Quick filters:
Page 8 of 10
Er 38 Stock Photos and Images
RMRHYK0F–. Beihefte zum botanischen Centralblatt. Plants. 38 k uczew Bki, Morphologische u. biologische I otersuchungen an < Ihara usw. den nach unten gerichteten Berindu n gslnppen des Sproß- i n t er nod iuins. Bevor wir zu der weiteren Entwicklung der 4 Segmentzellen übergehen, wollen wir uns etwas näher mit ihrer Konn beschäftigen. Diese läßt sich am besten an einer schematisierten Figur veran- schaulichen, ähnlich derjenigen, die Giesenhagen für den Basal- knoten von . gracilis gezeichnet hat. Fig. 3 A stellt einen ganz. ß-. Please note that these images are extracted from scanned page images
RMRD2G2R–. Denkschriften der Medicinisch-Naturwissenschaftlichen Gesellschaft zu Jena. . Fig. 35- Fig- 36. Fig. 37- Fig. 38. Fig. 39- Fig. 35- Handskelet eines Embryos von Tursiops fiirsio. Vergr. Fig. 36. Handskelet eines Embryos von Globiocephalus melas. Fig. 37- Handskelet eines Embryos von Globiocephalus â >nelas. Fig. 38. Handskelet eines Embryos von Globiocephalus inelas. Fig. 39. Handskelet eines Embryos von Globiocephalus melas. er durch das zweite und dritte Stadium hindurch, in der grössten Flosse eine ganz excessive Länge er- reicht (Fig. 36, 37, 38, 39). Dass diese Vergrösserung nicht
RMRGAT3E–. Bulletin of the United States Fish Commission. Fisheries -- United States; Fish-culture -- United States. NH;. A Fig. 37.—Sebastodes caurinus (Richardson). 88. Sebastodes malig-er (Jordan & Gilbert). Yellow-backed Rodcfish. Two specimens (nos. 108 and 109), 6.5 and 7.5 inches long, seined at Onion Bay, June 22, and 2 caught on hook at same place June 23; also 2 (nos. 2954 and 2955), 8.5 and 9.5 inches long, taken on. Fig. 38.—Sebastodes maliger (Jordan & Gilbert). hook at Sitka. July 28; 5 specimens, 12.5 to 14 inches long, were taken by the Albatross at Mary Island; and a single s
RMRHTXPD–. Beschreibung der Natur-Geschichten des Schweizerlands. Geography; Natural history. Cn.38.) -1^ (149) li^- it.0a.x70t> Sortierung wn ban tmtcr^dKc^^er Cauwincn* Sf'SBinD^gauminfn ftn& tnfofüfttgefa[)rlid[)er alöbiefofgen&w n?eiUo O'e gefc&mitit) &ai)cr fabr^n/un jmarcn balD rec|)t^/balö linE^/ ^ je nac!)Denj Der 2Bin& fte treibet / unD baf)er t)ie Steifet^öe (li) nicfet fö balD/oöer leicf)t/ mit bcr flucht retten/ ober rabten tonnen ifonften aber/ ft)?ilenl)iecber@c()neenic^tföfeftaufeinanbcr/ fonber luftiger tjl / föfati man ft* aacb e ber au§ berfllcicben Sauminen bcr
RMRD432M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 93. Fig. 50. Anthophagus caraboides <J. x 12. 18. Coryphium Steph. Let kendelig fra alle vore andre Omaliin- slægter ved, at kæbepalpernes endeled er yderst lille og fint og næstsidste led pæreformet for- tykket (fig. 33, e, p. 38), og fra dem alle und- tagen Acrulia ved pronotums ganske fint karvede sider. Kroppen ret flad, tyndt behåret. Hovedet så bredt som pronotum, følehornene næppe for- tykkede mod spidsen, ingen af leddene tvær- brede. Pronotum bredere end langt, bagud til-. Please note that these images are extr
RMRD06KR–. Denkschriften - Österreichische Akademie der Wissenschaften. 38 O. Ampfer er, Wahrscheinlich handelt es sich um einen fast ganz abgetragenen Gosaurcst. Aber nicht nur im O und W birgt der Werfener Rahmen des Hengstfensters Schubsplitter, sondern auch im S und N. Wenig entfernt von dem Nordzipfel des Hengstfensters finden wir bei der sogenannten Siebertruhe eine Klippe von dunklem Kalk sowie schwarze feste Sandsteine. Dieselben Sandsteine habe ich dann auch 2 km nordwestlicher bei Mittring getroffen. Sie dürften zu den Raibler Schichten gehören. An der Südseite des Hengst gibt Fig. 61 das Auf
RMRD42ED–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 37 Fig. 37. Larve af Thereva-art; fig. 38. Hovedkapsel set fra oversiden af Thereva-larxe; fig. 39. Puppe af Thereva-art, set fra undersiden. (Hennig). Udviklingsstadierne hos stiletfluerne er ikke til- strækkeligt kendt til, at det er muligt at opstille be- stemmelsesnøgler til hverken larver eller pupper. Lar- verne forekommer i sand, jord, råddent træ og lig- nende steder og lever især af rov. Bl. a. kan de an- gribe og udsuge jordlevende larver tilhørende andre insektgrupper og viger heller ikke tilbage for kanni- ba
RMRD1XW9–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 97 II. Underorden Tubulifera Haliday. Følehornene (Fig. 39) har (hos de danske For- mer) 8 Led, og Trichomerne er enkelte, men der er ofte adskillige Trichomer paa et Led. Paa Over-. Fig. 38. Haplothrips aculeatus. (Efter Priesner). siden af 2. Led bemærkes et lille, rundt eller nyreformet, lyst Felt (Areola), maaske et Sanse- felt. Kæbe- og Læbepalpe har 2 Led, sjældent kun 1. Forbrystet er trapezformet, ofte meget smalt fortil. Forfoden bærer meget ofte en Tand paa Indersiden (Fig. 40), desuden er den ydre Klo mer eller
RMRR3NC9–. Acta Societatis Scientiarum Fennicae. Science. Fig. 35. Cryptobranch/m japonieus. Kopfmuskeln von links; aetn kleines am Ursprung etwas gesondertes Bündel des A. m. externus. Erklärung der übrigen Bezeichnungen unter F. 33, S. 47. um ein Detail der am gan- zen Körper stattgefunde- nen Anpassung an eine aalartig wühlende Lebens- weise (vgl. auch S. 55). ' — Unter allen daraufhin untersuchten Urodelen er- reicht der A. in. externus hei Siren (F. 38, 39) die relativ ansehnlichsten Dimensionen. Er stellt einen annähernd rhom- bischen Muskel dar, der sich kaudalwärts stark ausgedehnt und auch dor
RMRHHA28–. Blätter für Aquarien- und Terrarien-Kunde. tue fU^uarißtvunfc OTtaötebui^-Wit&e&nJtadt. SDecfag oon 3£& tDßgnci?^5tuttgact 9tr.38 2lots für öle Poftamter! SJtefe 9ir. gehört nodj sunt 3.Ctuartat. 3a&rg. XXV Qlttaeigen l Büx Bte öretgefpaltene 93etÜ3eüe oöer öeren Qtaum 20 $fg. 33et er: Polycentropsisabbreviata £o#/. QRit 1 $unft6eilage ©Ifc 6offcI: ®ie <5maragM!)ed)fe (Lacerta viridis) oa CRuö. Qtmmerotann: $ie ©latte e öer Qlquarien- unf) Serrarienfunöe in Qtor&amerifa & S. 6tröbcl: 6d)äMie3 6)erau3ge6erS 09 fragen unb Qlnttoorten. — ©ingefanöt. — Q3ereüt!8nadjrid
RMRD43YP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 128 fft-^^t Acontiernes Basitricher 26 -38(40)X3,5-4(4,5)^X. Scapus, uden Kutikula, hvid, kødfarvet, rødlig eller orange. Scapulus ofte af samme Farve som Tentak- lerne, omend med Undta- gelse af Ribberne blegere. Tentaklerne gulligrøde, mørkerøde, lyserøde, rød- brune eller undertiden kød- farvede. Mundskiven kød- farvet eller lyserød. Svælg- røret orange eller blegt rødgult. Fodskivens Bred- de indtil 8 cm. Arten er vivipar. Den træffes ofte paa Skallerne af døde eller levende Mollusker, saasom Buccinum, Fusus og Neptune
RMRD1WEY–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 38 hvert Zoøcie en lang, lidt bøjet, leddelt Torn (nøjagtigere et tornagtigt Fremspring). Derved faar hele Kolonien sit Særpræg. Gonozoøciet er omtrent pæreformet, hvis den lange, smalle Underdel betrag- tes som Stilk. Mellem Gono- zoøciets rørformede og opsvul- mede Del optræder der hos gamle Gonozoøcier en Indsnø- ring, hvis Beliggenhed omtrent svarer til Membransækkens in- dre Deling. Oøciostomet har et vel udviklet, noget bøjet Rør og en kredsrund Munding. Da der udgaar to Grene fra Gono- zoøciet, bærer dette ikke noge
RMRD1YEH–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... Fig. 146. Læggeske- den af T. fascipennis. 38. T. limitataSchum.(Fig.l47).Hovedet er brungraat. Følehornene brune, 2. Led er gul- brunt; 3. og følgende Led er fortykkede og sort farvede ved Basis. Thorax graat med fire mørkegraa Længde- striber, de to mellemste er oftest sammenflydende. Bag- kroppen graabrunlig til brungullig, med mørkebrun Ryg- og Sidestribe, som dog kan være udviskede og mindre tydelige. Bry- stets Sider graa. Hofterne graagule. Benene lysebrune, Laar og Skinne- ben med mørk Spids. Vingerne store og bred
RMRR6K89–. Abhandlungen der K. K. Zool.-Botan. Gesellschaft in Wien. Botany -- Austria; Zoology -- Austria. 38 Eudolf Si-hrüdino-er. Zyklische Scheiden dominieren bei Caltha (Form ochreal) und sind häufig bei Thalictrum, Actaea, Cimicifuga (exstipulat oder stipulat wie Abb. 16). Zyklische Scheiden und zyklisclie Spreiten sclieinen nur bei Clematis gänz- lich zu fehlen. Wie sieb die Verhältnisse gestalteu, wenn Spreiten und Scheiden schon zyklisch sind, hat uns Caltha palustris gezeigt. [Abb. 17, Fig. Ä—0.1 Bei Dclphinlum formosuni können wir einen Stiel studieren, an dem die Umspannung durch die Biattu
RMRD40CG–. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 38 3. Storstenet Strand Vanskelighed staar fast. De ligge ganske tæt. Inden for dem ligger et 2det Bælte af lignende, lige saa store og tæt liggende Sten, som hverken bære Alger eller Laver eller andre Planter, aabenbart fordi de i Almindelighed ere oven Vande og derfor for terre for Algerne, og for andre Planter er det formodentlig for uroligt der; de slibes rime- ligvis til sine Tider glatte af Bølgerne. Det 3die Bælte er dannet. Fig. 17. Fra Bornholms nordvestlige Kyst (MøUevigen). Nærmest Havet de store Sten, fra hvilke Fig.18—20 ere tagne. Dere
RMRN7JW7–. Anatomischer Anzeiger. Anatomy, Comparative; Anatomy, Comparative. = 28,57 % d. F. = 38,47 7o d. F. = 61,537od.F. ^. Bei einem Vergleiche dieser Befunde sieht man, daß ursprünglich der Spirale Verlauf des Nervus tibialis anticus vorherrschend, fast ab- solut konstant ist, daß im extrauterinen Leben dieses Verhalten seltener wird, und zwar schon bei Kindern, noch in höherem Grade bei Er- wachsenen, daß hingegen im extrauterinen Leben häufiger Variationen Platz greifen, seltener bei Kindern, in erhöhtem Maße bei erwachsenen Individuen. Zum Versuche einer Deutung der Erscheinung, welche der Ner
RMRHWHEJ–. Bergens Museums aarbok. Science; Natural history. 38 Carl Fred. Kolderup. 16. Rød sandsten, 0,45 m. 17. Grøn sandsten og konglomerat, 11,1 m. 18. Rød sandsten, 6 m. Det vanskelige terræng langs de bratte fjeldsider gjør det desværre umulig at fortsætte dette profil længere. Det kan ha sin interesse at vite hvorledes forholdet er mellem mægtighetene av de grønne sandstener med tilhørende konglome-. Fig. 20. Utsigten fra vestsiden av Krokevand mot øst. De to nærmeste lysere fjeld er Kringlen (til høire) som bestaar av bundkonglomeratet, og Eidsfjeld (til venstre) hvis undre del er opbygget av
RMRF92B7–. Catalogue of the Lepidoptera Phalænæ in the British Museum. British Museum (Natural History). Dept. of Zoology; Moths; Lepidoptera. STNTOMIS. 63 elongate patch above vein 6 and spot above vein 7. Hind wing hyaline, the veins and margins narrowly black. Ab. 1. Fore wing with no spot above vein 2.—Andamans. Hah. MouLMEiN (C/er^'), type; Tenasserim, Dawnat Hills (De Niceville); Cambodia. {Mouhot). Type t hasWufa in Mus. Oxon. Eccp. 26-32 millim. 75. Syntomis thoracica. Pkacusa thoracica, Moore, A. M. N, H. (4) xx. p. 343 (1877); id. Lep. Ceyl. ii. p. 38, pi. 95. f. 7 ; Hmpsn. Moths Ind. i. p. 2
RMRP1AJP–. The American florist : a weekly journal for the trade. Floriculture; Florists. FANCY FERNS, pi'f^. New Crop Galax, Bronze or Green $1.25 per 1000 Sphagnum Moss, laree bales $1.50 Leucothoe Sprays, Green $1.00 ppr 100: $7 50 per 1000 Boxwood,. per pound 20c: 50'pound case, $7.50 Magnolia Leaves. Imported Green and Bronze. Basliet. $2.25; 6 baskets. $2 eack Florists in the Middle and Western States can save money by placing their orders with us. A trial order solicited, MICHIGAN CUT FLO»ER EXCHANGE, Inc., Wholesale Comniission Florists and Florists' Supplies. 38-40 Broadway, All phone connect
RMRH97DF–. Botanisk tidsskrift. Plants; Plants -- Denmark. 100 ja tilmed kunne mange af Palissaderne og en Del af Svamp- vsevcellerne V8ere garvestofholdige. B. Med Styrkevoev. Citharexylum cinere^mi L. (Verbenace). Fra St. Thomas. (Se Fig. 38). Busk med leederagtige, glinsende, stive, omtrent aflange Blade (Fig. 28, 8), der ere ru at fole paa. Bladet er dorsiventralt. Epidermis er tyk, isaer Over- sidens, og Ydervseggene ere isser tykke. Vseggene ere, sete paa Fladesnit, stserkt bugtede. — Der er to Slags Haar, som begge fmdes baade paa Over- og Undersiden: 1) korte.. Fig. 38. Citharexylum cinereuni.
