fo r kastes ." 

Samtidig nævner den holstenske forstmand A UGUST NIE MANN i en afhandling 

"Trtiffeln in Holstein und Lauenburg " (1820 ), at t r øfler bl. a . er 

fundet under gamle bøge i skovene omkring Eutin, især i Grossenwildkoppel. 

Trøflerne er ellipsoidiske til runde, hårde, sorte, ru at føle på og 

på størrelse med et dueæg eller endnu større og udbreder en sødlig duft ved 

gennemskæring. Trøffeljagten begynder midt i august og slutter først, når 

frosten indtræder. Til opsporing bruges dertil afrettede hunde. 

Formodentlig har trøflerne, som KROGH omtaler fra Sorø og NIEMANN 

fra Holsten og Lauenborg, været S o m m e r - T r ø f f e l (Tuber aestivum) 

J den eneste spiselige trøffel, der hidtil er fundet i Danmark (B uCH 

WALD 1954). 

QpPERMANN fortsætter i ovennævnte afhandling: ,,1 1870 fandt to 

danske Botanikere** ) en Trøffel i Allindelille Fredskov, hvor man ganske 

vist senere ved Eftersøgning kun har fundet den nærstående Art Hjortetrøffel. 

- De velsmagende Trøffelsvampe er ikke blot i mange Lande Genstand 

fo r Jagt, således at man opsøger dem ved Hjælp af Svin, Geder , 

dresserede Hunde eller Bjørne, men bliver også dyrkede, og det er da ikke 

udelukket, at Trøffelen ved Sorø kan have vær et kendt, måske endog indført, 

af Cistercienserne, da den er lIen fra umindelige Tider i det sydlige 

Europa afholdt Vækst", hvis italienske Navn, tartufo, tartufolo, senere er 

overført på Kartoflen. I 1837 nævner HORNEMANN***) som et " Sag n, at 

man i ældre Tider skal have haft Trøffeljægere i Sorøe", og man kan vel 

formode, at Sagnet er ham m eddelt af hans Søstersøn , J . K. BREDSDORFF, 

der 1828 blev ansat som Lektor ved Akademiet". 

LITT ER AT UR 

Buchwald, N. Fabritius: Fund af den spiselig e Sommer-Trøffel (Tuber 

aestivum) i Danmark. - Friesia 4: 348-350, 1953 . 

Hornemann, J . W.: Dansk oeconomisk P lant elære. Anden Deel. - Kjobenhavn 

1837 (s. 852 ). 

* ) Se AUGUST NIEMANN 1822, s. 15. 

** ) De to botanikere var seminarielærer H. MORTENSEN, Jonstrup Seminarium, 

og lærer P . NIELSEN, Ørslev Skole. Se bl. a. SHELESNOW 

(1870) og SAMSØE LUND (1872-74) . 

*** ) HORNEMANN 1837, s. 852. 

22*

- 340 - 

Lund, Samsøe: Om den trøffelagtige Svamp funden i Allindelille-skov 

Elaphomyces aculeatus Vittad. - Botan. T. 6: (8)-(10), 1872. 

(Ref.) . 

Niernann, August: Vaterlandische Waldberichte nebst Blikken in die allgemeine 

Walderkunde. Zweites Stlick: 167-170. III. Triiffeln in 

Holstein und Lauenburg. 1820. 

Vaterlandische Waldberichte nebst Blikken in die allgemeine 

Walderkunde. Zweiten Bandes drittes Stlick: 12-23. II. Berichtig 

ungen, Bemerkungen und Zusåtze zu dem ersten Bande der 

vater lå ndis chen Waldberichte, von dem Herrn geheimen Konferenzrath, 

Hof- und Dtstrtktsjagermeister VON KROGH. 1822. 

Oppermann, A.: Skove og Søer. - Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem 

Tiderne. 2: 1-80, 1931. Særtryk: Skove og Søer under Sorø 

Akademi. 1928. 

Shelesnow: Lidt om Trøfler. - T . populære Fremstillinger af Naturvidenskaben. 

4. Rk., 2. Bd.: 474-480, 1870. 

To usædvanlige svampefund fra 1970: 

N . FABRITIUS BUCHWALD. 

1. Pholiota abstrusa {FR. SINGER ss. MOSER (syn. Flammula inaurata 

(W . G. SMITH» ss . LGE. = Naucor ia abstrusa (FR. ss. LGE.) . I de sidste 

par år har jeg flere gange i tiden fra august til november fundet enkelte 

eksemplarer af en lille gul, jordboende Pholiota-art på en plæne i Nymosen 

i Gentofte tæt ved en gruppe unge Salix. Den 1.11.1970 fandtes svampen 

i så stort antal på alle udviklingstrin, at den bestemmelse til Pholiota 

inaurata (W. G. SMITH) ss. LANGE, jeg tidligere var nået til, endelig kunne 

bekræftes. LANGE afbilder og beskriver denne art i F.A.D., IV, tab. 122 e, 

i fuld overensstemmelse med fundene fra Nymosen, men anfører, at han 

kun har fundet arten en enkelt gang på fugtig bund under Salix. I samme 

bind behandler LANGE Naucoria abstrusa (FR)., og sammenligner man de 

to beskrivelser og afbildninger, må det forekomme sandsynligt, at der i 

virkeligheden er tale om samme art. Hvis dette er tilfældet, har FRIES' 

navn prioritet. 

o 

(-::JC_) 

/.r-, 

l amele g hat hud 

l amelflac1e 

Pholiota abstrusa (FR). SINGER SS. MO&ER. 

Syn. Flam m ula inaurat a (W. G. SMITH) ss. LANGE. - Del. P. PRINTZ.

- 341 - 

Eksemplarerne fra Nymosen var i udvokset stand 18-35 mm i hatdia 

meter, gullige til okkergullige m ed rødokker midte og lysere gullig rand; 

overfladen i fugtig tilstand glat, skinnende, men næppe klæbrig. De ret 

smalle, tætte lameller trægule til okkergule med kødrødt skær. Den 30 

40 mm høje, 3-4 mm tykke, nedefter noget tilspidsende stok af hattens 

farve med lys spids og okkerrød til brunrød basis. Det me ge t flygtige slør 

forsvinder, når hatten udbredes, og efterlader kun en svag ringzone. Sporerne 

under mikroskopet lyse, af sædvanlig Pholiota-form, 7-8 X 3-4 fl . 

Lamelranden tæt besat med fingerformede til flaskeformed e cystider, 30 

40/5-7 Il , medens cystiderne på lamelfladen er mere sp arsomme, 10-12 /' 

brede. I hathuden spredte, uregelmæssige celler med et gulligt, kornet 

indhold, såkaldte chrysocystider. 

Arten er utvivlsomt sjælden i Danmark, og også ud e i E uropa er 

den formentlig mindr e almindelig. SCHILD beskriver i Schweiz. Z. P ilz 

kunde, 1969 , s. 97 et fund fra Brienz, hvor sv ampen i en årrække har 

fruktificeret i april og maj ; han fandt arten under Alnu s) men men er 

ikke, den er knyttet til nogen bestemt træart, me n er af den. opfattels e, 

at svampen lever i symbiose med forskellige g r æsart er . 

2. Hypholoma ericaeoides ORTON (syn. H . ericaeum (P ERS. ex FR.) KUHN. 

& ROMAG. ). P å ekskursionen til Jægersborg Dyrehave 18.10 .1970 *) fandtes 

denne art i stor mængde tæt ved de små vandhuller nord for Skovridergården. 

Arten har været iagttaget på dette sted i mange år af postmeser 

J. P. JENSEN, men i 1970 forekom den i store skarer over et stort 

areal. Den indtil ca. 50 mm brede hat er varmt g ulbrun med noget 

lysere, stribet rand, indtørrende okker til gulbrun. Med a lder en farves 

hatten fra randen olivenbrun. Hatten først klokkeformet hvælvet, senere 

udbredt, puklet. De brede, fastvoksede lameller først svovlgule, men 

farves over olivenbrunt efterhånden purpurbrune med lysere, gullig eg . 

o 

Hypholoma ericaeoides ORTON. 

Syn. Hypholoma ericaeum (P ERS. ex FR .) KUHNER & ROMAGNESI. 

Del. P . PRI NTZ. 

* ) Se dette hefte s. 369.

- 342 - 

Stokken 120-140 X 3-5 mm, massiv, bøl get, foroven g ullig, nedefter g ulbrun 

til rødbrun. Sporene 10,5-13 X 4-7 fL, under mikroskopet brungrå 

til røggrå med tydelig spirepore. Lamelranden tæt besat med 3-4 fL 

brede cystider, der rager 15-20 fL frem. Voksestedet er sumpet, til dels 

oversvømmet område med Carex-tuer og næsten vegetationsfrie pletter. 

Artsafgrænsningen inden for denne gruppe af Svovlhatte har været 

svævende, men det ser ud, som om billedet er ved at afklare sig. Forud 

en de nogenlunde velkendte arter , H . p olytrichi (mellem mos og i 

fugtig nåleskov) og H . elon aat wm, H . udum og H. myosotis (i Sphagnum-moser), 

må man for mentlig r egne me d endnu tre arter, nemlig 

H . ericaeum (PERS. ex F R), H . su bericaeum (F R.) og H. ericaeoides 

ORTON. Af disse er H. suber icaeu m den art, som LANGE afbilder i F.A.D. 

under Psilocybe di ch roa (tavle 149 A, B ). Den er mørkt rødbr unt fibr et 

med før st gråvlolette, sener e sortviolette lameller og ret små sporer, 

7-9 X 4-5 fL; den træffes hvert år i Lyngby Åmose. De andre to arter 

ligner hinanden m eget. H . ericaeum (P ERS. ex F R.) ss . RI CKEN adskiller 

sig fr a H . er icaeoi des ORTON nav nlig ve d de i begyndels en næsten 

hvide la meller og de noget bredere sporer. I Bull. Soc. Myc. Fr. 1969 , 

s. 105, omtales en masseforekomst af H . er'icaeum (P ERS. ex FR .) ss . 

K UHNER & ROMAGNESI. Der er næppe tvivl om, at denne art som opfattet 

i Flore Analytique er identisk med H . er i caeoi des ORTON, m en 

afbildningen i Bull. Trimestriel synes at vise fra begyndelsen næsten 

hvide lameller. P å den anden side nævnes he r svampens overfladiske 

lighed med H . [asciculare, og det m å vel betyde lameller med svovlgult 

skær. Da ORTON'S fortræffelige beskrivelse i Trans. Brit. Myc. Soc. 43, 

1960, s. 273, imidlertid stemmer fuldstændig overens med de danske 

fund, er dette navn anvendt her. 

København, januar 1971. P . PRINTZ. 

Guldregn (Laburnum anagyroides) som vær tplante for Kløvblad 

(Schizophyllum commune) og tre andre storsvampe. Da G u l d r e g n 

uden tvivl m å betragtes som en sjælden værtplante for storsvampe, kan 

fø lgende notits påregne interesse. 

I september 1970 fældedes i min have, Avedøre, en ca. 20 å r g a mmel, 

k løft et G u l d r e g n (Lab u r nu m comm une) . Træet var i kraftig vækst 

uden t egn på sygdomsangreb. Det følgende år, 1971, var der den 13. september 

på barken af den ene støddel fremkommet 20-30 små frugtlegemer 

af K l ø v b l a d (Schizophyllum commune) ) og endvidere voksede der 

8-10 frugtlegemer af T o p p e t H u e s v a m p (M y cena galericulata) i 

stødets kløft. Omkring stødet voksed e græs. En lille måned senere, den 10. 

oktober, kunne je g notere fire arter på stødet, nemlig: 

1. Kløvblad (Schi zophyllum commune) . 

2. H året Poresvamp ( T r ametes hir su ta) . 

3. Kødfarvet Sejbæger (Coryne sarcoides) . 

4. Toppet Huesvamp (M y cena galer iculata) . 

De tre førstnævnte ar ter voksede næsten over alt på stødet, medens 

T o p p e t H u e s v a m p fortsat kun fruktificerede i stødets kløft. 

Året efter, 1972, genfandtes den 3. september friske frugtlegemer af 

alle fire arter; K l ø v b l a d syntes at være på retur, medens K ø d 

f a r v e t S e j b æ g e r var i tiltagende. Den 26. september fotografer 

edes st ødet. Som vedstående fotografi viser, var frugtlegemerne af

- 343- 

Stød af Guldregn (Laburnum anagyroides) } fældet september 1970. 

Have i Avedøre, København. 

Til venstre ses Schizophyllum commune og Trametes hirsuta og foroven 

Goryne sarcoides. -- Fot. reklamefotograf KELD LIIITNER 26. november 1972 . 

T o p p e t H u e s v a m p nu visnede, men de tre arter ses tydeligt. 

Væksten af K l ø v b l a d syntes at være i tilbagegang, hvorimod H å r e t 

p o r e s v a m p og K ø d f a r v e t S e j b æ g e r fortsat var i vækst. 

Avedøre, Hvidovre, februar 1973. EJGIL TRYEL. 

Tremella indecorata som parasit(?) på Diatrype disciformis. P å en 

søndagstur til St. Dyrehave i april 1971 kom jeg i en mellemaldrende 

bøgebevoksning forbi en kævle, hvis bark var tæt besat med de millimeterstore, 

sorte frugtlegemer af kærnesvampen Diatrype disciformis. Visse 

partier af frugtlegemerne virkede noget uregelmæssige, og måske fordi 

der ikke havde været så meget at finde i skoven den dag, bukkede jeg 

mig ned for at kigge nærmere på forholdet og fandt da, at der på 

mange af frugtlegemernes skive voksede en bævresvamp, som jeg 

senere bestemte til Tremella indecorata SOMMERF. 

Frugtlegemerne er små, i fugtig oplevældet tilstand 1-3 (4) mm i diarn., 

halvkugleformede, sammensat af velafgrænsede småpuder (0,5 mm i 

diarn.) , der hyppigt er langstrakte (op til 1,5 mm), hvilket giver overfladen

- 344 - 

TremeZla indecorata SOMMERF. 

P å stromata af D i at rype di sciformi s på gren af F agus si iuatica, St. Dyrehave. 

Leg. J . KOCH; foto 26.1.1973 J . KOCH. 

et hjerneagtigt udseende. Småpuderne i de enkelte frugtlegemer varierer 

oftest i farve, de yngste er hvide-hvidgrå, ældre puder gulbrune til mørkt 

dadelbrune. Hvor flere tætsiddende stromata af D iatrype bærer frugtlegemer, 

når disse sammen og kan derved få en udstrækning på op til 

1,5 cm. I tør tilstand er bævresvampen uanselig mørk, brun til sort . Basidierne 

måler 16-18 X 13-14 Il , sterigmerne er op til 56 p , m åske længere, 

sporerne 6-10 X 5-8 Il (k un få). Mål ene ligger rimeligt nær, hvad 

der angives af BJ0RNEKÆR (1944) . 

Ti dage efter at jeg havde fundet T r em etia indecorata i St. Dyrehave, 

fandt jeg den i Vemmetofte Strandskov, og endnu en k ollek tion dukkede 

op på fo r eningens ekskursion til Rude Skov den 17.7.1971. *) Også ved de 

sidste to fund vok sede bævr esva mpen t ydeligt frem fra stromata af Diatryp 

e discif ormis. Listen over fundene af 'I'r em ella indecorata i 1971 er 

a ltså: 

St. Dyrehave, 18.4 .1971 , leg ., det. J. KOCH. 

Vemmetofte Strandskov, 28.4.1971, leg., det. J . KOCI-I. 

Rude Skov, 17.7.1971, comm., det. J. KOCH. 

Materialet opbevares på Plantepatologisk Afdeling, Land bohø jskolen, 

Thorvaldsensvej 40, 1871 København V. 

Når jeg beretter lidt nærmere om denne svamp, er å r sagen dels, at 

den er sjælden i hele Europa (to fund fra Danm ar k , BJ0RNEKÆR 1944), 

dels at det, så vidt undertegnede ved, er første g a ng, arten er fundet voksende 

på D iatr y p e discif ormis. Hverken NEUHOFF (1936 ) eller BJ0RNEKÆR 

(1944) a ngiver svampen som voksende på andre svampe eller i tilknytning 

t il a ndr e svampe. Dette gør imidlertid ANNA-ELISE TORKELSEN i sin afhandling 

"The genus Tremella in Norway" (1968), hvor hun nævner, at svampen 

i Norge er fundet på B etula, Oerasus, Oorylus og Bali », og i alle tilfælde i 

* ) Se dette hefte s. 374.

- 345 - 

forbindelse med rester af en kærnesvamp (Purenom.ucet), hvilket også 

g ælder for nogle undersøgte kollektioner fra udlandet (3 fr a Sveri g e, 1 

fra Danmark og 1 fra Tjekkoslovakiet ). Da kærnesvampene normalt har 

været stærkt ødelagte, har identifikation til art kun været muligt i en 

svensk kollektion, og her drejede det sig om Diatryp e bulZata. 

Slægten TremelZa synes ikke blot at kunne karakteriseres ud fra 

morfologiske kriterier (frugtlegeme, basidier, sporer m . v. ), men også 

ud fra biologiske. Mange danske T r em elZa- arter er således enten para 

sitter eller saprofytter på andr e svampe. Der kan nævnes : 

T r em elZa encephala på Ster eu m sanguinolentum 

indecorata på D iatrype discijormie, D . bullat a 

mycophaga på Aleurodi sc us amorphus (C HRISTIANSEN 195 5 ) 

obscu r a i D ac1'ym y ces-arter (CHRISTIANSEN 1955 ) 

simplex på Aleurodi scu e amorphus (CHRISTIANSEN 1955 ) 

globosp ora (tuber cu laria) på D i apor the sp. (REID 1970). 

Undersøgelser over, hvorvidt disse Trem elZa- arter er saprofytter eller 

parasitter, er, såvidt forf. ved, kun udført for T. en cep hala (BANDONI 1961). 

Hvad det danske materiale af T. indecorata på D i atrype di sciformis angår, 

synes der at foreligge et ægte parasitisk forhold, idet man ved sektion og 

mikroskopi af stromata, der bærer et netop frembrydende frugtlegeme af 

bævresvampen, vil finde, at peritecierne indeholder talrige både umodne 

sække og sække med sporer. Der er altså ik k e h er tale om en vækst ud 

fra gamle, nedbrudte stromata, i hvert fald ikke i de indledende stadier. 

LITTER AT U R : 

Bandoni, R. J. : The genus Naematelia. - Amer. MidI. Nat. 66 : 319-28, 

1961. (Ref.). 

Bjørnekær. K.: Floristiske undersøgelser over danske bævresvampe (Tr emellaceae), 

- Friesia 3: 1-34, 1944. 

Christiansen, M. P.: Tre ejendommelige TremelZa-arter, påvist i Danmark. 

- F riesia 5: 55-64, 1955 . 

Neuhoff, W.: Die Gallertpilze Schwedens. - Arkiv f . Botanik 28: 1-57, 

1936. 

Reid, D. A.: New Ol' interesting records of british Humen omsicete s, IV. 

Trans. Brit. Myc. Soc . 55: 413-441, 1970 . 

Torkelsen, A.-E.: The genus Tremella in Norway. - Nytt Magasin for 

Botanik 15 : 225-239, 1968. 

København, januar 1972 . J . KOCH.

- 346- 


NY LITT ER ATUR 

S. D. Garrett: Pathogenic Root-infecting Fungi, 294 p. The University 

Press, Cambridge 1970. - Pris: 75 s. net. indb. 

Bogen skal ifølge dens forfatter betragtes so m en eft er følg er af hans 

bog "Biology of root-infecting fungi", som udkom i 1956. Den sidstnævnte 

bogs fremkomst for snart 20 år siden kom til at betyde meget for forståelse 

af arbejdet med rodinficerende svampe. Den var for en stor del 

baseret på de studier, GARRETT og hans elever havd e udført ved Cambridge 

Universitet, og bidrog til at bringe studiet af de rodinficerende svampe tilbage 

fra et rent patogen-vært miljø til det naturlige miljø i jordbunden. 

Denne nye måde at angribe problemerne på medførte bl.a., at man fik 

et mere realistisk billede af mulighederne for biologisk bekæmpelse af 

jordbårne plantepatogener, og den stimulerede samtidig interessen for 

øget forskning af de rodinficerende svampe. 

På grund af de mange forskningsresultater, der er publiceret i de forløbne 

20 år, er det nyttigt igen at få en oversigt over emnet. At bogen 

virkelig bringer nye resultater inden for området, får man et godt indtryk 

af ved at se på den citerede litteratur, som omfatter omtrent 500 numre, 

hvoraf mere end 60 procent er publiceret efter udgivelsen af "Biology of 

root infecting fungi" (1956). 

"Pathogenic root-infecting fungi" er ligesom sin forgænger en særdeles 

interessant og velskreven beretning om udviklingen af kendskabet 

til de rodinficerende svampe. GARRETT nøjes ikke med at forelægge, hvad 

man ved i dag, men han gør i mange tilfælde rede for de forskellige trin 

i opnåelsen af denne viden. Også herigennem kan bogen give inspiration 

og ideer til formulering og løsning af problemer. 

En række svampe, hvis økologi er særlig godt undersøgt, benyttes 

som eksempler gennem hele bogen, hvilket gør fremstillingen overskuelig 

og sammenhængende. Læseren får derved foruden en generel indføring i 

de rodinficerende svampes økologi også et overblik over nogle af de problemer, 

der arbejdes med inden for en række patogene svampearter. 

En af de for dansk landbrug meget vigtige svampe, nemlig Ga eum 

ann om y ces (Ophiobolus) graminis er et af de hyppigt benyttede eksempler. 

Således gøres rede for den rolle, sæksporerne kan spille for svampens optræden. 

Disse spores betydning var ukendt i 1956, men i de seneste år 

er det blevet klarlagt, at de kan spille en væsentlig rolle for svampens 

spredning, og at de kan inficere værtplanternes rødder på spiringsstadiet, 

når blot inokulationen sker, inden rødderne har opnået fuld kontakt med 

jordbunden og dermed dennes mikroflora. Man har derved fået en forklaring 

på, hvorfor Gaeumannomyces graminis har kunnet påvises i de inddæmmede 

områder af Zeudersøen ganske kort tid efter, at disse var taget 

ind til dyrkning. 

Særdeles interessant er også afsnittet om virkningen af kvælstof på 

den saprofyttiske overleven i jordbunden af en række vigtige patogener 

som Gaeumannomyces graminis ) Cercospor ella herpotr i cho ides og Cochliobolus 

sativus. Også her omtales de forløbne år s arbejde, hvoraf det fremgår, 

at der stadig er mange uløste problemer. Dette gælder ikke mindst for

- 347- 

Coc hliobolu s sa tious, hvis saprofyttiske fase i øvrigt gennem de senere år 

er blevet underkastet mange undersøgelser. 

Fortsat dyrkning af en værtplante på samme areal i en år r æk k e medfører 

ofte en opformering af rodinficerende patogener, m en det har i mang e 

år været kendt, at der efter kortere eller længere tid atter sker et fald 

i de rodinficerede svampes angreb og skadevirkning. Af forf.s diskussion 

af emnet fremgår, at man endnu ikke har fundet en tilfredsstillende forklaring 

på år sagen til dette fænomen. En udforskning af dette forhold 

hos den enkelte r odinf icerende svamp ville vær e m eget ønskværdig, idet 

en bedre viden herom måske kunne være en af vejene til at finde muligheder 

for en biologisk bekæmpelse. 

Bogen henvender si g først og fremmest til pla ntep atologer, me n den 

behandler så mange almene jordbundsbiologiske og -øk olog isk e for hold, 

at den vil kunne være nyttig fo r en langt videre kreds af biologer. 

JOHS. J ØRGENSEN. 

Ainsworth & Bisby's: Dictionary of the Fungi. Sixth edition by G. C. 

AI NSWORTH, including the Lichens by P. W. J AMES & D. L. H AWKSWORTH. 

663 pp. C.M.I., Kew, 1971. - Pris: f 5.00 indb. 

Da AI NSWORTH og BISBY, begge ved Commonwealth Mycological 

Institute, under II. verdenskrig, i 1943, udsendte 1. udgave af "Dictionary 

of the Fungi", havde de ved udarbejdelsen i tank erne haft J. C. WILLIS' 

kendte "Dictionary of the Flowering Plants and Ferns*) som forbillede, 

og nu ville de gøre et forsøg på at give en tilsvarende fortegnelse over 

alle slægtsnavne inden for svampene. Bogens udsendelse blev, hvad englænderne 

ville kalde "a landmark" i mykologien. Med få å r s m ellemrum 

udkom den ene revidere udgave efter den anden."") Efter 1961, da 5. 

udgave så lyset, indtråde der en pause i udgivelsen, men bogen var s å 

efterspurgt, at 5. udg. måtte genoptrykkes tre gange. I 1958 var den ene 

af forfatterne, dr. G. R. BISBY, afgået ved døden, og det var øje nsynligt, 

at der forestod et større revisionsarbejde af bogen. Da 6. ud gave endelig 

udsendtes i 1971, blev det også straks klart, at der var sket vigtige æ ndringer. 

Den mest iøjnefaldende ændring var, at likenslægterne (ca. 500 + ca. 

700 synonymer) nu også var blevet medtaget, en nyskabelse, der naturligvis 

måtte medføre en betydelig udvidelse af sidetallet. Som særlig 

ansvarlige for behandlingen af likenerne havde AI NSWORTH fået to kendte 

likenologer, P. W. J AMES (British Museum) og D. L. H AWKSWORTH (CMI. ) 

som medarbejdere. En anden vigtig ting i 6. udgave vedrører svampenes 

taksonomiske grundlag, der er blevet ændret og nu i hovedsagen ud gøres 

af det såkaldte "gener al purpose classification", som AI NSWORTH fremsatte 

i "Bibliography of Systematic Mycology", 1966, p. 1-4, og som også ligger 

til grund for den store, moderne, nylig afsluttede håndbog , AI NSWORTH & 

SUSSMANN: "The Fungi. An advanced Treatise" . I-IV A, B (1965-73) . 

Hovedlinierne i dette system er inddelingen af sv ampene i to "divisions" : 

Myxomycota og Eumycota og sidstnævnte "division" atter i fire "subdivisions" 

: Mastigomycotina) Zygomycotina) Ascomycotina og B asidiomycotina 

og som et appendiks D ewt eromucoti n a. 

Men i øvrigt må det fremhæves, at bogen er blev et me get stærkt r evi 

deret på alle punkter. Som omtalt skulle den være en fortegnelse ov er 

svampeslægter (og likenslægter), men den er faktisk langt mere. Ta lr ige 

angivelser af stor vigtighed for enhver mykolog findes her. Hvor finder 

man så hurtigt præcise oplysninger om f . eks. akvati sk e sva mpe, 

fungicider, geografisk udbredelse, historie, klassifikation, mykologer, latin, 

* ) 1. udgave udkom 1897, 6. udg. 1931 og 8. udg. 1973 . 

** ) Se i øvrigt anmeldelsen af 4. udg. i Friesia 5: 109-110. 1955 .

- 348 - 

litteratur, metodik, serologi, selskaber, syntese o. s. v. ? Til den store art ik el 

"F ungi" er føjet en tilsvarende stor a rti kel "Lich enes" . Ho vedformålet 

med bogen er dog fortsat at give en så vidt mulig fuldstændig fortegnelse 

over alle gyldige slægtsnavne inden for svampe og likener, samt t alrige 

vigtigere synonymer. Der er nu r egistreret over 10.000 sl ægtsnavne! 

I betragtning af den store fylde, som bogen gengiver, er det forbavsende 

få fejl (t r ykfejl?), der findes. Som et r et enestående eksempel på 

fejl sk a l anføres, at under Ovulitis (p. 419) anfør es, at Ov ular ia er det per 

fekte stadium; det skal være Ov u lin i a. H vad de mange biografier af 

kendte mykologer angår, kan man naturligvis a lti d diskutere, hvilke der 

bør medtages i en bog af denne st ør r els e. Af dansk e m ykolog er omtales 

E . ROSTRUP og J. E . LANGE, m en man k unne nok have ønsk et, at C. F . 

SCHUMACHER havde været ko rt biografe r et ; sammen m ed P ERSOON og E . 

F RIES er han vel no k "der Dritte im Bunde", hvad grundlæggelsen af den 

moderne mykologi angår. 

