Navne

Latinsk:

Fusarium oxysporum.

Dansk:

Slimskimmel/Visnesyge/Fusariose.

Synonymer:

Fusarium bulbigenum (narcis).

Norsk:

Fusariumråte.

Svensk:

Fusarios/Visnesyge.

Engelsk:

Fusarium wilt/Basal rot.

Finsk:

Kuivamätä/Fusarium-mätä.

Tysk:

Fusarium-Welke/-Fäule.

Symptomer

Løgplanter: Under drivningen standses de angrebne planter i væksten og gulner. Planterne kan blive skæve (narcis), få deformerede blomster (tulipan), og efterhånden visner de. Angrebet i løget udgår fra rødderne, der er dårligt udviklede, og det breder sig op gennem løgskællene, der brunfarves. Ved basis af stilken kan ses smalle mørke striber i længdesnit (tulipan). Mellem løgskællene dannes en hvid-rosa svampebelægning. Hvis tulipanløg inficeres om efteråret, udvikles et tørråd som indsunkne først bløde, senere hårde og kalkagtige pletter i de yderste løgskæl. De dækkes ofte af svampens hvid-rosa sporebelægninger. De syge løg udskiller ethylen som bevirker, at naboplanten hæmmes i væksten og ældes hurtigere.

Knoldplanter: Planterne standser i væksten, bladene gulner fra spidsen og visner. Ved kraftige angreb dør hele planten. Angrebet udgår fra knoldbasis som et brunt råd, der fortsætter op gennem det indre af knolden via karvævet, som brunfarves. Der opstår rødbrune rådpletter på rødderne og knoldenes overflade. I pletterne udvikles en hvid-rosa svampebelægning.

I andre planter udvikler svampen sig enten som en karboende fusariose eller som en rodhalsfusariose. I førstnævnte tilfælde trænger svampen op gennem plantens ledningsvæv, der brunfarves og forårsager visnesyge. Rodhalsfusariosen, der kan forårsages af flere forskellige Fusarium-arter, rammer især unge planter og stiklinger, der inficeres gennem rødderne, hvorfra angrebet breder sig til rodhalsen og stængelbasis. I de angrebne plantedele dannes under fugtige forhold hvid-rosa spore-mycelbelægninger.

 

Biologi

Svampen producerer nogle stærke toxiner, der kan transporteres med saftstrømmen og forårsage visnesyge i hele planten. Fusarium har en enkelt livscyklus med dannelse af konidie både indeni og udenpå planten. Smitten spredes let både af luftvejen, ved berøring af planterne og gennem jorden. Desuden sker der en spredning med latent smittede stiklinger.

I løgplanter og andre frit udplantede planter bliver angrebet værst i varme forårs- og forsommerperioder. Svampens temperaturoptimum ligger over 20°C (op til 32°C i Narcis) og jordtemperaturer over 13-15°C fremmer angreb. Svampen kan overleve i jorden i mindst 6 år.

 

Værtplanter

Fusarium oxysporum angriber mange forskellige planteslægter, og den har desuden en række formae specialis. Tulipa angribes af F. oxysporum f.sp. tulipae. Narcis angribes af F. oxy f.sp. narcissi. Crocus, Freesia, Gladiolus, Iris og andre knoldplanter angribes af F. oxysporum f.sp. gladioli. Den alm. F. oxysporum angriber et stort antal potteplanter og andre væksthuskulturer. Heriblandt kan nævnes bladkaktus, Campanula, Cyclamen, Dianthus og tomat.

 

Udbredelse og betydning

Fusarium oxysporum er den alvorligste svampesygdom i mange løg- og knoldplanter, og den har forvoldt store problemer i mange potteplantekulturer, især før anvendelsen af sygdomstestede stiklinger blev udbredt. Svampen forekommer overalt.

 

Forvekslingsmuligheder

I narcis kan sygdommen forveksles med angreb af stængelnamatoder (Ditylenchus dipsaci). I Iris forekommer svampen ofte sammen med Penicillium corymbiferum som den kan være svært at skelne fra. Visnesygefusarioserne kan forveksles med Verticillium-angreb og rodhalsfusarioserne med flere andre svampe, der ligeledes forårsager rodhalsråd.

 

Hovedkilder

Moore, W.C.: Diseases of bulbs. Ministry of Agriculture, Fisheries and Food. London 1979.

Stahl, M. & Umgelte, H.: Pflanzenschutz im Zierpflanzenbau. Eugen Ulmer. Stuttgart 1976.

Ziekten en afurijkingen bij bolgewassen. Deel 1: Liliaceae (1983), Deel 2: Amary Uidaceae, Iridiaceae, e.a. (1978). Laboratorium voor Bloembollen underzoek. Lisse.

Mygind, H.: Fusarioser i væksthuskulturer. Gartner Tiden de 24, 1985.

 

Tekst af IN/S 1986.