RMRD1WJ2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 115 stærkt rundede Sider. Vingedækkernes sorte Tegning va- rierer betydeligt ligesom hos den følgende, men er oftest mindre udbredt. Længde 7—8 mm. Paa fugtig Bund, især i Løv ved Randen af Skovsøer og -sumpe; sjælden, men udbredt paa Øerne. Donse, Jæ- gerspris, Sydsjælland, Gaabense, Bremersvold, Tranekær; i Jylland ved Eisbøl. F -f-. 2. B. bipustulåtus Fabr. (Fig. 38) Rødgul, Hoved, Mellem- og Bagbryst og Bug sorte, Vingedækkerne i de bageste to Tredjedele med en sort Plet, indesluttende en lidt foran Spidsen staaende, r
RMRD44BY–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 57 Steder overvejende brunsorte. Næblængden 38—41, Næb- højden over Næserøret c. 20, foran Næserøret c. 14 mm. Næseborsrøret 12—17 mm langt og c. 10 mm bredt. Vinge- længden 29—32 cm. Mellemfoden c. 50 mm, Mellemtaaen 67—69 mm. Stormfuglens Størrelse er i det hele meget varierende, jævnlig ses paafaldende smaa Individer. Dunungen graa, lysere paa Undersiden.. ^^ Fig. 13. Stormfugl. (Efter Macpherson i British Birds). Udbredt som Ynglefugl i de nordlige Dele af Atlanter- havet og langs det nordlige Ishavs Kyster op til 85°
![. Bergens Museums aarbok. 1913] Norges jordskjælv. 73 benyttet betegnelsen, omfatter strækningen fra og* med Søndmøre i nord til Buknfjorden i syd. Det bestaar altsaa av Søndmøre, begge Bergenhusamtene vestenfor de inderste fjordarmer samt litt av Ryfylke (se kartet); arealet er ca. 38 900 km.2; dette er som det vil sees av den senere fremstilling, et urolig distrikt med flere mere eller mindre utprægede jordskjælvsstrøk. Sørlandet omfatter største- delen av Kristiansands stift og har et flateindhold av ca. 27 200 km.2; det har navnlig i kystdistriktene hat nogen jordskjælv. Strøket omkring Kr Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHWBCX/bergens-museums-aarbok-1913-norges-jordskjlv-73-benyttet-betegnelsen-omfatter-strkningen-fra-og-med-sndmre-i-nord-til-buknfjorden-i-syd-det-bestaar-altsaa-av-sndmre-begge-bergenhusamtene-vestenfor-de-inderste-fjordarmer-samt-litt-av-ryfylke-se-kartet-arealet-er-ca-38-900-km2-dette-er-som-det-vil-sees-av-den-senere-fremstilling-et-urolig-distrikt-med-flere-mere-eller-mindre-utprgede-jordskjlvsstrk-srlandet-omfatter-strste-delen-av-kristiansands-stift-og-har-et-flateindhold-av-ca-27-200-km2-det-har-navnlig-i-kystdistriktene-hat-nogen-jordskjlv-strket-omkring-kr-RHWBCX.jpg ". Bergens Museums aarbok. 1913] Norges jordskjælv. 73 benyttet betegnelsen, omfatter strækningen fra og* med Søndmøre i nord til Buknfjorden i syd. Det bestaar altsaa av Søndmøre, begge Bergenhusamtene vestenfor de inderste fjordarmer samt litt av Ryfylke (se kartet); arealet er ca. 38 900 km.2; dette er som det vil sees av den senere fremstilling, et urolig distrikt med flere mere eller mindre utprægede jordskjælvsstrøk. Sørlandet omfatter største- delen av Kristiansands stift og har et flateindhold av ca. 27 200 km.2; det har navnlig i kystdistriktene hat nogen jordskjælv. Strøket omkring Kr Stock Photo")
RMRHWBCX–. Bergens Museums aarbok. 1913] Norges jordskjælv. 73 benyttet betegnelsen, omfatter strækningen fra og* med Søndmøre i nord til Buknfjorden i syd. Det bestaar altsaa av Søndmøre, begge Bergenhusamtene vestenfor de inderste fjordarmer samt litt av Ryfylke (se kartet); arealet er ca. 38 900 km.2; dette er som det vil sees av den senere fremstilling, et urolig distrikt med flere mere eller mindre utprægede jordskjælvsstrøk. Sørlandet omfatter største- delen av Kristiansands stift og har et flateindhold av ca. 27 200 km.2; det har navnlig i kystdistriktene hat nogen jordskjælv. Strøket omkring Kr
RMRD43MK–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 126 anden. De 5 første Par Halefødder smaa, glatte, rager ikke nævneværdigt udenfor Sidefligene. 6. Par Halefødder meget lange, næsten dobbelt saa lange som de foregaaende Par. Længde 5 mm. Hannen meget smal; Længde 1,5 mm. I Gællehulen af Gaiatea nexa aut. (= G. dispersa Bate) og G. squamifera Leach. Er ikke taget i Danmark, men der er et Fund fra Sverige (Bohuslåns Skærgaard, Dybde?) og to Fund fra Norge uden bestemt Lokalitet. Pleurocrypta intermédia Giard & Bonnier (= P. microbranchiåta G. O. Sars) (Fig. 38, 6—7).
RMRD4X0K–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 58 P, groenlandicus er kun kendt fra Danmark som fos- sil, idet den er fundet i den interglaciale Portlandia arc- tica-Zone ved Skærumhede. Arten er vidt udbredt i alle arktiske Have, hvor den kan forekomme paa ret lavt Vand helt op til 6—7 m. Foruden i arktiske Have forekommer P. groen- landicus paa større Dybder (op mod 1000 m) forskellige Steder i det nordlige Atlanterhav, ud for New Foundland, ved Irland, V. f. Frank- rig og ved Nordvestafrika.. Fig. 38. Pecten vi- treus. Set fra V. Nat. 4. Pécten vitreus Chemnitz (P.
RMRD1X90–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 38 A. pectunculoides er ret hyppig i de dybere Dele af Skagerak, hvor den er fundet paa et stort Antal Lokali- teter paa Dybder fra 300-700 m. Uden for danske Farvande er Arten taget paa en Mængde Steder i det nordl. Atlanterhav og tilgrænsende Have, idet den findes fra Taimyrhalvøen, Davisstrædet og Spitsbergen til Middelhavet, Ma- rokko og den mexikanske Havbugt. Den findes som oftest paa store Dyb- s:^X^^^^^^é^SM der og er taget ud til over 3000 m. [2. Arca nodulosa Muller. Skal- hig. 2b. Arca nodu- formen aflang, over
RMRPXF0C–. Album der Natuur. Merkwaardige LICHTVERSCHIJNSELE^^ 278 voelig genoeg zijn, het is er een, die zelfs op twee meters afstand de warmte van ons lichaam of dat eener gewone kaarsvlam verraadt; zijne beschrijving ligt thans niet op onzen weg, maar iets van hetgeen hij ons ten aanzien van het spectrum heeft geleerd, behoort hier plaats te vinden. Laat V R in fig. 7 de lengte van het kleurenbeeld voorstellen , dat door de- zelfde letters in fig. 6 op het scherm S is afgebeeld. Neem aan, dat wij die lengte van het spectrum in 38 gelijke deelen verdeelen, en den boven- bedoelden thermometer eerst op
RMRJRK2D–. Aus der Heimath. Natural history; Natural history -- Germany. !j)erSi?r).'er I)at 12 g(eid)f[6eutlige Xrciede, 6 längere unb 6 tür^ere Sauten, 4 fcd)öfeitige unb 4 breifeitige Gden; bie 3(j:en uerbiubeu bie 9.1(ittelpuntte »lon je jmei ber gegenübertiegenbeu längereu Äanteu. Tie näd)fle l)albfläd)ige gorm ift bcr 35ierecfjlüölf= f(äd)ner (Tettoibbobctaeber), ^, (gig. 37 u. 38) ouS bem 'iPöramibcnoftacber mO (gig. 7) cutftanben, inbem aud) ^ier bie obi»cd)fclnben breijät)ligen gläd)cnfl)fteme »erid)irinbcn, refp. ,5ur 9Iui3tilbung tommcn. 3c nad) ber ©rbße non m fdjioantt bcr angemeine Umrif;
RMRH64E4–. Brehms Tierleben : allgemeine Kunde des Tierreichs : mit 1800 Abbildungen im Text, 9 Karten und 180 Tafeln in Farbendruck und Holzschnitt. Zoology; Animal behavior. 38 (Srftc Dvbnung: STffcn. folgt, befcfjränfter §u fein als bte ber unferigen. S)er guß ift faft genau ebenfo lang rate bie <ganb, 12,8 cm nämltcf), erfcljeint jebod) breiter unb ift bieS von ber ©inlenfung ber 3e!)en wiriflidj, ba f)ier bie breite reid)licf) 5,5 cm beträgt. Die Sellen finb uerf)ä(tntS= mäj3ig länger als bie menfcljlicfjen unb namentlich bie 2)aumen5ef)en ftar! entwtcfelt; benn wäljrenb bie Sänge ber Mittelwel
![. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. 38 ^nfcftcn. S3Iei beftetjenbe SSanb boneinanber getrennt maren. S)ie beiben (befangenen [(^ienen njoljl ©ef)n[u(i)t gueinanber gu t)aben, benn jebenfalB wai nadj einigen Sagen bie ©djeibemanb burdibo!)rt, unb beibe ^äfer '[a^en fricblicr) nebeneinanber. 93ei ben .nele fennen lernen, baf5 nidjt einmal Slononent'ugeln unb (Sd)ra|)neIB gang )"id)er öor 35efd)öbigungen burd) ^n[e!ten!iefer [inb. £e|tere bienen übrigen^ nid)t ollein §um 9Zogen ober gum 3er!Ieinern ber 9?at)rung, benn e§ gibt aud) biete ^äfer, ©erab Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RH4AXJ/brehms-tierleben-allgemeine-kunde-des-tierreichs-zoology-animal-behavior-38-nfcftcn-s3iei-beftetjenbe-ssanb-boneinanber-getrennt-maren-sie-beiben-befangenen-ienen-njoljl-efn-uit-gueinanber-gu-taben-benn-jebenfalb-wai-nadj-einigen-sagen-bie-djeibemanb-burdibo!rt-unb-beibe-fer-aen-fricblicr-nebeneinanber-93ei-ben-nele-fennen-lernen-baf5-nidjt-einmal-slononentugeln-unb-sdraneib-gang-quotider-or-35efdbigungen-burd-n-e!ten!iefer-inb-etere-bienen-brigen-nidt-ollein-um-9zogen-ober-gum-3er!ieinern-ber-9atrung-benn-e-gibt-aud-biete-fer-erab-RH4AXJ.jpg ". Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. 38 ^nfcftcn. S3Iei beftetjenbe SSanb boneinanber getrennt maren. S)ie beiben (befangenen [(^ienen njoljl ©ef)n[u(i)t gueinanber gu t)aben, benn jebenfalB wai nadj einigen Sagen bie ©djeibemanb burdibo!)rt, unb beibe ^äfer '[a^en fricblicr) nebeneinanber. 93ei ben .nele fennen lernen, baf5 nidjt einmal Slononent'ugeln unb (Sd)ra|)neIB gang )"id)er öor 35efd)öbigungen burd) ^n[e!ten!iefer [inb. £e|tere bienen übrigen^ nid)t ollein §um 9Zogen ober gum 3er!Ieinern ber 9?at)rung, benn e§ gibt aud) biete ^äfer, ©erab Stock Photo")
RMRH4AXJ–. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. 38 ^nfcftcn. S3Iei beftetjenbe SSanb boneinanber getrennt maren. S)ie beiben (befangenen [(^ienen njoljl ©ef)n[u(i)t gueinanber gu t)aben, benn jebenfalB wai nadj einigen Sagen bie ©djeibemanb burdibo!)rt, unb beibe ^äfer '[a^en fricblicr) nebeneinanber. 93ei ben .nele fennen lernen, baf5 nidjt einmal Slononent'ugeln unb (Sd)ra|)neIB gang )"id)er öor 35efd)öbigungen burd) ^n[e!ten!iefer [inb. £e|tere bienen übrigen^ nid)t ollein §um 9Zogen ober gum 3er!Ieinern ber 9?at)rung, benn e§ gibt aud) biete ^äfer, ©erab
RMRH98MX–. Botanische Zeitung. Plants; Plants. 3. Jahrgang. f)jm 19. jStytcmber 1845. 38. Stück. - 623 — Bemerkungen über die Asphodeleen Mexico's von v. Schlechtenda 1. {Forts et zung-.) Besseret elegans S c li u 11. fil., Kth. Enum. 4. p. 476. 77. — Schiede hatte diese Pflanze von Hrn. v. Ger ol t erhalten und in seiner Sammlung Caloprasum Gerolti benannt. Kunth scheint die- se schöne Pflanze nicht gesehen zu haben, da er mehrere Punkte, welche die verschiedenen Beschrei- ber verschieden aufgefasst und ausgedrückt haben, nur mit deren Worten giebt. Die Röhre des etwa 10 Lin. langen Perigons ist fast
RMRHWDET–. Bergens Museums aarbok. 40 Hj. Negaard. [Nr. 4 Saa kom der et andet folk. Det har ikke hat bruk for at gjenopbygge boden i sin helhet, men har nøiet sig med at opføre tvermuren for kun at bruke rummet nærmest døren. For at faa boden tæt, kanske ogsaa for at faa gulvet lavere, har de tat av dettes kulturlag og kastet over muren ind i det bakre kammer, og derved er her opstaat laget 7 — 8, der som før nævnt bestaar av gammel sandblandet kulturjord uten lagdeling. Dette lag indeholder derfor ogsaa tildels like op til overflaten store mængder av flinte-. Fig. 38.. Please note that these images a
![. Catalogue of the Coleoptera of America, north of Mexico. Beetles -- North America; Beetles, Fossil; Beetles. HlSTERID^ 29 Lieacoparyphus Kr. 57-393 • silphoides Linn. 67-684 ' W.I. N.A. Eur. [Asia, Afr. suturalis Panz. 94-18 ^ marginalis Grav. 02-192 ^ limbatus Grav. 06-12 ^ pictus Er. 39-246 ^ geminatus Rand. 38-39 * Coproporus Kr. 57-399 '" ? (Erchomus Mots. 58-218)^' (Ciiea Pand. 69-277, not Duval)^« ventriculus Say 34-466 ^» N.H.-Fla.-Cal.- [Wash.-Man. acuductus Kby. 37-90 '' aj^inis II Kby. 37-91^" gibbulus Er. 39-252 " punctulatus Melsh. 46-32 ^* flavidus Csy. 84-141 ^* Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RFAGC7/catalogue-of-the-coleoptera-of-america-north-of-mexico-beetles-north-america-beetles-fossil-beetles-hlsterid-29-lieacoparyphus-kr-57-393-silphoides-linn-67-684-wi-na-eur-asia-afr-suturalis-panz-94-18-marginalis-grav-02-192-limbatus-grav-06-12-pictus-er-39-246-geminatus-rand-38-39-coproporus-kr-57-399-quot-erchomus-mots-58-218-ciiea-pand-69-277-not-duval-ventriculus-say-34-466-nh-fla-cal-wash-man-acuductus-kby-37-90-ajinis-ii-kby-37-91quot-gibbulus-er-39-252-quot-punctulatus-melsh-46-32-flavidus-csy-84-141-RFAGC7.jpg ". Catalogue of the Coleoptera of America, north of Mexico. Beetles -- North America; Beetles, Fossil; Beetles. HlSTERID^ 29 Lieacoparyphus Kr. 57-393 • silphoides Linn. 67-684 ' W.I. N.A. Eur. [Asia, Afr. suturalis Panz. 94-18 ^ marginalis Grav. 02-192 ^ limbatus Grav. 06-12 ^ pictus Er. 39-246 ^ geminatus Rand. 38-39 * Coproporus Kr. 57-399 '" ? (Erchomus Mots. 58-218)^' (Ciiea Pand. 69-277, not Duval)^« ventriculus Say 34-466 ^» N.H.-Fla.-Cal.- [Wash.-Man. acuductus Kby. 37-90 '' aj^inis II Kby. 37-91^" gibbulus Er. 39-252 " punctulatus Melsh. 46-32 ^* flavidus Csy. 84-141 ^* Stock Photo")