AINSWORTH si ger i fo rordet : "This lat est editi on is as vulnerable as t he 

ear lier ones to specialist criticism, and the authors would we llcom e notice 

of omissions and er r ors". Referenten ha r efterkommet dette ønske, m en 

vil samti dig gerne stærkt fremhæve, at a lle mykologer bør være AI NS 

WORTH taknemmelige fo r det værdifulde værk, han har skænket dem. Det 

bør findes i enh ver mykologs private bogsamling . 

N . F ABRITIUS BUCHWALD. 

C. Booth (editor): Methods in Microbiology. Vol. 4. 795 p., talrige figu 

rer. Academic Press, London and New York. 1971. - Pris: f 11.00 indb. 

Bogens hovedtema er mikrobiologiske arbejdsmetoder inden for myko 

logien. Ikke færre end 26 specialister behandler hv er deres emneområde. 

Der er særlige kapitler generelt om teknikken ved indsamling , isolering 

og dyrkning af svampe, ligesom der er a rtikler, der omhandler teknikken 

i forbindelse med økologiske grupper, f. eks. aquatiske svampe, jordboende 

svampe og svampe, der er parasitter på dyr og mennesker. 

Bogen er først og fremmest redigeret som en håndbog i laboratorie 

teknik og bør have sin naturlige plads i biblioteker ved hø jere lær ea nst al 

ter, hvor der forskes og undervises i mykologi og beslægtede fagområder, 

men den vil også være uundværlig på la bor at or ier ne i den del af indu 

strien, der arbejder med mikrobiologiske problemer og produktioner (enzymproduktion, 

gærindustri, medicinalindustri, levnedsmiddelkontrol etc.). 

Blandt afsnit, der kunne anses for at være særlig til nytte for felt 

mykologen med interesse for storsvampe, kan fremdrages: Teknik ved 

fremstilling af mikroskopiske præparater (D. M. DRING), opbevaring af 

svampe (AGNES H . S. ONIONS) og kemiske prøver til bestemmelse af 

Agaricaceer (ROY W ATLING ). I den sidstnævnte artikel er ikke alene an 

givet materialer og metoder, men i en tabel er for 11 kemiske grupper 

(56 stoffer) angivet fo r hvert enkelt stof, hvilke materialernæssig e be 

grænsninger (frisk/gl., væv/sporer) det har, hvilken farvereaktion der 

opnås, og inden for hvilke svampefamilier rea genset hyppigst anvendes. 

Fra 1969 til 1971 er der ialt udkommet syv bind (bind 3 og 5 er dob- 

beltbind) i denne værdifulde serie. J . KOCH 

John A. Stevenson : An Account of F un gus Exsiccati containin g Mater ia l 

from the Americas. Beihefte zur Nova Hedwigia, Heft 36, 363 p., 119 fig. 

J . Cramer, Lehre 1971. - Pris: DM. 200.- hft. 

Med store forventninger havde mykologe r imødeset JOHN A . STEVEN 

SON'S værk om de amerikanske svampeekssikkater, som man vidste, han 

havde ar be jdet på i m a nge år, da han var ansat som konservator ved The 

National F ungus Collections, Beltsville, Maryland. Forventningerne er i 

højeste grad blevet indfriede. Hans værk har vist si g at være en sand 

guldgrube af værdifulde oplysninger for alle taksonomisk arbejdende 

mykologer.

- 349 - 

Et ekssikkatværk eller blot, og hyppigere anvendt, et ekssikkat er 

kort defineret en samling (serie) af tørrede planter, af hvilke der findes 

mange, indtil 100-150, identiske sæt, og som i reglen er udbudt til salg, 

f. eks. gennem subskription, sjældnere gives i bytte med andet plantemateriale 

o. lign. Ordet ekssikkat (af exsiccatus lat. = tørret) anvendes 

også, om end langt sjældnere, om et enkelt tørret eksemplar af en plante, 

faktisk = herbarieeksemplar. 

Særlig stor betydning har ekssikkatværkerne fået for svampene (og 

likenerne), da disse ved deres lidenhed (i almindelighed) og forholdsvis 

lette behandling egner sig fortrinligt til fordeling i tørret tilstand. Ved 

fremstilling af et ekssikkat må der udvises den største omhu for at fremskaffe 

et så ensartet materiale af hver svampeart som muligt; alt materiale 

af samme art - hver art forsynes med et nummer - bør derfor indsamles 

på samme lokalitet, eventuelt samme dag, selv i tilfælde, hvor det 

drejer eig om store ekssikkater, f. eks. på 100-150 sæt. Det er nemlig 

denne store ensartethed, der først og fremmest betinger ekssikkaternes 

betydning som taksonomisk værktøj. Ligesom man under beskrivelsen 

af en svamp henviser til en bestemt side eller figur i en bog, således 

henviser man til det nummer, den pågældende svamp har i et ekssikkat. 

Ekssikkatværker udgør derfor ligesom bøger et hele, der fra udgiverens 

side ikke er beregnet på at skilles ad. Oplaget af et ekssikkat må, sammenlignet 

med bøgers, i følge sagens natur blive meget lille; det ligger 

i almindelighed på 50-100 eksemplarer, undtagelsesvis på 150, f. eks. BRIOSI 

& CAVARA: ,,1 funghi parassiti" (1888-1926), men kan undtagelsesvis være 

på kun 25, ja endog kun 10 seksemplarer, f. eks. ·LUNDELL & NANNFELDT: 

"Fungi exsiccati suecici" (1934-71). Ekssikkater udgives i serier, der be 

tegnes som fascikler, hvis størrelse svinger stærkt, men ofte med et indhold 

på 100 numre (en centurie), dog også kun på 10 numre (en dekade) . 

Foruden at plantematerialet må være så ensartet som muligt, bør det 

også være vel præpareret, korrekt bestemt, godt indpakket og forsynet 

med trykte etiketter, der giver alle nødvendige oplysninger. Langt fra alle 

svampeekssikkater, navnlig ældre" opfylder dog disse krav. 

l sit værk giver STEVENSON først en 16 sider lang interessant indledning 

om ekssikkater i al almindelighed og derpå beskriver han ialt 78 

ekssikkater i alfabetisk række efter udgiverens (udgivernes) navn. Først 

og fremmest er medtaget alle ekssikkater, der er udgivet i Nord- og Sydamerika, 

men også enkelte ikke-amerikanske, især europæiske, der indeholder 

svampearter samlet i Amerika, beskrives indgående. Som eksempler 

kan nævnes de af P. og H. SYDOW udgivne fire ekssikkater og tre af de 

fire ekssikkater som F. VON (DE) THUMEN udgav. Beskrivelsen af hvert 

enkelt ekssikkat er meget omhyggelig og omfatter foruden en historisk 

indledning dets udgivelsesår, omfang (antal fascikler etc.), etiketternes 

art (af talrige etiketter gives afbildninger), samt en nøje redegørelse for, 

hvilke typearter det indeholder. Efter beskrivelsen følger henvisning til 

den litteratur, som er publiceret om det pågældende ekssikkat. 

l ældre tid var det ikke ualmindeligt, at diagnosen af nye arter blev 

trykt på etiketten, hvorfor det naturligvis er af største vigtighed ved 

kritiske taksonomiske studier at vide, hvor de pågældende ekssikkater 

findes. Efter 1. januar 1953 er det imidlertid i henhold til den internationale 

codex for den botaniske nomenklatur ikke længere tilladt at publicere 

diagnoser på etiketterne i et ekssikkat. 

STEVENSON er en kraftig modstander af, at ekssikkaterne "flås", og 

arterne derefter fordeles på deres respektive pladser i museets herbarium, 

således som det ofte skete i ældre tid, navnlig på europæiske museer. 

Efter hans mening, og referenten kan fuldstændig tilslutte sig, bør de 

stilles op i reoler, fascikel ved fascikel, akkurat som man stiller bindene 

af et værk ved siden af hinanden. Som et mønster på opbevaring henviser 

forf. til ekssikkatsamlingerne i The Farlow Herbarium ved Harvard Universitet, 

hvor de opbevares intakte i lukkede skabe med hylder. Der findes 

en praktisk talt komplet samling af svampeekssikkater, bl. a. to store 

sjældenheder, som ELIAS FRIES: "Scleromyceti Sueciae" (34 dekader,

- 350 - 

1819-25)*) og L. FUCKEL: Fungi Rhenani Exsiccati (12 fascikler, 1863-74). 

Også The National Fungus Collections, Beltsville, besidder en stor og 

værdifuld samling af ekssikkater, der alle opbevares som et hele. 

Der findes nok tidligere, mere eller mindre fuldstændige fortegnelser 

over svampeekssikkater, f. eks. i LINDAU & SYDOW "Thesaurus", bind 4 

(1915), som nævner ekssikkater til og med 1910, og i CIFERRI'S supplement 

til "Thesaurus" (1957-60), der optegner dem, som er udgivet 1911-30, 

men der findes absolut intet værk, der som STEVENSON'S på en så indgående 

måde beskriver amerikanske svampeekssikkater. Det er enestående 

i sin art og bør findes på enhver større botanisk institution, der arbejder 

med svampe. N. F ABRITIUS BUCHWALD. 

D. Parkinson, T. R. G. Gray & S. T. Williams: Methods for Studying 

the Ecology of Soil Micro-organisms. 116. p., 8 stregtegninger. IBP Hanbook 

No. 19. International Biological Programme. Blackwell Scientific 

Publications. Oxford and Edingburgh 1971. - Pris: :f 1.50. 

Det "Internationale biologiske Program" omfatter et studium på verdensplan 

af "biologisk produktivitet og menneskets tilpasning", strækkende 

sig over perioden 1964-74. Bogen er skrevet som støtte til dette 

program. Mikrobiologi i økologiske systemer er overordentlig vanskelig at 

beskrive, bl. a . fordi valg af metoder i høj grad vil præge en undersøgelses 

resultat. I bogen er en lang række metoder angivet og kommenteret under 

følgende hovedafsnit: Lokalitet, teknik for prøveudtagning (principper, 

statistisk bearbejdning), bestemmelse af mikroorganismernes placering i 

jorden, isolation af mikroorganismer, kvantitativ og kvalitativ måling 

af biomassen, bestemmelse af mikrobiologiske aktiviteter i jorden, identifikation 

og substrater til isolering. Bogen er tænkt som en støtte ved 

forskningsopgaver, men en del af metoderne synes at være velegnede til 

på gymnasieplan at demonstrere kompleksiteten i mikroorganismernes 

samspil i jorden. 

J . KOCH. 

A Guide to the use of Terms in Plant Pathology. Phytopathological 

Papers, No . 17, 55 pp. C.M.L, Kew, 1973. -- Pris: :f 1.30 hft. 

Flere forsøg er gjort på at give en fremstilling af akceptable definitioner 

på termini, som anvendes almindeligt i plantepatologien. Nævnes 

kan således den kendte plantepatolog, professor ved Cornell University, 

H. H. WHETZEL, der med afhandlingen "Terminology of phytopathology" 

(Proc. Intern. Congr. Plant Sci. 2, 1929) var en af de første, som forsøgte 

at give en samlet oversigt over plantepatologiens termini. Han skabte 

flere termini, som nu bruges almindeligt i den engelske verden, f. eks. 

suscept som modpart til patogen (analogt til ordparret vært - parasit). 

Af senere forsøg kan bl. a. nævnes oversigter i Phytopathology (1940, 

1943), i Trans. Brit. Myc. Soc. (1950, 1953) og i Netherlands J. Plant 

Pathology (1968),. men disse oversigter har i det store og hele ikke haft 

nogen større succes, ikke så meget, fordi definitionerne har været mindre 

gode, men snarere fordi de er blevet mere eller mindre bortgemt i tidsskrifter. 

Dette er i hvert fald baggrunden for, at en terminologi-komite 

inden for "Federation of British Plant Pathologists" (med P. W. TALBOYS 

som convener) nu har gjort et nyt forsøg og udgivet en selvstændig vejledning 

i serien "Phytopathological Papers", der udsendes af Commonwealth 

Mycological Institute. Komiteen anbefaler naturligvis kun sine 

definitioner, men overlader ganske til den enkelte plantepatolog selv at 

akceptere eller forkaste forslagene, men den understreger, at "it is his 

responsibility to ensure that his own usage is clearZy dejined, whether in 

conflict or con/ormity with the advice o/ the Guide". 

* ) Se HOLM & NANNFELDT'S indgående omtale af dette ekssikkatværk 

Friesia 7: 10-59, 1962.

- 351 - 

Blandt de mange plantepatologiske termini, der har givet anledning 

til de største kvaler, må nævnes begrebet r e s i s t e n s. I vejledningen 

nævnes ikke færre end 22 definitioner på forskellige former for resistens 

(og så er endda ikke alle nævnt). I denne forbindelse er der bl. a. grund 

til at omtale to ret nye termini, som er blevet stærkt diskuteret i de 

senere år, nemlig "horizontal resistens" og "vertikal resistens", begge 

indført af den hollandske plantepatolog J. E. VAN DER PLANCK i 1963. Med 

den førstnævnte terminus menes resistens, der er ensartet udbredt hos 

værten mod alle racer af den patogene organisme (der tænkes her i første 

linie på svampe); den såkaldte "markresistens" hører ofte til denne 

resistenstype, men de to termini er ikke synonyme. "Vertikal resistens" 

betegner derimod resistens mod nogle racer af patogenet, men ikke mod 

andr e. Vejledningen anbefaler ikke de to termini, da de er fuldstændig 

ækvivalente med henholdsvis "r a ce non-specific resistance" (dansk: ikkespecifik 

raceresistens eller almindelig udbredt raceresistens ) og "r a ce 

specific resistance" (dansk: specifik raceresistens), udtryk, som efter 

komiteens opfattelse er langt mere beskrivende og i øvrigt længe har været 

i brug i engelsk talende lande. 

Endvidere må nævnes, at begreber som infektion, immunitetet, nomenklatur 

(organismer, vira, mykoser, bakterioser, viroser), patogenitet, 

virulens o. s. v. får en indgående omtale. Af nye termini kan f. eks. nævnes 

"epiphytotiologi", der betegner studiet af epiphytotiske sygdomme ( = "epidemiske 

plantesygdomme", men er ikke godtl), der tidligere, navnlig i 

U .S.A., ukorrekt er blevet kaldt "epiphytologi", men dette udtryk betyder 

studiet af epifytter! 

"A guide to the use of terms in plant pathology" være hermed anbefalet 

alle plantepatologer til flittig brug. N . FABRITIUS BUCHWALD. 

Patrick Joly: Svampe. - Dansk udgave ved N. Fabritius Buchwald. 

256 sider, 110 farvefotos. Diverse stregtegninger. I serien Wøldikes Natur 

Bibliotek. Forlag Wøldike. 1973. - Pris: Kr. 49,50 indb. 

I tidens løb har vel mange med interesse for svampe læst i en flora 

om de enkelte arter eller p åhørt en gennemgang af en formiddags fund 

og følt, at nok var det nyttigt at lære arter fra bog og natur, men at 

meget af det lærte ligesom ingen sammenhæng havde. Med den franske 

mykolog PATRICK JOLY'S bog: Svampe*), der er kommet i dansk udgave 

ved N. FABRI'TIUS BUCHWALD, har den svampeinteresserede nu fået et 

redskab i hænde, som kan hjælpe den interesserede med at samle puslespillet 

af arter og slægter til det bedst mulige helhedsbillede af svamperiget. 

Bogen er ikke en flora, men en populærvidenskabelig vejledning til 

forståelse af svampenes verden. Bredden af bogen kan hovedafsnittene 

give et indtryk af: 1) Svampenes verden, 2) Mennesket og svampene, 

3) Ascomycetes (sæksporesvampene), 4) Basidiomycetes (køllesporesvampene), 

5) Giftsvampene, 6) Svampenes biologi. Der er i alle afsnittene 

nedlagt en stor mængde af præcis og velformuleret viden, og selvom 

undertegnede ikke har set den franske udgave, kan der ikke herske tvivl 

om, at N. F. BUCHWALD ikke bare har oversat, men også har bearbejdet 

den, hvilket vises af de mange henvisninger med relation til danske forhold 

(samt norske og svenske). 

Om afsnittene 3 og 4 må bemærkes, at teksten er præget af mange 

tekniske udtryk, der ikke er "oversat" til dansk. Det er en udfordring til 

amatøren, men en god kravlegård for den, der kunne tænke sig at læse 

seriøs mykologisk litteratur på fremmede sprog. Ved en ny udgave bør 

W0LDIKE'S forlag dog nok ofre et par sider på ordforklaringer. 

Jævnt fordelt i teksten er placeret 110 for det meste fortrinlige farvefotos, 

der dækker svampenes hovedgrupper, med den største vægt lagt på 

* ) Fransk titel: Les champignons (Hatier. Paris 1972).

- 352 - 

ninger om systematisk tilhørsforhold, forekomst, spiselighed og forvekslingsmuligheder. 

Det er en bog, som venner af svampene kan få meget ud af med det 

samme og endnu mere på længere sigt. Den vil være velegnet i forbindelse 

med aftenskoleundervisning, undervisning i plantefag på gymnasieniveau 

og fremfor alt er det en fin bog at kunne anbefale til svampeforeningsmedlemmer, 

der ønsker at udvide og dyrke kendskabet til de "mystiske" 

svampes liv . J . KOCH. 

c. H. Dickinson & G. J. F. Pugh (editors): Biology of Plant Litter 

Decomposition. I-II. 775 s. (+ 121 s. r egistr e ). Academic Press London, 

New York 1974 . - f 10.50. 

Af 30 specialister behandles i to bind biologisk nedbrydning af plantemateriale, 

således at data om nedbrydning af planternes enkeltdele som 

blade, ved og roddele beskrives i første bind, hvorefter de implicerede 

organismer som bakterier, svampe og dyr vurderes gruppevis i forskellige 

milieuer. I de seks afsluttende kapitler behandles omgivelsernes indflydelse 

på sammensætningen af plantematerialet under nedbrydning, og hvordan 

den komplekse proces forløber på a) jordens overflade, b) i jorden, c) i 

ferskvand og d) i saltvand, og hvad der sker ved nedbrydning af planteresterne 

fra landbrugsproduktionen, og hvordan man gennem mekaniske 

og biologiske processer kan skille sig af med byernes affald. Udgiverne 

har koncentreret den foreliggende viden om organismerne og om plantematerialet 

og derefter givet en syntese heraf ved at beskrive det resultat, 

som fremstår ved samspillet mellem plantevævets natur, de implicerede 

organismer og omgivelserne. Omfanget af en sådan opgave er så stort, 

at redaktørerne allerede ved tilrettelæggelsen har måttet gøre sig klart, 

at emneområderne ikke har kunnet behandles udtømmende. Alligevel synes 

der at være en meget fin dækning af stoffet. Eksempelvis kan nævnes 

artiklen om nedbrydningen af løvtræernes bladmasse skrevet af professor 

VAGN JENSEN, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han oplyser, at 

antallet af bakterier på bladfladerne af bøgeblade, der har været udfoldet 

1-2 dage, er flere millioner pr g tørvægt og kort før bladfald 40 millioner. 

I en dansk bøgeskov bliver der i løbet af et år produceret 3,9 tons planteaffald 

pr. ha og heraf er de 2,8 tons blade. Straks efter bladfald sker der 

på grund af forbedrede rugtrghedsrorhold en stærk opformering af de 

bakteriearter, der allerede var på bladene før deres fald. Efterhånden 

som næringsstofferne slipper op, overtages resterne af andre arter fra 

jorden. 

Svampe findes i affaldslaget i en størrelsesorden af 10 millioner pr. 

g tørvægt, og det gennemsnitlige forhold mellem bakterier og svampe er 

89:1. 

Om nedbrydning af ved skriver AINO A. KAARIK, Stockholm, og kommer 

bl. a. ind på successionsproblemer. I laboratoriet kan de mest aktive 

svampe nedbryde 60-70 % af veddets tørvægt i løbet af 3-4 måneder, men 

selvom man tager de variable temperatur- og fugtighedsforhold i regning, 

er nedbrydningsprocessen i naturen betragteligt langsommere, hvilket betyder, 

at de mest aggressive svampe ikke dominerer under hele nedbrydningsprocessen, 

men at hæmninger af forskellige mikroorganismer på forskellige 

tidspunkter dæmper aktiviteten. Selv på stående, dvs. levende, 

træ er nedbrydningsprocessen ikke et eenarts problem, men indebærer fra 

begyndelsen en medvirken af ikke vednedbrydende bakterier og svampe. 

Forsynet, som bogen er, med omfattende forfatter-, emne- og systematiske 

registre, vil den være særdeles nyttig for jordbrugere, zoologer, 

botanikere, mikrobiologer og biologer i almindelighed og en oplagt støtte 

for miljøforskning og undervisning. 

J . KOCH.


MEDDELELSER 

fra 

FORENINGEN TIL SVAMPEKUNDSKABENS FREMME. 

1970 -1972. 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I 1970 

Fredag den 27. februar 1970, kl. 20,00 afholdtes den ordinære 

generalforsamling i Botanisk Laboratoriums auditorium, Gothersgade 

140. 45 deltagere. 

Professor DETLEV MULLER, der valgtes til dirigent, konstaterede, 

at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. 

1. Formanden, amanuensis J. KOCH aflagde beretning om foreningens 

virksomhed i 1969. Der var afholdt 6 ekskursioner i 1969, 1 forårstur, 

1 sommertur, der var en halvdagstur, og 4 efterårsture. Der 

var desuden den 20/21. september annonceret en svampeudstilling i 

Peter Lieps Hus, Jægersborg Dyrehave. Den dejlige sommer og eftersommer 

kom imidlertid i vejen - svampene udeblev næsten totalt 

fra skovene i Københavns nære omegn, og selvom der kom melding 

om et rimeligt flor norden for Grib Skov, blev det besluttet at aflyse 

udstillingen. Også i 1969 havde foreningen holdt Å b e n t h u s 

hver mandag aften i september og oktober, kl. 19,30-20,30, hvor 

interesserede kunne få bestemt svampe. Der blev hver aften på bordene 

fremlagt omkring 100 arter med navne. Den kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole, Rolighedsvej 23, havde stillet auditorium C til foreningens 

rådighed, hvorfor formanden takkede. 

I beretningsåret var der af folketinget vedtaget en ny naturfredningslov. 

Af særlig interesse for foreningen var artikel 55, stk. 2, 

der omhandler lovfæstet færdselsret for publikum i private skove. 

Denne lovfæstede ret gælder kun for færdsel på skovens veje. Ved 

veje forstås af Dansk Skovforening befæstede veje, f. eks. grusbelagte 

veje. Ekskursionsvirksomheden kan ikke løbe af stablen, uden at 

F R IES IA X - 353 - 23

- 354 - 

medlemmerne må kunne færdes uden for vejene. For ikke at overtræde 

loven, er tilrettelæggeren af ekskursionen derfor nødt til at henvende 

sig til skovejeren for at opnå en sådan tilladelse. Loven kunne derfor 

ikke betragtes som en lettelse for foreningens virksomhed, snarere 

som en vanskeliggør else. Dette synspunkt havde formanden på bestyrel 

sens vegne lagt frem i et læserb re v til "Berlingske Tide nd e" i marts 

måned, før loven blev vedtaget. 

Foreningen havde i 1969 udgivet hefte 1-2 af bd. IX af "Friesia ". 

Heftet blev udgivet som et festskrift t il professor N. F . BUCHWALD. 

Det indeholdt 42 afhandlinger, he raf 21 fra Danmark, 4 fra Norge, 

4 fra Sverig e, 1 fra Finland og 12 fra det øvrige udland , ialt 288 

si der. Der er desuden udkommet r egistre til "F riesia", bd. VII og VIII. 

Denne omfattende og kostbar e aktivitet har desværre måtte gå ud 

over ajourføringen af M e d d e l e l s e r. Fo r at råde bod herpå har 

bestyrelsen i år udsendt M e d d e l e l s e r f o r 1 9 6 9 i stencileret 

form. 

Som tilskud til publikation svirksomheden har foreningen fra Undervisningsministeriet 

modtaget 3.000 kr. af tipsmidler. Foreningen 

takker for beløbet. Specielt til festskriftet er modtaget 3.000 kr. fra 

Det danske Gødnings Kompagni A/S. Direktør V. HENRICHSEN og 

direktionen takkes for den smukke gave. Endelig ønskede formanden 

at benytte lejligheden til at takke alle dem, der har betalt for klicheerne 

til deres afhandlinger i "Friesia", og dem, der har betalt for 

siderne, afhandlingerne oversteg de 8 stipulerede. Fra F.A.D.-fondet 

har foreningen overført en renteindtægt på 4.000 kr. På trods af disse 

mange og store transfusioner var der dog et underskud på 9.000 kr. 

Formanden så alligevel optimistisk på situationen og håbede, foreningen 

ville være gældfri ved næste regnskabsaflæggelse. 

Medlemstallet var gået tilbage fra 507 pr. 1.1.1969 til 487 pr. 

1.1.1970, men formanden håbede med den stencilerede beretning at 

kunne holde bedre på de nye medlemmer og efterlyste i forbindelse 

hermed notitser fra medlemmerne, så alle typer af stof kunne blive 

repræsenteret. 

I beretningsåret var det kommet til bestyrelsens kendskab, at overlærer 

KNUD CHRISTENSEN, Århus, og Hr. E. FOLLENDER var døde. 

Overlærer K. CHRISTENSEN havde været medlem i 30 år; han var en 

energisk slørhat-entusiast, der gennem sin fine akvarelteknik samvittighedsfuldt 

søgte at fæstne det forgængelige svampeliv til papiret. 

Sine fund i Århus skovene havde han publiseret i "Flora og Fauna". 

Deres minde blev æret.

- 355 - 

2. Kassereren, tandlæge K. HADERSLEV fremlagde nedenstående 

regnskab, som blev godkendt. 

FORENINGEN TIL 

SVAMPEKUNDSKABENS FREMME 

Indtægt 196 9 

Kontingenter . 

Salg . 

Refusion af clich eer & 

udg. til særtryk . 

Renter af bankbog .. 

Undervisningsm . 

A/S Det danske 

Gødningskompagni ... 

Tilskud F .A.D.-fondet . 

k r . 

10.788,27 

2.117,68 

12.190 ,03 

887 ,23 

3.000,00 

3.000,00 

4.008,97 

35.992,18 

Underskud at overføre 

til 1970 803,23 

laIt . .. 36 .795 ,41 

Aktiver 

Kassebeh. i bank, giro 

Kontingentrestancer . 

Saldo . 

laIt . 

kr. 

20 .209,33 

4.295,00 

9.708 ,25 

34.212,58 

Udgift 1969 

Friesia . 

Andre tryksager . 

Kontor artikler m. v . 

Porto, udsendels e . 

Di ve rse udgifter .. 

kr. 

27.230,00 

589,80 

991 ,01 

1.9 29,30 

417,98 

31.158,09 

Underskud overført 

fra 1968 5.637,32 

l aIt .. . 36.795 ,41 

Passiv er 

k r . 

Kontingent fo rudb. 98,20 

Gæld til bo gtrykker 34 .114,38 

laIt . .. 34 .212,58 

FLORA AGARICIN A DANICA FONDET 

Indtægt 1969 

kr. 

Kassebeholdning 1/1-69 51.253,81 

Renter af bankbog .. . .. . 607,97 

Renter af obligationer 3.460,00 

lait . .. 55.321 ,78 

HALVOR NIELSEN 

Revisor 

Udgift 1969 

Depotgebyr .. 

Overført til F .t.S.F. . .. 

Kurstab . 

Kassebeholdning . 

laIt . 

K. HADERSLEV 

Kasserer 

kr. 

59,00 

4.008,97 

5.347,50 

45.906,31 

55.321 ,78 

3. Bestyrelsesmedlemmerne L. DøsSING, K. HAUERSLEV, S. HERTZ, 

A. MUNK samt suppleanten P. PRINTZ afgik efter tur. Da S. HERTZ 

ikke ønskede genvalg, foreslog bestyrelsen, at P . PRINTZ rykkede ind 

i stedet, og at amanuensis, cand. hort. J. BECH-ANDERSEN blev ny 

suppleant. A. MUNK havde bedt om i tilfælde af genvalg at måtte 

træde ud efter 1 år på grund af stor arbejdsbyr de til anden si de. Be- 

23*

- 356 - 

styrelsens forslag blev vedtaget, og formanden takkede S. HERTZ for 

den tid, han havde deltaget i bestyrelsens arbejde, og håbede, at han 

stadig trods svigtende helbred ville berige ekskursionerne med sit 

gode humør og bekendte ildfuldhed. 

