Navne

Latinsk:

Peridermium harknessii.

Dansk:

Amerikansk fyrrerust.

Synonymer:

Endocronartium harknessii.

Svensk:

Gallrost på tall.

Engelsk:

Western gall rust.

Finsk:

Tervasroso.

Symptomer

Om foråret produceres en klar flydende væske, og siden fremkommer der lysegule rustskåle (æcidier), 1-8 mm i diameter. Disse indeholder melagtige, gul-orange sporer. Hver infektion medfører dannelsen af en velafgrænset rund eller aflang galledannelse op til 8 cm stor, undertiden også ledsaget af heksekostdannelse. Små galler på 1-2-årige grene er ofte pæreformede. Barken falder af i store flager, således, at veddet kommer til syne med en krans af gammel bark ragende ud ovenfor og under gallen. Gallerne dannes på grene og stammer af fyr i alle aldre.

 

Biologi

Denne rust har en speciel enkel livscyklus. Sporerne har morfologisk karakter af æcidiesporer men spirer og fungerer i øvrigt som teleutosporer (vintersporer). De udvikles om foråret på grengaller (sjældent på stammen) på fyr 2-4 år efter infektionen har fundet sted. Sporerne føres med luftstrømme og inficerer fyr igen direkte. Der er således ikke noget værtskifte. Når svampen først er etableret, fortsætter sporeproduktionen hvert forår. Sekundære svampeinfektioner fører sædvanligvis til grendød. Rusten kan leve i kræftsår op til 200 år, men producerer da få eller ingen sporer. I Nordamerika har der været påvist en type af denne gallerust, som er værtskiftende med en maskeblomstplante (Castilleija sp.) Dette er dog ikke noget bevis for, at denne gallerust har nogen alternative værtplanter i de vestlige dele af Canada. Flere svampe (ikke rustsvampe) er rapporteret at fungere som naturlige biologiske bekæmpere af denne fyrrerust. Der er fx Penicillium, Cladosporium, Gibberella, og Nectria.

 

Værtplanter

Pinus, både 2- og 5-nålede.

 

Udbredelse og betydning

Nordamerika, Canada og USA, vest- og østkysten.

Der er ubekræftede rapporter om forekomst i Central- og Sydamerika. Rusten gør skade ved at hæmme væksten, så tømmermængden reduceres. Den kan også dræbe enkelte træer, men er ikke kendt for at kunne ødelægge en hel træbestand. Da svampen ikke er værtskiftende, er den vanskelig at bekæmpe. Det kan dog være lønsomt at fjerne smittede enkelt-træer. Skovplanteskoler bør lægges i god afstand fra, inficerede områder.

I Europa er P. harknessii en potentiel fare for de erhvervsmæssige vigtige fyrreskove, særlig for fx Pinus sylvestris (skovfyr), især fordi sygdommen er så vanskelig at bekæmpe. At forbyde indførsel af værtplanter ville være den bedste måde at hindre indslæbning til Europa på.

 

Forvekslingsmuligheder

Skader forvoldt af P. harknessii kan forveksles med andre rustsvampeangreb som fx Cronartium og særlig C. quercuum.

 

Hovedkilder

EPPO, 1977: Data Sheets on Quarantine Organisms

 

Tekst af OD/N1986.