RMRFAGC7–. Catalogue of the Coleoptera of America, north of Mexico. Beetles -- North America; Beetles, Fossil; Beetles. HlSTERID^ 29 Lieacoparyphus Kr. 57-393 • silphoides Linn. 67-684 ' W.I. N.A. Eur. [Asia, Afr. suturalis Panz. 94-18 ^ marginalis Grav. 02-192 ^ limbatus Grav. 06-12 ^ pictus Er. 39-246 ^ geminatus Rand. 38-39 * Coproporus Kr. 57-399 '" ? (Erchomus Mots. 58-218)^' (Ciiea Pand. 69-277, not Duval)^« ventriculus Say 34-466 ^» N.H.-Fla.-Cal.- [Wash.-Man. acuductus Kby. 37-90 '' aj^inis II Kby. 37-91^" gibbulus Er. 39-252 " punctulatus Melsh. 46-32 ^* flavidus Csy. 84-141 ^*
![. Anatomische Hefte. 40 E. MUTHMANN, Die unpaare Thyreoidea liegt also in diesem Stadium gerade in der Gabelung des Bulbus arteriosus in die beiden ersten Kiemenarterien des Embryo, aber stets deutlich von den Gefässen getrennt. Die Entstehung der Kiemenarterien bespricht Brächet bei seinem Stadium IV. Er glaubt auch für sie entodermalen Ursprung annehmen zu können; er neigt sogar zu der Ansicht, dass sich im Ento- »©O «©"" : © ? ^ o o : .0° cP o^ 0 ^ O Oo^ cjO-i'o/ «3 o i^a- Fig. 38. derm, gerade da wo die ,,Saillie liypoblastique" mit der Darm- wand zusammenhängt, ein Hohlrau Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RN9TTK/anatomische-hefte-40-e-muthmann-die-unpaare-thyreoidea-liegt-also-in-diesem-stadium-gerade-in-der-gabelung-des-bulbus-arteriosus-in-die-beiden-ersten-kiemenarterien-des-embryo-aber-stets-deutlich-von-den-gefssen-getrennt-die-entstehung-der-kiemenarterien-bespricht-brchet-bei-seinem-stadium-iv-er-glaubt-auch-fr-sie-entodermalen-ursprung-annehmen-zu-knnen-er-neigt-sogar-zu-der-ansicht-dass-sich-im-ento-o-quotquot-o-o-0-cp-o-0-o-oo-cjo-io-3-o-ia-fig-38-derm-gerade-da-wo-die-saillie-liypoblastiquequot-mit-der-darm-wand-zusammenhngt-ein-hohlrau-RN9TTK.jpg ". Anatomische Hefte. 40 E. MUTHMANN, Die unpaare Thyreoidea liegt also in diesem Stadium gerade in der Gabelung des Bulbus arteriosus in die beiden ersten Kiemenarterien des Embryo, aber stets deutlich von den Gefässen getrennt. Die Entstehung der Kiemenarterien bespricht Brächet bei seinem Stadium IV. Er glaubt auch für sie entodermalen Ursprung annehmen zu können; er neigt sogar zu der Ansicht, dass sich im Ento- »©O «©"" : © ? ^ o o : .0° cP o^ 0 ^ O Oo^ cjO-i'o/ «3 o i^a- Fig. 38. derm, gerade da wo die ,,Saillie liypoblastique" mit der Darm- wand zusammenhängt, ein Hohlrau Stock Photo")
RMRN9TTK–. Anatomische Hefte. 40 E. MUTHMANN, Die unpaare Thyreoidea liegt also in diesem Stadium gerade in der Gabelung des Bulbus arteriosus in die beiden ersten Kiemenarterien des Embryo, aber stets deutlich von den Gefässen getrennt. Die Entstehung der Kiemenarterien bespricht Brächet bei seinem Stadium IV. Er glaubt auch für sie entodermalen Ursprung annehmen zu können; er neigt sogar zu der Ansicht, dass sich im Ento- »©O «©"" : © ? ^ o o : .0° cP o^ 0 ^ O Oo^ cjO-i'o/ «3 o i^a- Fig. 38. derm, gerade da wo die ,,Saillie liypoblastique" mit der Darm- wand zusammenhängt, ein Hohlrau
RMRHWG6G–. Bergens Museums aarbog. Science. Fig-. 38. St. M. 2210. Gård, Skåre. Stav. der er merkelig ved sit skarpe snit og ved sin store bredde i for- hold til længden; stykker lig denne er ikke sjeldne. 2. Øxer av butnakket type. Denne type gjennemgår på vestlandet en ganske merkelig ud- vikling, der ikke findes tilsvarende på østlandet. A. Øxer av normal (skandinavisk) butnakket type, fig. 39. Prikhugne på den for denne type særlig karakteristiske made. Er fundet mange steder på vestlandet, såvidt vides kun i enkeltfund. Det bør merkes at denne type findes helt op i Nordland. (Tromsø Mus. 1075 fra
RMRD1XHJ–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 194 end en Trediedel længere end 7. Cerci korte, 1. Cerceled saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led kun ubetydeligt læn- gere. Længde 4—4,75 mm. Træffes i rindende Vand. 4. D. hal en s is Fabr. (Fig. 38). Farven ligesom hos de andre Arter spættet brun og lyst gulbrun. Den typiske Tegning er: Hovedet med et Par mørke Længdestreger saa nogenlunde følgende Epicranial- suturen og bagtil flydende sammen til et mørkt Midtparti paa Epicraniet. Halsen mørk, kun med en smal Længdeplet paa hver Side. Pronotum brunt fortil med 2 bred
![. Bergens Museums aarbok. 1913] Norges jordskjælv. 69 Øksendalen paa Nordmøre er omtrent 580 km., og arealet er ca. 44 000 km2. Jordrystelsen er ikke merket i Sverige. Jordskjælvets styrke er gjennemgaaende IV—VI efter Rossi- Forels skala, men de steder, hvor styrken har været VI, ligger omgit av steder, hvor styrken kun har været IV og V, saaledes. Fig. 10. Kart over utbredelsen av det nordskandinavisk^ skjælv den 23 juli 1894 (nr. 38) samt de store Nordlandsskjælv 30 oktober 1894 (nr. 145), 14 januar 1907 (nr. 385) og 29 januar 1907 (nr. 390). at intet strøk med bestemthet kan utpekes som ut Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHWBDR/bergens-museums-aarbok-1913-norges-jordskjlv-69-ksendalen-paa-nordmre-er-omtrent-580-km-og-arealet-er-ca-44-000-km2-jordrystelsen-er-ikke-merket-i-sverige-jordskjlvets-styrke-er-gjennemgaaende-ivvi-efter-rossi-forels-skala-men-de-steder-hvor-styrken-har-vret-vi-ligger-omgit-av-steder-hvor-styrken-kun-har-vret-iv-og-v-saaledes-fig-10-kart-over-utbredelsen-av-det-nordskandinavisk-skjlv-den-23-juli-1894-nr-38-samt-de-store-nordlandsskjlv-30-oktober-1894-nr-145-14-januar-1907-nr-385-og-29-januar-1907-nr-390-at-intet-strk-med-bestemthet-kan-utpekes-som-ut-RHWBDR.jpg ". Bergens Museums aarbok. 1913] Norges jordskjælv. 69 Øksendalen paa Nordmøre er omtrent 580 km., og arealet er ca. 44 000 km2. Jordrystelsen er ikke merket i Sverige. Jordskjælvets styrke er gjennemgaaende IV—VI efter Rossi- Forels skala, men de steder, hvor styrken har været VI, ligger omgit av steder, hvor styrken kun har været IV og V, saaledes. Fig. 10. Kart over utbredelsen av det nordskandinavisk^ skjælv den 23 juli 1894 (nr. 38) samt de store Nordlandsskjælv 30 oktober 1894 (nr. 145), 14 januar 1907 (nr. 385) og 29 januar 1907 (nr. 390). at intet strøk med bestemthet kan utpekes som ut Stock Photo")
RMRHWBDR–. Bergens Museums aarbok. 1913] Norges jordskjælv. 69 Øksendalen paa Nordmøre er omtrent 580 km., og arealet er ca. 44 000 km2. Jordrystelsen er ikke merket i Sverige. Jordskjælvets styrke er gjennemgaaende IV—VI efter Rossi- Forels skala, men de steder, hvor styrken har været VI, ligger omgit av steder, hvor styrken kun har været IV og V, saaledes. Fig. 10. Kart over utbredelsen av det nordskandinavisk^ skjælv den 23 juli 1894 (nr. 38) samt de store Nordlandsskjælv 30 oktober 1894 (nr. 145), 14 januar 1907 (nr. 385) og 29 januar 1907 (nr. 390). at intet strøk med bestemthet kan utpekes som ut
![. Bulletin du MuseÌum d'histoire naturelle. Natural history. â 95 â Ni^er : Gao, i individu [Bouet]; i individu eu mauvais ^tat (38 écailles autour du milieu du corps) [de GironcourtJ. Types : Collection du Muséum de Paris. Mabuia quinquetaeniata Licht. â Niger : Gao, i individu (Ba écailles autour du milieu du corps) ; Tombouctou, 9 individus (34 et 36 écailles autour du milieu du corps) ; Dahomey : Agouagon, 3 individus (34, 36 et 38 écailles autour du milieu du corps) [Bouet] ; Niger : Gao, 1 individu [de Gironcourt]. Malgré la grande divergence du nombre des rangs d'écaillés, je n' Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RGMTA2/bulletin-du-museum-dhistoire-naturelle-natural-history-95-nier-gao-i-individu-bouet-i-individu-eu-mauvais-tat-38-cailles-autour-du-milieu-du-corps-de-gironcourtj-types-collection-du-musum-de-paris-mabuia-quinquetaeniata-licht-niger-gao-i-individu-ba-cailles-autour-du-milieu-du-corps-tombouctou-9-individus-34-et-36-cailles-autour-du-milieu-du-corps-dahomey-agouagon-3-individus-34-36-et-38-cailles-autour-du-milieu-du-corps-bouet-niger-gao-1-individu-de-gironcourt-malgr-la-grande-divergence-du-nombre-des-rangs-dcaills-je-n-RGMTA2.jpg ". Bulletin du MuseÌum d'histoire naturelle. Natural history. â 95 â Ni^er : Gao, i individu [Bouet]; i individu eu mauvais ^tat (38 écailles autour du milieu du corps) [de GironcourtJ. Types : Collection du Muséum de Paris. Mabuia quinquetaeniata Licht. â Niger : Gao, i individu (Ba écailles autour du milieu du corps) ; Tombouctou, 9 individus (34 et 36 écailles autour du milieu du corps) ; Dahomey : Agouagon, 3 individus (34, 36 et 38 écailles autour du milieu du corps) [Bouet] ; Niger : Gao, 1 individu [de Gironcourt]. Malgré la grande divergence du nombre des rangs d'écaillés, je n' Stock Photo")
RMRGMTA2–. Bulletin du MuseÌum d'histoire naturelle. Natural history. â 95 â Ni^er : Gao, i individu [Bouet]; i individu eu mauvais ^tat (38 écailles autour du milieu du corps) [de GironcourtJ. Types : Collection du Muséum de Paris. Mabuia quinquetaeniata Licht. â Niger : Gao, i individu (Ba écailles autour du milieu du corps) ; Tombouctou, 9 individus (34 et 36 écailles autour du milieu du corps) ; Dahomey : Agouagon, 3 individus (34, 36 et 38 écailles autour du milieu du corps) [Bouet] ; Niger : Gao, 1 individu [de Gironcourt]. Malgré la grande divergence du nombre des rangs d'écaillés, je n'
RMRN9WEK–. Anatomische Hefte. . Embryo B2; Fig. 33—38; Vergr. 50. Profilkonstruktiou Fig. 39; Vergr. 100. amf Amnionfalte; ao Aorta; caud. Kaudaler Teil der Leberanlage; er. und cran. cranialer Teil; ch Chorda; coe Cölom; d Darm; D. c. Ductus Cuvieri; De Dotter- entoderm; hb Herzbeutel, hbh Herzbeutelhöble; he Herz; hd hintere Darm wand; 1. c, m. c, r. linker, mittlerer, rechter kaudaler Teil der Leberanlagc; rm Eückenmark; sp. Spinalnerven; s. v. Sinus venosus; urw Urwirbel; v. c. Vena cardinalis inferior; V. o. m. d. und s. Vena omphalomesenterica dextra und sinistra; X, y, z, u, V, w aus dem Text er
RMRR5EFB–. Abhandlungen und Berichte des Koniglichen Zoologischen und Anthropologisch-Ethnographischen Museums zur Dresden.. 149 150 O! 13? 153 154 156 157 158 159 ISO 62 163 16* 165 166 167 168 169 .170 171 172 »73 174 175 176 Fig. 38. Jakumul. Absolute Spannweite. 161 162 183 184. •Sö -<z3 190. 100 101 1OT 103 2. Spannweite. Schon absolut genommen repräsentiert die Mittelzahl der Spannweite einen großen Wert. Er beträgt 169,7, und um ihn herum gruppieren sich die Einzelziffern bis zum Minimum von 148,9 und zum Maximum von 190,2. Auch zur Körpergröße iu Beziehung gesetzt ergibt die Spannweite hohe
RMREA80H–. Dyreriget : (Laerebog i zoologien, nr. 1). Zoology. 56 2l6erne. gig. 38. irtc familie: be fmalnæfebe eller ben gamle 33erbenS 2lber (Simiæ catarhinæ) t^ace en fmat ©fitleoceg mellem Slcefeborene, ber oenbe nebab ligefom i)D^ 3)?enneffet, og ligefom biéfe 5 (2 + 3) ^tnbtænber (o: 2 uægte og 3 ægte). !iDereg geografiffe Omraabe er ^ele 2lfrifa, meb Unbtagelfe af ben ftore Srfen og a)?abagaftar, bernæft Slrabien, Snbien og be ftore ^5unba*2)er. J)ereé ^J^orbgrænbfe er Sapan og ©ibrattar, bereé 2)ftgrænbfe a)?oIufferne. 3 ben tertiære X'ib taaz beres Orcenbfe norbligere; ber er funbet foéftte 3l
RMRD1XC5–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . Fig. 38. Nauplius af Apoda, fra Ryggen (ungt Individ), og Bag- enden fra Bugsiden (af sidste Stadie, af samme?). — (Efter H. J. Hansen 1899). gruppen Apoda, hvoraf kun 1 Art er kendt (i et enkelt Eks), nemlig Proteolepas bivincta Darwin (fra St. Vincent, Vestindien). Cirripedierne inddeles i 5 Underordener, hvor- af de 3 har Repræsentanter i Farvandene om- kring Danmark; ogsaa den 4. vil rimeligvis kunne findes, og m. H. t. den 5., Apoda, da er der fun- det Larver, som er henført hertil (se ovenfor). Oversigt over Undero