4. Revisoren, politiassessor K. HALVOR NIELSEN blev genvalgt. 

5. Ved drøftelsen af ekskursionerne i 1971 blev foreslået Bognæs, 

Mogenstrup ÅS og Mallorca, samt Boserup og Fjemso. Professor D. 

MULLER foreslog en week-end tur til Vorsø, men mente dog, at det 

først kunne blive i 1971. 

6. Da ingen havde bemærkninger under eventuelt, takkede formanden 

dirigenten, og denne erklærede generalforsamlingen for hævet. 

Professor N. F. BUCHWALD fortalte nu om: Fluesvamp og Tøndersvamp. 

Lidt om deres betydning i den eurasiske kultur. Foredraget 

er trykt i "Naturens Verden" 1970: 230-244, ill. 

Efter mødet var der tvangfrit samvær i De Biologiske Institutters 

kantine. 

J. KOCH. 

EKSKURSIONER I 1970. 

Søndag den 24. maj 1970. Ekskursion til B o s e r u p S k o v. Ca. 

45 deltagere. Atter en gang gik årets første svampetur til Boserup 

Skov, som med sit forårsflor af muldbundsplanter, herunder svampe, 

er en af de mest oplagte seværdigheder i Københavns nærmere omegn. 

Alligevel ville vi gerne lægge forårsturen til en tilsvarende lokalitet 

et andet sted, om vi kunne finde frem til en sådan. Vi efterlyser hermed 

igen en lokalitet, ikke længere fra København end ca. 60 km, hvor 

vi må komme, og hvor der kan høstes en rimelig mængde morkler. 

Lokaliteter, hvor skovdistrikter i større udstrækning afbrænder kvas, 

burde nok undersøges, idet morkeludbyttet på brandpletter i Boserup 

Skov i de sidste 5-6 år har givet mange, dog mest små morkler. 

Turen, der var begunstiget af fint sommervejr, udgik fra parkeringspladsen 

ved "Skovly". Efter frokosten var der lejlighed til at 

demonstrere forskellen mellem F o r å r s - s t i l k p o r e s v a m p 

(Polyporus ciliatus FR.), som forelå i talrige eksemplarer, og V i nt 

e r - s t i l k p o r e s v a m p (Polyporus brumalis (PERS.) FR.), som 

blev fundet i et enkelt gammelt eksemplar. Ganske kort efter JAHN: 

Mitteleuropaische Porlinge (Westfålische Pilzbriefe, 1963) om de to 

arter:

- ' 357 - 

Polyporus ciliatus: Kraftig svamp med midtstillet, indtil 12 mm 

tyk stok. 4-8(10) cm bred, gulbrun-gråbrun 

hat, der som un g er finfiltet. Længe indrullet 

hatrand. Porerne s m å, 4-6 pr. mm, ved 

modenhed hvide. Spor ene 5-7,5 X 1,6-2,5 u . 

P å træ i a p r i l - j u l i. 

Polyporus brumalis : Almindeligvis mindre end P . ciliatus. Stilken 

t ynd, indtil 6 mm, hatt en mørkt rødbrunmørkebrun 

til næsten sort. Porerne tydeligt 

s t ø r r e end ho s P. ciliatus. Spor er ne 4-6 

X 2-2,5 u . P å dødt løvtr æ, (sept ember ) 

o k t o b e r - m a j . 

Det kunne være interessant, om nogen herhjemme ville foretage 

en undersøgelse af de to svampes hypighed til forskellig årstid. 

Efter frokost kørte ekskursionen til skovens nordvestlige del (parkering 

ved sanatoriet). Dagens samlede resultat af fundne morkler 

blev meget stort, hvorimod paddehatte kun forekom fåtalligt. Listen 

i det følgende er præget af de resupinate svampe, der er samlet og 

bestemt af K. HAUERSLEV og J. E. BREGNH0J LARSEN. 

Myxomycetes 

Lycogala epidendron 

Ascomycetes 

Encoeli a jurturacea 

Hypoxylon [usourn , m ulti / orme 

Morehella escu lenta, r imosipes, sem 

ilibera (hybrida) 

U stulina maxima 

Xylaria hypoxylon) polymorpha 

Heterobasidiomycetidae 

E xidi a g emmata ( R obinia pseudaccsia) 

, glandulosa ( Quercus) J 

truncata ( Quercus) 

Hirneola auricula-judae ( Sa lixkævlen) 

Platygloea lagerhe'imi 

Sebaoina umbrina (Fraxinus) 

Tremella m esenterica (Quercus ) 

Tulasnella violacea 

Uromyces / icar i ae 

Aphyllophorales 

A ntrodia m ollis 

Bjerkandera tuiueta, adusta f. resupinata 

Ch aet op orus euporus ( Ulmus) 

Corticium evoiuens, tuberculatum 

(F cuncs, Fraxinus ) 

Cris te lia iarinacea (Cerasus) 

Fibuloporia reticula t a, rhodella 

Fo m es annosus 

Ganoderma applanatum 

Gloeocystidiellum porosum (Fagus) 

Hapalopilus nidulans (rutilans) 

( Corylus) 

H y p ho der m a setigerum ( Quercu s) 

H y phodo n ti a alutaria (Picea) , br eviseta. 

sambu ci (Sambucu s niara, 

Qu er cus J Ulmus) 

M er ulius corium 

Odonti a bi color 

P eniophor a cinerea (Fagus)) cremea 

(Eaqus) ) incar nata (Rob. 

pseu åacaoia, Qu er cus ) ) limi -

Hyphodontia papillosa 

L enzi t es sepiaria 

Mycoacia uda (Fagus) 

P eniopho r a incarnata, velutina 

(Fagus) 

Phlebi a hydnoides (Fagus) 

Po lypo r us oi iiatus, squamosus, varius, 

versicolor 

Sistotrema br i n k m anni i (Fagus) 

Ster eum hirsutwm, purpureum 

T hel ep hor a t er r estr i s 

To m entella juscella (Salix) 

T r am et es hi r suta 

Agaricales 

Agaricus augustus 

Agrocybe praecox 

A manita rubescens 

B olbitius vitellinus 

B oletus edulis, eruthropus, lu/ri dus 

(1 eksemplar ) 

Olitocube injundibulijormis 

Collybia dryophila 

Con ocybe tenera 

Copr i nus micaceus, plicatilis 

Cr epi dotus m ollis 

Flam mula p en et r ans 

Hyphol oma camdolleanurn, jascicul 

ar e, lacry m ab un dum 

- 359 

Marasmius alliaceue, oreades, ramealis, 

rotula 

Mycena alcalina, galericulata) galopoda, 

haematop oda, pelianthina, 

plicosa v. marqinata, 

pura, sangtLinolenta) su balpina 

(Collybia pseudoradicata 

L ANGE et MØLLER) (1 eksemplar) 

Ou dem ansi ella radicata 

Panaeolus [oenisecii, campanulatus 

Panus conchatus 

Paxillus panuoides (e t stort smukt 

eksemplar), involutus 

P hol i ot a mutabilis 

Pluteus cervinus 

Psathyrella gracilis 

Psilocybe coprophila 

Russula cuan oæamtha, lutea, vesca 

Schizophyllum commune 

Tricholomopsis plathyphylla 

X erocomus chrysenteron 

Gas te romycetales 

Crucibulum vulgare 

P hallus caninus) impudicus 

J . KOCH. 

Søndag den 23. august 1970. Ekskursion til R a v n e h o l m S k o v. 

Ca. 40 deltagere mødtes ved Ra vneholm st., kl. 9.03, hvorfra der spadser 

edes til den østlige ende af Ravneholm Skov. Herfra fort satt es mod 

vest langs Mølleåen, idet der botaniser edes på de st ejl e, morklædte 

skrænt er, som falder ned mod åen. Skoven består her udelukkende 

af bøg. Den medbragte frokost spistes ved 12-tiden på 0rholm Kro, 

hvor der stødte yderligere en halv snes eks kursionsdeltagere t il. Efter 

en mindre demonstration af formiddagens svampeudbytt e gik man 

t ilbage gennem skoven s nordlige del, hv or der blandt bøgene findes 

flere rødgranbevoksninger og hist og her gamle skovfyr og lærket 

ræ er. Ekskursionen sluttede ved Ravneholm st. ved 17-tiden. Den 

begunstigedes af strålende vejr hele dagen. 

Udbyttet af rø rhatte og skørhatte blev desværre ikke så stort, 

som man havde vent et det , hvad der formentlig hang sammen med 

den foregående uges tørke. Af r ørhattene fa ndtes der dog mange 

Boletus (Xerocomus) badius og B. chrusentes on, medens Boletus 

edulis nærmest var sjælden, og af skørhattene var det ganske overvejende 

Russula nigricans og R. ochroleuca, som domi nerede, medens

- 360- 

der af R . lepuia, vi olei pes og virescens kun fandtes enkelte individer. 

Blandt mere bemærkels esværdige fund kan nævnes fø lg ende: Asieroph 

ora ( N y et alis) l y coper doi des (veludviklede, brunpudrede eksemplarer 

på t o Russula nigricans), Hydnum ferrugineum og H . graveolens 

I nocy be pyriodora, Lycoperdon maximum (5 eksemplarer på eng), 

Marasmius peronatus (på nedfalden kogle af Larix) og Phaeolus 

(Polyporus) schweinUzii (ved foden af Larix). Blandt spisesvampene 

må især noteres to sjældent smukke Lactarius volemus (S p i s e l i g 

M æ l k e h a t); af P i g s va m p (Hydnum repandum) og K a n 

t a r e l (Cantharellus cibarius) fandtes kun små eksemplarer. 

Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra J. KOCH og 

P. PRINTZ. De resupinate svampe er samlet og bestemt af K. HAUER 

SLEV og J. E. BREGNH0J LARSEN. 

Myxomycetes 

Oeratiomsræa [ruiicolosa (Picea) 

F u ligo septica 

L y cog ala epidendron 

'I'ub ijer a f er r u gi no sa 

Ascomycetes 

Hypoxylon tragitorme 

Ot i dea cochleata 

P ezi za vesiculosa 

Pustularia catinus 

U stulina deusta 

Heterobasidiomyceti dae 

Calocer a viseosa 

Cer atobasi di u m pearsonii (Picea) 

D acr y om y ces deliquescens 

Exidia glandulosa 

Plat y gloea v estita (Fagus) 

Sebacina sublilaeina (Fagus) 

T u lasn ella pruinosa (Fagus) 

Aphyllophoral es 

Antrodia mollis 

Athelia epiphylla (Salix) 

Botryobasidium botruosum, subcoronatum 

(Fsunc«, Picea) 

B ys socorti ci u m atrovirens 

Can t har ellu s cibarius 

Coniophora arida 

Coltrichia perennis 

Craterellus cornucopioides 

Cristella casuiuiissirna, continis 

(Picea)) jarinacea, sulphurea 

Daedalea quercina 

F istulina hepatica 

Fornes [omentariu«, marginatus 


Gloeocystidiellum citrinum (Picea), 

laetescens 

Grijola gigantea 

H apalopilus nidulans 

Hydnum [erruqvneurn, qrcuoeolens, 

repandum 

Inonotus radiatue 

L ep t opo r u s lacteus (Fagus) 

M erulius papyrinus 

Odontia bicolor (Picea) 

P eniophora candida (med Aegerita 

c.), cinerea (Fagus) ) cremea) 

incarruitti, longispora, 

nuda (Fa.qus), ve lutina 

Phaeolus schweinitzii 

Phellodon melaleucus 

Phellinus ferreus 

Phlebia hydnoides) pubera 

Piptoporus betulinus 

Polyporus squamosus, varius 

Sistotremastrum niveocremeum 

(Fagus) 

Stereum hirsuiurn, ruoosurn, sanguinolentum 

Thel ephora t errestris f. resupinata 

Tomentella sp. (an crustacea efter 

M . P. C HRISTI AN SE N 19 60). 

Trametes gibbosa) versicolor 

Tyromyces olbuiu«, caesi u s 

X enasma ps eudotsuqae, tulasnelloideum 

(Fagus) 

Xylodon versiporus (Fagus)

Agaricales 

A manita citrina, ex ceisa, muscar 

i a, r ub escens ) oirosa 

Asterophor a lycoperdoides (på 2 

ek semplar er af R u ssu la nigricans) 

Boletu s appendiculatus, edulis, 

ery thropus (miniatoporus) 

Collybia conigena, dryophila 

Copri nus calli wu s, comatus 

Cortinarius infractus 

H y pholoma [asoiculare, sublaterit 

i u m 

I no cy be cookei, calosp ora, fasti 

giata, griseo-lilacina, jurasi«, 

lanuginosa, maculata, napipes, 

pe tiginosa, pyriodora 

K u ehn erom y ces mutabilis 

Laccaria amethystina, laccata (1'0sel 

la ) 

Lact ar i u s blenmius, camphoratus, 

necator, pallidus (2 eksemplarer 

under F agus ) , piperatus, 

quietus, ruiue, subdulcis, tabidu 

s, uetlereus, v olemus (2 

eksemplarer) 

L ecci nu m scab r u m 

L enti nellus cochleatus 

Marasmi us p eronatus (p å ko gle af 

Lari x europaea) 

M elanoleu ca cognata 

-- 361 

Mycena galericulata, haematopo 

da, tenuistipes, p ur a 

N aucoria escharioides 

O?1'Lp hali a swartzii 

Ou d em ansi ella platy ph y lla, radicata 

P anu s stipticue, conchatus 

P axillu s involutus 

P ho lio t a flammans 

Plu t eu e cervinus 

P sathsrr el la hydrophila 

Rhod ophyllus j unceus 

R u ssu l a adusta, densijolia, depallens 

(under Betuta ve d r estaur 

anten) , grisea, lepi da, lu t ea, 

mairei, nigricans, ochroleu ca, 

r osea, uesca, uioleipes, virescens, 

æer am.p eli n a 

St rop har i a aeruginosa 

Suillu s eleqams, variegatus 

T r i cholo m a saponaceum 

T ylopilus [elleue 

Xerocomus btuiius, chrusenteron, 

subtomentosus 

Gasteromycetales 

Calvatia maxima 

Cy athu s striata 

M uti nus cani n us 

Scl eroderm a aur antium , verru cosu 

m 

N. F. BUCHWALD. 

Søndag den 6. september 1970. Ekskursion til N æ s b y h o l m 

s k o ven e. Foreningen besøgte Næsbyholmskovene for første gang 

i mange år. Den nye lov om offentlig adgang til de private skove er 

ikke til megen glæde for foreningen, da færdsel kun må ske ad veje 

og stier. Tvært imod kan der være grund til at frygte, at det i fremtiden 

vil vise sig vanskeligt at opnå tilladelse til at eks kursionere i de 

private skove, der udgør en stor og interessant del af Midt- og Sydsjællands 

skovareal. Lensbaron EJLER HOLCR havde dog venligst 

givet tilladelse til foreningens besøg. I strålende sol ankom 20 af foreningens 

medlemmer pr. bus til Fiskerhuset, der ligger meget smukt 

ved Susåens udløb i Tystrup-Bavelse Sø, og her var et næsten lige så 

stort antal medlemmer i private biler mødt op lokket af det gode vejr. 

Formiddagens tur gik i en bue mod syd langs søen gennem høj 

bøgeskov og nogle lavere partier med en blandet bevoksning til det 

meget markante bakkedrag med det ambitiøse navn Mont Blanc. Herfra 

drejedes mod øst over nyhøstede marker med en pragtfuld udsigt

- 362 - 

mod Næsbyholms hovedbygning og vider e ad vejen gennem "E nemærket" 

- Næsbyholmskovenes nordligste del - tilbage til Fiskerhuset. 

Her indtoges frokosten, og efter en demonstration af formiddagens 

fund foretoges en kort eftermiddagstur langs Susåens bred i den 

nordlige del af "Enemærket". 

Vejret havde i august været us ædvanlig tørt , idet måneden, der 

normalt er årets fugtigste, kun havde givet ca. en trediedel af den 

normale nedbør. Ydermere havde specielt landets sydøstlige dele så 

godt som ikke fået regn, så det var ikke med store forhåb ninger , 

man begav sig på vej. Sko vbunden var da også stærkt fortørr et, og 

der va r langt mellem fu ndene. 

Af spisesvampe udgjorde nogle håndfulde K a n t a r e Il e r, en 

lille flok S k o v m a n d e l c h a m p i g n o n og et par K æ m p e 

s t ø v b o l d e det samlede udbytt e, og der var meget få opsigtsvækkende 

fund. Det store deltagerantal bevirkede dog, at det samlede 

artsantal ikke blev helt ringe, så at der fandtes ialt 122 arter, hvoraf 

dog mange i enkelte, indtørrede eksemplarer. 

Af de enkelte fund kan der være grund til at fremhæve en lille 

flok Boletus (Xerocomus) pulverulentus (S o r t b l å n e n d e R ø r · 

h a t ), der va r forbavsende friske og upåvirkede af tørken. Denne ret 

sjældne rørhat var tilsyneladende temmelig meget fremme i 1970 ; i 

hvert fald fandtes den i løbet af september på 5-6 lokaliteter spredt 

på Sjælland, deriblandt en vældig forekomst på 50-100 til dels meget 

store eksemplarer i en lille skov ved Lindenborg. Artens bedste 

kendetegn er det lynhurtigt blånende kød ; i løbet af få sekunder 

går den gulhvide farve over i en kornblomstblå-gråblå. Habituelt ligner 

arten en stor, mørk Boletus (Xerocomus) subtomentosus (F i I 

t e t R ø r h a t), og den er sikkert ofte blevet taget for denne art.") 

Blandt de øvrige mere int eressant e arter kan nævnes den lille skærmhat 

Pluteus exi quu«, der næppe tidligere er meldt fundet herhjemme. 

Den har stor lighed med Pluteus hispidulus og vokser ligesom denne 

på jord i græs eller langs vejkanter; den er dog noget større (1-2 cm) 

og noget mere grålig i farven. Dens bedste kendetegn er nok de 

karakteristiske cystider med en fingerformet forlængelse. Endvidere 

fandtes en gruppe Omphalina (Clitocybe) hydrogramma. Denne art, 

der vist er temmelig sjælden, forveksles tit med de små, hygrofane 

Tragthat-arter; men den har en karakteristisk hatudbygning med et 

stort antal ejendommelige, opsvulmede celler, nærmest af form som 

* ) Se nærmere A . P . SKOVSTED i Friesia 2: 153-55, 1941.

- 363 - 

"knæet" på et græsstrå; yderligere har arten en vanskelig definerbar, 

kitagtig lugt. Endelig fandes et enkelt lille eksemplar af Mycena 

subalpina VON HOHNEL:r.) Denne ret sjældne art, der vokser på små 

pinde i løvskov, har en holdning, der kan minde om en lille Oudemansiella 

radicata (P æ l e r o d s h a t). På grundlag af fund fra Lolland 

Falster og Sydsjælland beskrev F. H. MØLLER i "Friesia" 1 (s. 294) 

denne art som ny under navnet Collybia pseudoradicata LANGE et 

MØLLER. I "Flora Agaricina Danica" (tab. 43, A) findes en udmærket 

afbildning af arten, der tilsyneladende har en sydlig udbredelse i Danmark. 

Dens sporer og cystider viser artens slægtskab med Mycena 

trods dens Collybia-agtige udseende. 

Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra L. DøsSING og 

J. KOCH; resupinaterne er fundet og bestemt af K. HAUERSLEV og 

J. E. BREGNHØJ LARSEN. 

Ascomycetes 

Aleuria aurantia 

Bulgaria inquinans 

Oheilymenia vitellina 

Olavieeps purpurea (sklerotier) 

(Hordeum europaeum) 

Hypoxylon fragiforme 

Bcuiellaru: seutellata 

Xylaria polymorpha 


Oeratobasidium eornigerum (Pieea) 

Oaloeera viseosa 

Daeryomyees deliqueseens (Fagus) 


Platygloea peniophorae (på Hyphoderma 

tenue) 

Sebaeina sublilaeina 

Tremella mesenteriea 

ApbyJlophorales 

Antrodia mollis 

B otryobasidium laeve, pruinaturn, 

subeoronatum (Fagus) 

Botryohypoehnus isabellinus 

Oantharellus eibarius (enkelte 

eksemplarer) 

Ohaetoporus euporus (Fagus) 

Olavaria einerea) strieta 

Oristella eandidissima (Fagus) ) 

confinis (Fagus) ) [arinacea, 

sulphurea (Fagus) 

Ganoderma applamatusn, pfeifferi 

Fomes annosus) ma-rginata 

Gloeoeystidiellum porosum (Fagus) 

Gloeoporus adustus 

Grandinia mutabilis (Fagus) 

Grifola. gigantea 

H ericiu,m ramosum 

Hirsehioporus abietinus (semiresupinat) 

Hydnum repomaum, rufescens 

H yphoderma tenue 

Hyphodontia aluiaria, sambuci 

Inonotus radiatus 

Irpex obliquus 

Myeoaeia uda (Fagus) 

Peniophora affinis., einerea) eremea 

(Fagus)) fraxinea (Fraæinus) 

J inearnata (Fagus) ) lonqispora, 

oelutisu: (Fagus) 

Phlebia hydnoides (Alnus J Eaqus), 

lioida, pubera (Alnus) 

POdOp01"ia sanguinolenta 

Polyporus squamosus, varius 

Radulomyees confluens (Fagus) 

Ramaria cinerea, sirieta 

Sistotrema brinkmannii (Almue), 

eoroniferum 

Sistotremastrum niveoeremeum 

Steeeherinum fimbriatuni (Fagus) 

Stereum sanguinolentum 

*) Se f . eks. KtJHNER & ROMAGNESI: Fl. analyt. champ. sup., p . 112 (1953).

T omeniella ( an crustacea) , spi ni 

[ er a, subferruginea (Fagus) 

'I'rametes qibbosa, hirsuta, ho ehmel - 

lii, v er si color 

Tyromyces olbidu s, caesius 

X en asm a tulasnelloidum 

Xylodon v ersiporus (Alwu «, F aque, 

F raæimue) 

Agaricales 

Agaricus augustus) silvicola 

Amanita citrina) iuio«, phallouies, 

ru bescens, v aginat a v. fulva 

Armillaria me llea 

Boletus ap pendi cu latus) edulis, 

eruthropus, pulv er ulentus 

Clitocybe claoiceps, inf undibuli 

[orm is , i nversa 

Collybi a asema) cookei, dryophila 

Copr i nus atramentariue, comatus, 

micaceus 

Corti n ar i us al boviolaceus, elatior, 

fulgens 

Hygrophor u s eburneus 

Hypholo m a jasci culare, sublat er i - 

tiusn, squamosa 

Inocybe cookei, macu l ata, napipes 

Laccaria amet hntstiau», laccata 

Lactarius blenn iu.s, t ulgi nos us ) palli 

dus) pi p er atue, subdulcis ) ve l 

lereue 

Lepiota crisiata, rhacodes 

Lentinellus cochleatus 

Limacium cossus 

Marasmius alli ac eue , casuiidue, 

orecuies, peronatus, rotula, 

scorodonius 

364 - 

M y cena crocata, galericulat a) haematopus, 

inclinata, p elianthina, 

pura, somouinolenta, 

subatpi n a, t enuisti p es 

Naucoria ceniumculue, cu cu m is 

Omphalina hydrogram m a 

Oudemans i ella mucida, platy - 

p hylla) radicata 

P an ellu s stipti cu s 

P ho liot a carbonaria, mutabilis 

Pi eurotue cor nu copi ae 

P tuteus cervinus) exiguus 

P satyrella gracilis) lacrymabun da 

Psilocybe crobula 

Russula cuamoæamilui, jellea, grisea, 

lepida, lutea, m airei, nigr 

i cans) ochro leu ca, puellar i s, 

ve sca) »ioleipes, virescens (enkelte 

eksemplarer) 

Schi zop hyllu m commune 

Strobilom y ces flocc opus 

Stropharia aeruginosa 

'I'r i oholo m a lasci u umi, sordidum 

T ubar i a au toch.to rui, furfuracea 

Xerocomus btuiiu», chrusen tero n, 

eu btomentosus 


Calvatia m aæim a 

Cyathus laeuis, stri atus 

M utinus caninus 

Phallus impudicus 

Sphaerobolus stellatus 

Scleroderma auran t i uan, verrucosu 

m 

P. PRINTZ. 

Lørdag den 26. september 1970. Ekskursion til G r i b S k o v. Ekskursionen 

startede fra Gribsø st., og da der ikke kunne køres i private 

biler til stationen, var der en del, som satte bilen ved Kildeport st. og 

tog toget herfra til Gribsø. Der var 31 delt agere, vejret var smukt 

omend k øligt på morgenstunden (i lavninger i skoven havde der 

været nattefrost). Om formiddagen gik man omkring søen og spiste 

den medbragte mad ved søens sydende, og om eftermiddagen ekskursionerede 

vi øst for banelinien. Hjem fra Gribsø st. kl. 15,30. Der var 

almindelig tilfredshed med af og til at lægge en heldagstur på en 

lørdag. 

Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra N. F. BUCH 

WALD.

H elvella erispa 

Ascomycetes 


Dacryomyces deliquescens 


Bjerkandera adusta 

Cantharellus cibarius 

Clavaria einerea, invalii, stricta 

Craterellus cornucopioides 

Coltrichia perennis 

Fomes annosus, fomentarius 

Hirschioporue abietinus 

Hydnum repandum 

Lenzites sepiaria 

Osmoporus odoratus 

Polyporus brumalis 

Sparassis erispa (3 forskellige lokaliteter, 

1 meget stort eksemplar) 

Thelephora terrestris 

Trametes hirsuta, versicolor 

Tyromyces albidus, caesius, ptych 

ogaster 

Agaricales 

- 365 

Agaricus silvicola, augustus (2 

steder i myretuer) 

Amanita citrina, julva, muscaria, 

porphyria, rubescens 

Clitocybe inversa, infundibulif 

orme, nebularis, od ora 

Clitopilus prunulus 

Collybia asema, maculata, tuber 

osa 

Coprinus comatus, picaceus 

Cortinarius albo-violaceus, anomalus, 

bolaris, caninus, cinnamomeus, 

delibutus, elatior, malachius, 

malicorius, semisanguineus 

Cystoderma amianthinum 

Gal er i na hypnorum 

Gom p hi di us glutinosus 

Gymnopilus penetrans 

Hebeloma crustuliniforme, mesophaeum 

Hygrophorus agathosmus, eburneus, 

tephroleucus, olivaceoalbum, 

pustulatum 

Hypholoma capnoides, [ asci culare, 

sublateritium 

Inocybe geophylla 

Kuehneromyces mutabilis 

Laccaria amethystina, laccata 

Lacrymaria lacrymabunda 

Lactarius deliciosus, blennius, glyciosmus, 

necator, pyrogalus, 

rufu«, subdulcis, vietus 

Leccinum testaceo-scabrum 

Lepiota carcharias, rhacodes 

Marasmius alliaceus, perforans 

Mycena epipterygia, galericulata, 

galopoda, inclinata, pura, zephirus 

Oudem amsi ella mucida, platyphy lla 

Ptmus conchatus 

Paxillus atromentosus, panuoides 

(acheruaitius) 

Pholiota flammans, lenta, squarr 

osa 

Pieurotus cor ti cat us (Fagu s) 

P lu t eu s cervinus 

P sat hy r el la hydrophila 

Rhodophyllu s rhodopolium 

Russula cyanoxantha, lepida, mairei, 

nigricans, ochroleu ca, 

ves ca, æeranvpe litu: 


Strobilomyces f loccopus 

Strophari a aeruginosa 

Suillus elegans, piperatus 

Trichol oma sulphureum 

T ylopilus [ el leus 

Xerocomus badius, chrysenteron, 

su btomentosus 


Cyathus olla, siriatus 

L y cop er do n perlatum, saccatum, 

umbrinum 

P hallu s impudicus 

Scleroderma aurantium 

J.KOCH. 

Lørdag den 3. og søndag den 4. oktober 1970. Week-end ekskursion 

til F e m s j 0, S m å l a n d. Der var efterhånden gennem de sidste 

4-5 å r opst ået en stemning for, at nu måtte for eningen arrangere en 

tur til E LIAS M. F RIES'S fødested Femsjo i Små land. Og endelig lyk-

- 366 - 

kedes det da at få tingene til at passe sammen. Turen skulle løbe af 

stablen og gjorde det som en week-endtur. 

I de to dages ekskursioner deltog 49 medlemmer, heraf overnattede 

41 på Simlångsgården og på den nærliggende Herregårdspension ; 

flere var det ikke muligt at skaffe plads til. Interessen for deltagelse 

var langt over forventning, og vi måtte med megen beklagelse sige ne j 

til yderligere 20 tilmeldte. 