RMRHKBP2–. The biologist's handbook of pronunciations. Biology. 38 AUSTRINUS austrinus (o-stri'-nus) southern. autochthon (o-tok'-thon) autochthonous (6-tok'-thon-us) Autodetus (6-tod'-e-tus) autoecious (6-te'-shi-us) autolysis (o-tol'-is-is) Autolytus (6-tor-i-tus). Autolytus <Gr. auto- <aulos self --lytos, dissolvable. A marine annelid. Pro- nounced: 6-tol'-i-tus, not 6-to-lI'-tus. -MVD,S<? Automeris (6t-om'-er-is) autosome (o'-to-som) autotomy (6-tot'-6-mi) autotrophic (6-to-trof-ik) autotropic (6-to-trop'-ik) autumnalis (6-tum-na/-lis) belonging to autumn. auxin (ok'sin) avarus (av-a'-rus
![. Bergens Museums aarbok. . Fig. 19. To lysestaker. Nr. 36. 38. Fund fra Hasseløen, Haugesund, Stavanger amt. En smal og temmelig tyk helle, 1.50 m. lang, 0.60 m. bred, tilhugget i eiendommelig buet form, som nærmest minder om en høi skibsstavn; alene den rette tverkant nederst viser ube- arbeidet brudflate, mens ellers hele konturen rundt er tilhugget med grove slag, ganske paa samme maate som de runde hel- lene som oftere er truffet i gravhauger fra jernalderen. Avb. fig. 20. — Fundet ved gravning for en hustomt i aaret 1900. Hellen laa i en haug, der „likesom var muret omkring" (en fot Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHRXK4/bergens-museums-aarbok-fig-19-to-lysestaker-nr-36-38-fund-fra-hasselen-haugesund-stavanger-amt-en-smal-og-temmelig-tyk-helle-150-m-lang-060-m-bred-tilhugget-i-eiendommelig-buet-form-som-nrmest-minder-om-en-hi-skibsstavn-alene-den-rette-tverkant-nederst-viser-ube-arbeidet-brudflate-mens-ellers-hele-konturen-rundt-er-tilhugget-med-grove-slag-ganske-paa-samme-maate-som-de-runde-hel-lene-som-oftere-er-truffet-i-gravhauger-fra-jernalderen-avb-fig-20-fundet-ved-gravning-for-en-hustomt-i-aaret-1900-hellen-laa-i-en-haug-der-likesom-var-muret-omkringquot-en-fot-RHRXK4.jpg ". Bergens Museums aarbok. . Fig. 19. To lysestaker. Nr. 36. 38. Fund fra Hasseløen, Haugesund, Stavanger amt. En smal og temmelig tyk helle, 1.50 m. lang, 0.60 m. bred, tilhugget i eiendommelig buet form, som nærmest minder om en høi skibsstavn; alene den rette tverkant nederst viser ube- arbeidet brudflate, mens ellers hele konturen rundt er tilhugget med grove slag, ganske paa samme maate som de runde hel- lene som oftere er truffet i gravhauger fra jernalderen. Avb. fig. 20. — Fundet ved gravning for en hustomt i aaret 1900. Hellen laa i en haug, der „likesom var muret omkring" (en fot Stock Photo")
RMRHRXK4–. Bergens Museums aarbok. . Fig. 19. To lysestaker. Nr. 36. 38. Fund fra Hasseløen, Haugesund, Stavanger amt. En smal og temmelig tyk helle, 1.50 m. lang, 0.60 m. bred, tilhugget i eiendommelig buet form, som nærmest minder om en høi skibsstavn; alene den rette tverkant nederst viser ube- arbeidet brudflate, mens ellers hele konturen rundt er tilhugget med grove slag, ganske paa samme maate som de runde hel- lene som oftere er truffet i gravhauger fra jernalderen. Avb. fig. 20. — Fundet ved gravning for en hustomt i aaret 1900. Hellen laa i en haug, der „likesom var muret omkring" (en fot
![. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 124 [B. gigas L., der udmærker sig ved betydelig Størrelse (30—38 mm) og paa Siderne stærkt rundet, i Midten bredest Pronotum, og B. mucronåta Latr., der kendes paa meget lange og slanke Ben, bagud næppe tilsmalnet Prono- tum, der er meget smallere end Vingedækkerne, forholdsvis lidt ringe Størrelse (20—24 mm) og Mangel af Haarplet paa Bugen hos (^, er fundne synanthropt bl. a. i Nordtyskland, men yngler ikke hos os, hvorimod der af den sidstnævnte en enkelt Gang er fundet et indført Eksemplar i Rønne.] 2. PhTJlan Steph. K Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RD4407/danmarks-fauna-illustrerede-haandbger-over-den-danske-dyreverden-124-b-gigas-l-der-udmrker-sig-ved-betydelig-strrelse-3038-mm-og-paa-siderne-strkt-rundet-i-midten-bredest-pronotum-og-b-mucronta-latr-der-kendes-paa-meget-lange-og-slanke-ben-bagud-nppe-tilsmalnet-prono-tum-der-er-meget-smallere-end-vingedkkerne-forholdsvis-lidt-ringe-strrelse-2024-mm-og-mangel-af-haarplet-paa-bugen-hos-er-fundne-synanthropt-bl-a-i-nordtyskland-men-yngler-ikke-hos-os-hvorimod-der-af-den-sidstnvnte-en-enkelt-gang-er-fundet-et-indfrt-eksemplar-i-rnne-2-phtjlan-steph-k-RD4407.jpg ". Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 124 [B. gigas L., der udmærker sig ved betydelig Størrelse (30—38 mm) og paa Siderne stærkt rundet, i Midten bredest Pronotum, og B. mucronåta Latr., der kendes paa meget lange og slanke Ben, bagud næppe tilsmalnet Prono- tum, der er meget smallere end Vingedækkerne, forholdsvis lidt ringe Størrelse (20—24 mm) og Mangel af Haarplet paa Bugen hos (^, er fundne synanthropt bl. a. i Nordtyskland, men yngler ikke hos os, hvorimod der af den sidstnævnte en enkelt Gang er fundet et indført Eksemplar i Rønne.] 2. PhTJlan Steph. K Stock Photo")
RMRD4407–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 124 [B. gigas L., der udmærker sig ved betydelig Størrelse (30—38 mm) og paa Siderne stærkt rundet, i Midten bredest Pronotum, og B. mucronåta Latr., der kendes paa meget lange og slanke Ben, bagud næppe tilsmalnet Prono- tum, der er meget smallere end Vingedækkerne, forholdsvis lidt ringe Størrelse (20—24 mm) og Mangel af Haarplet paa Bugen hos (^, er fundne synanthropt bl. a. i Nordtyskland, men yngler ikke hos os, hvorimod der af den sidstnævnte en enkelt Gang er fundet et indført Eksemplar i Rønne.] 2. PhTJlan Steph. K
RMRHHE73–. Blätter für Aquarien- und Terrarien-Kunde. 228 3ng. ©urt ®äf)ne: Alytes obstetricans unb feine QÖrutpflege ballenS jeber ©tü^punft red)t. ©inmal umfaßt eS mit ben QSorberbeinen baS QSeibdjen, oft nur tut eö baS mit einem QSein, ober eS ftemmt bem ermattet unter ifjm liegenben QBeibd)en beibe Raufte in'S c^reuj. ©elbft baS Q5ein einer §ufällig Oorbeifntmpelnben Bufo viridis tourbe in einem föatte nid)t üerfd)mäf)t. ®er nad)ftef)enb ffi^ierfe ^ortpflan* §ung3aft tourbe oon mir QInfang Qlpril ü. 38. beobachtet unb errjielt eine reid)= lidje QÖeftättgung burd) 10 toeitere 93e* obad)tungen, bie e
RMRR2840–. Advances in herpetology and evolutionary biology : essays in honor of Ernest E. Williams. Williams, Ernest E. (Ernest Edward); Herpetology; Evolution. SE Asian Pelobatid Larvae • Ini^er 19. Figure 2. Leptobrachium nigrops (FMNH 77513), denticles of lower lip (x963). rated, dark spots at rear of HB; ventrally HB without markings. HBL of two largest stage 25 tadpoles 17.5 and 18mm, two in stages 31^2 24.5 and 26.6 mm, one stage 38 22 mm. Buccal Cavity Based on FMNH 77513, stage 25, HBL 14.8 mm and FMNH 148285, stage 32, HBL 24.5 mm. Very similar to L. montanum. Ventral surfaces (Figs. 3, 4). B
![. Bergens Museums aarbok. 1911] Fortegnelse over saker indkomne i 1910. 37 fra nogen senere periode. Den er fundet i en myr paa Mykle- bost, Herø sogn og pgd., Romsdals amt. Sml. tidligere fund av ravsmykker fra stenalderen fra Søndmør, B. M. Aarb. 1894 —95, nr. 5, s. 8 og ib. 1909, nr. 14, s. 38, ogsaa A. W. Brøgger, Den arktiske stenalder i Norge, s. 185 f. Sml. 3157, Ab. 1877, s. 67. Ogsaa efter findestedet kan det altsaa være sandsynlig at dén foreliggende ravperle er fra stenalderen. (6492). 85. Fund fra Urnes, Solvorn sogn, Hafslo pgd., Nordre Bergen- lms amt: a. Pilespids, bladformet me Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHWC2K/bergens-museums-aarbok-1911-fortegnelse-over-saker-indkomne-i-1910-37-fra-nogen-senere-periode-den-er-fundet-i-en-myr-paa-mykle-bost-her-sogn-og-pgd-romsdals-amt-sml-tidligere-fund-av-ravsmykker-fra-stenalderen-fra-sndmr-b-m-aarb-1894-95-nr-5-s-8-og-ib-1909-nr-14-s-38-ogsaa-a-w-brgger-den-arktiske-stenalder-i-norge-s-185-f-sml-3157-ab-1877-s-67-ogsaa-efter-findestedet-kan-det-altsaa-vre-sandsynlig-at-dn-foreliggende-ravperle-er-fra-stenalderen-6492-85-fund-fra-urnes-solvorn-sogn-hafslo-pgd-nordre-bergen-lms-amt-a-pilespids-bladformet-me-RHWC2K.jpg ". Bergens Museums aarbok. 1911] Fortegnelse over saker indkomne i 1910. 37 fra nogen senere periode. Den er fundet i en myr paa Mykle- bost, Herø sogn og pgd., Romsdals amt. Sml. tidligere fund av ravsmykker fra stenalderen fra Søndmør, B. M. Aarb. 1894 —95, nr. 5, s. 8 og ib. 1909, nr. 14, s. 38, ogsaa A. W. Brøgger, Den arktiske stenalder i Norge, s. 185 f. Sml. 3157, Ab. 1877, s. 67. Ogsaa efter findestedet kan det altsaa være sandsynlig at dén foreliggende ravperle er fra stenalderen. (6492). 85. Fund fra Urnes, Solvorn sogn, Hafslo pgd., Nordre Bergen- lms amt: a. Pilespids, bladformet me Stock Photo")
RMRHWC2K–. Bergens Museums aarbok. 1911] Fortegnelse over saker indkomne i 1910. 37 fra nogen senere periode. Den er fundet i en myr paa Mykle- bost, Herø sogn og pgd., Romsdals amt. Sml. tidligere fund av ravsmykker fra stenalderen fra Søndmør, B. M. Aarb. 1894 —95, nr. 5, s. 8 og ib. 1909, nr. 14, s. 38, ogsaa A. W. Brøgger, Den arktiske stenalder i Norge, s. 185 f. Sml. 3157, Ab. 1877, s. 67. Ogsaa efter findestedet kan det altsaa være sandsynlig at dén foreliggende ravperle er fra stenalderen. (6492). 85. Fund fra Urnes, Solvorn sogn, Hafslo pgd., Nordre Bergen- lms amt: a. Pilespids, bladformet me
RMRD1WXC–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 38 Velum bredt. Manubrium omtrent saa lang som Klokke- hulen, med 4—5 korte Mundarme, hver med et kuglefor- met Nældebatteri. Gonade med 4—5 Udposninger paa Manubrium, hermafroditisk. 4 5 Radiærkanaler, af hvilke nogle er gaffeldelte, saa at 8-10 Kanaler munder i Ring- kanalen. Ved Grunden af hver Tentakel en Ocel med Linse. 8—10 Tentakler. Hver Tentakel har nær sin Grund 1—3 (hyppigst 2) korte, nedadrettede Grene, der ender. a b Fig. 13. Cladonema radiatum. a Medusen siddende paa et Under- lag (efter Hincks), h den hyppig
RMRD1X55–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 82 desuden fundet ved Færøerne og enkelte Steder ved Norges Vestkyst indtil Lofoten. Den findes paa Dybder fra ca. 10 m udefter indtil henved 400 m. I danske Farvande er Hydroiden almindelig udfor Jyllands Vestkyst, i Skagerak og i den nordlige og østlige Del af Kattegat; derimod er. Fig. 38. A Perigonimus abyssi (efter G. O. Sars), B Perigonimus cirratus (efter Hartlaub), C Perigonimus roseus (efter Jåderholm). den ret sjælden i det sydlige Kattegat, og den gaar ikke ind i Sundet og Bælterne; Medusen er en af de talrigste
![. Le Canada [microforme] : agriculture, élevage, exploitation forestiè re, colonisation. Agriculture; Forêts; Agriculture; Lumbering. 74 AGRICULTURE.. Md* cation supplémentaire de 38 centimes étant allouée par kilogramme titrant plus de 70". Les payements faits (.'ii vertu de cette disposition ont été comme suit, savoir: Année fiscale terminée le 30 juin 1892 Id. id. ici 18Ã)3 Fr. 122,4O(i.0j 105.92.'. 20 Presque tous les sucres consommés au Canada sont donc retirés de l'étranp^er, mais à l'état hrut, le rafilnage se pratiquant, en franchise de droits d'accise, dans des éta Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RJ3CAT/le-canada-microforme-agriculture-levage-exploitation-foresti-re-colonisation-agriculture-forts-agriculture-lumbering-74-agriculture-md-cation-supplmentaire-de-38-centimes-tant-alloue-par-kilogramme-titrant-plus-de-70quot-les-payements-faits-ii-vertu-de-cette-disposition-ont-t-comme-suit-savoir-anne-fiscale-termine-le-30-juin-1892-id-id-ici-183-fr-1224oi0j-10592-20-presque-tous-les-sucres-consomms-au-canada-sont-donc-retirs-de-ltranper-mais-ltat-hrut-le-rafilnage-se-pratiquant-en-franchise-de-droits-daccise-dans-des-ta-RJ3CAT.jpg ". Le Canada [microforme] : agriculture, élevage, exploitation forestiè re, colonisation. Agriculture; Forêts; Agriculture; Lumbering. 74 AGRICULTURE.. Md* cation supplémentaire de 38 centimes étant allouée par kilogramme titrant plus de 70". Les payements faits (.'ii vertu de cette disposition ont été comme suit, savoir: Année fiscale terminée le 30 juin 1892 Id. id. ici 18Ã)3 Fr. 122,4O(i.0j 105.92.'. 20 Presque tous les sucres consommés au Canada sont donc retirés de l'étranp^er, mais à l'état hrut, le rafilnage se pratiquant, en franchise de droits d'accise, dans des éta Stock Photo")
RMRJ3CAT–. Le Canada [microforme] : agriculture, élevage, exploitation forestiè re, colonisation. Agriculture; Forêts; Agriculture; Lumbering. 74 AGRICULTURE.. Md* cation supplémentaire de 38 centimes étant allouée par kilogramme titrant plus de 70". Les payements faits (.'ii vertu de cette disposition ont été comme suit, savoir: Année fiscale terminée le 30 juin 1892 Id. id. ici 18Ã)3 Fr. 122,4O(i.0j 105.92.'. 20 Presque tous les sucres consommés au Canada sont donc retirés de l'étranp^er, mais à l'état hrut, le rafilnage se pratiquant, en franchise de droits d'accise, dans des éta
RMRN3176–. Annalen des Naturhistorischen Museums in Wien. Naturhistorisches Museum (Austria); Natural history. Die Vegetation des Serai-Dagh. Fu Fig. 3. Am Westrande der Salzsteppe von Konia liegen einige vulkanische Berge, von denen der Serai-Dagh einer der höchsten und durch seine kegelförmige Gestalt einer der auffälligsten ist. Er liegt zwischen dem 37.0 und 38.° n. Br. und 32.° und 33.° ö. L. v. Gr. ungefähr 10 km westlich von der Stadt Konia. In der neu erschienenen (1901) Karte von R. Kiepert ist er als Tokale- Dagh (1410 m) bezeichnet. Am Fuße des Berges liegt ein Dorf, Serai-köi, und von den E
![. Blumen-Zeitung. Floriculture -- Germany; Flower gardening -- Germany. J^38,. jRcbattcur: ?ftiel»rt* ©äftler Verleger: ®. '^•. ®rp#monn. mincn^c, ^^« »3- ^cptcmUt: 1848, ^" ^^^'|;St^^^;; t ^'"^" ^'"- Snf;rgn«(,. «Kcu cingeful^rtc 3i«i-Tt^rPüi"5 (lusco u. f. w., wo er von r/omben ;iu (Inbe be§ oorigen 3>3brl)unbert§, naä): her in neuerer Seit üon 23ribce§, '»pentUnb u. gc. funbcn rcorben ift. (Sä i|t ein SiTcuö, ber ungcfäbr bie S^öiit wn 3 SSJlctcr evveid)t i:nb beffcn jabiretcbe S^eigz ttiit nwclfiid) »crfd)ieben geforatcn Slöttcrn üerfctjen finb; tie einen fiiib Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHHDMM/blumen-zeitung-floriculture-germany-flower-gardening-germany-j38-jrcbattcur-ftielrt-ftler-verleger-rpmonn-mincnc-3-cptcmut-1848-quot-st-t-quotquot-quot-snfrgn-kcu-cingefulrtc-3ii-ttrpiquot5-lusco-u-f-w-wo-er-von-romben-iu-inbe-be-oorigen-3gt3brlunbert-na-her-in-neuerer-seit-on-23ribce-pentunb-u-gc-funbcn-rcorben-ift-s-it-ein-sitcu-ber-ungcfbr-bie-siit-wn-3-ssjlctcr-evveidt-inb-beffcn-jabiretcbe-seigz-ttiit-nwclfiid-crfdieben-geforatcn-slttcrn-erfctjen-finb-tie-einen-fiiib-RHHDMM.jpg ". Blumen-Zeitung. Floriculture -- Germany; Flower gardening -- Germany. J^38,. jRcbattcur: ?ftiel»rt* ©äftler Verleger: ®. '^•. ®rp#monn. mincn^c, ^^« »3- ^cptcmUt: 1848, ^" ^^^'|;St^^^;; t ^'"^" ^'"- Snf;rgn«(,. «Kcu cingeful^rtc 3i«i-Tt^rPüi"5 (lusco u. f. w., wo er von r/omben ;iu (Inbe be§ oorigen 3>3brl)unbert§, naä): her in neuerer Seit üon 23ribce§, '»pentUnb u. gc. funbcn rcorben ift. (Sä i|t ein SiTcuö, ber ungcfäbr bie S^öiit wn 3 SSJlctcr evveid)t i:nb beffcn jabiretcbe S^eigz ttiit nwclfiid) »crfd)ieben geforatcn Slöttcrn üerfctjen finb; tie einen fiiib Stock Photo")
RMRHHDMM–. Blumen-Zeitung. Floriculture -- Germany; Flower gardening -- Germany. J^38,. jRcbattcur: ?ftiel»rt* ©äftler Verleger: ®. '^•. ®rp#monn. mincn^c, ^^« »3- ^cptcmUt: 1848, ^" ^^^'|;St^^^;; t ^'"^" ^'"- Snf;rgn«(,. «Kcu cingeful^rtc 3i«i-Tt^rPüi"5 (lusco u. f. w., wo er von r/omben ;iu (Inbe be§ oorigen 3>3brl)unbert§, naä): her in neuerer Seit üon 23ribce§, '»pentUnb u. gc. funbcn rcorben ift. (Sä i|t ein SiTcuö, ber ungcfäbr bie S^öiit wn 3 SSJlctcr evveid)t i:nb beffcn jabiretcbe S^eigz ttiit nwclfiid) »crfd)ieben geforatcn Slöttcrn üerfctjen finb; tie einen fiiib
RMRH9JK1–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 52 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter Ask (Fraxinus excelsior L.). Asken er gammel her i Danmark. I Moserne er dens Frugter fundne i Lag fra Egetiden. I vore Forfædres Mytologi spillede den en vigtig Rolle (Ygdrasil, Verdenstræet). Odin skabte den første Mand af en Ask (Askur) og den første Kvinde (Embla) af en Æl.. Fig.38. Ask, 22,5 m høj; 1,56 m i Omfang. Andebakken i Frederiksberg Have. Januar 1893. (C.V.Prytz.) Den er vel nærmest en sydlandsk Type; herpaa tyder dens sam- mensatte Blade, dens meget sene Løvspring og tidlige Løvfald; efte
![. Bulletin du MuseÌum d'histoire naturelle. Natural history. â 95 â Ni^er : Gao, i individu [Bouet]; i individu eu mauvais ^tat (38 écailles autour du milieu du corps) [de GironcourtJ. Types : Collection du Muséum de Paris. Mabuia quinquetaeniata Licht. â Niger : Gao, i individu (Ba écailles autour du milieu du corps) ; Tombouctou, 9 individus (34 et 36 écailles autour du milieu du corps) ; Dahomey : Agouagon, 3 individus (34, 36 et 38 écailles autour du milieu du corps) [Bouet] ; Niger : Gao, 1 individu [de Gironcourt]. Malgré la grande divergence du nombre des rangs d'écaillés, je n' Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RGMT5F/bulletin-du-museum-dhistoire-naturelle-natural-history-95-nier-gao-i-individu-bouet-i-individu-eu-mauvais-tat-38-cailles-autour-du-milieu-du-corps-de-gironcourtj-types-collection-du-musum-de-paris-mabuia-quinquetaeniata-licht-niger-gao-i-individu-ba-cailles-autour-du-milieu-du-corps-tombouctou-9-individus-34-et-36-cailles-autour-du-milieu-du-corps-dahomey-agouagon-3-individus-34-36-et-38-cailles-autour-du-milieu-du-corps-bouet-niger-gao-1-individu-de-gironcourt-malgr-la-grande-divergence-du-nombre-des-rangs-dcaills-je-n-RGMT5F.jpg ". Bulletin du MuseÌum d'histoire naturelle. Natural history. â 95 â Ni^er : Gao, i individu [Bouet]; i individu eu mauvais ^tat (38 écailles autour du milieu du corps) [de GironcourtJ. Types : Collection du Muséum de Paris. Mabuia quinquetaeniata Licht. â Niger : Gao, i individu (Ba écailles autour du milieu du corps) ; Tombouctou, 9 individus (34 et 36 écailles autour du milieu du corps) ; Dahomey : Agouagon, 3 individus (34, 36 et 38 écailles autour du milieu du corps) [Bouet] ; Niger : Gao, 1 individu [de Gironcourt]. Malgré la grande divergence du nombre des rangs d'écaillés, je n' Stock Photo")
RMRGMT5F–. Bulletin du MuseÌum d'histoire naturelle. Natural history. â 95 â Ni^er : Gao, i individu [Bouet]; i individu eu mauvais ^tat (38 écailles autour du milieu du corps) [de GironcourtJ. Types : Collection du Muséum de Paris. Mabuia quinquetaeniata Licht. â Niger : Gao, i individu (Ba écailles autour du milieu du corps) ; Tombouctou, 9 individus (34 et 36 écailles autour du milieu du corps) ; Dahomey : Agouagon, 3 individus (34, 36 et 38 écailles autour du milieu du corps) [Bouet] ; Niger : Gao, 1 individu [de Gironcourt]. Malgré la grande divergence du nombre des rangs d'écaillés, je n'
RMRH96P7–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. â 169 â /. Fig. 38. Salsola à rbuscula. Lerørkenformen. Juni. (Knækkene paa de to øvre Grene er unaturlige). ofte Blomster i de øvre Bladhjørner. Den ydre, blomsterbærende Del af Aarsskuddet synes i Regelen at dø bort, skønt den forveder og bliver siddende som en tør, næsten stikkende Pind. De nye Aarsskud fremkommer forneden paa det gamle, og idet ogsaa de forveder og dør bort i Spidsen, fremkommer et System af korte,. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readabi
RMRD26FA–. De flora van Nederland. Plants. FAM1LH-: 38. FUMARIACEAE. 241 vrucliteii zijn lijiivoniiiK'-lan.u'vveipi^', l;in^'er dan de vruchtstelcn. De zaden zijn bijna dof, korreiiiiniw en hebben een aanK'cdrnkl, bijna tiaafrandi),' aantianfjsel. 15-30cM. '^.JiiniâOctober. Voorkomen in Enropa en in Nederland. De plant belioort te huis in Oostenrijk en Italië, waar zij op rotsen groeit. Zij is op een muur te Valkenburg (L.) jjevonden en is daar zeker een verwilderde sierplant, daar zij in een naburij^^en tuin j^roeit. Misschien komt zij ook op een muur lan}j;s de Geul bij het kasteel Schaloen voor. C.
![. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. r,38 4. üviMuiiuv 3cliiippcnfvicrf)ticri". Amiiilif: S>ipcvn. Wrunbinvlniiui beö Cberför^er6; iingefci()r l(j fu].ijcrbriuinc, buutlcr Qciäumtc, auf ber atüdenmitte )"tarf öerengtc, au'önaf)mSlt)eiie fogar gan;, unterbrod)ene Duerbinben über bcm JHücfen fttifcn bie 3i^''rfi"iiiifl bnr. ^cr sTi^if ift fc(}öu fu^ijovrot, feine Seiten I)cl(cr, burd) einen lueil>n Streifen non ber Sdjnanjenf^itie 5iun iiJhinbwinfel abgegrenzt, ber iöaud) ift rotbraun, non ben Seiten t)er ragt bic ®runbfà Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RH5WKN/brehms-tierleben-allgemeine-kunde-des-tierreichs-zoology-animal-behavior-r38-4-vimuiiuv-3cliiippcnfvicrfticriquot-amiiilif-sgtipcvn-wrunbinvlniiui-be-cberfrer6-iingefcir-lj-fu-ijcrbriuinc-buutlcr-qciumtc-auf-ber-atdenmitte-quottarf-erengtc-aunafmslteiie-fogar-gan-unterbrodene-duerbinben-ber-bcm-jhcfen-fttifcn-bie-3irfiquotiiiifl-bnr-cr-stiif-ift-fcu-fuijovrot-feine-seiten-iclcr-burd-einen-lueilgtn-streifen-non-ber-sdjnanjenfitie-5iun-iijhinbwinfel-abgegrenzt-ber-iaud-ift-rotbraun-non-ben-seiten-ter-ragt-bic-runbf-RH5WKN.jpg ". Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. r,38 4. üviMuiiuv 3cliiippcnfvicrf)ticri". Amiiilif: S>ipcvn. Wrunbinvlniiui beö Cberför^er6; iingefci()r l(j fu].ijcrbriuinc, buutlcr Qciäumtc, auf ber atüdenmitte )"tarf öerengtc, au'önaf)mSlt)eiie fogar gan;, unterbrod)ene Duerbinben über bcm JHücfen fttifcn bie 3i^''rfi"iiiifl bnr. ^cr sTi^if ift fc(}öu fu^ijovrot, feine Seiten I)cl(cr, burd) einen lueil>n Streifen non ber Sdjnanjenf^itie 5iun iiJhinbwinfel abgegrenzt, ber iöaud) ift rotbraun, non ben Seiten t)er ragt bic ®runbfà Stock Photo")
RMRH5WKN–. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. r,38 4. üviMuiiuv 3cliiippcnfvicrf)ticri". Amiiilif: S>ipcvn. Wrunbinvlniiui beö Cberför^er6; iingefci()r l(j fu].ijcrbriuinc, buutlcr Qciäumtc, auf ber atüdenmitte )"tarf öerengtc, au'önaf)mSlt)eiie fogar gan;, unterbrod)ene Duerbinben über bcm JHücfen fttifcn bie 3i^''rfi"iiiifl bnr. ^cr sTi^if ift fc(}öu fu^ijovrot, feine Seiten I)cl(cr, burd) einen lueil>n Streifen non ber Sdjnanjenf^itie 5iun iiJhinbwinfel abgegrenzt, ber iöaud) ift rotbraun, non ben Seiten t)er ragt bic ®runbfÃ
![. Acta Societatis Scientiarum Fennicae. Science. 38 J. J. TlKKANEN. Fig. 53. dem Geweihe, welcher dem heil. Eusthatios erscheint: Ps. XCVI, 11, „Dem Gerechten muss das Licht immer wieder aufgehen" in fast allen Codd. bis zum den russ. v. Ende d. XVII. Jahrh., und die heil, sieben Schläfer, deren fast 300-jähriger Schlaf sie vor der Verfolgung des Decius bewahrte: Ps. XXXII, 19, „Dass er ihre Seele errette vom Tode und ernähre sie in der Theuerung" in Lond., Barb. u. Ham. Statt mit gefangenen Heiligen, wie der Chlud.-Psalt. (s. oben S. 36), illustrirt die Lond.-Handschr. Ps. XXXIII, 1 Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RR3R70/acta-societatis-scientiarum-fennicae-science-38-j-j-tlkkanen-fig-53-dem-geweihe-welcher-dem-heil-eusthatios-erscheint-ps-xcvi-11-dem-gerechten-muss-das-licht-immer-wieder-aufgehenquot-in-fast-allen-codd-bis-zum-den-russ-v-ende-d-xvii-jahrh-und-die-heil-sieben-schlfer-deren-fast-300-jhriger-schlaf-sie-vor-der-verfolgung-des-decius-bewahrte-ps-xxxii-19-dass-er-ihre-seele-errette-vom-tode-und-ernhre-sie-in-der-theuerungquot-in-lond-barb-u-ham-statt-mit-gefangenen-heiligen-wie-der-chlud-psalt-s-oben-s-36-illustrirt-die-lond-handschr-ps-xxxiii-1-RR3R70.jpg ". Acta Societatis Scientiarum Fennicae. Science. 38 J. J. TlKKANEN. Fig. 53. dem Geweihe, welcher dem heil. Eusthatios erscheint: Ps. XCVI, 11, „Dem Gerechten muss das Licht immer wieder aufgehen" in fast allen Codd. bis zum den russ. v. Ende d. XVII. Jahrh., und die heil, sieben Schläfer, deren fast 300-jähriger Schlaf sie vor der Verfolgung des Decius bewahrte: Ps. XXXII, 19, „Dass er ihre Seele errette vom Tode und ernähre sie in der Theuerung" in Lond., Barb. u. Ham. Statt mit gefangenen Heiligen, wie der Chlud.-Psalt. (s. oben S. 36), illustrirt die Lond.-Handschr. Ps. XXXIII, 1 Stock Photo")
RMRR3R70–. Acta Societatis Scientiarum Fennicae. Science. 38 J. J. TlKKANEN. Fig. 53. dem Geweihe, welcher dem heil. Eusthatios erscheint: Ps. XCVI, 11, „Dem Gerechten muss das Licht immer wieder aufgehen" in fast allen Codd. bis zum den russ. v. Ende d. XVII. Jahrh., und die heil, sieben Schläfer, deren fast 300-jähriger Schlaf sie vor der Verfolgung des Decius bewahrte: Ps. XXXII, 19, „Dass er ihre Seele errette vom Tode und ernähre sie in der Theuerung" in Lond., Barb. u. Ham. Statt mit gefangenen Heiligen, wie der Chlud.-Psalt. (s. oben S. 36), illustrirt die Lond.-Handschr. Ps. XXXIII, 1