Lørdag morgen var det stille vejr med solskin, og terrænet omkring 

Simlångsgården præsenterede sig fra sin smukkeste side, og 

kl. 9,00 gik de første grupper ud på tur. Der var ikke lagt noget 

program for formiddagen ; alle gik, som de havde lyst. Over frokost, 

kl. 14,00, startede det officielle program. Der blev budt velkommen 

af P . PRINTZ med en særlig velkomst til agronom NILS SUBER og 

intendent C.-F. LUNDEVALL, begge Stockholm, som til foreningen 

havde anmeldt deltagelse begge dage. Ekskursionen fulgte den af 

Simlångsgården afmærkede gule rute, der var lagt gennem et meget 

vekslende landskab med gammel fyrreskov og granskov, iblandet birk 

og asp, og da skoven vekslede med mark og mose var der mange forskellige 

lokaliteter at samle svampe i. Svampefloret havde desværre 

på udsatte steder lidt noget under nattefrost, men et godt resultat 

fik vi alligevel. Efter middagen blev svampene lagt frem med navne ved 

på et langt bord i pejsestuen. Af dagens fund (mærket med S i den 

efterfølgende liste) skal særlig nævnes: Botryobasidium danicuan, en 

tynd, grå, resupinat svamp (saprofyt), fundet på fyr af J . BREGNH0J 

LARSEN; den nævnes her, fordi den er beskrevet som en ny art af 

ERIKSSON & HJORTSTAM i "Friesia" IX, 1-2, 1969. Af den let genkendelige 

og smukke Cortinarius armillatus (C i n n o b e r b æ l t e t 

S l ø r h a t) var fremlagt en gruppe med meget store eksemplarer 

imellem. Nogle få eksemplarer var fundet af Entoloma madidum 

(B l å R ø d b l a d), som vist ikke er kendt fra Danmark. Den står 

Entoloma nitidum (S t å l b l å R ø d b l a d) nær, men har kraftigere 

hat og stok, og hatten er gerne klokkeformet; den vokser i mossede 

græspartier. Nævnes bør også Tricholomopsis decora og Pleurotus 

porrigens (se "åbent hus" 5.10.70.), samt at der var indsamlet ret 

store kvanta spisesvampe. 

Søndag kl. 9.00 kørte ekskursionsdeltagerne (alle kunne være i 

private biler) gennem et næsten ubrudt skovlandskab de 23 km, der var 

til F'emsjo. Her stødte T. NATHORST-WINDAHL og SVEN O. ANDERSSON, 

begge Gøteborg, til ekskursionen. Man samledes ved mindestenen over 

FRIES-familien, og N. F. BUCHWALD fortalte kort om stedet, hvor-

- 367 - 

efter ekskursionen gik ud mod H ag n a n. I et uddelt stencileret 

oplæg havde P. PRINTZ skrevet om FRIES og Fjemso (se nærmere 

"F ri esia " 1: 258-286 (1936) og 5: 135-160 (1955) . 

Det blev en meget fin tur, og først ved 13-tiden var vi tilbage ved 

bilerne, hvor den medbragte mad blev spist på grøftekanten. Eftermiddagen 

afsluttedes med en kort tur til en gammel granskov, knap 

en km. fra Femsjo på vejen hjem. Fra denne lokalitet skal nævnes 

fundet af den sjældne, orangegule navlehat X eromphalina (Omphalia) 

campanetla, der sad i talrige eksemplarer på kanten af et gammelt 

nåletræstød. Det var den sidste af week-endens mange mykologiske 

oplevelser - et festligt farvel til de svenske skove. Vi håber på et 

snarligt gensyn. 

Til nedenstående liste på 285 arter er modtaget oplysninger fra 

vore svenske gæster og fra samtlige danske ekskursionsdeltagere. De 

resupinate svampe er samlet og bestemt af K. HAUERSLEV og J. 

BREGNH0J LARSEN. 

s = Simlångsgården; F = Femsjo (Hågnan) ; N = Granskov ved 

Femsjo 

Myxornycetes 

Leocarpus jragilis S 

Lycogala epidendron S 

Ascornycetes 

Aleuri a aurantia S 

Ascocorticiurn albidurn (Pinus) S 

Bulgaria inquinans F 

Cordyceps oph'ioglossoides S, F 

(på Elaphornyces variegatus) 

Coryne sarcoides S 

Elaphornyces cervinus S, N, variegatus 

F 

H elv ella atra F 

Leotia lubri ca S 

Lophoderrniurn rnacrosporurn S 

Rhytisrna salicinurn 

Heterobasidiornycetidae 

Calocera cornea S, v i scosa S, N 

Ceratobasidiurn cornigerurn (Picea) 

S, pearsonii F 

E xidia g ernrnata F 

M elarnpsoridiurn betulinurn S 

Pucciniastrurn areolatum. S 

Sebacina caesio-cinerea (Picea) S 

T r ern ella joliaceae S, F, encephala 

S 

Trernellodon gelantinosus S, F 

Tulasnella pruinosa (Betula) S, F 


Aleurodiscus hiernalis (Picea) S, F 

Arnphinerna byssoides S, N, F 

Antrodia mollis F 

Botryobasidiurn botryosurn (Juniperus, 

Picea) F, danicurn (Pinus) 

S, obtusisporurn (Juniperus, 

P icea) S, F 

Cantharellus cibarius S, F, subcer 

onat us S, F, tubaeformis 

S, N 

Clavaria cinerea S, flava F 

Coltrichia perennis S 

Coniophora ari da F , N , puteana 

F,N 

Corticiurn bicolor S, byssinurn S, 

F, N, cebennense F, subblaeve 

S, F, tuberculaturn F 

Craterellus cornucopioides S, F 

Cristelia candidissirna F, confinis 

Juniperus) S, farinacea (Pinu 

s) S, sphaerospora F (Be-

tula-blad), S (Picea) , submi 

crospora F (Betula-blad), sul 

phurea S, F 

D aeda lea quercina S, F 

Fibulop oria reticulata S 

Fom es annosus S, fomen tarius S, F 

F omitopsis marginata S 

Ganoderma applanatum F 

GloeocystidielIum citrinum S, N, F 

Gloeop orus adustus S 

Grandinia helvetica S 

Hirschioporus abietinus S, N 

Hymenochaete tabacinum S 

H y dnu m repandum S, rufescens N 

H y p hoder m a pallidum S (Pinus ?), 

radula S, tenue S (Betu la) 

Hyphodontia breviseta S, crustosa 

F (Fagus) , hastata S (Jun,i 

perus), subalutacea S (nåle 

træ) 

Hypochni ci u m punctulatum S, 

sphaerosporum S (Juniperus) 

I no notus ob liquu s S, F , radiatus F 

L enettes sepiaria S 

M eruliue ser p ens S, F, tremel losue 

F 

Odo n ti a bicolor S , F 

Peniophora cremea F, erikssonii 

(Alnus glutinosa) S, incar 

nata (Betula) F, laevigata 

(Juniperus) S, F, nuda S, F, 

ve lutina S, F 

PhelIi nus tremula S 

Phlebia gigantea (Pinus) S, ra- 

diata S, N, rufa S, F 

Piptopo r us betulinus S 

P y cno po r us cinnabarinus S 

Polypor u s br u m alis S 

Por i a su bincarnata (nåletræ) S 

Bistotrema br i n k m anni i F, di a- 

demiferum F , commune F , 

efibu la twm. S 

Spar assis erispa N 

Ster eu m. rug osum S, F , sanguinol 

entu m F 

T hel ep ho r a terrestris S, N, pal 

mata N 

To m eniella albomarginata F , echin 

ospora S, N , [uscel la S, F, 

pannosa S, umbrina S, F 

T r am etes betuli na S, F, N , cin 

nabarina S, hirsuta F , versi 

color F, zonat a F 

T ubu licr i nis angustu s sensu M. P. 

CHRISTI ANSE N (Picea) F, gle 

bulosu s S, subulatus S, F 

Tylosper m a f ibrillosum S, F , N 

T yrom y ces al bellu« (på B etula) S, 

caesius F 

368 

Vuilleminia comedens (Betula) S 

Xylodon versiporus S, F 

Agarica le s 

Amanita citrina S, F, muscaria S, 

F, porph.uria S, F, vaginata S, 

virosa F 

Armillaria mellea S 

B oletus edulis S 

Camm"ophylIus pratens is F 

Cantharellula wmbonata S 

Clitocybe inversa S, metachroa F, 

nebularis S, odora F, suave 

olene F 

ColIybia acervata S, asema S, F, 

butyracea S, N, cirrhata S, 

clavipes S, escu len t a F, ma 

culata S, N, peronata S, tena 

cella S, tuberosa F 

Coprinus atramentarius S 

Cortinarius olbo-violaceus F, ano 

malus S, armillatus S , F, be 

tuletorum S, bolaris F , brun 

neus, ca llisteus F , campho 

ratus N , castaneus N , cinna 

m omeus S, collinitue, S, N , de 

cipiens S, delibutus S, elatior 

N, f lex i pes F, multiformis N, 

pholideus S, F , scutulatus F , 

semisanguineus F , traganus S, 

N , traganus v. odo r a S 

Cystoderma amianthinum S, F, 

carcharias S, F , cinnabarinum 

S , F , granulosum S 

Ent ol om a madidum S 

F lammula penetrans F 

Galer i na mycen opsis S 

Gom p hi di u s g l'utinosus S , r oseus 

S, F, viscidus N 

H ebeloma crustuliniforme S, F , 

mesop h aeum S, F 

H y grop horopsi s aurantiaca S 

H y gropho r u s caprinus S, N, coni 

cus F, hypothejus S, niveus S, 

F, oliv aceo- al bu s S, N , pena 

riue S, F 

H y p ho lo m a capnoides S, N, disper 

sum S, [asciculare F, ho r n e 

mannii (depilata) S , F , radi 

cosum S, suolateritiwm. S, F 

I no cy be cincinnata S, cookei F 

L ac car i a amethystina S, F , lac 

cata S 

L actar i u s blennius S, g lyciosmus 

S, mammosus S, necat or S, F , 

rufus S , N , t orminosus F, tri 

vialis S, ve llereus S, F , v olemus 

S

L ecci nu m aur antiacum S, scaber 

F , testaceo-s cabrum. S, F 

1JtIarasmius androsaceus S, p erjor 

ans S, N, F, p eronatus F, 

scorodoniue F 

Mycen a adonis S, epip te r y gia S, F , 

er y t hr opu s S, galericulata S, 

F, g alopoda S, N , h aematopoda 

S , F , inclinat a F , maculata 

S, p olygramma S, pura S, 

r osella S , F , N , sanguinolen ta 

N 

Omphalina chry sop hy lla S, F, j i - 

bula S, N 

Oudem an si ella platyphylla F 

P an ellu s mitis S, F , sti pti cu s S , F 

P axillus atrotomentosue S, N , i nv 

olutus F 

Phaeocollybia j estiv a S, F 

P holiota alnicola S, carbonaria S, 

jlam m ans S, lenta S, F , mutauu« 

F , squarrosa S 

Pleurotus corticatus F, po rrigen s S 

Pluteus cervinus F 

Rhodophyllus cetratus S, nitidus 

S, F, N, r hodop oli us S 

Rozites caperata N 

Russula aeruginea S, emetica S, N, 

i ellea S, F, jragilis S, lutea S, 

n auseosa N, ochroleuc a F, pu- 

369 - 

ellaris N , quelletii S, sardonia 

F, x eram pe lina S 

Schi zophyllum commune (Picea, 

B etula) S, F 

Btrophar i a aeruginosa S, F , semig 

lobata S, N 

Suillus bov inus S, F, luteus S, F, 

piperatus F 

T r i cholom a colum betta S, F, jIavobr'unneum 

F, imbricatum S, 

lasci v wm. S, nudum S, panaeolus 

(på m ark) F , portentosu 

m S, F , saponaceum F , S [Jponaceum 

v. ardosiacum F, 

us tole F , »aociwu m. S , virgat 

u m F (LANGE ) 

T r i cholomopsi s de cora S , N, ruti 

Ians F 

T ylopilus j elleus S 

X ero com u s bad i us S, F , chr y sent 

eron S, F , subtom entosus S 

X erom p halin a ca mpan ella N 


Lycop erdon joetidum S, perlatu m 

S, sa ccatum F 

Phallus imqnuiicu« F 

Soleroderma aurantium S 

J. KOCH. 

Søndag den 18. oktober 1970. Ekskursion til J æ g e r s b o r g 

D y r e h a v e. Ekskursionen udgik fra Klampenborg st. Ca. 30 del 

tagere. Det blæste og var tæt overskyet. Turen gik gennem von Langens 

Plantage med vending om Skovridergården og herfra tilbage til 

restaurant "Kildeøen", hvor der blev spist frokost. 

Om eftermiddagen mod vest omkring Fuglesangsøen og hjem fra 

Klampenborg st. 15,23. Fra formiddagsturen skal nævnes fund af 

poresvampen Het eroporus biennis. Den sad dels på jorden og ved 

rødderne af en meget stor, stærkt formuldet bøgestub, dels på stubbens 

side op til 11/2 m's højde. Det er vist usædvanligt at finde denne 

svamp så højt til vejrs. Den kendes bedst ved sit voksested på jord 

(træunderlag) og det altid uregelmæssige frugtlegeme, der er pudeformet 

eller stilket, i alle dele hvidligt med skær af rosa og med fine, 

labyrintiske porer, der bliver røde ved tryk.") Nævnes må også nogle 

fund af den smukke blækhat, Coprinus dilectus på jord nær brandplet. 

De unge eksemplarer var meget iøjnefaldende, med stærkt røde tråde 

ved stokbasis og rødlig hatmidte, på ældre, fuldt udfoldede eksem- 

* ) Sml. dette hefte s. 414. 

F R IESIA X 24

- 370- 

plarer fandtes kun sp or af røde toner. I græsset, lige før vi nåede 

Kildeøen, fandtes et enkelt eksemplar af PsiZocybe semiZanceata 

(8 p i d s N ø g e n h a t) - den en este i Danmark (og E uropa) voksende 

Nøgenhat, som indeholder halluci nogene stoffer (se N. F. BUCH 

WALD: F luesvamp og Tøndersvamp. Naturens Verden, 1970). 

Efter demonstrationen gik de fleste deltagere til Fuglesangsøen 

og opsøgte den af fru ELISABETH ANDERSEN fundne lokalitet for 

Pholiota (PhaeoZepiota) aurea (G y l d e n h a t). Den voksede, hvor 

den skulle, på den fede jord mellem nælder lidt nord for søen. 

Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra P. PRINTz og 

W. G. RUMMEL. Resupinaterne er fundet og bestemt af K. HADERSLEV. 

Coryne sarcoides 

Helmella erispa 

Peziza aurantia 

Ascomycetes 


D acr y om y ces deliquescens 

P lat y g lo ea peniophora (på Hyphoderma 

t enue) Ulmus, vestita 

Sebacina caesio-cinerea v. trachysp 

ora, calospora 

Tulasnella allantospora, lactea 


A leurodiscus acerinus (Acer) 

Athelia neuho//ii v. (nr. 135 efter 

M. P. CHRISTIANSEN, 1960), Ulmus 


B otryohypochnus isabellinus 

Conio p ho r a cerebella 

Cr i st ella [arinacea 

F i bu lopo r i a reticulata (Fagus) 

Ganoderma p/ei//eri 

Grandinia mutabilis 

H eli cobasi di u m purpureum (omkring 

basis af døde og levende 

stængler af Urtica dioica ved 

restaurant "Kildeøen" ) 

H eterop orus biennis 

H y m enochaet e cinnamomea 

Hyphoderma pallidum (Pioea) , tenue 

(Ulmus) 

Hypochnicium geogenium) punctulatum 

I no not u s radiatus 

Laetiporus sulphureus 

* ) Sml. Friesia IX: 40-42, 1969. 

Lenzites sepiaria 

M eruliue tremellosue 

Mycoacia uda (Fagus) 

Peniophora candida (med Aegerita 

c.) cremea) incarnata (Fagus) 

Utmus) , velutina (Fagus) 

Phellinus [erruqinosus (Ulmus) 

Phlebia hsuimouies, radiata 

Polyporus varius 

Radulomyces con/ luens ( U lmus) 

Sistotrema brinkmannii 

Stereum håreuturn, purpureum 

Thanatephorus cucumeris (Impatiens 

noli-tangere) *) 

Tomentella [ueceila, puberula (Faaue), 

spini/era 

Tramete s hirsutti, ve r sicolor 

Tubulicrinis g lebulosus 

Tyromyces caesius 

Xenasma tulasnelloideum (Fagus) 

Xylodon versiporue 

Vuilleminia comedens 

Agaricales 

Amanita citrina 

A rmillarui mellea 

Bolbitius vitellinus 

Clitocybe connata, inversa) nebularis 

Collybia asema, platyphylla) radicata 

Conocybe tenera 

Coprinus atramentarius, comatus, 

dileotus, -m icaceue, plicatilis 

Cortinarius ochroleucus 

Flammula velutipes 

H ebelo m a sacchariolens 

Hobenbuelia (Pleur otus) atrocoerulea

H ygrophor u s coccineus, conicus, 

pratensis, psittacinue, subradiatu 

s 

HyphoZoma ericaeum* ), [ascicu - 

lar e, su blaie r i iiura 

Lee caria laccat a 

L actar i u s bZenni us 

L epio t a rhacodes 

L i m aceu m eburneum 

M arasmius a ZZiaceus, or eades, r ecu 

ba ns 

M ycena aven acea aetites (ammoniaca), 

crocata, gaZer i cu Zata, 

g aZopoda) g aZop oda v. leuco 

gaZa, haemat op oda, pur a 

N aucoria arvaZis 

Om phaZia maura, swartzii 

Ou demansi eZZa mucida 

Panellue coch Zeatu s, stipticu s 

PhoZiota adiposa, aurea) marginat 

a, sp ectabiZis 

371 

PZeurotus serotinu s 

PZuteus cervinus 

P sathyreZZa tii ssem isuita, graci Zis, 

hydrophiZa 

P silocybe sem i Zan ceat a 

R u ssuZa atropurpurea, [ellea, 

ochroleu ca, f aZZax 

Rhodoph yZZu s serto ettus 

SchizophyZZum commune 

St rophar i a aeruainoea albo-cuanea, 

inuncta, squamosa 

T r i cholom a me lateuourn, t erreum 

T ubar i a furfuracea 

)(erocomus chrysenteron 

Gasterornycetales 

Cyathus striatus 

L y cop erdon perlaturn, pyrif orme 

PhaZZus impudicus 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I 1971. 

J . KOCH 

Torsdag den 25. februar 1971, kl. 20,00, afholdtes den ordinære 

generalforsamling i auditorium R 48, Thorvaldsensvej 40, Den kgI. 

Veterinær- og Landbohøjskole. Ca. 50 deltagere. 

Ingeniør M. LINDAHL, der valgtes til dirigent, konstaterede, at 

generalforsamlingen var lovligt indvarslet. 

1. Formanden, amanuensis J. KOCH aflagde beretning om foreningens 

virksomhed i 1970. Da en stor del allerede va r nedfældet i de 

stencilerede "Meddelelser", blev kun nogle hovedpunkter trukket frem. 

Der var blevet afholdt 7 ekskursioner, nemlig en forårstur, en sommertur 

og 5 efterårsture. Sommerturen var nu blevet et fast programpunkt 

og viste sin udmærkede levedygtighed ved at samle mere 

end 50 deltagere til LI. Hareskovturen. En ny ting i ekskursionsprogrammet 

var, at der i konsekvens af den udbredte lørdagsfrihed forsøgsvis 

var blevet lagt en heldagstur til Grib Sko v på en lørdag 

og helt galt var det ikke, idet der deltog 31 medlemmer. E kskursionsmæssigt 

var turen til Femsjo i Småland sæsonens oplevelse, og en 

del af deltagerne vil sikkert på egen hånd i de kommende år søge 

op til Simlångsgården, hvor ekskursionen havde hovedsæde. I beretningsåret 

blev der afholdt "Åbent Hus" hver mandag aften i september 

og oktober. Der blev afholdt 2 foredrag: RIKI):E MACHOLM og PER 

* ) Se nærmere dette hefte, s. 341. 

24*

- 372 - 

ONSBERG fortalte om svampe på Mallorca og J. KOCH om marine 

svampe på bearbejdet træ. Sidstnævnte foredrag afholdt Foreningen 

sammen med Danmarks mikrobiologiske Selskab. Ved generalforsamlingen 

fortalte N. F. BUCHWALD om Tøndersvamp og Fluesvamp. Foreningen 

ville gerne fortsætte disse foredragsaftener og havde tænkt 

sig at lægge ud med en fremvisning af den nyeste svampelitteratur. 

Om publikationsvirksomheden oplystes, at Foreningen i beretningsåret 

havde udsendt "Friesia" heftet for 1970 (IX, 3), der var 

på 71 sider. Foreningen havde desuden i stencileret form udsendt 

"Meddelelser" med ekskursionsberetninger for 1969 og notitser. Til 

medlemmerne udsendtes endelig særtryk af N. F. BUCHWALD'S artikel 

om Tøndersvamp og Fluesvamp i "Naturens Verden" (1970). 

Regnskabet, der stort set balancerede, blev ikke kommenteret, 

men formanden takkede Undervisningsministeriet for tildeling af 

5.000 kr. af tipsmidlerne til hjælp til dækning af trykkeudgifter for 

"Friesia". For 1971 var der ansøgt om 7.000 kr. 

Medlemstallet var gået tilbage fra 487 til 471 pr. 1.1.1971. - I 

beretningsåret var det kommet til bestyrelsens kendskab, at læge 

ALBERT BØGILD, Skælskør, var død. Læge BØGILD havde været medlem 

i 25 år og tidligere flittigt deltaget i ekskursionerne. I de senere 

år strakte kræfterne kun til at deltage i ekskursionernes svampedemonstrationer. 

- Hans minde blev æret. 

2. Kassereren, tandlæge K. HAUERSLEV, fremlagde regnskabet, der 

blev godkendt efter cirkulering. I forbindelse med regnskabet oplyste 

formanden på spørgsmål fra P. ONSBERG, hvad F.A.D. fondets midler 

kunne bruges til. 

3. Bestyrelsens oplæg til generalforsamlingen om bestyrelsens 

sammensætning blev vedtaget uden bemærkninger, således at fru 

ELISABETH ANDERSEN, N. F . BUCHWALD, H. FOLKMAR, J. KOCH og 

B. RØNNE genvalgtes. A. MUNK ønskede ikke genvalg, hvorfor suppleanten 

J. BECH-ANDERSEN i stedet indtrådte i bestyrelsen. Suppleanten 

JOHANNES JØRGENSEN afgik efter tur og ønskede ikke genvalg. 

Som nye suppleanter indvalgtes JONNA THESTRUP og PREBEN 

GRAAE SØRENSEN. 

4. Revisoren, politiassessor K. HALVOR NIELSEN genvalgtes. 

5. Af forslag til ekskursioner skal nævnes Bognæs, egnen omkring 

Jyderup, Boserup Skov og Mallorca. 

6. Under eventuelt bemærkede S. PROBST-HANSEN, at "Åbent Hus" 

gav for lidt og ønskede egentlig undervisning. KAREN HØLUND JENSEN

- 373 - 

FORENINGEN TIL 


I ndtægt 1970 

Kontingent . 

Sal g . 

Refusion, clicheer . 

Undervisningsmin . 

R enter . 

Diverse indtægter . 

Under sk ud at overføre 

til 1971 . 

l aIt . 

Aktiver 

Kassebeh. (bank, giro) 

Kontingentrestancer ... 

kr. 

9.550,42 

1.484,65 

1.365 ,00 

5.000,00 

936 ,56 

136,00 

18.472,63 

9.018 ,33 

27.490,96 

kr. 

11.994,23 

8.545,00 

Ialt ... 20.539,23 

Udgif t 1970 

Friesi a .. 

Andre t r yksa ger . 

Por to , k ontorartikler . 

Diverse ud gi fter . 

Undersk ud at overfør e 

fra 196 9 .. 

l aIt .. 

Pas siv e?" 

Kontingent forudb . 

Gæ ld til bogtrykker . 

Saldo . 

l alt '" 

FLORA AGARICIN A DANICA FONDET 

Indtægt 1970 

Kassebeh. 1/1-1970 . 

Renter, bankbog . 

Renter, obligationer '" 

laIt .. . 

K. HALVOR NIELSEN 

Revisor 

kr. 

45 .906,31 

606,29 

3.435,00 

49 .947 ,60 

Udgift 1970 

Depotgebyr .. 

Kurstab . 

Kassebeholdning . 

l aIt . 

K. HAUERSLEV 

Kasserer 

kr. 

22.250,59 

2.5 88,61 

1.481,80 

366,73 

26 .687,73 

803,23 

27.490,96 

kr. 

70,00 

12.415,68 

8.053,55 

20 .539,23 

kr. 

58,00 

2.091,65 

47.798,04 

49.947,60 

var glad for aftenerne og syntes, de var et godt tilbud til at lære 

svampene at kende. Formanden lovede at overveje muligheden af at 

starte en egentlig undervisning. 

Dirigenten erklærede generalforsamlingen for hævet, og formanden 

takkede dirigenten. 

Efter mødet fortalte J . BECH-ANDERSEN, G. Kovxcs og J. KOCH 

henholdsvis om Algesvampe, Sæksporesvampe og Køllesporesvampe. 

N. F. BUCHWALD.

- 374- 

EKSKURSIONER I 1971. 

Søndag den 16. maj 1971. E kskursion til B o s e r u p S k o v. Ca. 

60 deltagere mødte ca. 9,15 op på parkeringspladsen ved restaurant 

"Skovly". De fles te var i egen befordring, så bussen gav un derskud, 

idet der ikke var de nødvendige 20 passagerer. F ormiddagsvejret var 

gråt, mildt og stille, men omkring frokosttid brød solen igennem, så 

der virkelig kom varme i luften. Skovbunden virkede tør, men morklerne 

var der, omend de voksede mere spredt, end de fleste brød sig 

om. Der måtte arbejdes for at finde frem til dem. Nogle enkelte medlemmer 

var dog heldige at falde over en masseforekomst, der gav 

nogle store kurvefulde af prægtige eksemplarer af M orcheZla esculenta. 

Af andre gode spisesvampe kan nævnes et fund af et stort 

knippe af Pholiota mutabilis samt en del eksemplarer af CoZlybia 

velutipes og Hirneola auricota-iudae, den sidstnævnte på Fraxinus. 

Tricholoma gambosum var endnu ikke fremme. Om eftermiddagen 

kørtes op til sanatoriet. Hjem ved 16-tiden. 

Fung'i resupinati i nedenstående liste er samlet og bestemt af 

K. HADERSLEV. 

Ascornycetes 

Morehella esculenta, rimosipes 

Basidiornycetes 

Oollybia velutipes 

Ooprinus micaceus 

Oyphella conjuso. (Alnus) 

Exidia truncata 


Geastrum triplex (gamle eksemplarer) 

Hirneola auricula-judae (Fraxinus 

exelsior) 

Pholiota mutabilis (knippe med 

store kraftige eksemplarer) 

Pluteus cervinus (1 eksemplar) 

Polyporus brumalis (1 eksemplar) 

Polyporus ciliatus (mange) 

Psathyrella disseminata, spadiceogrisea 

Rhodophyllus clypeatus 

Stereum hirsutum, rugosum 

Strobilurus (O ollybia) tenacellus 

(på fyrrekogle) 

Trametes m ollis 

Fu ngi resupinati 

Oorticium ev olvens 

Orisiella confinie, iariauicea 

Hyphoderma tenue 

Hyphodontia alutaria, sambuci 

(Sambucus nigra) 

M erulius corium 

Peniophora incarnata (Quercus, 

Fraxinus), limitata (Fraxinus)) 

lycii (F r ax i nu s) , nuda 

(Fraxinus) quercina (Quercus 

) 

Phlebia hydnoides, pubera 

Radulomyces con fluens 

Steccherinum ochraceum 

Tomentella umbrina 

Xylodon versiporus (Oerasus, Fagus) 

Quercus) 

J. KOCH. 

Lørdag den 17. juli 1971. Ekskursion til R u d e S k o v. Man mødtes 

kl. 13,00, hvor sk ovvej en Landspergsvej støder til Hørsholm 

Kongevej. Der var ca. 30 deltagere, hv oraf 7 kom med offentlige

- 375- 

transportmidler og de øvrige i egen bil. I betragtning af, at vejret 

var koldt og regnfuldt og desuden bød på stiv kuling, må det forbavse 

med et så stort deltagerantal. Vi gik mod nordøst, rundede Løgsø og 

gik tilbage mod udgangspunktet vest for landevejen. Selvom det er 

begrænset, hvad sommeren kan byde på af mykologiske oplevelser, 

blev der dog fundet nogle interessante ting, af hvilke vi kan nævne 

en lille, i begyndelsen gråhvid, senere brunlig bævresvamp, Tremella 

indecorata taget på en bøgestamme med talrige frugtlegemer af Diatrype 

disciiormi« (Kantskive). Det kunne tydelig iagttages, at bævresvampen 

voksede på disse frugtlegemer. Frugtlegemerne af bævresvampen 

var fra 1-4 mm i diameter, uregelmæssigt halvkugleformede 

med buklet overflade og var på grund af det regnfulde vejr ikke vanskelige 

at få øje på (se i øvrigt notitsen side 343). På stød af Lærk, der 

stod på en skrænt ned mod Løgsø, blev fundet nogle smukke bevoksninger 

af Poria xantha. Denne svamp blev sørgeligt kendt gennem 

sine omfattende angreb på tømmeret i Margrethespiret, Roskilde 

Domkirke, med spirets senere nedtagning som følge. På turens sidste 

del, hvor vejret i øvrigt var klaret op, fandtes på stødfladen af en 

Douglasgran et knap 10 cm stort frugtlegeme af brunporesvampen 

(Phaeolus schweinitzii). Normalt vokser denne svamp på nåledækket, 

udspringende fra rødder under dette. Turen sluttede ved knap 17tiden. 

I nedenstående liste er Fungi resupinati fundet og bestemt af 

K. HADERSLEV. 

Fuligo septica 

Myxomycetes 

Ascomycetes 

Diatrype disciformis 

Rhizina inflata (på brandplet) 

Basidiomycetes 

Amanita rubescens J spissa 

Boletus appendiculatus, chrysenteron, 

edulis, eleoans, [elleus 

Oantharellus cibarius 

Oollybia platyphylla J radicata 

Oornea viscosa 



Fomes annosus J fomentarius 

Hypholoma fasciculare 

Lepiota castanea 

Marasmius perforans 

Phaeolus schweinitzii (Pseudotsuga 

menziesii) 

Phallus cominu«, impudicus 

Pholiota mutabilis J praecox v. paludosa 

Polyporus versicolor 

Poria xantha (stød af Larix sp.) 

Russula cyanoxantha 


Stereum hirsutuan, ruaosum, sanguinolentum 

Trametes gibbosa 

Tremella encephala, indecorata 

(på frugtlegemer af Diatrype 

discijormis på Fagus) J mesenterica 

Fungi resupinati 

Athelia epiphylla 

Botryobasidium botryosum (Picea) 

J pruinatum, laeve, subcoronatum 

(Picea)

Ger atobasi di u m cornigerum (Pter 

idium aquilinum) 

GristelZa iarinace a, sulphur ea 

Fibuloporia mollusca, rhodelZa 

376 

P eniophor a cremea (Fagus) ) ue lutina 

(Fagu s) 

Phlebia hsidnouies, p ub er a 

TomentelZa pannosa 

ELISABETH ANDERSEN & J. KOCH. 

Sønda g den 22. august 1971. Ekskursion til J æ g e r s b o r g H e g n 

og B ø Il e m o s e n. Omkring 35 deltagere samledes ved St randmø lle 

Porthus, et busstoppsted nor d for Strandmøllekroen. Herfra vandrede 

man mod nord gennem den østl ig e del af J ægersborg Hegn, indtil man 

nåede Bøllemosen kl. ca. 11.30. Deltagerne, hvis antal nu var vokset 

til ca. 45, lejrede sig her i smågrupper ved vest bredden af mosens 

åbne vand og spiste den medbragte frokost. Efter en svampedemonstration 

rundedes mosen, og turen gik derefter vider e til Skodsborg 

St., hvorfra de fleste tog til København kl. 14,1 5, to timer tidligere 

end planlagt. Enkelte deltagere gik videre til Klampenborg og tog 

med toget herfra. 

I hele den foregående uge havde det været tørt og meget varmt ; 

lørdagen før ekskursionen nåede temperaturen op på 28-30 °. Svampefloret 

var derfor meget sparsomt, især i Jægersborg Hegn, men takket 

været de mange deltagere lykkedes det dog at finde 93 arter, 

hvoraf 68 Agaricaceer. Blandt spisesvampene samledes en del K a r l 

J o h a n - svampe samt enkelte K a n t a r e Iler og P i g s v a m p e. 

Den hyppigste svamp var X ero comus (Boletus) chrusenieron, hvis 

fortørrede, sprukne hatte man mødte næsten overalt. Ogs å Oudeman 

si ella (Collybia) platyphylla var meget almindelig, og Tramet es (Polyporus) 

hirsuta fandtes på alle gamle bøgebrændestabler, som havde 

stået vinteren 1970-71 over. 

Medens foreningen i tyverne, trediverne og fyrrene jævnligt havde 

ekskursion til Jægersborg Hegn og Bøllemosen, er nærværende ekskursion 

den første i de sidste tyve år , idet den sidste afholdtes den 

21. oktober 1951. Ekskursionen havde derfor for de fleste deltagere 

nyhedens interesse. Og i een væsentlig henseende adskilte den sig 

fra alle tidligere, nemlig ved at vær e den f ørste i efterårssæsonen, 

medens Bøllemose-ekskursionen ellers h ørte til sæsonens sidst e, afholdt 

omkring midten af oktober. 

En særlig interesse knytter sig til Bøllemosen, fordi den er den 

ved København nærmeste birkelokalitet, hvor man så at sige i "renkultur" 

har lejlighed til at studere den til birken udelukkende eller

H ebelo rn a crustulinif orme 

Hypholom a jasciculare 

Inocybe fastigiata) [urama, maculat 

a 

L accar i a amethystina 

L act ar i us cam/phoratue, he lvue, piperatue, 

quietus, tabidus 

Leccinum scabrum 

Marasmius alliaceus, peronatus 

M elomoleuca melaleuca 

Mycena galopoda) haematopus 

(Fagus) ) pura 

Ou dem ansi ella platyphylla) radicata 


Paxillus involutus 

Pholiota mutabilis 


P salliot a silvicola 

Psathyrella candolleana 

Russula aiutacea, claroflaoa, cyanoæomtha, 

delica, depollens, 

(exal bicans) emetica, jallax, 

arisea, lieteroph/flla, lepida, 

mairei) nigricans) ochroleu ca, 

velenouslcui, vesca) uioleipes, 

virescens) xerampelina 

Sc h izophyllu m commune (Fagus) 

Strobilom y ces f lo ccop us (strobilaceus) 

Suillu s grevillei (e legans) 

T r i cholom a jlavobrunneum 

Tylopilu s [elleue 

Xe r oc omus btuiiue, chriæenteron, 

su btomentosus 

- 378 - 

Gaste romycetales 

Phallu s irnpudicus 

Scleroderma aurantiurn 

Fungl resupinati 

B otryobasidium pruinatumv .laeve, 

subcoronatum (Larix) 

Botry op hypochnus isabellinus (Larix) 

Ooniophorella olivacea (Lariæ t ) 

Con io p ho r a puteana 

Corticium tuberculaturn (Fagus) 

Cristella candidissima (Fagus) ) 

farinacea (Fagus) ) sulphurea 

H y phoder m a roseocremeum (Fagus) 

Merulius (Serpula) pinastri (Picea) 

P eniop ho r a candida (med Aegerita) 

incarnata (Fagus) ) filamentosa, 

longispora (Fagus) ) 

nuda, ve lutina (Fagus) 

P h lebi a hydnoides) livida (Fagus) ) 

pubera (Fagus) 

Sistotrerna brinkmannii 

Steccherinu m och r aceu m (Fagus) 

St er eu m rugosum (Frangula) 

Tom en t ellina bombycina (Betula) 

X en asma t u lasnelloi deum 

Fungl im perfecti 

Cenococcum g eop hilu rn (grani 

for m e 

N . F ABRITIUS BUCHWALD 

Søndag den 5. september 1971. Ekskursion til U n d l ø s e S k o v. 

Foreningen besøgte for første gang Undløse Skov mellem Ugerl øse 

og Mørkøv. Når dette nye ekskursionsmål toges op, skyldtes det, at 

nogle af fo re ningens medlemmer i april 1970 her havde fundet et st ort 

antal meget smukke eksemplarer af Kæmpestenmorklen (Neogyromitra 

gigas) . Denne sjældne art, der kun er fundet enkelte gange herhjemme, 

voksede i en ca. 15 år gammel egeplantning efter afdrevet 

gran. Artens foretrukne voksested er grans kov, og det er muligt, den 

har holdt sig på stedet , siden graner ne fa ldt for femten år siden. I 

øvrigt er skoven meget smuk og afvekslende med sit kuperede t er ræ n 

og sin va ri er ende træbestand. 

Ca. 40 deltagere samledes ved st artst edet i skoven, heraf kun otte 

i for eningens bu s. Da også den anden af årets busture gav et føleligt

- 379- 

underskud, er det tvivlsomt, om foreningen i fremtiden kan påtage 

sig at arrangere bustransport til de mere afsides liggende ekskursionsmål. 

Man må nok overveje at henvise ikke bilende medlemmer 

til at søge kontakt med ekskursionsdeltagere i egen bil eller slå sig 

sammen om transport fra nærmeste station. Det er en beklagelig 

konsekvens af bilismens eksplosive vækst. Værre er det dog, at det 

er slut med det gamle sammenhold på ekskursionerne. Den fyldte bus 

med diskuterende smågrupper, hvor særligt spændende fund passerede 

rundt til beskuelse, dannede en hyggelig ramme om ekskursionen 

og var det naturlige samlingspunkt ved frokost og hjemfartstid. I 

dag er det langt vanskeligere at holde sammen på deltagerne, og en 

stor del af de bilende medlemmer drager hjem straks efter frokost, 

enten det nu skyldes bilisternes dårligere fysiske form eller frygten 

for bilkøer ad indfaldsvejene til København. I Undløse var der således 

kun 12 deltagere på eftermiddagsturen, hvoraf som ovenfor anført 

de 8 i bus. Det er en udvikling, man må beklage, men næppe standse, 

og det må være bestyrelsens opgave at søge at løse de problemer, der 

opstår i forbindelse hermed. 

Desværre var skovbunden stærkt tørkepræget efter en tør august, 

og høsten af svampe var ikke stor hverken med hensyn til individer 

eller artsantal. Enkelte R ø r h a t t e og S k ø r h a t t e og en håndfuld 

B lod c h a ro p i g n o n e r var alt, hvad skoven kunne præstere 

af spisesvampe, mens den farligste af giftsvampene, L ø gk 

n o l d e t F l u e s va m p, forekom i et par flotte bevoksninger. 

Den meget sjældne S k æ r m - P o r e s v a m p (Grifola umbellata) 

fandtes i et smukt eksemplar, og det samme gælder den lille, taglagt 

voksende Tramet es hoehnelii. C h a m p i g n o n - slægten var repræsenteret 

ved to af sine yderpunkter, idet den lille, tyndkødede, med 

gråviolette trådskæl forsynede Agaricus dulcidulus) der vejede nogle 

få gram, ved demonstrationen kunne fremlægges side om side med 

20-25 cm brede, pragteksemplarer af Agaricus macrosporus, hvoraf 

et eksemplar vejede op mod 600 gram. Også en anden af svamperigets 

giganter, K æ m p e - T r a g t h a t t e n (Clitocyb e gigantea)) fandtes 

i flotte eksemplarer på over 30 em's bredde i en halv heksering, og 

for at blive ved kæmperne fandtes et par usædvanligt kraftige og veludviklede 

eksemplarer af V olvaria speciosa (H ø j Po s e s v a m p), 

de voksede i en halvrådden høstak. 

De eneste steder, hvor svampefloret var nogenlunde veludviklet, 

var i fugtige strøg under Nælder og Hindbær. Her fandtes de sædvanlige 

små Mycena-) Neuccria- og Tubaria-arter. Blandt disse må

- 380- 

særlig nævnes Mycena pearsoniana (DENNIS ex SINGER) (= pseudopura 

ss. KUHNER, non COOKE). Arten er påvist af DøSSING på et lignende 

voksested på Samsø; men ellers er den sikkert blevet overset 

herhjemme, fordi den ved en flygtig betragtning kan minde en hel 

del om Mycena pura. De bredt tilvoksede til svagt nedløbende lameller 

skiller den dog tydeligt fra denne art, og desuden er den oftest 

mindre, mere brunlig og vokser selskabeligt i smågrupper. Af sjældne 

resupinate arter må nævnes Kavinia bourdotii og Merulius pinastri. 

Den fuldstændige artsliste omfatter 187 arter, der bringes nedenfor, 

men det skal tilføjes, at mange af arterne kun fandtes i enkelteksemplarer, 

og heraf var endda en del udtørrede og næsten ukendelige. 

Fungi resupinati er samlet og bestemt af K. HADERSLEV og J. E. 

BREGNHØJ LARSEN. 

Ascomycetes 

Hypoxylon fragiforme 

Xylaria hypoxylon) polymorpha 


Calocera viseosa 


Tremella mesenterica 


Fomes annosus) fomentarius 


Gloeophyllum saepiarium 


Grifola gigantea) umbellata 

Hirschioporus abietinus 

Hydnum rufescens 

Lepioporus caesius, stipticus 

Polyporus brumalis) varius 

Ramaria stricta 

Stereum hireutum; ruqoswm, sanguinolentum 

Thelephora terrestris 

Trametes hirsuta, hoehmelii, versicolor 

Agaricales 

Agaricus dulcidulue, haemorrhoidarius, 

macrosporus 

Amanita citrina, excelsa., juiva, 

phallouies, rubescens) vaginata 

Boletus edulis, eruihropu«, pulverulentus 

Clitocybe claoiceps, gigantea) infundibuliformis) 

odora 

Collybia conjluens, dryophila) m aculata, 

peronata 

Conocybe tenera 

Coprinus comatus, plicatilis 

Cortinarius anomalus, delibutus 

Cystoderma amianthinusn, carcharias 

Galerina hypno1'um 

Gymnopilus spectabilis 

Hebeloma sacchariolens 

Hypholoma diepersurn, jasciculare 

Inocybe cincinnata, cookei, eutheles) 

lu cif u ga) napipes 

Leecaria amethsjstima, laccata 

Lactarius blenmius, canvphoratue, 

delioiosus, fuliginosus) quietus, 

subdulcis, »ellereus 

Lepiota aoutesquarnosa, castanea 

sensu L ANGE, rhacodes, ventriosospora 

Lyophyllum connatum 

M arasmius alliaceus, amdrosaceus, 

epiphyllus) luqruletorwm, oreades) 

ramealis, rotula 

Mycena alcalina, crocatti, [ilopes, 

galericulata) galopoda) inelinata, 

pearsoniana, peliasithina, 

pura, roruia, sanguinolenta 

Naucoria carphophila 

Omphalia fibula) swartzii 

Oudemansiella platyphylla) radicata 

Panellus mitis, stipticus 

Pholiota [lamanams, mutabilis 

Pluteus cervinu,s 

Psatyrella casui olleana, cotonea, 

hydrophila

Rhodophyllus speculum 

R uss ula c lutacea, cuamoæantha, delica, 

[ellea, joetene. grisea) lepida, 

luiea, mairei, nigricans) 

ochroleuca, queletii, ve ternosa, 

violeipe s 

Stropharia aerugi nosa 

Tricoloma lasci ourn, saponacewni 

Tubaria crobu la 

V olotiria sp ecio sa 

Xerocomus btuiiu.s, ohrusenieron, 

su bt oment osus 

Gasleromycetales 

Cr ucibu lu m l aev e 

Lycop erdon echinatum, pyrifor m e 

M utinu s ca n inus 


Scleroderma auran tium, verr uc osum 

Sphaerobol'us stellatus 


Platygloea peniophorae (på Hyphodontia 

sambuci ) 

Gloeotulasnella calospora 

Tulasnella rutilans 

Botryobasidium boiruosum, botryosum 

var. laeoe, casuiicans, 

subcoronatum (Picea) 

- 381 

B yssocorti ci um atrooi r ens (Picea) 

Chr i stiansenia p allida (på P eni 

ophora cremea p å Fagus) 

Coniophora arida 

Cristella can di dissima (P icea ) 

confinis (Picea ) jar i n ac ea 

(grankogle) sphaerospora 

Fibuloporia reti cu lat a 

Gloeocystidi ellum lur idu m (Fraxinus)) 

po rosu ra 

Grandini a h elv eti ca (Picea) 

Kav inia bourdotii (nåletræ) 

M eru liu s pi nastr i 

Mycoacia u da (Fagus) 

H yphoder m a t enu e 

Hyphodontia alutar ia (P icea) ) crustosa, 

papillosa ( Picea) pallidula 

(Picea) sambuci (Rubu s 

i daeus) 

Pe niophora abietis (Picea) ci ner ea 

(Fagus) ) cremea (Fagus) ) filamen 

to sa, i n car n at a (Fagus) ) 

lycii (F r axinus) qu ercina, velutina 

(Fagus) 

Phlebia hydnoides) pubera (Picea ) 

Podoporia sanguinolenta 

Sistotrema brinkmannii (Fraxinus) 

Steooherinum. fimbriatum 

Tomentella microsporti, rubiginosa 

Tubulicrinis subulatus (P i cea ) 

X enasma prui n a, tulasnelloideu m 

Xylodon versiporus 

POUL PRINTZ. 

Lørdag den 25. og søndag den 26. september 1971. Week-end tur til 

R o l d S k o v. Ikke så få deltagere ankom allerede fredag aften til 

Hotel Rebild Park, Skørping, der skulle være ekskursionens hovedkvarter. 

Da den officielle tur var berammet til start lørdag kl. 14, og 

programmet for denne var forud bekendtgjort, var det derfor muligt 

at benytte lørdag formiddag til at opsøge lokaliteter, der var af særlig 

interesse. Nogle kørte til Madum Sø og Blåkilde, andre gik til 

Stendalen. - KI. 14 kørte vi (41 deltagere) i private biler til "Den 

jyske Skovhave", der ligger ca. 2 km syd for Skørping, øst for jernbanen. 

Skovhaven er et ca. 26 tdr. land hegnet område, en slags 

forstbotanisk have, der er inddelt i 113 parceller med hver sin træart, 

hovedsageligt plantet eller sået efter 1953. Jorden var i de unge kulturer 

stærkt græsbunden, og svampemæssigt gav Skovhaven os således 

ikke, hvad vi havde ventet, hvilket måske også hang sammen 

med, at vejret var barskt med stærk blæst og byger. Nogle enkelte

- 382- 

gode fund skal dog nævnes herfra, således den knap 5 cm høje Cudonia 

circinans (H e k s e r i n g - H j e l m m o r k e l) og Stropharia 

hornemannii (H o r n e m a n n s B r e d b l a d), begge fra nåleskov, 

samt en poresvamp, der er sendt til kontrol af bestemmelse hos dr. 

F. KOTLABA, Czechoslovakiet. Om aftenen blev dagens fund lagt frem 

på borde, og i den udstrækning det var muligt, forsynet med navne. 

Den efterfølgende dag, søndag, oprandt med drivende skyer og 

dejligt solskin, og kl. 9 kørte vi fra hotellet til parkeringspladsen ved 

Rebildhus, hvor en bus med yderligere 25 deltagere fra Randers 

naturhistoriske Forening stødte til ekskursionen, der nu talte lige 

ved 70 deltagere. Vi fulgte den gult afmærkede rute ned gennem 

bakkerne, og mange gode fund blev gjort her, således på Populus 

tremula (Asp) Pleuroius corticatus (K o r k a g t i g ø s t e r s h a t) 

og Inonotus vulpinus) og på nogle gamle træer nede ved Stendalen 

smukke bevoksninger af Eom es jomentarius (T ø n d e r s v a m p). 

Og voksende næsten gemt i lyngen 7-8 eksemplarer af den i alle dele 

dybt violette Cortinarius violaceus (V i o l b l å S l ø r h a t), en prægtig 

svamp, der på grund af sin sjældenhed desværre hverken er afbildet 

hos FERDINANDSEN & WINGE eller i F.A.D. (se III, p. 27). Et 

fortrinligt farvebillede kan ses hos N. SUBER: "I svampskogen" 

(1968). Svampen fandtes på flere udviklingstrin, og det kunne iagttages, 

at ældre eksemplarer havde et brunligt skær. Fra Stendalen 

gik turen gennem de gamle graner ad Lynggyden til Urskoven, en 

ca. 260 år gammel bevoksning af dårligt formet Bøg. Her fandtes på 

nedfalden gren Ascotremella jaginea og smukke bevoksninger af den 

gode spisesvamp Craterellus cornucopioides (S t o r T r o m p e ts 

v a m p). Videre herfra ad Pumpevejen til en lysning ved Troldeskoven, 

hvor den medbragte frokost blev indtaget, og hvor formiddagens 

fund blev lagt frem på en gammel bøgetrunte og forevist af 

P. PRINTZ. 

Eftermiddagsturen startede med vandring gennem den totalfredede 

Troldeskov, hvor der ikke skoves, og hvor væltede træer og 

nedfaldne grene ikke fjernes. Det var her interessant, men foruroligende 

at se, i hvor høj grad T ø n d e r s v a m p e n svampemæssigt 

prægede skoven. Næsten overalt på liggende og stående træer kunne 

man finde dens hovformede frugtlegemer. Denne farlige parasit på 

Bøg var i øvrigt også den dominerende træboende svamp i Urskoven. 

Et godt fund må nævnes fra Troldeskoven, nemlig 6-7 eksemplarer af 

en grå form af den normalt hvide Pleurotus lignatilis. Voksestedet 

var, som det skulle være - en hulhed i stammen af en stående bøg. Fra

- 383 - 

Troldeskovens grønlige tusmørke gik vi nu tilbage over Høje Odde, 

fra hvis gy ng ende skovtårn det var muligt at se langt ud over de lyngog 

skovklædte bakker, et syn, tror jeg, der gjorde stærkt indtryk på 

ekskursionsdeltagerne. Herfra op gennem bakkerne, ad samme rute vi 

var kommet om formiddagen, til Rebildhus, hvor vi var ca. 15,30. Så 

til Hotel Rebild Park og hjem - en god tur rigere. 

Til nedenstående svampeliste er modtaget oplysninger fra KARIN 

TOFT og P. PRINTZ. K. HADERSLEV har samlet og bestemt de resupinate 

svampe. 

1 = Den jyske Skovhave ; 2 = Rebild bakker og Troldeskoven ; 

3 = Madum Sø og Blåkilde. 

Ascomycetes 

A scotr em ella taginea 2 

Cudonia circinans 1, 2 

Elaphomyces variegatus 2 

H elvella crispa 2 

Leotia lubrica 2 

Rhytisma ac er'inum 1 

Uredinales 

Gymnosporangium cornutum (Borbus 

aucuparia) 2 

M elampsorella caryophyllacearum 

(Stellaria ho lostea) 1 

Puccinia lu zulae 1, punctata 1 

Trernellales 

Ceratobasidi u m p earsonii 1 

Sebaci n a caesi o-cine r ea (Junip 

er us ) 3, gris ea 3, tubaejerm 

is 1, 2 

Trem ella en cephala 1 

Aphyllophor-a les 

Bjerkander a adusta 1, 2 

Canthar ellus cib ar ius 2 

Coltr i ch i a perennis 1, 2 

Or aterellus cor nucopiodes 2 

Fom es tom entarius (Ftuiu», Populus 

t r emula ) 2 

Ganoderma app lanatum 2 

H ydnum repandum:l 

I non ot u s v u lpi nu s (Populus trem 

ula) 2 

M er u li u s tremellosus 1 

Polyporus brumalis 1 

Stereu m rugosum 2 

Thelephor a terrestris 2 

'I'r ametes gibbosa 1, hirsu ta 1, 2, 

hoehneli i 2, versicolor 1 

Tyromyces ca estue 2, ptychogaster 

(Ptychogaster albus ) 1, 2 

Agaricales 

A manit a citrina 1, tulva 2, muscaria 

1, porphyria 1, 2, rutescens 

1, 2, virosa 2 

Bo letus auramtiacue 2, badius 1, 2, 

ch rysenteron 1, 2, edu li s 2, 

elegans 1, piperatus 2 

Cantharellula umbonata 2 

Clitocybe clavipes 2, n ebularis 2, 

radicata 2 

Collybia asema 1, dryophila 2 

Coprinus micaceus 1, pi cao eus 2 

Cortinarius anomalus 2, cinnamomeus 

1, 2, collini t u s 2, decipiens 

2, delibutus 2, m alicorius 

2, sanguineus 2, semisanguineus 

1, torvus 2, trivialis 

2, violaceus 2 (7-8 eksemplarer) 

Cystoderma amianthinum 2, cinnebarinum 

2 

Flammula pen etr ans 1, 2 

Galer ina m y cen op si s 2 

H ebeloma mesop haeum 2, radicosum 

1 

Hygrophorus canthar ellus 1, chlorophanus 

2, leetus 2, m ini atu s 

2, pratensis 2, psittacinus 1 

Hypholoma capnoides 1, dispersum 

1, [asciculare 1, hydrophilum 

1, 2, sublateritium 1 


Laccaria laccata 1, 2

Lactar ius aur an tiacus 2, blenniu« 

1, 2, deliciosus 1, 2, flavidus 2, 

h elvus 2, pallidus 2, tabidus 2, 

v eller eus 1, 2 

L epiota rhacodes 2 

Limacium agathosmum 2, oliv ac eoalbum 

2 

M ar as rni us alliaceics 1, 2, oretuies 

2, ramealis 2, scorodonius 2 

Mycena epipterygia 2, aetite s 2, 

galop oda 2, galericulata 2, lact 

ea 2, poZygr am ma 2, pur a 2, 

sanguinolenta 2 

Omphalia f i bula 1, 2, swartzii 2 

Paæillue at r ot oment osus 1, 2, involutus 

1, 2 

Pholiota lenta 2, marginata 2, mut 

a bilis 2, scamba 2 

Pleurotus cortteatus 2 (P opu lu s 

tremulo.) , lignatilis 2 (Fagus) 

Pluteus cervinus 1, depawperatus 

2, griseopus 2, sem ib ulbosus 2 

Psalliota haemorrhoidaria 2 

Rhodophyllus cetratus 1, sericellus 

2 

Rozites caperata 2 

Russula adusta 1, cyanox antha 2, 

densifolia 1, f ellea 1, lepida 2, 

mai1"ei 1, nigr icans 2, ochroleuca 

1, 2, puellaris 2, quel etii 

2, versicolor 2, v esca 1, xe 

rampelina 2 

Stropharia aerugi nosa 2, 1, horn emannii 

1 

Tricholoma eque st r e 2, flavo-brunn 

eum 1, lascivum 2, nudu m 1, 

rutilans 1, sordidum 1, sulphureum 

2, virgatum 2 


Cyathus striatus 2 

Lycoperdon echinat u m 2, m ol le 2, 

saccatum 1 

Mutinus ca.ninus 1 

Phallus impudicus 1, 2 

Scleroder ma aurantium 2 

Fungl resupinati 

Amphinema byssoides 3 (J u ni 

perus) 1, 2 (brændt træ) 

384 

Botruobaeidiun» botryosum 1, obtusisporum 

2, subcoronatum 

3,1 

Byssocorticium atrovirens 1 

Coniophora puteana 1 

Corticiuan. byssinum 3, bicolor 3, 

eublaeoe 3 

Cristella candidissima 2, confinis 

1 (Picea), farinac ea 3 (Juniper 

us ) , sphaerospora 3, 1 (Picea.) 