RMRH96FX–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 212 —. Hidindtil er Oe. ma- crandrium f. acuminatum kun fundet i Sverrig, den danske afviger, hvad Oo- ganiets og Oosporens Maal angaar, lidt fra den sven- ske: crassit. oogon. 35— 49/*, altid.43—63// ; cras<- sit. oospor. 33—44ju, altid. 38—49 ^ Flere Oogonier med Dvergplanter gik i Styk- ker for mig under Arbej- det, og jeg blev derfor nødt til at tegne en Traad,. hvor Oogoniet ingen Dvergplanter har ; men Hovedsagen er jo ogsaa at se Parasitten i samme Traad som Oogoniet. Jeg fik derved Vis- hed for, at de Oe. inclu- sum tilskrevne „Oogoni
![. Anatomische Hefte. Untersuchungen über den präoralen Darm bei den Sauriern. 371 von Ursegmenten zu erscheinen beginnt. Trotzdem ist er jedoch für unsere Zwecke sehr gut brauchbar. *:;>" "T* fr «SS. d> 4 ' Textfigur 7. ^••??;-- 1 j'?>•..: %, c Sßal f'-V I t '< «W '-'"? ,'--' /^ : Textfigur 8. Er wurde in 38 Schnitte zerlegt, entsprechend einer durch die Linien a—b, c—d, e—f der Textfigur 6 angegebenen Ebene. Die Figuren 7,8,9 betreffen die Schnitte 13, 17 und 18, —. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enh Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RN9P1H/anatomische-hefte-untersuchungen-ber-den-proralen-darm-bei-den-sauriern-371-von-ursegmenten-zu-erscheinen-beginnt-trotzdem-ist-er-jedoch-fr-unsere-zwecke-sehr-gut-brauchbar-gtquot-quott-fr-ss-dgt-4-textfigur-7-1-jgt-c-sal-f-v-i-t-lt-w-quot-textfigur-8-er-wurde-in-38-schnitte-zerlegt-entsprechend-einer-durch-die-linien-ab-cd-ef-der-textfigur-6-angegebenen-ebene-die-figuren-789-betreffen-die-schnitte-13-17-und-18-please-note-that-these-images-are-extracted-from-scanned-page-images-that-may-have-been-digitally-enh-RN9P1H.jpg ". Anatomische Hefte. Untersuchungen über den präoralen Darm bei den Sauriern. 371 von Ursegmenten zu erscheinen beginnt. Trotzdem ist er jedoch für unsere Zwecke sehr gut brauchbar. *:;>" "T* fr «SS. d> 4 ' Textfigur 7. ^••??;-- 1 j'?>•..: %, c Sßal f'-V I t '< «W '-'"? ,'--' /^ : Textfigur 8. Er wurde in 38 Schnitte zerlegt, entsprechend einer durch die Linien a—b, c—d, e—f der Textfigur 6 angegebenen Ebene. Die Figuren 7,8,9 betreffen die Schnitte 13, 17 und 18, —. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enh Stock Photo")
RMRN9P1H–. Anatomische Hefte. Untersuchungen über den präoralen Darm bei den Sauriern. 371 von Ursegmenten zu erscheinen beginnt. Trotzdem ist er jedoch für unsere Zwecke sehr gut brauchbar. *:;>" "T* fr «SS. d> 4 ' Textfigur 7. ^••??;-- 1 j'?>•..: %, c Sßal f'-V I t '< «W '-'"? ,'--' /^ : Textfigur 8. Er wurde in 38 Schnitte zerlegt, entsprechend einer durch die Linien a—b, c—d, e—f der Textfigur 6 angegebenen Ebene. Die Figuren 7,8,9 betreffen die Schnitte 13, 17 und 18, —. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enh
RMRHWB60–. Bergens Museums aarbok. . Fiff. 26. St. Olav. Fane V Fig. 27. Margareta. mit dem geoffneten Rachen gegen die Heilige empor. Es ist eine håufig vorkommende Darstellung. Die jetzigen Farben sind gewiss eine Nachahmung der urspriinglichen. Fig. 27. 17. St. Laurentius, eine grosse Figur 1.58 m hoch, davon das Fussstuck 0.17 m; die grosste Breite betragt 0.38 m. Spur von Farben nur an der linken Seite. Er tragt, wie gewohnlich, die Diakon-Tracht, Alba und Dalmatica, welche letztere tief uber die Waden herab fallt. Vorn an der Brust halt er den Rost, der doch nur als eine Platte ohne Stangen gesch
RMRPTC58–. Allgemeine Fischerei-Zeitung. 212 4en getoontten, toDöon gür SluSfe^urig in öffentliche ©etoäffer unter amtltd^er Kontrolle .38 525 200 <StM fönten, baju noc^ 1566@tücf Säfjtitnfle. S)er 33unbe§bettrag an bte in ben -fc^tDeiäettfc^en öffentlichen ©etoäffer ausgefegten fjifc^dien belief fic§ auf 23,810 grcS. Sie erbiüteten f5rifd)c^en ftellen ftd) nad^ ben berfc^iebenen f^ifc^arten toie folgt gufaoimen: a) 3n= länbifc^e Sitten: ßadife 1530 000, ßad^Sbaftarbe 289 800, Seeforellen 1225 100, glufe^ ^unb Sac^forcIIen 6 031700, (Saiblinge (SRöteli) 2 815 000, 2lefc^en 1824 100, gelAen ^53 916 6
RMRHWC37–. Bergens Museums aarbok. 38 Johan Daniel Landmark. [Nr. 4 sionens typiske form. De følgende fire billeder viser de krydsende daler, som de sees fra sammenstøtspunktet indenfor gaarden Klakeg. Fig. XXIV er tat her. Dette billede vil ikke kunne forstaaes, med mindre man sammenligner det med fig. XXIII, hvor stedet, som de fire billeder er fotograferet fra, findes angit ved punkt 4r mens punkt 5 angir Bræimsdalen, saa man følgelig, hvis man staar. Fig. XXIV. Bræimsdalen set fra Klakeg. ved punkt 4 og ser mot punkt 5, har for sig det landskap, som er avbildet paa fig. XXIV. Man ser altsaa opover
RMRR3WFB–. Acta Physico-Medica Academiae Caesareae Leopoldino-Carolinae.. n $. •* f* 384 38 J }86 S87 333 389 390 39 * 392 394 396 3*7 Dn. D. Emeft. Fridcr. Juttus Hcim- reich, Ifenac. Dn. Jofephus Nicol.de risle,Parif. Dn. D. Michael Schendus von dei Btcke, Macedo^ Dn. Sigismund. Jacob. Apinus. Dn. D. Joh.Frider. Bauerus. Dn.Job. Tbom, Woolhoufius, No- biiis Anglus. Dn. D. AndreasElias Biichnerus, Er- furnius. Dn. D. Auguftus Buddeuy, Dn. D. Joh. Chriftoph. Goetfcius. Dn. D.WolfTg Henr.Schrey. Dn. D. }oh. Godofr. Biiehnerws. Dn. D. Chriftoph. Jac. Trew. Dn.D Joh. Georg. Brunfchwitzius. Dn. D joh. Chri
![. Dr. K.W. van Gorkom's Oost-Indische cultures. Opnieuw uitg. onder redactie van H.C. Prinsen Geerligs. [Door J.P. van der Stock et al.]. Agriculture; Agriculture; Plantations. 38 I bestaat, dat in de bloem reeds een lengte van 3 tot 7 c.M. kan bereiken. De bloemen zijn in een spiraal op den algemeenen bloemstengel geplaatst. Het bloemdek bestaat uit zes blaadjes in twee kransen, de drie buitenste, die de kelkblaadjes voorstellen, hebben iets sterker weefsel en zijn aan den bovenkant stomp, van de drie binnenste, de bloemkroon, zijn er twee gelijkvormig, zij zijn wat teerder en hebben evenals Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/REJ9YX/dr-kw-van-gorkoms-oost-indische-cultures-opnieuw-uitg-onder-redactie-van-hc-prinsen-geerligs-door-jp-van-der-stock-et-al-agriculture-agriculture-plantations-38-i-bestaat-dat-in-de-bloem-reeds-een-lengte-van-3-tot-7-cm-kan-bereiken-de-bloemen-zijn-in-een-spiraal-op-den-algemeenen-bloemstengel-geplaatst-het-bloemdek-bestaat-uit-zes-blaadjes-in-twee-kransen-de-drie-buitenste-die-de-kelkblaadjes-voorstellen-hebben-iets-sterker-weefsel-en-zijn-aan-den-bovenkant-stomp-van-de-drie-binnenste-de-bloemkroon-zijn-er-twee-gelijkvormig-zij-zijn-wat-teerder-en-hebben-evenals-REJ9YX.jpg ". Dr. K.W. van Gorkom's Oost-Indische cultures. Opnieuw uitg. onder redactie van H.C. Prinsen Geerligs. [Door J.P. van der Stock et al.]. Agriculture; Agriculture; Plantations. 38 I bestaat, dat in de bloem reeds een lengte van 3 tot 7 c.M. kan bereiken. De bloemen zijn in een spiraal op den algemeenen bloemstengel geplaatst. Het bloemdek bestaat uit zes blaadjes in twee kransen, de drie buitenste, die de kelkblaadjes voorstellen, hebben iets sterker weefsel en zijn aan den bovenkant stomp, van de drie binnenste, de bloemkroon, zijn er twee gelijkvormig, zij zijn wat teerder en hebben evenals Stock Photo")
RMREJ9YX–. Dr. K.W. van Gorkom's Oost-Indische cultures. Opnieuw uitg. onder redactie van H.C. Prinsen Geerligs. [Door J.P. van der Stock et al.]. Agriculture; Agriculture; Plantations. 38 I bestaat, dat in de bloem reeds een lengte van 3 tot 7 c.M. kan bereiken. De bloemen zijn in een spiraal op den algemeenen bloemstengel geplaatst. Het bloemdek bestaat uit zes blaadjes in twee kransen, de drie buitenste, die de kelkblaadjes voorstellen, hebben iets sterker weefsel en zijn aan den bovenkant stomp, van de drie binnenste, de bloemkroon, zijn er twee gelijkvormig, zij zijn wat teerder en hebben evenals
RMRH66PX–. Brehms Thierleben, allgemeine Kunde des Thierreichs. Grosse Ausg. Animals. 38 Srfte Drbnung: 5?nfer; sweite ^amilte: Saitffäfev. nid)t biiri^ fortraä^renbe» 2luff(iegen, fonbern oertraut aUeiu feiner <ScE)nenfü§igfeit unb letuem guten ©lü(fe, einen fidleren (£c()lupfn)in!el ju erreidjen. Wiit unglaublicher ^aft ift er unter einem ©tücfe Dünbe, unter einem faulenben <Sd;ilf[tengel üerfd)U)unben, jroifdien ben 33infen unb ©ro^ijalmcn ber 9Siefe, unb üortrefflid) fommen ii)n bie 3ü[[e im Soben gu [tatten, welche mit ber Dtatur feines 3:umme(pla|e§ nad) einigen fonnigen 3:;agen in fo inni
RMRR3WFH–. Acta Physico-Medica Academiae Caesareae Leopoldino-Carolinae.. . n $. •* f* 384 38 J }86 S87 333 389 390 39 * 392 394 396 3*7 Dn. D. Emeft. Fridcr. Juttus Hcim- reich, Ifenac. Dn. Jofephus Nicol.de risle,Parif. Dn. D. Michael Schendus von dei Btcke, Macedo^ Dn. Sigismund. Jacob. Apinus. Dn. D. Joh.Frider. Bauerus. Dn.Job. Tbom, Woolhoufius, No- biiis Anglus. Dn. D. AndreasElias Biichnerus, Er- furnius. Dn. D. Auguftus Buddeuy, Dn. D. Joh. Chriftoph. Goetfcius. Dn. D.WolfTg Henr.Schrey. Dn. D. }oh. Godofr. Biiehnerws. Dn. D. Chriftoph. Jac. Trew. Dn.D Joh. Georg. Brunfchwitzius. Dn. D joh. Ch
RMRD33YR–. Das Terrarium und seine Bewohner : ein kurzer illustrierter Ratgeber für Terrarienfreunde. Terrariums; Vivariums; Reptiles as pets; Amphibians as pets. — 38 — Dtec^t empfe^lcnöineit i|t ber ^arbuii (Agama stellio, Stellio Milgaris). ber über bie euro^äifd)e Sürfei, ei)rien, ^Iein=S(fieii, 2Ieg9p= ten imb bk 3«feln be^5 5(egäifcl)en 9Jh'crcs üerbreitet tft unb bort auä), ba er hk ©efcüigfeit Hebt, in ?}tengcn auäittreffenift. S'ig 12. Sm £)aiib€l ift ber löorbun in (Si-emplaren imn 15—30 3cnttmeter Säitge ftetei er^äÜttd) unb fann er oh jeiiter Ü^erträgUcf)fcit nnbebennicf) and) mit fteineren
RMRHWFH0–. Bergens Museums aarbog. Science. J. Rekstad. |No. 9 Denne gruskegle er tydeligvis afsat samtidig- med dannelsen af det øverste terrasseniveau. Eftersom landet hævedes, har elven skaaret sin rende dybere og- dybere, saa dens fald holdt sig nogen- lunde ens. Ved Simdal, omtrent 2 km. i sydøst for bunden af Auste- fjorden, fandtes i ler under elvesand, 35 m. o. h., følgende skjæl: Astarte elliptica Brown, store individer 10— 95 m. Leda pernula Mull 38 — 280 „ Mya truncata L., tykke skaller 0— 95 ., Macoma calcarea Chemn 0—75 ., Numla tennis XIoxt 38—565 ., Yoldia (Portland)a) arctica Gray 38— 9
![. Catalogue of the Coleoptera of America, north of Mexico. Beetles -- North America; Beetles, Fossil; Beetles. HlSTERID^ 29 Lieacoparyphus Kr. 57-393 • silphoides Linn. 67-684 ' W.I. N.A. Eur. [Asia, Afr. suturalis Panz. 94-18 ^ marginalis Grav. 02-192 ^ limbatus Grav. 06-12 ^ pictus Er. 39-246 ^ geminatus Rand. 38-39 * Coproporus Kr. 57-399 '" ? (Erchomus Mots. 58-218)^' (Ciiea Pand. 69-277, not Duval)^« ventriculus Say 34-466 ^» N.H.-Fla.-Cal.- [Wash.-Man. acuductus Kby. 37-90 '' aj^inis II Kby. 37-91^" gibbulus Er. 39-252 " punctulatus Melsh. 46-32 ^* flavidus Csy. 84-141 ^* Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RF20TA/catalogue-of-the-coleoptera-of-america-north-of-mexico-beetles-north-america-beetles-fossil-beetles-hlsterid-29-lieacoparyphus-kr-57-393-silphoides-linn-67-684-wi-na-eur-asia-afr-suturalis-panz-94-18-marginalis-grav-02-192-limbatus-grav-06-12-pictus-er-39-246-geminatus-rand-38-39-coproporus-kr-57-399-quot-erchomus-mots-58-218-ciiea-pand-69-277-not-duval-ventriculus-say-34-466-nh-fla-cal-wash-man-acuductus-kby-37-90-ajinis-ii-kby-37-91quot-gibbulus-er-39-252-quot-punctulatus-melsh-46-32-flavidus-csy-84-141-RF20TA.jpg ". Catalogue of the Coleoptera of America, north of Mexico. Beetles -- North America; Beetles, Fossil; Beetles. HlSTERID^ 29 Lieacoparyphus Kr. 57-393 • silphoides Linn. 67-684 ' W.I. N.A. Eur. [Asia, Afr. suturalis Panz. 94-18 ^ marginalis Grav. 02-192 ^ limbatus Grav. 06-12 ^ pictus Er. 39-246 ^ geminatus Rand. 38-39 * Coproporus Kr. 57-399 '" ? (Erchomus Mots. 58-218)^' (Ciiea Pand. 69-277, not Duval)^« ventriculus Say 34-466 ^» N.H.-Fla.-Cal.- [Wash.-Man. acuductus Kby. 37-90 '' aj^inis II Kby. 37-91^" gibbulus Er. 39-252 " punctulatus Melsh. 46-32 ^* flavidus Csy. 84-141 ^* Stock Photo")