, 2 (Juniperus), sulphur ea 

3 (J uniperus) 2 

Tylospor a asterophora 1, 2, f ibrillosu 

rn. 3, 2 (Ualluau» v ulgaris) 

Gloeocystidi ellum citrinum 3 (Juniperus), 

1, 2, porosum 3 (Aln 

us) 

Hyphoderma definitum 2, radula 3 

( Alnus), setiqerwm. 3 (Alnus) , 

t enue 3 (Alnus) 

Hyphodontia alutaria 2 (Juni 

p erus) , hastata 2 (Juniperus) , 

p allidula 1 (Picea) , subaiutacea 

3 (Juniperus), 2 (Juniperus 

) 

Odo ntia bicolor 3 (Picea) , 2 

P eniophora cremea 3, er i k ssoni i 3 

( A l nC(,s), ·in car n at a 1, (Barothamnus 

scoparius) 2, laevigata 

3 (Juniperus), 2 (Juniperus), 

longispora 1, polygonia 

2 (Populus tremula), velutina 

3 

Phlebia livida 2 (Fagus) 

Sistotrema commune 2 (Picea.) , 

commune f . efibulatum 2 (Picea) 

Sistotremastrum niveocremeum 3, 

2 

Tomentella albomarginata 1 (Lariæ.), 

atroviolacea 3, cinerascens 

2 (Bøgeblade), echinospo 

ra 2 (Fagus) , microspora 

1, subtesiacea 2, sp inifera 2, 

subferruginea 1 (Picea) , umbrina 

3 (Juniperus) 

Tubulicrinis subulatus 3 (Juniperus) 

Vuilleminia comedens 3 (Alnus) 

X enasma tulasnelloideum 1 

Xylodon v er si p er u s 1 

J. KOCH. 

Søndag den 3. oktober 1971. Ekskursion til V e m m e t o f t e 

S k o v d i s t r i k t, Vemmetoftestrand. Med bus fra Københavns 

Hovedbanegård kl. 8 til parkeringspladsen ved campingpladsen, Vem-

- 385 - 

metoftestrand, hvor vi mødtes med bilisterne 9,15. Selvom himlen 

truede med regn, var der mødt godt 50 deltagere (heraf 14 med bussen). 

Vi gik mod syd ad strandstien og fik straks lejlighed til at 

beundre en af de mange gamle ege, som skovdistriktet er kendt for. 

Ved dens fod voksede et ca. 35 cm bredt, ret fladt frugtlegeme af 

lnonotus dryadeus (E g e n s P o r e s v a m p), og senere på dagen 

dukkede to andre for gamle ege typiske poresvampe op, nemlig Grijola 

jrondosa (T u e - K n i p p e p o r e s v a m p) og højt til vejrs Fistulina 

hepatica (O k s e t u n g e s v a m p). De to første ødelægger egens 

kerneved i stammernes nedre del under dannelse af en kraftig hvidmuld, 

og destruktionsbilledet er således nemt at skelne fra den rødmuld, 

der dannes af de gamle eges værste fjende, Grijola sulphurea 

(S vov l g u l P o r e s va m p). Frugtlegemerne af denne svamp så 

vi ikke, idet de har deres tid i forsommeren og ikke er meget holdbare. 

Af andre svampe, der blev fundet og helt overvejende er knyttet til 

egeved, men som ikke er parasitter, kan nævnes Stereum rubiginosum 

(S t i v R u s l æ d e r s va m p) og Collybia jusipes (T e n s t o k k e t 

F l a d h a t). Og når vi er ved egene må nævnes fund af 6-7 eksemplarer 

af Rhodophyllus lividus (G i f t i g R ø d b l a d), der voksede 

under en 70-årig eg. Det er en stor og prægtig svamp, som er overordentlig 

giftig, men når dette er sagt, må tilføjes, at den også er 

overordentlig sjælden. Der er gode farveafbildninger af den i N. 

SUBER: I Svampskogen og i J. & M. LANGE: 111. Svampeflora. Her skal 

blot gøres opmærksom på, at den blandt spiselige svampe nærmest kan 

forveksles med Clitocybe nebularis (T å g e - T r a g t h a t). Denne 

har dog altid hvide lameller og hvidt sporestøv, medens lamellerne 

hos G i f t i g R ø d b l a d først er grågule, siden rødligt farvede af 

sporerne. - Ca. 12,00 var vi tilbage ved bilerne og spiste den medbragte 

mad i græsset ved stranden i det nu dejlige solskinsvejr. 

Efter demonstration af svampene gik vi langs stranden mod nord, 

hvor vi på væltede træer i værnbæltet af poppel fandt Pholiota destruens 

(P o p p e 1- S k æ l h a t) og på jorden under poplerne en 

hvid, men ved berøring øjeblikkelig rødmende parasolhat, som utvivlsomt 

var Lepiota badhamii (det. P. PRINTZ.). - KI. 16 med bus tilbage 

til København. 

Til omstående svampeliste er modtaget oplysninger af P. PRINTZ. 

K. HAUERSLEV og J. E. BREGNH0J LARSEN har samlet og bestemt de 

resupinate svampe. 

FRIESIA X 2S

Myxomycetes 

Brejeldia maxima 

Ascomycetes 

Ohloroepleniurn. aeruginosum 

Daldinia concentrica 

H elvella lubrica 

Pe zi za aurantia 

Xylaria polymorpha 



Cantharellus cibari us 

Clavaria pistillaris 

Datronia mollis 

Fistulina h epatica (højt på gammel 

eg) 

Eomes annosus (Pinus nigra), 10mentarius, 

marginatus 

Ganoderma applanatum (Populus) 

Grijota [ rondosa 

Hapalopilus nidulans (Polyporus 

rutilans) 

Hydnum repandum 

Inonotus dryadeus (frugtlegeme 

ca. 35 cm bredt), radiatus 

M eripilus giganteus 

M erulius tremellosus 

Polyporus varius 

Stereum hirsutum, purpureum, rubiginosum, 

sanguinolentum 

Thelephora palmata 

Trametes hirsuta, versicolor 

Tyromyces albidus, caesius 

Agaricalcs 

Agaricus haemorrhoidarius, sanguinarius 

(meget alm. i nåleskoven, 

stærkt larveædt) 

Amanita ex celsa, mappa ( ci trino.), 

muscaria, vaginata 

Bolbitius vitellinus 

Boletus appendiculatus, chrysenteron) 

edu li s 

Clitocybe geotropa, inlundibulilormis, 

nebularis, odora 

Clitopilus prunulus 

Collybia asema, dryophila, jueipes 

Coprinus comatus, dissemuuitus, 

picaceus 

Cortinarius aurantioturbinatus, 

balteatus ss. LANGE, easiostromineus, 

decoloratus, glandicolor, 

hinnuleus, multijor-mis, 

nemorens'is, saturatus, torvue 

- 386 

Crepidotus mollis 

Crinipellis stipitari us 

Flammula gummosa, penetrams 

Gomphidius rutilus 

Hygrophorus olivaceoalbus, psittacinus 

Hypholoma candolleanum, capnoides, 

[asciculare, hydrophilum, 

sublateritium 

Inocybe bongardi i, geophylla, m aculata 

Lactarius aurantiacus, blennius, 

camphoratus, fuliginosus, quietus, 

subdulcis, uvidus, v ellereus 

L epiota alba, badhamii ( ?) (under 

Populus), carchari as, clypeolar 

i a, cristata, ex coriat a, procera, 

r hacodes 

L epista nuda 

Limacella guttata 

Marasmius altiaceus, oreades, 

urens 

Melanoleuca m elaleuca. 

Mycena crocata, aeti te s, galericulata, 

haematopoda, p ura, vitilis, 

zep hi r u s 

Oudemansiella mucida, radicata 

Panaeolina foenisecii 

Panus stipticus 

Paxillus i nv olu t u s 

Pholiota aurivella, destruene. m ut 

abilis, spectabilis 

Rhodophyllus lividus (Entoloma 

lividum, Rh. sinuatus), nidorosus, 

undatus 

Russula cyanox antha, delica, [ ellea, 

joetens, maieri, nigricans, 

ochroleuca, sotaris, oeternosa, 

x erampelina 


Tricholoma album, flavobrunneum, 

lascivum, orirubens, panaeolus, 

saponaceum, scalpturatum, 

sulphureum, t erreum, v irgatum 

Tubaria furfuracea 


Lycoperdon perlatum, pyrilorme 

Mutinus caninus 


Scl eroderma aurantiacum 

Fungt resupinati 

A mphinema byssoides 

Ascocorticium albidum (Picea)

- 388 - 

I nedenstående liste er de resupinate svampe samlet og bestemt af 

K. H AUERSLE V. 

Peziza aurantia 

Asco mycetes 

Ustilaginales 

Puccinia circaeae (Circaea lutetiana) 

Pucciniastrum circaeae) II (O i r 

caea lutetiana) 

Tremellales 


Aphy Uophorales 


D at roni a m ollis 

Fom es annosu s) f omentarius 

H y dnum saepiarium 

Poly po r u s br u m ali s 

Stereum hirsutum, purpurewm, 

sanguinolentum 

T r am et es g 'ibb osa) hirsuta, versicolor 

Tyromyces caesius, lacteus (på 

Fagus silvatica; frugtlegemets 

overside tæt besat med 

mælkeagtige dråber) 

Agaricales 

Amanita citr ina) muscaria 

A r millar i a mellea 

Bolet u s edulis, badiue, chrysenteron 

Clitocybe ge otropa) inversa) nebul 

ar i s 

Oollybia confiuens, maculata 

Copr inus comatus, pi caceu s 

Oystoder m a amianthinum) carcharias 

H y grop ho r us eburneus, chrysodon 

H y p ho lo m a capnoidee, hyd1'Ophilum) 

sublateritium 

Lact ar iu s deliciosue 

L epiota rhacodes 

Lyophyllu m connatum 

M arasmius alliaceus 

M elanoleuca melaleuca 

Mycena crocata 

Ou dem an si ella mucida, platyphylla) 

radicata 

Paxillus i nv ol ut u s 

Pholiota aurivella (alm.), squarrosa 

Pleurotus corticatus, ostreatus 

Ptuteus cervinus 

Russula maieri , ochroleuca 

Schi zophyllum commune 

Stropharia aeruqinosa, caput-medusae 

'I'richoloma lascivwm, ustale 

Gasteromycetale s 


Scleroderma aurantium 


Botryobasidium subcoronatum 

A t h elia n euhoffii var. ( M. P . CHRI 

STIANSEN) 

Corticium ev ol/oens 

Cr istella candidissima, con jinis, 

[ ar imacea, su lp hurea 


H y p h odo n ti a barba-jovis (Betula) 

M ycoacia uda 

P enio pho r a candida (med Aeqerito.) 

, cremea) imcarnata, limitata 

(Fraxinus)) velutina 

P hlebi a hy dn oi des) och raceojulo a 

(sjælden), radiata 

Radulomyces confluens (Sambucus 

nigra) 

Sistotrema b'rinkmannii (Fraxinus) 


Tom en t ella subjerruginea 

Xenasma tulasnelloideum 

Xylod on versiporus 

Fu ngi imperfecti 

Aegerita candida 

Costantinella tillettii (syn. C . terrestis 

(LINK) H UGHES ) 

J.KOCH.

- 389 - 

SVAMPEUDSTILLING DEN 18.-19. SEPTEMBER 1971. 

Foreningen har gennem mange år - som regel hvert andet år 

afholdt en svampeudstilling. I årene 1935-65 fandt udstillingen sted 

i den smukke pavillon i Haveselskabets Have, men i 1967. henlagdes 

den på forslag af redaktør B. RØNNE for første gang til pejsestuen i 

Peter Lieps Hus, Jægersborg Dyrehave. Også i 1969 var der planlagt 

en udstilling i Peter Lieps Hus, men den måtte aflyses på grund af 

et yderst fattigt svampeflor i Nordsjælland.*) Og 1970 blev sprunget 

over, da der i september skulle afholdes mykologisk kongres i Københa 

vn, men i stedet skulle udstillingen afholdes i 1971. Floret tegnede 

midt i september til at blive godt, men et regnvejr, der brød løs natten 

til lørdag den 18. september og fortsatte lørdag formiddag havde 

nær kuldkastet udstillingsplanerne. Hertil kom, at pejsestuen først 

kunne tages i brug lørdag morgen, så hele arrangementet måtte stables 

på benene inden kl. 13, når udstillingen skulle åbnes. Men udstillingen 

blev lykkeligvis reddet, takket være mange dejlige og .store 

svampekollektioner, der bragtes allerede lørdag morgen kl. 7. De 

var blevet samlet i løbet af fredagen ved et energisk arbejde af 

mange af foreningens medlemmer. 

Foruden den sædvanlige fremlægning af svampene på tallerkner, 

forsynet med navn, ønskede bestyrelsen denne gang også at vise 

forskellige panoramaer, der skulle illustrere, hvorledes mange svampe 

er særlig knyttet til bestemte skovtyper. Således var der ved indgangen 

arrangeret et panorama, hvor svampe, der er karakteristiske for 

granskoven, var sat op i nålelaget. Her så man de for granen typiske 

mykorrhizadannere som Lactarius ruju», Russula ochroleuca og R. 

quelleiii, samt svampe, der er knyttet til ved af gran, f. eks. Hypholoma 

cæpnouies, Phaeolus schweinitzii) Tyromyces albidus m. fl. Et 

tilsvarende bøgepanorama viste svampe, som hører hjemme i bøgeskoven: 

Laccaria laccata, Russule cuanoxantha, Boletus chrysenteron 

og Lactarius blenniu«, alle jordboende og mykorrhizadannere, samt 

Grijola gigantea) Trametes gibbosa og Oudemansiella mucida, der 

alle vokser på bøgeved. Blandt mindre opstillinger kan nævnes en 

brandplet med kollektioner af Peziza carbonarui, Lyophyllum carbonarium, 

Cantharellus carbonarius og Pholiota carbonaria. 

Stor interesse var der også for en opstilling med birkeskovens 

svampe, bl. a. en fin samling af Amanita muscaria, endvidere for 

*) Sml. s. 353.

- 390- 

Fig. 1. Svampeudstillingen i Peter Lieps Hus 1971. 

Den svenske mykolog, agronom NILS SUBER, Stockholm (til venstre) og den 

danske mykolog, kaptajn M. P. CHRISTIANSEN, København (til højre) er i 

færd med at bestemme svampe inden udstillingens åbning. - 

Fot. MOG. BRANDTOFT. 

Vej c h a m p i g n o n på et fortov og for K æ m p e S t ø v b o l d 

på en fed eng. - Ud over disse arrangementer var der fremlagt store 

kollektioner af almindelige svampe og heraf igen de bedste spisesvampe 

og de farligste giftsvampe. Af de sidste kunne der præsteres 

de vigtigste arter som Amanita phalloides og Amanita virosa samt 

et eksemplar af den meget sjældne Rhodophyllus lividus (G i f t i g 

R ø d b l a d) -X-) , som den kendte svenske mykolog N. SUBER havde 

bragt med fra Sverige. Interessant var det i øvrigt, at mange besøgende 

var optaget af at lære Boletus fellus at kende, fordi det er 

en giftig og almindelig Rørhat. Endelig havde Institut for Sporeplanter, 

Københavns Universitet, lånt os en lang række frysetørrede 

svampe, af hvilke den store forårssvamp Morehella esculenia vel tiltrak 

sig størst opmærksomhed. Instituttet havde også fremstillet en 

* ) Nærmere om Rh. lividus) se dette hefte s. 385.

- 391 - 

Fig. 2. Svampeudstillingen Peter Lieps Hus 1971. 

UdstilJingen er åbnet, og den danske mykolog, professor ANDERS MUNK 

forklarer svampe fo r nog le af de besøgende på udstillingen. - 

Fat. MOG. BRANDTOFT. 

tavle med smukke fotografier af svampesporer, taget med scanning 

elektromikroskopet på Mineralogisk Museum. 

Da udstillingen sluttede søndag kl. 20, havde den været besøgt af 

knap 1000 betalende gæster. 

Nedenfor følger en fuldstændig fortegnelse over de udstillede 

svampe, ialt 219 arter. 

Ascomycetes 

Gyromitr a escu lent a 

H elvella cr ispaj stev ens i i (Kongelunden 

) 

Hypocr ea citrina 

M i cro sp haer a al phit oi des 

Monilinia (Monilia) fructi gena 

Pe zi za au r omtia, carbonaria, onoti 

ca, r epanda 

Sphaerotheca pannosa 

V en tu r ia i naequali s, pyracantha 

Xylar i a polymor pha 

Tremellales 

Calocer a viscosa 

T r em ella mesenterica 


Aniso m yces odo r atus 


Cantharellus oarbonari us , ciboriu«, 

tubaefor m is 

Cr istella su lphurea 

Gr ifola gigantea) su lphu r ea

F i stuli n a hepatica 

Fomes fomentarius, marginatus 

Ganoderma applanatum) lucidum, 

pfeifferi 

Hydnu m cirrha tum, r ep andum 

Lenzites eaepiaria 

L eptopor us lacteus 

Phaeolus schweinitzii 

Phellinus tremula (Leersø) 

P iptoporus betulinu» 

P ol y po r u s squamosue, varius 

Poria sangui nolenta 

R amar i a siriet a 

Sp ar assi s crispa 

Spongipellis bor ealis (Grib Skov, 

nåletræ) 

Stereum hirsutum 

Suillus g r evillei ( elegans) 

Thel ephora t errestris 

T r am etes g i bbosa) hirsuta, versi 

color 

Tyromyces tilbe llu e 

Agaricales 

Aqaric u» au.quetu», bitorquis ( edulis) 

bisporus, h aemorr ho idar 

ius) macrocar-pus, siloicola, 

stramimeus, v aporar ius 

Amanita citrina, Gitrina v, alba) 

eæcelsa, iulo», muscarui, phallo 

ides, porphyria) ru bescens, 

vir osa 

A rmillaria m ellea 

Boletus btuiiue, chrysenteron) edulis} 

eru t hr opu s, jelleus, i m p olitus, 

luieue, parastticus, pip 

eratus, puioerulentus, sc aber, 

variegatu s 

Clitocybe gigan tea} infundibuliform 

is } i n ve r sa 

Clitopilus pru n u lu s 

Collybia aceruti i a, as ema, confluen 

s) dryophila} [usipes, maculata 

Coprinus atr amentari ue , com a t us, 

micaceue, picaceus 

Cort inarius a l boviolaceus, anomalus} 

crmillatus , cominus, cinnamomeus 

} ela t i or, photuieue, 

semisasuruineus, t r iumphans 

Cystoder m a am ianthsnusn , carcharias 

Flamm ula p en etrans 

Gomphidi us g lu tin osu s 

H ebeloma crustuliniforme 

Hygrophoropsis auran tiaca 

Hygrophorus can thar ellue, conicus , 

eburneu.s, penarius 

Hypholoma capnouies, [asciculare, 

- 392 - 

myoso tis} sq uamoeum, sublat 

er itium 

Inocybe geophylla} napipes 

L eecaria amet h.ustivu», lacc ata 

Lactariu s blenmius, oamphoratue, 

glyciosmus} h eloue, pollidu«, 

piperatue, quietus , rufus, tabidus} 

tor minosus , t ur-pis, vel ler 

eus } oietus, volemus 

L en t i n ellus cochieatus 

L epiota acute squarnosa, g r acilenta } 

r haco des 

Lyophyllum agg roegat u m } con nat 

u m , f u mosum 

M arasmi'us alliaceus , p eronatue, 

r otula 

M el anoleu ca melaleuca 

Mycen a, crocata, epip te r y gia} galer 

i culata, inclinata, pelumihsna, 

pura 

Oudemansiella m ucuia, radicata 


P axillus airotomentosus, involutus 

Pholiota adi p osa, astragalina} aur 

ea, carbonarui, awmmosa, hetero 

clita, m u tabilss, spectabilis} 

squarrosa 

Pleurotus lignatilis 

Pluteus cervinus ) lutescens 

Psathyr ella cotonea, hydrophila} 

lacrumabumda , sarcocephala 

Psilocybe semilanceata 

Rhodophyllus liv i dus (Sverige) 

Russula atropurpurea, basijurcata, 

claroflæua, cuomox omtlia, deli 

ca , emeiica, j ellea, [oetens , 

fragilis} qrisea, l epida, nigricans) 

ob scura, ochroleuca, p alu 

dosa, ps eudointeqrti, v ersicolor, 

v esca) xe r am pe li n a 

Schi zophyllum commune 

Strophar i a aeruainosa, coronilla 

Tricholoma album) [taoobrunnewm., 

saponaceum, v irgatum 

T r i cholomopsis rutilans 

Tubaria iurjuraoea 


Calvatia ca el ata 

Crucibulum laev e (vu l g aTe) 

Cyat hu s olla, sir i at ue 

Geastrum r ecolluiens, striatum, 

t r iplex 

Lycoperdon eæci pu lif or me, gigant 

eum., molle, perlatusri, pyriforme 

Phallus impudicu s 

Scleroderina aurantiurn, verruco- 

sum J. KOCH.

- 393 - 

ORDINÆR GE NERALFORSAMLING I 1972 

Tirsdag den 29. feb ruar 1972 , kl. 20,00 afholdtes den ordinære 

generalforsamling i Botanisk Laboratoriums auditorium, Got hersga de 

140. 

Professor DETLEV MULLER, der ble v va lgt til dirigent, erklærede 

generalforsamlingen for lovlig og rettidigt in dva rs let . 

1. Formanden, amanuensis J . KOCH aflagde beretning om virksomheden 

i 1971 og bemærkede, at da de stencilerede "Meddelelser " var 

færdige og klar t il udsendelse, ville han ik ke gå i detailler med ekskursionerne. 

Der havde i 1971 været afholdt 7 eks kursioner, heriblandt 

en week-end tur t il Rold Skov. Delt agerantallet ved foreningens 

ekskursioner var ret stort, sel v til fjernere mål. Således deltog 

40 i turen til Friheden Sko v ved Undl øse , og vi havde 41 overnattende 

deltagere til Rold-turen. Til Vemmetofte Strand kom 50-60 mennesker. 

Hovedparten af ekskursionsdeltagerne kører selv t il mødestedet i 

skoven, og alle ekskursioner tilrettelægges som r undt ur e. Bustransport 

havde vi arrangeret i forbindelse med tre ekskursioner, men kun 

få deltog som passagerer. Til Undløse-turen var der kun 8 med 

bussen. Ved denne udvikling - dens gode sider ufortalt - har vi 

beklageligvis mistet samværet i bussen. hvor diskussionerne om bl. a. 

fund ofte har været fornøjelige og inspirerende. Men også ved selve 

ekskursionernes afvikling har bilismen medført en ulempe. Formiddagstur, 

frokost og demonstration afvikles for det mest med fuld 

deltagelse, men efter demonstrationen t ynder det svært ud . På Vemmetofteturen 

holdt kun 3-4 bilister ud til busafgang, og på ekskursionen 

til Undløse Sko v var der også kun en 3-4 bilister, der havde 

holdt ud; men da var det også faldet i med svær regn. Vi er kede af 

disse negative sider ved bilismen og kunne egentlig godt tænke os at 

dreje uret tilbage en enkelt gang om året og arrangere en bustur "ud 

i det blå" med ubestemt bestemmelsessted - en "tvungen" bustur. 

En svampeudstilling blev afholdt i Peter Lieps Hus, Jægersborg 

Dyrehave. Der var knap 1000 betalende gæster; medlemmer og børn 

havde gratis adgang. Bestyrelsen vil gerne takke medlemmerne for 

den hjælp, de ydede dels ved indsamling af svampe, dels ved andet 

praktisk arbejde. 

Foreningen havde afholdt een mødeaften - en litteraturaften -, 

hvortil også Dansk Botanisk Forening var indbudt. Der var fremlagt 

til gennemsyn ca. 200 bøger og t idsskrifter om mykologi, publiceret 

inden for den sidste halve snes år.

- 394 - 

I beretningsåret var udsendt de stencilerede "Meddelelser" for 

1971 samt "Friesia", bd. 9, 4-5. Hovedafhandlingen i "Friesia"-heftet 

var af professor RONALD PETERSON, Tennessee, USA, der på basis af 

E. FRIES'S herbarium har genbeskrevet 10 arter af Køllesvampe. Til 

trykning af "Friesia" har foreningen fra undervisningsministeriet 

modtaget 7.000 kr. 

Medlemstallet var gået frem med 32 til 503, hvortil dog må bemærkedes, 

at vi i 1971 havde fået 84 nye medlemmer, heraf halvdelen 

indmeldt på udstillingen; differencen på 52 er udmeldte og slettede. 

Det høje tal på 52 skyldes væsentligst, at vi ikke har været så overbærende 

som måske tidligere med restanter. 

Siden sidste beretning var det kommet til bestyrelsens kendskab, 

at følgende medlemmer var afgået ved døden: Fru ASTRID BUCHWALD, 

professor botanices KNUD JESSEN og kontorchef N. JUUL NIELSEN. 

Alle havde været medlemmer i mere end 30 år. Blandt de yngre medlemmer 

var kontorchef JUUL NIELSEN godt kendt for sin interesserede 

deltagelse i ekskursionerne, siden han i 1961 bosatte sig i Gentofte. 

De der holder "Friesia", vil erindre N. JUUL NIELSEN som medforfatter 

til den store afhandling "Oversigt over Vestlollands Stor-, 

svampe", der udkom i 1965.*) 

Deres minde blev æret. 

2. Kassereren, tandlæge K. HAUERSLEV, fremlagde regnskabet, der 

blev godkendt. I forbindelse med regnskabet gav formanden, efter 

forespørgsel fra ingeniør PROBST HANSEN, oplysninger om F.A.D.fondet 

og opfordrede intereserede til at søge midler fra fonden til 

støtte af undersøgelser i forbindelse med foreningens virksomhedsområde. 

Formanden oplyste endvidere, at der ikke var modtaget regning 

for "Friesia"-heftet for 1971, og at det ville koste ca. 20.000 kr. 

3. Bestyrelsens oplæg til generalforsamlingen om bestyrelsens 

sammensætning blev vedtaget uden bemærkninger, således at L. Døs 

SING, K. HAUERSLEV, J. KOCH og P. PRINTZ genvalgtes til bestyrelsen. 

Som suppleant genvalgtes PREBEN GRAAE SØRENSEN. 

4. Revisoren, politiassessor K. HALVOR NIELSEN genvalgtes. 

5. Af forslag til ekskursioner skal nævnes Tisvilde Hegn, og en 

forårs- eller efterårstur til Øland i Sverige. Den sidste tur skulle løbe 

* ) Se i øvrigt nekrolog i "Friesia" 10 : 103-105 (1972).

- 395 - 

F O R E N IN G E N TIL 


Indtægt 1971 

Kontingent .. 

Salg . 

Særlig e indtægter . 

U dstilli ng . 

Renter (bank, g iro) . 

Kassebe h . 1/1-71 .. 

l aIt . 

Aktiv er 

Andelsbanken, g ir o . 

R estancer, indland . 

Restancer, udland . 

laIt '" 

kr. 

16.646,44 

5.462,46 

7.000 ,00 

2.694,00 

743,28 

32.546,18 

11 .994,23 

- - -- 

44 .540,41 

kr. 

14 .669 ,60 

2.190 ,00 

3.9 20,00 

20.779,60 

U dgif t 197 1 

Friesia, Meddelelser . 

T ryksa ger .. 

Por to . 

Kontorudgifter . 

D ive r s e . 

Ekskur sioner . 

Udstilling . 

Kassebeh. 31/12-71 . 

laIt .. 

Passiv er 

Forudbetalt . 

Gæld til bogtryk ker . 

Saldo . 

l aIt . 

FLORA AGARICIN A DANI CA FONDET 

Indtægt 1971 

Kassebeh. 1/1-71 .. 

Rente af bankb . 

Rente af obligationer . 

Kursfremgang . 

K. HALVOR NIELSEN 

Revisor 

kr. 

47.798,04 

496,57 

4.135,00 

1.817,50 

54 .247 ,11 

Udgift 1911 

Depotgebyr .. 

K assebeh. 31/12-71 .. 

K. HADERSLEV 

Kasserer 

kr. 

23.000,00 

1.853,45 

1.688,95 

705 ,93 

346,96 

43,36 

2.232,16 

29.870,81 

14 .669,60 

44.540,41 

kr. 

1.400,00 

3.619,33 

15.760,27 

20.779,60 

kr. 

68,00 

54.179,11 

54.247,11 

af stabelen, inden broen over Kalmar Sund blev åbnet. Endelig blev 

der foreslået en "tur ud i det blå". 

6. Under eventuelt blev det af PER ONSBERG beklaget, at foreningens 

foredragsvirksomhed ikke var større, og han foreslog at få 

undersøgt, hvorvidt det var muligt bl. a. "at hægte" på nogle af 

kollokvierne på Institut for Sporeplanter. Formanden oplyste, at det 

var svært at få foredragsholdere, hvorfor man havde etableret en aftale 

med Danmarks mikrobiologiske Selskab og Dansk Botanisk Forening 

om gensidig indbydelse til foredrag med mykologisk indhold.

- 396 - 

Dirigenten erklærede herefter generalforsamlngen for hæ vet, og 

formanden takkede dirigenten. 