RMRF20TA–. Catalogue of the Coleoptera of America, north of Mexico. Beetles -- North America; Beetles, Fossil; Beetles. HlSTERID^ 29 Lieacoparyphus Kr. 57-393 • silphoides Linn. 67-684 ' W.I. N.A. Eur. [Asia, Afr. suturalis Panz. 94-18 ^ marginalis Grav. 02-192 ^ limbatus Grav. 06-12 ^ pictus Er. 39-246 ^ geminatus Rand. 38-39 * Coproporus Kr. 57-399 '" ? (Erchomus Mots. 58-218)^' (Ciiea Pand. 69-277, not Duval)^« ventriculus Say 34-466 ^» N.H.-Fla.-Cal.- [Wash.-Man. acuductus Kby. 37-90 '' aj^inis II Kby. 37-91^" gibbulus Er. 39-252 " punctulatus Melsh. 46-32 ^* flavidus Csy. 84-141 ^*
RMRD3MDM–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 74 spindevorterne strækker sig 2 rækker, dannet af 4 par sclerotiserede punkter. Spindevorterne er brune. Epi- gynet (fig. 38) er en flad næsten cirkelrund kegle med en median grube, frontalt og lateralt omkranset af en. 0,5mm P'ig. 38. Xysticus ulmi ?: Epigynet. tynd, mørk, sclerotiseret rand. Gruben er tvedelt af en lav længdekøl. I bunden af de 2 ovale gruber ses par- ringsåbningerne. (^: Kroppen c. 4 mm lang, carapace c. 2 mm bred. Den er tegnet som ?, men helt igennem meget mørkere. Dorsalbåndets kileplet er enten ikk
RMRGTJPT–. Bulletin. Natural history; Natural history. Sept., 1970 Neely, Himelick, Crowley; Tree Fertilization 263 200 - 160- 120 80- 40- NITR06EN UNTREATED 1963,64,65. PRECIPITATION (cm) 26.4 16.1 29.0 19.9 35.1 19.2 JUNE TO AUGUST 32.9 30.6 OCTOBER TO MARCH 28.2 34.4 38.6 33.2 1 1963 1 1964 1 r 1965 1966 1 1967 1 1968 Fig. 8. — The diame+er growth of three species of trees in the method test at Lisle was correlated /ith the quantity of precipitation occurring in (i) 6 fall and winter months prior to the growing eason and (ii) 3 summer months during the growing season. fertilizers in holes in the soi
![. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 72 randen og ude i Spidsen. Begge Vingepars Hinder stærkt rødt til rødviolet iriserende. Vf. 5,5—6 mm. Denne Art er kun kendt fra Finland, Letland og Got- land; men da en Art ånnae Endl., der utvivlsomt kun. ^1 M "-^ Fig. 38. For- og Bagvinge af Parasemidalis fuscipennis. er en Form af fuscipennis, er beskrevet fra Tyskland, er det ikke umuligt, at vi kan finde Arten her i Landet.] 3. Conwéntzia EndL Bagvinger meget smaa og med stærkt redu- ceret Ribbenet. I Forvingen træffer Tværribben mellem Cu^ og M denne sidste fø Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RD3PDN/danmarks-fauna-illustrerede-haandbger-over-den-danske-dyreverden-72-randen-og-ude-i-spidsen-begge-vingepars-hinder-strkt-rdt-til-rdviolet-iriserende-vf-556-mm-denne-art-er-kun-kendt-fra-finland-letland-og-got-land-men-da-en-art-nnae-endl-der-utvivlsomt-kun-1-m-quot-fig-38-for-og-bagvinge-af-parasemidalis-fuscipennis-er-en-form-af-fuscipennis-er-beskrevet-fra-tyskland-er-det-ikke-umuligt-at-vi-kan-finde-arten-her-i-landet-3-conwntzia-endl-bagvinger-meget-smaa-og-med-strkt-redu-ceret-ribbenet-i-forvingen-trffer-tvrribben-mellem-cu-og-m-denne-sidste-f-RD3PDN.jpg ". Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 72 randen og ude i Spidsen. Begge Vingepars Hinder stærkt rødt til rødviolet iriserende. Vf. 5,5—6 mm. Denne Art er kun kendt fra Finland, Letland og Got- land; men da en Art ånnae Endl., der utvivlsomt kun. ^1 M "-^ Fig. 38. For- og Bagvinge af Parasemidalis fuscipennis. er en Form af fuscipennis, er beskrevet fra Tyskland, er det ikke umuligt, at vi kan finde Arten her i Landet.] 3. Conwéntzia EndL Bagvinger meget smaa og med stærkt redu- ceret Ribbenet. I Forvingen træffer Tværribben mellem Cu^ og M denne sidste fø Stock Photo")
RMRD3PDN–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 72 randen og ude i Spidsen. Begge Vingepars Hinder stærkt rødt til rødviolet iriserende. Vf. 5,5—6 mm. Denne Art er kun kendt fra Finland, Letland og Got- land; men da en Art ånnae Endl., der utvivlsomt kun. ^1 M "-^ Fig. 38. For- og Bagvinge af Parasemidalis fuscipennis. er en Form af fuscipennis, er beskrevet fra Tyskland, er det ikke umuligt, at vi kan finde Arten her i Landet.] 3. Conwéntzia EndL Bagvinger meget smaa og med stærkt redu- ceret Ribbenet. I Forvingen træffer Tværribben mellem Cu^ og M denne sidste fø
RMRH9M6A–. Botanisk tidsskrift. Plants; Plants -- Denmark. j[-2. s -1* Hidindtil er Oe. ma- crandriura f. acuminatum kun fundet i Sverrig, den danske afviger, hvad Oo- ganiets og Oosporens Maal angaar, lidt fra den sven- ske: crassit. oogon. 35— 19//, altid. 43—63 (u; cras- sit. oospor. 33—44//, altid. 38—49//.. Flere Oogonier med Dvergplanter gik i Styk- ker for mig under Arbej- det, og jeg blev derfor nodt til at tegne en Traad, hvor Oogoniet ingen Dvergplanter bar; men Hovedsagen er jo ogsaa at se Parasitten i samme Traad som Oogoniet. Jeg fik derved Vis- hed for, at de Oe. inclu- sum tilskrevne „Oo
RMRD1X97–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 38 A. pectunculoides er ret hyppig i de dybere Dele af Skagerak, hvor den er fundet paa et stort Antal Lokali- teter paa Dybder fra 300-700 m. Uden for danske Farvande er Arten taget paa en Mængde Steder i det nordl. Atlanterhav og tilgrænsende Have, idet den findes fra Taimyrhalvøen, Davisstrædet og Spitsbergen til Middelhavet, Ma- rokko og den mexikanske Havbugt. Den findes som oftest paa store Dyb- s:^X^^^^^^é^SM der og er taget ud til over 3000 m. [2. Arca nodulosa Muller. Skal- hig. 2b. Arca nodu- formen aflang, ove
![. Bergens Museums aarbok. 1911] Hardangerviddens ældste befolkning1. 41 I det indre (bakre) kammer blev der gravet endel i over- flaten og der blev gjort et enkelt stik gjennem lagene ved midten av gulvet, like ved tvermuren. Her fandtes: 68 stkr. flint, hvorav 1 skraper (fig. 38), 2 pilespidser (fig. 39 a og b), og resten spon og fliser, 1 brudstykke av skiferpil av arktisk form (fig. 40), samt av jern: 1 klinknagle og 1 brudstykke av beslag eller lig- nende.. Fig. 42. 2/3 størrelse. For fuldstændighets og sammenlignings skyld er ogsaa avbildet de 2 brud stykker av arktiske skiferpiler som ti Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHWDD3/bergens-museums-aarbok-1911-hardangerviddens-ldste-befolkning1-41-i-det-indre-bakre-kammer-blev-der-gravet-endel-i-over-flaten-og-der-blev-gjort-et-enkelt-stik-gjennem-lagene-ved-midten-av-gulvet-like-ved-tvermuren-her-fandtes-68-stkr-flint-hvorav-1-skraper-fig-38-2-pilespidser-fig-39-a-og-b-og-resten-spon-og-fliser-1-brudstykke-av-skiferpil-av-arktisk-form-fig-40-samt-av-jern-1-klinknagle-og-1-brudstykke-av-beslag-eller-lig-nende-fig-42-23-strrelse-for-fuldstndighets-og-sammenlignings-skyld-er-ogsaa-avbildet-de-2-brud-stykker-av-arktiske-skiferpiler-som-ti-RHWDD3.jpg ". Bergens Museums aarbok. 1911] Hardangerviddens ældste befolkning1. 41 I det indre (bakre) kammer blev der gravet endel i over- flaten og der blev gjort et enkelt stik gjennem lagene ved midten av gulvet, like ved tvermuren. Her fandtes: 68 stkr. flint, hvorav 1 skraper (fig. 38), 2 pilespidser (fig. 39 a og b), og resten spon og fliser, 1 brudstykke av skiferpil av arktisk form (fig. 40), samt av jern: 1 klinknagle og 1 brudstykke av beslag eller lig- nende.. Fig. 42. 2/3 størrelse. For fuldstændighets og sammenlignings skyld er ogsaa avbildet de 2 brud stykker av arktiske skiferpiler som ti Stock Photo")
RMRHWDD3–. Bergens Museums aarbok. 1911] Hardangerviddens ældste befolkning1. 41 I det indre (bakre) kammer blev der gravet endel i over- flaten og der blev gjort et enkelt stik gjennem lagene ved midten av gulvet, like ved tvermuren. Her fandtes: 68 stkr. flint, hvorav 1 skraper (fig. 38), 2 pilespidser (fig. 39 a og b), og resten spon og fliser, 1 brudstykke av skiferpil av arktisk form (fig. 40), samt av jern: 1 klinknagle og 1 brudstykke av beslag eller lig- nende.. Fig. 42. 2/3 størrelse. For fuldstændighets og sammenlignings skyld er ogsaa avbildet de 2 brud stykker av arktiske skiferpiler som ti
![. Brehms Thierleben : Allgemeine Kunde des Thierreichs. Animal behavior; Zoology. 38 3"^"tc Cibiiuiuv Stadielflcfiev; ciftc gai^üif: ^arfdie. he^i)a{b, mi bie '^lUtm ifjrcu Ailingen cbcnfo cifvig nacl)[tellen, tüic 6ed)te, aSelfe, 3?arfcf)e unb onbcvc ^luiubfiic^c il)nen. lUit ^)icrf)t riUjt C3 3iebo(b, bau füi) bic fiini't(id)c Jijdjyidjt bi^n mit bcm ^^inbcr nod) uid)t Ocidjiiftigt Ijat, ha eä of)nc fic jd)iücv(id) geliiigcii tüirb, bcii (ccfcten 9'aubfiic^ tociter ^u öcrbrcitcn. ©crangenc ,Sanbcr ftcrben (eid)t ab, Infien fid) aljo nic^t tüeit öer= jcnben, luäljrcnb b Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RH688P/brehms-thierleben-allgemeine-kunde-des-thierreichs-animal-behavior-zoology-38-3quotquottc-cibiiuiuv-stadielflcfiev-ciftc-gaiif-arfdie-heiab-mi-bie-lutm-ifjrcu-ailingen-cbcnfo-cifvig-nacl-tellen-tic-6edte-aselfe-3arfcfe-unb-onbcvc-luiubfiicc-ilnen-luit-icrft-riujt-c3-3iebob-bau-fi-bic-fiinitidc-jijdjyidjt-bin-mit-bcm-inbcr-nod-uidt-ocidjiiftigt-ijat-ha-e-ofnc-fic-jdicvid-geliiigcii-tirb-bcii-ccfcten-9aubfiic-tociter-u-crbrcitcn-crangenc-sanbcr-ftcrben-eidt-ab-infien-fid-aljo-nict-teit-er=-jcnben-luljrcnb-b-RH688P.jpg ". Brehms Thierleben : Allgemeine Kunde des Thierreichs. Animal behavior; Zoology. 38 3"^"tc Cibiiuiuv Stadielflcfiev; ciftc gai^üif: ^arfdie. he^i)a{b, mi bie '^lUtm ifjrcu Ailingen cbcnfo cifvig nacl)[tellen, tüic 6ed)te, aSelfe, 3?arfcf)e unb onbcvc ^luiubfiic^c il)nen. lUit ^)icrf)t riUjt C3 3iebo(b, bau füi) bic fiini't(id)c Jijdjyidjt bi^n mit bcm ^^inbcr nod) uid)t Ocidjiiftigt Ijat, ha eä of)nc fic jd)iücv(id) geliiigcii tüirb, bcii (ccfcten 9'aubfiic^ tociter ^u öcrbrcitcn. ©crangenc ,Sanbcr ftcrben (eid)t ab, Infien fid) aljo nic^t tüeit öer= jcnben, luäljrcnb b Stock Photo")
RMRH688P–. Brehms Thierleben : Allgemeine Kunde des Thierreichs. Animal behavior; Zoology. 38 3"^"tc Cibiiuiuv Stadielflcfiev; ciftc gai^üif: ^arfdie. he^i)a{b, mi bie '^lUtm ifjrcu Ailingen cbcnfo cifvig nacl)[tellen, tüic 6ed)te, aSelfe, 3?arfcf)e unb onbcvc ^luiubfiic^c il)nen. lUit ^)icrf)t riUjt C3 3iebo(b, bau füi) bic fiini't(id)c Jijdjyidjt bi^n mit bcm ^^inbcr nod) uid)t Ocidjiiftigt Ijat, ha eä of)nc fic jd)iücv(id) geliiigcii tüirb, bcii (ccfcten 9'aubfiic^ tociter ^u öcrbrcitcn. ©crangenc ,Sanbcr ftcrben (eid)t ab, Infien fid) aljo nic^t tüeit öer= jcnben, luäljrcnb b
RMRH5BD2–. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. 38 10. Drbmmg: 9f?aubtiete. gamilie: ©(f)teiä)Ia|ien. beträgt, mh tüin^ige (S|)i|en; bie @c£)netbeää:^ne ftef)en tüie bei ben eigentlichen §^änen fa[t in geraber ^eiije nebeneinanber unb loffen bie ©djnou^e um o breiter erfctieinen, al§ ber Slicferteil, ber bie S3adäät)ne trägt, bei ber Meinl)eit biefer nur 6:)Wadj ift. ®ie @ebi|- formet ift ^tlilt^i- 2tu§ bem 9)litd)gebiB lä^t fid^ ein 2tnt)att für bie f^ftematifcfie ©tellung be§ Sicreg gewinnen; e§ äl)nelt bem ber eigentlidjen ,t)t}änen. ®er S5au ber übrigen 2;
RMRHDR3R–. Bonner zoologische Beiträge : Herausgeber: Zoologisches Forschungsinstitut und Museum Alexander Koenig, Bonn. Biology; Zoology. Bonner zoologische Beiträge 56 197. Fig. 9. Skin of a Dendromiis mystacalis (SMNS 23732) from Ethiopia. Didessa River (near Guma), 1900 m; Domkan (Dibken), 2000 m; Dorse (Dorsey), S, 2600-3000 m (06.13 N, 37.40 E); Eifag (Eifaz, Ifag), 2000 m (12.03 N, 37.46 E); Gud- er River, junction of Nile, 1800 m (09.50 N, 37.41 E); Harenna Forest, 2000 m; Katcha, S Mt. Batu, 2400 m (06.42 N, 39.44 E); Kebre Mengist, 70 km NW. 1680 m (06.23 N, 38.35 E); Kolay (Golay), Domkan Ri
![. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. Sumjjfläufer. Sanberling. 253 eine gei'diicft gelegte (Scf)Iinge jutii i^icle. ®efangene ergeben fid) gebulbtg in it}r Sd)icffal, benefinien fidi fönt ^(nfange an nt{)ig nnb genuit)nen fidi balb an geeignetes Stubenfntter. 2)er © a n b e r t i n g, Calidris arenaria Linn., bie einzige 2lrt feiner ®attung (C'ali- dris lU.), unterid)eibet fid) bon feinen SSerwanbten babnrd), baf; tt]m bie fjinterjebe fet)tt. ©eine Sänge betragt 18, bie S3reite 38, bie gtügellänge 12, bie ©dimanälänge 5 cm. â SaS ©efieber Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RH5XBM/brehms-tierleben-allgemeine-kunde-des-tierreichs-zoology-animal-behavior-sumjjflufer-sanberling-253-eine-geidiicft-gelegte-scfiinge-jutii-iicle-efangene-ergeben-fid-gebulbtg-in-itr-sdicffal-benefinien-fidi-fnt-nfange-an-ntig-nnb-genuitnen-fidi-balb-an-geeignetes-stubenfntter-2er-a-n-b-e-r-t-i-n-g-calidris-arenaria-linn-bie-einzige-2lrt-feiner-attung-cali-dris-lu-unterideibet-fid-bon-feinen-sserwanbten-babnrd-baf-tt-m-bie-fjinterjebe-fettt-eine-snge-betragt-18-bie-s3reite-38-bie-gtgellnge-12-bie-dimanlnge-5-cm-sas-efieber-RH5XBM.jpg ". Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. Sumjjfläufer. Sanberling. 253 eine gei'diicft gelegte (Scf)Iinge jutii i^icle. ®efangene ergeben fid) gebulbtg in it}r Sd)icffal, benefinien fidi fönt ^(nfange an nt{)ig nnb genuit)nen fidi balb an geeignetes Stubenfntter. 2)er © a n b e r t i n g, Calidris arenaria Linn., bie einzige 2lrt feiner ®attung (C'ali- dris lU.), unterid)eibet fid) bon feinen SSerwanbten babnrd), baf; tt]m bie fjinterjebe fet)tt. ©eine Sänge betragt 18, bie S3reite 38, bie gtügellänge 12, bie ©dimanälänge 5 cm. â SaS ©efieber Stock Photo")