Sign. 

DETLEV MULLER. 

I tilslutning t il mødet fortalte forsøgsleder KAJ BECH, Champignonlaboratoriet, 

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, om: Moderne 

Champignondyrkning. 

Efter mø det var der tvangfrit samvær på De biologiske Inst itut t ers kantine, Øst er F arimagsgade 2 A. 

J. KOCH. 

E KSKURSIONER I 1972. 

Lørdag den 13. maj 1972. Ekskursion t il B o s e r u p S k o v. Selv 

om foreningen havde planlagt den store tur til bland som en forårstur, 

syntes flere medlemmer, at den traditionelle ekskursion til Boserup 

'Skov ikke burde droppes af den grund. Den løb da også af stabelen, 

men som en eftermiddagstur. 

Man sørgede selv for transporten til parkeringspladsen ved restaurant 

"Skovly", hvor ca 40 deltagere mødtes kl. 12,16. Vejret var dis et 

og mildt, men senere på dagen blev det smukt solskin. Morkelfloret 

var sparsomt, selvom enkelte lokaliteter gav kurve fulde af store, 

smukke eksemplarer af Morehella esculent a. I det hele taget var antallet 

af svampe meget beskedent, og listen over fund blev usædvanlig 

tynd, til trods for at også terrænet ved sanatoriet blev afsøgt. 

Undertegnede fik en fornemmelse af, at Boserup Skover blevet alment 

kendt for sine mange morkler. I græs langs et spor fandtes på 

sidstnævnte lokalitet op mod hundrede eksemplarer af Tricholoma 

gambosum (Vårmusseron), hvoraf nogle var op mod 10 cm høje. 

Hjem ved godt 16-tiden. 

I nedenstående liste på ialt 34 arter er de resupinate svampe bestemt 

af K. HAUERSLEV. 

Ascornycetes 

Diseina v enosa (et stort eksemplar) 

Hypoxylon rubiginosum 

Morehella escu len t a, hybrida (2 

eks. knap 5 cm høje), r imosipes 

Basidiornycetes 

Oollybia v 6lu ti pes 

E xidia glandulosa 

Gloeocystidiellum po rosum 

Gloeotulasn ella helicospor a 


Hym enochaete cinnamom ea 

Hyphoderma tenue 

Hyphodontia er auta, sambuci 

(Sambuci ni gra) 

Hypholoma camdolleama, [ascicu 

lare, sublateritium 

P eniophora ore mea, incarnata 

(Quercus) B eiula) , limitata 

(Eraxinus) , lyci i (Fraxinus)

Phlebia ochraoeo-juloa, hydnoides) 

pubera 

Pholiota mutabilie, tuberculata 

Polyporus squamosus 

Rhodophyllus clypeatus 

Sistotrema brinkmannii (Ulmus) 

397 


Btereum. hirsutum, rugosum 

Tricholoma gambosum (i græs 

langs vej, visse steder talrig) 

Xylodon versiporus 

J. KOCH. 

Lørdag den 3. juni til mandag den 5. juni 1972. Ekskursion til 

b l a n d, Sverige. Foreningens ekskursion til bland var noget af et 

eksperiment. Det havde oprindeligt været tanken at gøre øen til mål 

for en efterårsekskursion, men da den nye bro over Kalmarsund 

netop ville stå færdig i begyndelsen af svampesæsonen med en forventet 

storinvasion af turister til følge, besluttedes det at besøge 

øen, mens den endnu var en virkelig ø, der kun kunne nås med skib. 

Dertil kom, at Grundlovsdagen i 1972 faldt på en mandag, så mange 

deltagere ville kunne få tre hele dage på øen. 

Ekskursionen havde station på hotel "Paradiset" i Borgholm, der 

er olands eneste købstad, beliggende omtrent midt på den næsten 

150 km lange, men kun 10-15 km brede ø. De fleste af de 28 deltagere 

ankom i løbet af fredag aften, men formand KOCH nåede først frem 

ved 24-tiden og fandt "Paradisets" porte stængte, og det tog en rum 

tid, inden Sct. Peter i værtens skikkelse nåede frem med nøglerne. 

Lørdag formiddag var til fri disposition, og lørdagen oprandt med 

netop det vejr, der har gjort den (Handske vår kendt og elsket. En 

svagt diset sol klædte landskabet i de skæreste pastelfarver, og en 

grødemættet brise stod ind fra Østersøen. olands overdådige forsommerflor 

var nær sit højdepunkt, og hjejler, spover og snepper 

spankulerede rundt på de stenhegnede græsgange. Det behagelige 

førsteindtryk skuffede ikke; det fine vejr holdt sig under resten af 

ekskursionen. 

bland er en stor kalkstensplade, der hælder svagt mod øst, og 

istidens gletchere har skrabet den næsten ren, så kun tynde morænedannelser 

dækker kalkstenen. På a l var e t - blands mest særprægede 

landskabsform - er jorddækket få centimeter tykt, så kun særligt 

udrustede planter kan klare sig her.") Hvor der er naturlige fordybninger 

i kalkundergrunden eller læ bag opstående klipper, findes 

der et tykkere jordlag, der fremtræder som oaser i de karrige alvarmarker, 

og hvor undergrunden er dækket af et 20-30 centimeter tykt 

jordlag, udvikles en anden af blands særegne landskabsformer - 

* ) En karakteristisk lavart på alvaret er den "kalkelskende" Fulgenia 

bracteata.

- 398 - 

Fig. l. Stenfrugttræernes Ildporesvamp (Phellinus (Fomes) pomaceus) 

på gammelt æbletræ (Malus pumila) i have i udkanten af Borgholm. 

Denne poresvamp angriber ganske overvejende ældre stenfrugttræer, f . eks. 

blomme og kirsebær, men er yderst sjælden på æble. - 

Fot. SUSANNE THORBECK. 

l ø ven g e n. Den er et kulturlandskab, der er betinget af græsning 

eller høslet - ellers springer det i skov -, og med kvægbrugets tilbagegang 

på øen er løvengene stærkt på retur. Endnu kan de dog 

findes enkelte steder i deres gamle skønhed. I tidligere tid har løvengen 

været et dominerende landskab på Oland. I sin "Olandska resa" 

(1741) skriver LINNE: "Vagen låg genom de skorraste lundar man 

någonsin ser, som vida uti skonhet overgingo alla orter i Sverige 

och tavlade med alla i Europa; de bestodo av lind, hassel och ek, med 

en slat och gran jordmån, utan stenar eller mossa; har og dår såg 

man de hårligaste ångar av åkerf ålt . En, som blivit trott vid denna 

varldens ostadiga sinnelag och soker undandraga sig dess f åfånga 

uti stilla obseuro kan aldrig finna angenåmare retrått", 

Fuldt udviklet er løvengen et åbent, parklignende landskab med 

spredte trægrupper og buske, der kaster en let skygge over en utrolig 

blomsterrig græsgang, hvor orchideer og andre hos os sjældne vækster 

står så tæt som bellis og mælkebøtter her; sml. fig. 3.

- 399- 

Der blev på ekskursionen lejlighed til at besøge de fleste landskabstyper. 

Lørdag formiddag (3/6) besøgte en del af deltagerne en 

af øens smukkeste løvenge - den fredede ved S od r a G r e d a; 

mens andre besøgte nåleskovsområdet mod nord og andre igen så 

sig om langs strandengene nord for Borgholm. Lørdag eftermiddag 

var der fælles udflugt til B o r g a - H a g e - en smuk, fredet løvskov 

på frodig muldbund i læ af klipperne syd for Borgholm og 

Borgholm slotsruin - og til B o r g h o l m s A l var på plateauet 

overfor Borga-Hage. Her er der tidligere fundet flere tørketålende 

svampearter, f. eks. et par Geastrum-arter, men bortset fra store 

hekseringe af TrichoZoma gambosum var det småt med større svampe, 

hvorimod der fandtes en del parasitiske småsvampe. På vejen hjem 

fandtes i en have i udkanten af Borgholm et gammelt æbletræ med 

et veludviklet eksemplar af I l d p o r e s va m p e n, PheZZinus poma 

ceus (fig. 1). 

Søndag (4/6) drog vi af sted fra morgenstunden i egne biler og 

besøgte først Halltorps Hage ved E k e r u m med de tusindårige ege, 

der er vært for Eghjortens larve. Den graver tommelfingertykke gange 

i de delvis udgåede stammer (fig. 2). Derpå besøgtes det lille, højtliggende 

alvar ved K a r u m, hvor den kun på bland forekommende 

b l a n d s s o l ø j e (HeZianthemum oeZandicum) glædede os med at 

stå i fuldeste flor. Dens blomstringstid er kort - kun nogle få dage 

i begyndelsen af juni -, men de solgyldne tuer kan klæde store områder 

i gyldent skrud. I de lave buskskove omkring K a r u m s 

A l var, var en stor del af hasselbuskene angrebet af en karakteristisk 

halvresupinat poresvamp CorioZeZZus campestris. Arten er 

vist ikke fundet i Danmark, men er meldt fundet enkelte steder i 

Norge og Sverige. I norden er Hassel det foretrukne substrat, og selv 

om svampen også af og til kan findes på andre løvtræer, kunne man 

på dansk passende kalde den H a s s e l p o r e s v a m p. Eftersøgning 

i gamle hasselplantninger vil sikkert også afsløre den i Danmark. I 

skoven omkring Karums Alvar fandtes tillige adskillige eksemplarer 

af Almindelig Berberis (Berberis vuZgaris) tæt besat med æcidiestadiet 

af H ved e n s S o r t r u s t (Puccinia graminis). At man er 

klar over berberisbuskens eksistens på bland, var der vidnesbyrd 

om på næste lokalitet ved I s m a n s t o r p, hvor alle berberisbuske, 

vi traf på - selv i tæt krat og på meget fugtig mosebund - var behandlet 

med hormonmidler.*) 

* ) Se iøvrigt J . E. HERMANSEN'S disputats i "Friesia" 8: 161-359 (1968), 

især s. 116-199 om Berberis og Sortrust.

400 - 

Fig. 2. Halltorps Hage lidt nord for Ekerum på olands vestkyst. 

Halltorps Hage er kendt for sine fredede ældgamle egetræer, som er Sveriges 

eneste kendte boplads fo r E ghjorten (Lucanus cervus), der naturligvis 

også er fredet. - F ot. J . KOCH. 

Frokosten indt oges i de imponerende levninger af Ismanstorps 

fortidsborg, opbygget af store, sammendyngende sten. På løvengen 

omkri ng borgen voksede orkideerne tæt (fig. 3) , og her stødte vi på et 

par kalkyndende Foldhatte, Helve lla aceta bulurn og Helvella leucomelaena. 

Dagens sidste lokalitet var S t o r e A l var på Syd-bland. 

Midt ude på denne Nordeuropas største steppe - 30 km lang og 

10 km bred - kan man ople ve ensomheden som få andre steder i vor 

del af ver den. Vi ekskursionerede en times t id i terrænet omkring 

den la vvandede sø Mockelmossen (fig. 4).

- 401 - 

Fig. 3. Den blomsterrige løveng omkring Ismantorps borg. 

Borgen stammer fra folkevandringstiden og er den bedst bevarede af 

olands 16 fortidsborge. Dens vegetationsbeklædte ringmur skimtes i bagg 

r unden til højre. - Fot. J . KOCH. 

Ved hjemkomsten til hotellet søndag aften for evistes og diskuteredes 

dagens fund. Hjemrejsen fandt sted i løbet af mandagen. 

Ekskursionens svampefund var hverken særlig mange eller opsigtsvækkende. 

Der havde været en tør periode i april og maj, og 

skønt der få dage før ekskursionen var faldet store mængder regn, 

havde svampene dog ikke haft tid til at reagere på væden. 

Til nedenstående artsliste er leveret bidrag af K. HADERSLEV og 

J.KOCH. 

Sodra Greda = O; Borgholm (skov og alvar) = 1 ; Ekerum = 2; 

Karums Alvar = 3 ; Ismantorp = 4; Store Alvar ved Mockelmossen 

5 ; Dorby skov = 6. 

Phycomycetes 

Pe ronospora dentariae (Dentaria 

bttlbifer a) 0, 1 

Sy·nchytr i um anemone s (Anemone 

nemor osa) 2, 4 

Ascomycetes 

Fabraea macu lata (imperfekt. 

stad.) ( Cot oneaster inte gerr 

i ma) ° 

F RIESIA X 

H elv eZla acetabulura 2, l eu com el 

aena 2 

Hypoxylon rubiqinoswm. 2 

P ropolis versicolor (Fraæinu s) 2 

T aphri na cr ataegi 1 

V enttt r i a tremultie (i mperfekt. 

stad.) ° Uredinales 

Cole osporium tttssilaginis (Pinus 

sy lv estr i s) 4 

26

- 402 - 

Fig. 4. Terrænet omkring Mockelmossen. 

Mockelmossen er en stor, meget lavvandet sø, som ligger på det store alvar 

på SydOland. Der hersker her et rigt fugleliv. - Fot. J. KOCH. 

Gymnosporangium clavariitorme 

(O) (Craetaegus oxyacantha) 

1,2 

Melampsora epitea (II) (Salix repens) 

svære infektioner på frøkapsler) 

5, rostrupii (O, I) 

(MercuriaUs perennis) 4 

Ochropsora ariae (I) ( Anemone 

nemorosa) 0, 1, 2 

Puccinia coronata (O) (Rhamnus 

cathartica) 2, graminis (O) 

(Berberis vulgaris) 3, 4, piloselloidarum 

(II) (Hieracium 

pilosella) 5, punctata (O, I), 

(Galium palustre) 0, 4, suaveolens 

(syn. P. pwnctijormis) 

(O) (Cirsium arvense) 0, 4, 

taraxaci (II) (Taraxacum palustre) 

5, variabilis (I) (Taraxacum 

ojficimale) 1, »iolae 

(I) (Viola sp.) 2 

Tranzschelia anemones (syn. T. 

pulsatillae) (III) (Pulsatilla 

pratensis) ° 

Triphragmium ulmariae (II, III) 

(Filipendula ulmaria) 0, 2 , 4 

Uromyces anthyllidis (II) (Anthyllis 

vulneraria) 5, ficariae (II, 

III) (Ficaria verna) ° 

Ustilaginales 

Schizonella melomoqramma (Carex 

ornithopoda/ 4 

Urocystis anemones (Anemone nemorosa) 

0,2 


Coriolellus campestris (Corylus 

a/oellama, kraftig hvidmuld) 

3,4 

Fomes marginatus (Betula sp.) 4 

Phellinus conchatus (Salix sp.) 1, 

pomaceus (Malus domestica, 

levende træ) 1, pomaceus 

(Prunus eult.) 1, robustus 

(Quercus sp.) 1 

Piptoporus betulinus 4 

Polyporus ciliatus 4 

Stereum hirsutum 2, rubiginosum 

1, rugosum 1 

Trametes quercina 1, 2, 4 

Agaricales 

Agaricus edulis 2 

Agrocybe praecox 1, 4 

Collybia dryophila 4, 5, radicata 2

Coprinus at ramen t ar i us 1, 2, plieatilis 

0, 3 

Galerina unieolor 2 

Hypholoma jaseieulare 4, hydrophilum 

1 

Myeena galerieulata 4 

P anaeolus ater 0, 2 

Pholiota mutabilis 2 

Rhodophyllus serieeu s 1 

8trophari a eor onilla 4 

'I'richoloma gambosum 0, 1, 3, 4 


Bov ista plu mbea 5 


A mphinema byssoides (Pinus) 6 

Aporbium v u lg are 1 

Athelia mutabilis (Fraxinus) 1, 

galzinii (P i nu s) 6 

Ceratobasidium eornigerum (Juniperus) 

4 

Chaetoporus euporus 2 

Oorticium. ev olv ens 1, tuberculatum 

1, udieolum (Potentilla 

jruetieosa) 5 

Cr istella casuiidissima 1, (Quereus) 

2, sulphurea (Pinus) 6 

Eiehler i ella spinulosa (Ulmus) 2 

Fibuloporia retieulata 1, 2 

Gloeoeystidiellum luridum 1 

Hyphoderma setigerum 1, (Quercue 

) 3, 4, (Pinus) 6, tenue 1, 2 

(Quereus) 3, (Pinus) 6, an ob 

tusum ? (Quereus) 1 

403 

H ypho do n ti a arguta 1, (Juniper 

us ) 4, erust osa 2, barba-jovis 

(Q uercus) 2, (Betula) 4, p apillosa 

(Crataegus) 1, sambuci 

2, subalutac ea 2, (Pinus) 

6 

M erulioporia t axi cola (Pinus) 6 

Myeoaci a juscoa tra (Pinus 

usædva nligt subs trat) 6 

P enio phor a ere mea 1, 2, 3, 5, (Pinu 

s) 6, cinerea (Corylus avellan 

a, F ag us) 4, incarnata 1, 

(Fraxinus) 2, limitata (Praæinus) 

1, 2, lo ngi sp or a 1, (QUC1'cus) 

2, (B etula) 4, (Juniperus) 

5, polyg onia (Populus) 1, quercina 

( Quereus) 1, ve lutina 

( Quereus) 1 

Phlebia hydnoides ( Quercus) 1, 2 

Radu lomyces conf luens 2, (nåletr 

æ) 3 

8 ebacina ci nerea 5, efju sa ( Quercus 

) 1, su bh y alina 2 

8istotrem a br i nkmannii ( Quercus 

) 1 

8teecherinum oehraeeum (F raæinus) 

1, jimbr iatum 1 

Tomentella subclavigera (Pinu s) 6 

Vuilleminia comedens (Q uercus) 1 

X enasma tulasnelloideum (Corylus) 

1 

X enasmatella gri sella 3 

Fungi imperiecti 

Oidium conspersu m (Pinu s) 6 

P. PRINTZ. 

Lørdag den 8. juli 1972. Ekskursion til J æ g e r s b o r g D Y r e 

h a v e. Ca. 30 deltagere mødtes kl. 13 ved Klampenborg Station. 

Turen gik gennem Klampenborg Port og videre nordpå t il skovriderboligen 

og Tårbæk Porthus. Derefter gik vi mod vest og syd til Kirsten 

Piils Kilde, med ankomst ved 16-tiden om eftermiddagen. Der 

havde om formiddagen været nogle kraftige regnskyl, men det klarede 

heldigvis op, da ekskursionen skulle begynde, og det tørre vejr holdt 

sig resten af dagen. Strækningen fra Klampenborg Port til skovridergården 

var mykologisk set temmelig mager; det lykkedes dog 

at finde nogle K a n t a r e Il e r. Området omkring skovridergården 

26*

- 404- 

var mere givend e. Mærkeligt nok blev der i de åbne græsstræ kninger 

fundet en del V o k s h a t t e, som jo ellers er efterårssvampe. 

Således mange store eksemplar er af Hygrocybe punicea (S k a r 

l a g e n V o k s h a t). Endvidere blev der fundet et overraskend e 

stort antal eksemplarer af den dødeligt giftige og sjældent sete 

Inocybe patoulliardii (G i f t i g T r æ v l h a t) . 

Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra N. F. B UCH 

WALD, K. HAUERSLEV (de resupinate svampe) og J. K OCH. 

Ascomycetes 

Peeiea varia 

ScuteZlinia scutellata 

UstuZina maxima 

Xylaria polymorpha (Fagus) 



D acr yo m y ces deliquescens (Fagus) 

Fom es fomentarius (Fagus) 

Gano der m a applanatum (Fagus) ) 

lucuium, pfeifferi (Fagus) 

Gr ipho la gigantea 

H y dnu m cirrhatum (Fagus) 

I no no t u s dryadeus 

Polypor u s ciliatus (Fagus) ) melanopus, 

squåmosus (Fagus) ) 

varius 

Ster eu m hi r sutu m 

Trametes hi r suta (Fagus) 

X ylodon versiporus (Fagus) 

Agaricales 

A m anita rubescens, spissa var. excelsa, 

vaginata 

Boletu s chrysenteron, edulis, er u 

thropus, [elleus, grevillei) luridus 

Oollybia dryophila, radicata 

Oono cybe lactea 

Ooprinus micaceus 

Galera tenera 

Hygrocybe obrussea, punicea 

Hygrophorus citrinus 

Hypholoma fasciculare 

Inocybe fastigiata) patouillardii 

Laccaria laccata 

Lactarius cireellatus 

Marasmius alliaceus, or eades, rotuia, 

scorodonius 

Mycena laccata (rubella) ) vitiZis 

Nonieeria semiorbicularis 

Panaeolus f oenisecii, sphinctrimus 

(campanulatus) 

Panus conchatus (Fagus) 

PhoZiota mutabilis 

Pluteus atricapillus (cervinus) 

Psalliota augustus 

Psathyrella candolleana 

Rhodophyllus rhodop oZius 

Russula aeruainea, basiturcata, 

cuomoxanth.a, deneijoiia, [urcata 

(het erophylla)) lut eotaota, 

mairei) sororia, ue lenov 

skyi, vesca 

Sc hizophyllum commune (Fagus) 


Fibuloporia rhodella (Fagus) 

Gromdinu» mutabilis (Fagus) 

Huphoderma tenue 

Peniophora quercina (Quercus) 

Phlebia pubera (Fagus) 

Vuilleminia comedens ( Quercus) 

PREBEN GRAAE SØRENSEN. 

Søndag den 27. august 1972. Ekskursion t il J æ g e r s p r i s N o r d 

s k o v. For første gang i foreningens historie var der planlagt en tur 

"ud i det blå". "Det blå" vist e sig at blive til J ægerspris Nordskov, 

der meget passende præsenterede sig under en blå himmel på baggrund 

af den dybblå Isefjord. Årsagen t il denne ekskursionsform var, 

at foreningen gennem fle re år har oplevet en uj ævn nedbør i august,

- 405 - 

der har bevirket meget forskelligt udviklet svampeflora omkring på 

Sjælland. For at kunne opsøge det bedst mulige sted besluttede bestyrelsen 

først af fastlægge ekskursionsmålet få dage før ekskursionen. 

Dette medførte naturligvis, at det måtte blive en ren busekskursion, 

hvad der på den anden side havde den store fordel, at 

man kunne planlægge uden at tage hensyn til parkeringsproblemer 

eller tilkørselsforhold, og at man kunne lade bussen afhente ekskursionsdeltagerne 

efter endt vandring. Tilfældigvis viste august sig 

denne gang at være udpræget stabil, idet solen strålede fra en skyfri 

himmel over hele landet fra ca. 6. august, og den vedvarende tørke 

var ved at bringe lederne til fortvivlelse, efterhånden som den ene 

lokalitet efter den anden meldtes svampetom. Som den bedste - eller 

snarere mindst ringe - af en snes mulige lokaliteter valgtes Jægerspris 

Nordskov. 

Der havde meldt sig 60 deltagere, der i den største bus, som kunne 

opdrives i Storkøbenhavn, ankom til Mellemledet i skovens sydlige 

del kl. ca. 9,30. Herfra gik turen mod nord til de gamle ege og videre 

mod vest langs fjorden til parkeringspladsen ved Kulhuse, hvor bussen 

ventede kl. 16. En større gruppe foretog under professor BUCH 

WALD'S kyndige ledelse en afstikker til Sno egen og herfra videre gennem 

drængrøfter, mosehuller og brombærkrat til Kongeegen og 

Storkeegen, hvor frokosten indtoges, og formiddagens svampefund 

demonstreredes. Der blev tid til en kaffepause i Kulhuse, inden turen 

ad snoede biveje - blandt andet forbi den omstridte Ganløsemur 

gik tilbage mod København, som nåedes ved 19-tiden. 

Der blev noteret 177 arter, heraf 36 resupinater, blandt hvilke 

Amylocorticium subsulphureum (KARST.) POUZAR ikke tidligere var 

fundet i Danmark, men individantallet var for de fleste arters vedkommende 

såre beskedent. Af spisesvampe fandtes en del S k o v 

m a n d e l c h a m p i g n o n e r og ikke så få B lod c h a m p i g n o 

n e r, endvidere nogle håndfulde K a n t a r e Il e r og en del R ø d 

m e n d e F l u e s v a m p; men det, der reddede dagen, var den rige. 

høst af "K a r l J o h a n - R ø r h a t t e" (Boletus edulis), af hvilke 

der fandtes mange kurve - flere end man mindes at have oplevet 

på nogen tidligere ekskursion. De groede i knytnævestore, faste 

eksemplarer langs brandbælterne i ca. 30 år gamle granplantninger. 

Det samlede udbytte blev desværre ikke opgjort; men undertegnede 

hjembragte fire store poser, der blev tillige ved 7 kg rensede svampe. 

De fleste endte efter en let svitsmng i dybfryseren, til brug i den 

lange svampetomme vinter.

- 406 - 

Til nedenstående artsliste er modtaget bidrag fra fru HJØRDIS 

HALL ANDERSEN, N. F. BUCHWALD, K. HAUERSLEV, J. KOCH og P . 

ONSBERG. 

Myxomycetes 

Cer atio m y x a f r uticulo sa 

F uligo sep tica 

Phys ar u m nutans 

Tubifer a ferruginosa 

Ascomycetes 

Chlorosplenium aeruginosum 

Gnom oni a pseudoplatani (Acer 

p seudo platanus) 

Hym enoscyphu s (Helotium) fructigenus 

( a gern) 

Lasiosphaer i a ov ina 

L eoti a lubr i ca 

M icrosphaer a alphitoi des (per It hecier 

m a nge steder) 

Ruistroem ia f irma 

Taphrina betulina (Betula pubesc 

ens ) 

Xylari a polymorpha 


Oomiharettu« ci bariu s 

Daedalea gibbosa) quercina 

F istulina hepatica (på sno egen) 

Fom es annosu s) [o m entar i us , marginatus 

Ga no derm a applamatum, lu cidum 

Gloeophyllu m sepiarium 


Grifela gigantea 

Hir sch iopor us ab i eti num, [uscov 

i olaceus 

H ydnu m repandum 

Phaeolus sch w ei ni t zi i 

P ipto po r us betulinus 

Polyporus brumalie, mcm/mu lariue, 

sq uamosue, var ius 

Po r i a ve r si p ora 

Ster eum hirsutum (Betula ) , rugosu 

m ) san gu inolentu m (Picea) 

T r am et es hirsuta 

Tyrom y ces al b·idus (stipticus) 

Agaricales 

A pur i cu« obrw p tibulbus , si io aticu s, 

siloicola 

A manita citrina, [ ellea, muscaria, 

phallouies, po rplvuria, rubescens 

J vir osa 

A st erophor a p arasi tica 

Bolbitius v i te llinus 

Boletus badiue, ch rysenteron, edulie, 

er u t hr opu s, grevillei J lut 

eus, piper atu s, subtomentosus 

Clitocybe i nf u ndibulif or mis 

Collybi a conjtu ens , dryophila) [ us i 

p es (Q u ercus ) ) maculat a, p er 

onat a 

Cop rinus atrament ariue, micace u s, 

plicatilis 

Cortinarius armutatue. collinitus) 

elatier 

Crepidotus mollis 

Ga l er i na hypnoru m 

Gymnopilus penetrans 

Gomphidius glutinosus 

Hygrophoropsis aurantiaca 

I no cy be fastigiata) grise o-lilacina) 

napipes 

Laccaria osneth.ustina: laccaia, tortilis 

Lactarius ourantiacus, camphoratus) 

quietus, rufue, semisanguifluus) 

subdulcis, tobuius, 

v ietus 

L eccinum sca ber 

Lepiota cr istata, procera, puellar is , 

r hacodes, seminuda, v entr iosospora 

Lyophyllum palustre 

M ar asm i u s alliaceus 

Mycena qalericulata, qalopoda, 

luienuitopus, pura 

Omphalia f ibula 

Oudemansiella platyphylla) r adicata 

Paxillus at r ot omen to sus, involutu s 

Pholiota gummosaJ mutabilis 

Pluteus cervinus, salicinus 

Psatyrella melanthina 

Russula adusta (ss. LANGE) 

aeruqinea, atropurpurea (ss. 

SCHAEFFER), cyanoxanthaJdelica, 

densijolia, depollens , [allax 

( ss . R ICKEN ), [ ellea, gr isea, 

lepuia, lu t ea, maireiJ niarioan«, 

nitida, velenovskyi) 

v esca, violeipes 

Strobilomyces floccopus 

Tubaria jurjwracea


Calvatia gigantea 

Lycoperdon pyritorme 

Mutinus caninu s 


Scleroderma aurantium, cepa 


Amphinema byssoides (Picea.) 

A m ylocorticium subsulphureum 

( KARST. ) POUZAR - ny for 

Danmark ! 

A scocor ticium albidum 

Botryobasidium laev e, subcoronatum 

(P i cea) 

Ca ldesie lla t erruginosa (Fraxinus 

?) 

Criste lia camdidissim a., jarinacea, 

praejocata (nåletræ), sulpiiu» 

r ea (Picea) 

Fibuloporia r hode l la 

- 407 

Grandi nia he lvet i ca (Pi ceo.), mutabUis 

Gloeocystidiellum [uriurncewm. 

(Picea) 

Hyphoderma setigerum, tenue 

Hyphodontia abieticola (Pinus) ) 

pallidula (Pinus) 

Mycoacia u da (Betula) 

Odontia bicolor (Picea) 

Pe niophora crema ( Quercus)) lycii 

(E u omnnue) , v elut ina 

Phlebia hydno i des) och raceo-juloa, 

pubera ( Quercus)) ruf a (Quercus) 

Platygloea peniophorae 


Radulomyces confluens (Betula) 

Sebacina su blilaci na (Betula) 

Steccheri num timbriatum (Betula) 


Tubulicrinis eubulatus (Picea) 

Tulasnella pruinosa (Bet u la) 

P . PRINTZ. 

Lørdag den 9. september 1972. Ekskursion til H a r e s k o ven. 

Turen var egentlig planlagt til Ves t e n c e i n t e n, men da undertegnede 

et par dage før den 9. rekognoscerede lidt i området, viste 

det sig, at det forudgående tørre vejr i forbindelse med det stærkt 

græsbundne terræn havde været det slettest tænkelige for udvikling 

af et svampeflor. Ekskursionslederne bestemte sig da til at foreslå 

flytning af ekskursionen til Hareskoven ved hjælp af private biler 

eller hyrevogne. Ændringen i ekskursionsprogrammet blev vedtaget, 

og fra Vestenceinten kørte vi til Hareskov st., hvorfra 40 deltagere 

startede kl. 13,30 med kun en halv times forsinkelse. Vi gik fra stat 

ionen mod vest over vejstjernen Vantelyng, derefter i en bue mod 

Skovbrynet og ad Sandskredsvejen tilbage til udgangspunktet, hvor 

vi var ved ca. 16-tiden. Her var der tid til en kort gennemgang af de 

fundne svampe. Forbavsende var det at se 9 arter Fluesvampe, af 

hvilke R ø d m e n d e F l u e s v a m p (Amanita rubescens) var rigeligt 

til stede, og 9 arter M æ l k e h a t t e, af hvilke det bedste fund 

var L. rubrocinctus (ss. K. & R.) , der vel nærmest ligner E g e n s 

M æ l k e h a t (L. quietus) , men har ofte et millimeterbredt bælte 

omkring stokken, hvor lamellerne løber ned på denne med tand, og er 

i det hele lidt lysere rød end L. quietu«, og så vokser den hovedsageligt 

i bøgeskov. Endvidere bør nævnes et meget fint eksemplar af 

S m il k R ø d b l a d (Leptonia (Rhodophyllus) euchr oa). Svampen

Phlebia hydnoides, ochraceo-julva 

(Betula) , pubera (Betula.) , 

radiata (Betula) 

409 


8 ebacina ca esio-cinerea (på jord) 

X enasma j ilicinum (Pteridium 

aquiUnum) 

J. KOCH. 

Søndag den 24. september 1972. Ekskursion t il S o d e r å s e n, 

Sverig e. Soderåsen er et højdedrag, der hæver sig over skånesletten 

ca . 25 km nordøst for Land skrona. Åsen er vel præget af bevoksninger 

af gran, fyr og birk, men i de områder, hvor vi havde tænkt at ekskursio 

nere, dog med en kraftig islæt af bøg. Hvad der havde givet foreningen 

særlig lyst til at lægge en t ur til Soderåsen var, at ekskursionsmålet 

var nyt, at området virker som vild natur på en dansker, 

at det kun ligger 25 km fra Landskrona, og at denne afstand ikke er 

at regne, om man kunne arrangere sig på basis af privat biltransport. 

Vi mødtes på Landskronafærgen (Tuborg Havn) kl. 8,30, og det 

lykkedes under overfarten at skaffe plads i bilerne til alle ikke bilister. 

Fra Landskrona gik det i kortege (de fleste) over Såby-Vadensjo 

'I'ågarp-Sirekoping-K ågerdd, og vi startede så den egentlige ekskursion 

kI. 10,30 fra parkeringspladsen ved to små søer, ca . 3 km ad vejen 

fra Kågerod til Stenestad. Ca. 50 deltagere fulgte den af turistforeningen 

afmærkede rute, der af og til havde karakter af en kondibane 

for mere avancerede. KI. 12,00 var vi tilbage ved udgangspunktet, hvor 

familien HALL ANDERSEN i tømmerhytten ved søen trakterede med 

kaffe og kager til alle deltagerne. Alt til dette medbragt hjemmefra 

- det var hyggeligt - tak for kaffen! Efter demonstrationen af 

svampene ved P. PRINTZ kørte vi til en lokalitet, 5-6 km nordligere. 

Her havde vi kun en halvanden time, før vi måtte vende næsen 

hjemad. På færgen tilbage havde vi arrangeret fællesspisning (flæskesteg), 

vist nok til alles tilfredshed. 

I betragtning af det tørre efterår fik vi dog set ikke så få svampe. 

Spisemæssigt var udbyttet dog såre beskedent. Den hyppigste spisesvamp 

var nok F o r a n d e r l i g S k æ l h a t (Pholiota mutabilis) . 

Af svampe sjældne i Danmark, men ikke ualmindelige i Sverige, kan 

nævnes fund i granskov i stort antal af H o r n e m a n n s B r e d 

b l a d (Stropharia hornemannii (Stropharia depilaia}), S t å l b l å 

R ø d b l a d (Rhodophyllus nitidus) og S i l k e - R i d d e r h a t (Tricholoma 

columbetta) . De to sidstnævnte arter er deltagerne i "åbent 

hus" velkendte, idet fru HØLUND JENSEN ofte har haft dem med fra 

week-endture til Hallandsåsen. Til slut skal blot fremdrages en knaphat 

(Naucoria christinae)) som undertegnede fandt tre eksemplarer

- 410 - 

af i kanten af et spor i yngre gran. J . E. LANGE skriver i "F lora Agricina 

Danica" (IV, p. 16): "Sjælden, set een gang i plantage af 

Picea og Abies) på jorden mellem nåle (Midtjylland). Ogs å set af 

F. H. MØLLER på Falster", og MOSER, der henfører arten til Phaeocollubi«, 

skriver (1967): "Hat og stok i øvre del livligt orange-orangerød. 

Hat 1-3 cm, spids kegleformet, hatrand mere eller mindre indbøjet. 

Lameller blege til safrangule. Stokkens basis rødorange, rø dbrun. 

Nåleskov". 

Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra P . PRINTZ. K. 

HAUERSLEV og J. E. BREGNHØJ LARSEN har samlet og bestemt de 

resupinate svampe. 

Ascomycetes 

N eobulgaria pur a 

P ezi za auranti a 

Trernellales 

Platygloea p enio phorae (p å Hyphoderm 

a t enue) 

Tulasnella pruimosa, viole a 


Amphinema byssoides (Fagus) 

Botryobasidium laeve (Juniperus) ) 

subcoronatum 

Botryohypochnus is ab ellinus 

Oomtharellu« cibarius, tubaeformi s 

Coniophora arida (Picea) 

Corticium bi color , ev olvens (Fagus 

) ) sublaev e (P teridium 

aquilinurn ), t ub erculatum (Fagus) 

Cr aterellus cornucopioi des 

Cristelia camduiissi mo, confinis, 

[arinac ea, sphaer osp ora, subm 

icrospora (Betulo.) , sulphu 

rea (Fagus) 

Daedale qu erci n a 

Galzinia p edicellata (sjæ lden ) 

Ganoderma app lanat u m) lucidum 

Gloeocystidiellum cit rinu m (Picea 

) , po rosum (Fagus) 

Hirschioporus abiet inus 

Hyphoderma setigerum (Quercus)) 

tenue (Quercus) 

Hyphodontia alutacea, alutaria 

(Juniperus)) papillosa) subalutacea 

Hypochnicium bombsjciwusn, lun- 

delli ( Quercus)) pwnctulatwm, 

sphaerospo r u m (Picea) 

L axitextu m bicolor 

L enzi t es sepi ar i a 

Odontia bicolor 

P eniophora C1"emea) ciner ea; 

ei ch ler i ana (Fagus) ) incarnata 

(br æ ndt træ), qu erci n a ( Quercus 

) , ve lutina 

Phlebia liv ia«, su bserialis 


Sis trotrema brinlcmanmii, sernanderi 

(brændt træ) 

Thelephora t err estr i s 

Tomentella eohinospora, microspora, 

umbrina 

Trametes hirsuta 

Tylosperma asterophorum, fibrillosum 

Tyromyces al bidus, semipileatus 

V uillem i nia comedens ( Quercus) 

X ylodon ve r si perus 

Agaricales 

Amanita citrina, inaurata, muscar 

i a) phalloi des, porph.uria, r uf 

escens 


Boletus edu lis, eruthropue, ox y dabilis, 

pip eratus, scaber, testaceo-sca 

brum 

Clitocybe aaareaata, odo r a 

Collybia am bu si a, asema) butyracea, 

olauip es, maculata 

Cortinarius albo-uiolaceue, anomalus) 

oinnabarinue, cinnamomeus) 

colliniius, elati or, hinnuleue, 

muitiiormi«, paleaceus, 

pur-purascens, riqidu»,

sanguineusJ semis anguineusJ 

tor vus, uliginosus 

Oystod erma amianthinum 

Gym no pilu s penetrams, spectabilis 

Hygrophorus chrusodon, conicus, 

puet u latus 

H y p holom a ctupnoides, diep erswm, 

[ascicular e, r adicosu/m, sublat 

eritium 

L accar i a ametiwstin a, laccata 

Lactarius auram tiacus, g lyciosmtts) 

necator, palli du s J pyrogallus) 

ruju«, su bdul cis , oe l lereu e, v ie 

tus 

Marasmius or etuies, u r ens 

Mycena epi p te r y gia J galericulata) 

galop oda J h aematop u s, inclin 

ata, pter iqen a, pura, zephir u s 

Naucoria eschar oi dee, chris tinae 

(ved spor i yngre granbevoksning 

) 

Nyetalis asterophora, parasitica 

Ou dem ansi ella mucida, radicata 

411 

P axillu s inv o1u t us 

P h oliot a carbonaria, [lamrnams, 

m utabiiis, squarrosa 

Pieu rot u e corticatu s 

Pluteu s cervinus 

P sathy r ella g ossypina (br a ndplet) 

R hodo p hy llu s nuiorosue, nitidus 

Russu la adus to., cuomoæomtha, f e1l 

ea, ochroleuc a 

Strophar i a aeru.qinoea, hornemannii 

) squam osa 

Tricholoma album ) oolurnbe t ta, 

equesire, irinum) f lavobrunn 

eu m ) nu dwm, p eesumdatu rn , 

saponaceum v. ardosi ac urn, 

sulphureu m ) t er r eum, ustale, 

v irgatum 

Tricholo mopsi s rutilans 

Gas teromycetes 

Lycoperdo n echinatum 

P hallu s imp udicu s 

J . K OCH . 

Sønda g den 8. oktober 1972. Ekskursion t il T i s v i l d e H e g n. Ca. 

65 deltagere, hvoraf omkring halvdelen med S-t og , kl. 8,41 fra København 

til Hillerød og derfra videre til Tisvildeleje St. med ankomst 

hertil kl. 10,01. Vi samledes foran stationen, og efter en k ort hi storisk 

oversigt over Tisvilde Hegn's tilblivelse gik vi ad Nordhuslinien 

og derpå ad Brantebjerglinien. Det havde væ ret t anken at fortsætte 

helt ud til Brantebjerg, den høje, stejle skræ nt ud mod havet, me n vi 

gjor de holdt på Birkehøj, lejrede os i græ sset elle r på t ræst ubbe og 

spiste den medbragte mad. Efter frokosten var der en kort gennemgang 

af det indsamlede materiale og en demonstration af to grupper 

af poresvampe (Fomi topsis pi ni cola og Ganoderma applanatum) på 

et par tykke, liggende birkestammer. Vi gik så tilbage ad Braritebjerglinien 

og derpå ad Tisvildevejen til st at ionen i Tisvildeleje, hvorfra 

vi t og med t oget kl. 16,18 til Københ avn. 

P å hele ekskursionen var det et pragtfuldt, næsten sommerligt 

vejr . Ingen vind rørte sig, og solen fik træernes løv til at str åle i de 

skønneste lysegule, gule og gulbr une efterårsfarver . 

Svampefloret var ikke særligt r igt, men der samlede s dog 172 

arter og va rieteter, hvoraf 35 resupinate for mer . Bla ndt de domi nerende 

svampe må nævnes H o n n i n g s v a m p (Armillaria mellea) J 

O k k e r g u l S k ø r h a t (Russula ochroleuca) J O r a n g e- K a n 

t a r e l (Hygrophoropsis aurantiaca) og S p a n s k g r ø n B r e d -

- 412 

b l a d (Stropharia aeruainosa), og der fandtes ikke færre end 11 

arter af R ø r h a t t e. Spisesvampene var svagt repræsenteret; der 

samledes enkelte eksemplarer af S k i v e - M a n d e l c h a m p i g n o n 

(Agaricus abruptibulbus)) "K a r l J o h a n" (Boletus edulis), K a nt 

a r e l (Cantharellus cibarius) og R ø d m e n d e F l u e s v a m p 

(Amanita rubescens) ) af sidstnævnte bl. a. et kolossalt frugtlegeme. 

Af mere bemærkesesværdige fund skal følgende nævnes: Astero 

phora lycoperdoides (Nyctalis asterophora) på Russula niqrican», 

Gyroporus (Boletus) caetaneus, et eksemplar, lschnoderma (Polyporus) 

resinosum på Picea abies, Pholiota adiposa i hul birkestamme 

i brændestabel, den meget sjældne Pholiota heteroclita i et centralt 

stillet råd i birk (det. J. KOCH) og Tyromyces ptychogaster (Ptychogaster 

albus) på stød af Picea abies. Nævnes kan endelig, at 

R y n k e p l e t (Rhytisma acerinum) var særdeles almindelig og 

mange steder opviste meget kraftige angreb på Acer pseudoplatanus. 

Ved udarb,ejdelse af den nedenstående fortegnelse er benyttet 

lister modtaget fra J. E. BREGNH0J LARSEN, K. HAl:JERSLEV (for begges 

vedkommende resupinate arter) og J. K OCH samt egne notater. 

Myxomycetes 

Tubifera ferruginosa 

Ascomycetes 

Aleuria aurantia 

Ascocorticium albid'um (Pinus) 

(leg. det. K. HADERSLEV) 

Diatrype stigma (Betula) 

Gnomonia pseudoplatani (Acer 

pseudoplatanus) 

Microsphaera alphitoides (periteder) 

Rhizina inflata (undulata) 

Rhytisma acerinum (Acer pseudoplatanus) 

Rutstroemia firma (Quercus) 

Trernellales 

Helicogloea lagerheimii (Betula) 

8ebacina cinerea (Pinus) 

Tulasnella lactea (Quercus)) pruinosa 


A mphinema byssoides 

Asterostroma laxum 

Botryobasidium botryosum (Picea), 

subcoronatum (Pinus) 


Olavaria flava 

Ooniophora puteana f. laxa 

Oorticium byssium) evolvens (Betula), 

m olle, sublaeve (Picea) 

Cristelia [arinacea, sphaerospora, 

sulphurea 

Fomitopsis pinicola (Betula, Picea) 

Ganoderma applanatum (Betula) 

Gloeocystidiellum citrinum (Piceo.), 

porosum (Fagus) 

Gloeoporus amorphus 

Heterobasidion (Fomes) annosus 

(Picea) 

Hirschioporus abietinus (Pinue) 

Hyphoderma radula (Betula, Querous 

) , roseocremeum) setigerum 

(Acer) Betula, Quercus)) 

tenue (Picea, brændt træ) 

Hyphodontia alutaria (Picea) , pallidula 

Inonotus obliquus 

Ischnoderma resinosum (Picea.) 

Leneites saepiaria (Picea) 

Leptoporus albidue, caesius, caesius 

f. resupinatus) 

Merulius tremellosus (Betulo.) 

Odontia bicolor (Pinus)

P eniophora cremea (Quercus) ) i ncarnata 

(Betula) , velutina 

(Eaoue, Quercus) 

Phlebia hydnoides 


Sistotrema brin7cmannii (Betula) 

Sparassis ramosa 

St ereum purpureum (Betula, Fagus), 

sanguinolentum (Picea) 

Tomentella echinospora (Picea, 

P inus), puberula (Quercus)) 

subferruginea (Betula, Qu ercu 

s) 

T rametes versi color 

Tylosperma f ibrillosum (Picea) 

Tyromyces ptychogaster (Picea) 

X y lodon v ersi por us (Betula) 

Agaricales 

Agar i cu s abruptibulbus 

A manita ci i r i na, citrina var. alba) 

eæcelsa, muscaria, phalloide«, 

rubescens 

Armillaria mellea 

Asterophora lycoperdoides (Russula 

nigricans) 

Boletus edu lis 

Glitocype clavipes, n ebularis 

Collybia asema, maculata, t en acella 

Coprinus atramenuir i ue, com atu s, 

micaceus 

Cortinarius alboviolaceue, anomalus) 

ar mui atue, cinnamomeus ) 

oottinitu«, elatior, multijormie, 

pholideus , semisanguineus) torvus. 

Cystoderma amiamihinwm, carcharias 

Gomphid'ius glutinosus) roseus, 

viscidus 

Gymnopilus (Flammula) penetrans 

Gyroporus (Boletus) castaneus 

413 

H ebeloma crustuliniforme 

Hygrophoropsis aurantiaca 

Hypholoma casuiolletma, capnoides, 

[asciculare, hydrophilum) radicoswm, 

sublateritium 


Kuehneromyces mutabilis 

Laccari a amethsjstina, r osel la 

Lactarius blenmiue, pallidus) quietu 

s, r ufue, vellereus 

Leccinum t estaceo-scobrwm, sc abrum 

L epiota procer a, rhacodes 

Marasmius ramealis, scorodonius 

M elanoleu ca m elaleuca 

Mycena crocata, epi p t er y gi a) galericulata, 

pura, zep hi r u s 

Omphalia (Fayodia) maura 

Qudemansiella mucida 


Paxillus atroiomeniosue, involutus 

Pholiota adiposa (Betula) , carbonaria, 

heteroclita (Betula.) , 

lenta, radicosa 

Plcurotus (Lentinus) cornucopioides) 

mitis) nidulans 


Russula aeruqimea, atropurpurea, 

cyanoxantha) delica, emetica, 

[allaæ, lepida, m ai rei) nigricans) 

ochroleuca, ve sca) v iolacea 

, xe r am p elina 


Suillus bovinus, granulatus) grevillei) 

iuteus, piperatus 

Tricholoma oolumbetta, flavobrunneum) 

irinum) muium, ustale 

Tricholomopsis rutilans 

X erocomus badius (kohæsion), 

chrysenteron) subtomentosus 


Lycoperdon echinatum, perlatum 


N . FABRITIUS BUCHWALD. 

Søndag' den 15. oktober 1972. Ekskursion til K ø g e S t r a n d s k o v 

og de nærliggende s t r a n d e n g e. Årets sidste ekskursion gik til 

strandengen neden for campingpladsen ved Køge Strandskov, til selve 

Køge Strandskov og til den savsmuldbelagte strandeng ved Prambroen 

(over Tryggevælde A) ved det tidligere Vallø Strandhotel. Vi 

mødtes kl. 10,00 på parkeringspladsen ved Vallø-campingplads, og de

- 414 

Fig. 1. Heteroporus (Abortiporus) biennis. 

Pudeformede frugtlegemer på strandeng ved Køge. Strandengens sand er 

stærkt opblandet med træaffald fra det nærliggende Juncker's Savværk. 

Fot. 6.11.1971. J . K OCH. 

ca. 35 deltagere gik først en tur strandengen rundt og derefter i en 

sløjfe ind i selve Køg e St randskov. KI. 12,00 kørte vi t il frokosten på 

Vallø Slotskro og efter svampedemonstrationen (ved L. DøsSING) til 

savsmuldsopfyldningerne ved Prambroen, hv or ekskursionen sluttede 

kl. 16,00. Vejret var fint med let vind og sol. Selvom det havde været 

et usædvanligt t ørt efterår, blev der dog fundet ikke så få interessante 

ting, fortrinsvis på de to strandengslokaliteter. Den første lokalitet ved 

campingpladsen var særpræget derved, at over store arealer var sandet 

for en del år t ilbage blevet opblandet med savsmuld og småt træaffald 

fra J un ckers Savværk. Vi kunne derfor foruden de egentlige 

strandengsvampe finde arter, der vokser på træ. Af de først e fortjener 

at nævnes R ø d b r u n N a v l e h a t ( Om phaUa py xidata) i 

talrige eksemplarer samt også i rigelig mængde de hvide til hvidgrå 

Tragthatte-arter, B l e g T r a g t h a t (CZitocybe deaZbata) og E n g 

T r a g t h a t (C. rundosa), der begge anses for at være meget giftige. 

Af de svampe, der vokser 'på træ, må først og fremmest omtales 

masseforekomster af den meget sjældne poresvamp (Heteroporus 

biennis) ) der dannede dels udbredte puder på den nøgne jord (fig. 1), 

dels hobe af re gulære, konsolformede frugtlegemer, idet svampen ved

- 415 - 

Fig. 2. Pholiota (Flammula) gummosa. 

Heksering (1 ,3 m i diameter) på savsmuld syd for udløbet af Tryggevælde Å . 

Fot. 6.11.1971. J . KOCH. 

væks t op i græstuer havde kunnet hæve sig fra jorden. Svampen er 

sjælden i hele Europa og vanskelig at beskrive, for som H. JAHN skriver 

i ,"' iVestfalische Pilzbriefe" (1963) er den så variabel, at man 

overhovedet ikke kan tillægge den nogle faste kendetegn. Undertegnede 

kan dog anføre, at den hyppigst vokser på jord ud fra i jorden 

liggende ved, mest af løvtræer. Frugtlegemet er i begyndelsen hvidligt, 

anløber senere r osa og udskiller i god vækst store, rødlige dråber. På 

den samme st randeng så vi desuden talrige grupper af Pholiota gummosa, 

nogle steder i hekseringe (Fig. 2), og store knipper ' af A 1m 

i n d e l i g ø s t e r s h a t (Pleurotus ostreatus) . 

To spændende fund skal med fra selve Vallø Slotskro. Det ene va r 

et lille frugtlegeme (5 cm i diameter) af H u s s v a m p e n (Mer uli us 

la crymans) J taget af fru ELISABETH ANDERSEN på en pæl under et 

halvt ag, ca. 5 m fra selve krobygningen. Det er usædvanligt at træffe 

denne svamp i fri luft, idet den er tilpasset et liv knyttet alene til 

menneskenes boliger. Antagelig stammer pælen fra et hus angrebet 

af svampen, og den vil utvivlsomt dø væk efter nogle år i fri luft! 

Det andet var I nonotus hi spidus (leg. P . ONSBERG) , som sad højt til 

vejrs i en gammel Ask. M. LANGE beskriver i "Illustreret Svampeflora" 

B ø r s t h å r e t I l d p o r e s v a m p (Inonotus hispidus) J hvilket er 

en beskrivelse baseret på en anden svamp (Inonotus cuticu laris) ! 

Om eftermiddagen ekskursionerede vi på det rene savsmuld, op-

- 416 - 

lagt i 1968 på engen ved Prambroen, og fandt der ma nge interessante 

ting. I smuk udvikling således 3 S k æ r m h a t - arter (Pluteus cer 

vinus) P. murinus og P . petasatus) og den lysende gule P holio t a lu ci 

iera. Får dette sa vsmuldareal lov til at lig ge i r o i de komm ende år, 

vil det vær e en lokalit et , som bør holdes under stadig observation. 

Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra N. F. BUCHWALD 

og P. PRINTZ. De resupinate svampe er samlet og bestemt af K. 

HAUERsLEV. 

Ascomycetes 

Ascocorticium albidum {P i nu s} 

Pe zi za aurantia 

Xylaria hypoxylon 

Trernellales 

Helicobasidium purpureum 

(levende Urtica dioica) 



Chaet oporus eup orus 

Clav ar i a cristata, kunzei 

Coniophora puteana {Pinus } 

F omes annosus 

H et eropo r u s biennis (på strandengen 

neden for campingpladsen, 

t al ri g ) 

H irschioporus abietinus 

Hyphoder m a tenue {Pinus} 

Hyphodonti a subalutacea {Pinus} 

H y po chni ciu m ge og enium {Pinu s} 

I no no t u s hispidus (på gl. Fraxinus 

ve d Vallø Slo t skro ) 

L eptopor u s caestue 

M er uliu s lacr y m ans (på pæl unde 

r halvtag, ca. 5 m fra bygning, 

Vallø Slo tsk r o ) 

Odo n ti a bi colo r {P inus} 

P enio p ho r a mcarnata, quercina 

Phlebi a hydnoides {Pinus} ) pubera 

{Pinus} ) radiata 

P iptopo r u s betulinus 

St er eu m hirsutum 

Agaricales 

Amanita citrina, phallouies, rubescens, 

vaginata 


Bolet u s chrysenteron (mange) 

Clitocybe dealbaia, r i v u losa (begge 

på strandeng ved campingplads) 

Collybia asema, tylicolor 

Coprinus atrameniariue, cornatus 

(på strandeng ved campingplads), 

micaceus 

Cortinarius torvus 

Cyostoderma amianthinum 

Flammula lenta, penetrans 

Hygrophorus psittacinus 

Hypholoma capmoides, [ascicular e 

f. sterile (i alle dele lyst gul), 

hypdrophilum ) sublateritium 

Laccaria laccata 

Lacrymaria lacryrnabunda 

(strandeng ved campingplads) 

L act ar i us blennius, necator, quietus, 

rufus 

Lentinus cochleatus 

Lepiota cristata, naucina (fint 

mørkskællet på hatten, rosa 

la meller , strandeng ved Va llø 

St randkro ) 

M arasmius androsaceus 

M ycena galer'iculata) galopoda, 

zep hir u s 

Omphalia pyxidata (strandeng ved 

campingplads) 


Paxillus i nv olu t u s 

Pholiot a gummosa (på begg e 

strandenglo kaliteter ), lu cijer a 

(savsmuldopfyld (bøg) ved 

Vallø Strandkro), mutabilis, 

squarrosa 

Pleurotus ostreatus (på begge 

strandengslokaliteter) 

Rhodophyllus rhodopolius 

Russula ochroleuca 

Stropharia aeruqinosa, coronilla 

Tricholoma personatusn, sordidum 

Volvaria speciosa 

Gastero mycetales 


J.KOCH

FRIESIA 

NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT 

BIND X HEFTE 4-5 

KØBENHAVN 1974

Flora Agarieina D anica 

We regret to state that JAKOB E . LANGE'S Standard Icono 

graphy of Agarics, 

Flora Agaricina Danica 

has been completely out of print for several years. 

However, we are able to supply the folIowing : 

Copies of vol. III with plates 81-120 (1938) (Cortinarius 

Hebeloma, Inocybe, Pholiota) and vol. V with plates 161-200 

(Camarophyllus, Cantharellus, Gomphidius, Hygrocybe, Lacia 

rius, Lentinus, Limacium, Melanomphalia, Nyctalis, Russula, 

Schizophyllum + additional species) and specific and generic 

index to the whole work (1940) are sold for 600 Danish crowns 

per volume (very few copies are left). 

Please apply to: 

Please apply to: 

Flora A garicina Danica 

The Society for the Advancement of Mycology 

Department of Plant Pathology, 

Agricultural and Veterinary U niversity 

40, Thorvaldsensvej 

DK·1871 Copenhagen V. 

Flora A garicina Danica

FRIESlA, Bind X, hefte 4-5, 1974 PLATE 27 


On Que rcus robur L ., Fuglsang Storskov, Lolland, Denmark, october 9, 1937; 

leg. F . H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx . october 11, 1937. 


On Que rcus robur L., Fuglsang St or skov, Lolland, Denmark, october 9,1937 ; 

leg. F. H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx. october 11, 1937.

Friesia X, 4-5

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?