RMRH5XBM–. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. Sumjjfläufer. Sanberling. 253 eine gei'diicft gelegte (Scf)Iinge jutii i^icle. ®efangene ergeben fid) gebulbtg in it}r Sd)icffal, benefinien fidi fönt ^(nfange an nt{)ig nnb genuit)nen fidi balb an geeignetes Stubenfntter. 2)er © a n b e r t i n g, Calidris arenaria Linn., bie einzige 2lrt feiner ®attung (C'ali- dris lU.), unterid)eibet fid) bon feinen SSerwanbten babnrd), baf; tt]m bie fjinterjebe fet)tt. ©eine Sänge betragt 18, bie S3reite 38, bie gtügellänge 12, bie ©dimanälänge 5 cm. â SaS ©efieber
RMRH9JW0–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 82 — ganske1). Naar Knoppen skal til at udfolde sig, svulmer den og tvinger derved Bladene ud fra hinanden, saa at Aflukket derved aabnes (se Fig. 38 D). De unge, af Knoppen nys udtraadte Blade klæber længe sammen med deres Oversider. 2) Sideknopperne. Sideknopperne er for det første skjulte i det Rum, der be- E. A CD Fig. 38. Sonneratia alba. A, B, C, D er Skudspidser, E Basis af et Løvblad. I i, B og G er Knopperne i Hvile, i D i begyndende Udvikling. Af E ses, hvorledes det Knoppen inde- sluttende Hulrum fremkommer. Paa B og C, hvor det ene e
![. Bergens Museums aarbok. 1911] Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1910. 9 35. â 36. 37. 38. 39. 40. 41, 42. bøileformete ører. Lokket er svært, noget hvælvet med høi rand; paa midten hank. Midt gjennem hanken og lokket er en sylindrisk pipe, som paa oversiden lukkes av et litet hvæl- vet skilt, der kan skyves tilside. Lokkets tvermaal 39 cm.; panden litt mindre. 24 cm. høi. (1910: 122). Farvelagt tuschtegning av âBriggen Wenskab", Capt. Herman Friele 1796. Brun ramme. 36 x 30.5. (1910: 126). Stol av ask og bjerk, med skjoldformet ryg, Hippelwhites stil. Ryggens Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHWAHF/bergens-museums-aarbok-1911-oversigt-over-den-kulturhistoriske-samlings-tilvekst-i-1910-9-35-36-37-38-39-40-41-42-bileformete-rer-lokket-er-svrt-noget-hvlvet-med-hi-rand-paa-midten-hank-midt-gjennem-hanken-og-lokket-er-en-sylindrisk-pipe-som-paa-oversiden-lukkes-av-et-litet-hvl-vet-skilt-der-kan-skyves-tilside-lokkets-tvermaal-39-cm-panden-litt-mindre-24-cm-hi-1910-122-farvelagt-tuschtegning-av-briggen-wenskabquot-capt-herman-friele-1796-brun-ramme-36-x-305-1910-126-stol-av-ask-og-bjerk-med-skjoldformet-ryg-hippelwhites-stil-ryggens-RHWAHF.jpg ". Bergens Museums aarbok. 1911] Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1910. 9 35. â 36. 37. 38. 39. 40. 41, 42. bøileformete ører. Lokket er svært, noget hvælvet med høi rand; paa midten hank. Midt gjennem hanken og lokket er en sylindrisk pipe, som paa oversiden lukkes av et litet hvæl- vet skilt, der kan skyves tilside. Lokkets tvermaal 39 cm.; panden litt mindre. 24 cm. høi. (1910: 122). Farvelagt tuschtegning av âBriggen Wenskab", Capt. Herman Friele 1796. Brun ramme. 36 x 30.5. (1910: 126). Stol av ask og bjerk, med skjoldformet ryg, Hippelwhites stil. Ryggens Stock Photo")
RMRHWAHF–. Bergens Museums aarbok. 1911] Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1910. 9 35. â 36. 37. 38. 39. 40. 41, 42. bøileformete ører. Lokket er svært, noget hvælvet med høi rand; paa midten hank. Midt gjennem hanken og lokket er en sylindrisk pipe, som paa oversiden lukkes av et litet hvæl- vet skilt, der kan skyves tilside. Lokkets tvermaal 39 cm.; panden litt mindre. 24 cm. høi. (1910: 122). Farvelagt tuschtegning av âBriggen Wenskab", Capt. Herman Friele 1796. Brun ramme. 36 x 30.5. (1910: 126). Stol av ask og bjerk, med skjoldformet ryg, Hippelwhites stil. Ryggens
![. Bergens Museums aarbok. 1912] Nordfj ords kvartæravleiringer. 15 er ganske liten, bedst utviklet ved elven, hvor den naar op til 49.2 m., sorn maa være stedets marine grænse. W? Indre Rød. Her er en ganske liten terrasse, hvis høide be- stemtes til 38.4 m. (Hansen 42 m.). Denne maa svare til det epiglaciale trin. 48. Naustdal. Her er store terrasser i flere trin, baade paa selve Naustdal og det likeoverlbr liggende Løken. Terrasserne paa Naustdal maaltes. Fra sjøen og opover er en skraanende flate, hvor der var fundet skjæl ved brøndgravning, 14.30 m. over tangranden. Findestedet va Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHWCBM/bergens-museums-aarbok-1912-nordfj-ords-kvartravleiringer-15-er-ganske-liten-bedst-utviklet-ved-elven-hvor-den-naar-op-til-492-m-sorn-maa-vre-stedets-marine-grnse-w-indre-rd-her-er-en-ganske-liten-terrasse-hvis-hide-be-stemtes-til-384-m-hansen-42-m-denne-maa-svare-til-det-epiglaciale-trin-48-naustdal-her-er-store-terrasser-i-flere-trin-baade-paa-selve-naustdal-og-det-likeoverlbr-liggende-lken-terrasserne-paa-naustdal-maaltes-fra-sjen-og-opover-er-en-skraanende-flate-hvor-der-var-fundet-skjl-ved-brndgravning-1430-m-over-tangranden-findestedet-va-RHWCBM.jpg ". Bergens Museums aarbok. 1912] Nordfj ords kvartæravleiringer. 15 er ganske liten, bedst utviklet ved elven, hvor den naar op til 49.2 m., sorn maa være stedets marine grænse. W? Indre Rød. Her er en ganske liten terrasse, hvis høide be- stemtes til 38.4 m. (Hansen 42 m.). Denne maa svare til det epiglaciale trin. 48. Naustdal. Her er store terrasser i flere trin, baade paa selve Naustdal og det likeoverlbr liggende Løken. Terrasserne paa Naustdal maaltes. Fra sjøen og opover er en skraanende flate, hvor der var fundet skjæl ved brøndgravning, 14.30 m. over tangranden. Findestedet va Stock Photo")
RMRHWCBM–. Bergens Museums aarbok. 1912] Nordfj ords kvartæravleiringer. 15 er ganske liten, bedst utviklet ved elven, hvor den naar op til 49.2 m., sorn maa være stedets marine grænse. W? Indre Rød. Her er en ganske liten terrasse, hvis høide be- stemtes til 38.4 m. (Hansen 42 m.). Denne maa svare til det epiglaciale trin. 48. Naustdal. Her er store terrasser i flere trin, baade paa selve Naustdal og det likeoverlbr liggende Løken. Terrasserne paa Naustdal maaltes. Fra sjøen og opover er en skraanende flate, hvor der var fundet skjæl ved brøndgravning, 14.30 m. over tangranden. Findestedet va
RMRHWAN9–. Bergens Museums aarbog. Science. .38 Haakon Schetelig og A. AV. Brøgger. [Xo. 14 fig. 90. Den er slebet paa alle sider, og i smalsiderne er der mindre furer, der synes at antyde, at stenen har været brugt til hvæssing og bryning. 40.8 cm. lang, største bredde 8.5 og mindste 7.5 cm.; tykkelsen jevn mellem 3 og 4 cm. Den er fundet (november 1906) i en muldmyr, under en trærod. Myren ligger omtrent 300 m. fra sjøen. (6070). 63. Gravfund fra folkevandringstiden fra Ugulen, Hafslo pgd., Sogn, Nordre Bergenhus amt. a. Lerkar, af typen Muller, fig. 294 (afb. fig. 10), med syv knopper i bugens bøini
![. Commercial fisheries review. Fisheries; Fish trade. TRAYS OF GLOUCEST FOR THE COOKED FISH STICKS IN ER, MASS., PLANT READY PACKING TABLE. Table 1 - U. S. Production of Fish Sticks, July-September 1957 Month July . August Septembe Total 3rd quarter 1957 . Total 3rd quarter 1956 Total first 9 months 1957 Total first 9 months 1956 CookedJ]R^]T^Totar .(1,000 Lbs.) 3,372 4,119 4,317 11,808 9,759 35,101 34,098 400 504 582 1.486 1.645 4,294 4.797 3,772 4,623 4.899 13,294 11,404 39.395 38,895 Production in the Atlantic Coast States accounted for 8 3 percent of the total while the Interior and Gulf S Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/REGJ24/commercial-fisheries-review-fisheries-fish-trade-trays-of-gloucest-for-the-cooked-fish-sticks-in-er-mass-plant-ready-packing-table-table-1-u-s-production-of-fish-sticks-july-september-1957-month-july-august-septembe-total-3rd-quarter-1957-total-3rd-quarter-1956-total-first-9-months-1957-total-first-9-months-1956-cookedj-r-ttotar-1000-lbs-3372-4119-4317-11808-9759-35101-34098-400-504-582-1486-1645-4294-4797-3772-4623-4899-13294-11404-39395-38895-production-in-the-atlantic-coast-states-accounted-for-8-3-percent-of-the-total-while-the-interior-and-gulf-s-REGJ24.jpg ". Commercial fisheries review. Fisheries; Fish trade. TRAYS OF GLOUCEST FOR THE COOKED FISH STICKS IN ER, MASS., PLANT READY PACKING TABLE. Table 1 - U. S. Production of Fish Sticks, July-September 1957 Month July . August Septembe Total 3rd quarter 1957 . Total 3rd quarter 1956 Total first 9 months 1957 Total first 9 months 1956 CookedJ]R^]T^Totar .(1,000 Lbs.) 3,372 4,119 4,317 11,808 9,759 35,101 34,098 400 504 582 1.486 1.645 4,294 4.797 3,772 4,623 4.899 13,294 11,404 39.395 38,895 Production in the Atlantic Coast States accounted for 8 3 percent of the total while the Interior and Gulf S Stock Photo")
RMREGJ24–. Commercial fisheries review. Fisheries; Fish trade. TRAYS OF GLOUCEST FOR THE COOKED FISH STICKS IN ER, MASS., PLANT READY PACKING TABLE. Table 1 - U. S. Production of Fish Sticks, July-September 1957 Month July . August Septembe Total 3rd quarter 1957 . Total 3rd quarter 1956 Total first 9 months 1957 Total first 9 months 1956 CookedJ]R^]T^Totar .(1,000 Lbs.) 3,372 4,119 4,317 11,808 9,759 35,101 34,098 400 504 582 1.486 1.645 4,294 4.797 3,772 4,623 4.899 13,294 11,404 39.395 38,895 Production in the Atlantic Coast States accounted for 8 3 percent of the total while the Interior and Gulf S
![. Bergens Museums aarbog. Science. 38 J. Rekst ad. [No. 1 fig. 20, hvorpaa ogsaa bræens tilbagegang i de sids te 4 aar fremtræder særdeles tydeligt. Nigardsbræen gik som alle bræer her stærkt frem i første halvdel af det 18de aarhundrede. Bohe1) siger saaledes om Nigards- bræen, at den i dette tidsrum gik frem y4 mil. Dens stærke fremadskriden vårede fra omkring 1710 til 1743. Den gjorde under denne fremrykning stor skade paa gaardene Nigard og Elvekroken.. Mt = Fig. 19. Kartskisse af Nigardsbræen. i indhugget i en skuret bergvæg paa østsiden af elven ( "»9 J fra bræen. i Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHWJFK/bergens-museums-aarbog-science-38-j-rekst-ad-no-1-fig-20-hvorpaa-ogsaa-brens-tilbagegang-i-de-sids-te-4-aar-fremtrder-srdeles-tydeligt-nigardsbren-gik-som-alle-brer-her-strkt-frem-i-frste-halvdel-af-det-18de-aarhundrede-bohe1-siger-saaledes-om-nigards-bren-at-den-i-dette-tidsrum-gik-frem-y4-mil-dens-strke-fremadskriden-vrede-fra-omkring-1710-til-1743-den-gjorde-under-denne-fremrykning-stor-skade-paa-gaardene-nigard-og-elvekroken-mt-=-fig-19-kartskisse-af-nigardsbren-i-indhugget-i-en-skuret-bergvg-paa-stsiden-af-elven-quot9-j-fra-bren-i-RHWJFK.jpg ". Bergens Museums aarbog. Science. 38 J. Rekst ad. [No. 1 fig. 20, hvorpaa ogsaa bræens tilbagegang i de sids te 4 aar fremtræder særdeles tydeligt. Nigardsbræen gik som alle bræer her stærkt frem i første halvdel af det 18de aarhundrede. Bohe1) siger saaledes om Nigards- bræen, at den i dette tidsrum gik frem y4 mil. Dens stærke fremadskriden vårede fra omkring 1710 til 1743. Den gjorde under denne fremrykning stor skade paa gaardene Nigard og Elvekroken.. Mt = Fig. 19. Kartskisse af Nigardsbræen. i indhugget i en skuret bergvæg paa østsiden af elven ( "»9 J fra bræen. i Stock Photo")
RMRHWJFK–. Bergens Museums aarbog. Science. 38 J. Rekst ad. [No. 1 fig. 20, hvorpaa ogsaa bræens tilbagegang i de sids te 4 aar fremtræder særdeles tydeligt. Nigardsbræen gik som alle bræer her stærkt frem i første halvdel af det 18de aarhundrede. Bohe1) siger saaledes om Nigards- bræen, at den i dette tidsrum gik frem y4 mil. Dens stærke fremadskriden vÃ¥rede fra omkring 1710 til 1743. Den gjorde under denne fremrykning stor skade paa gaardene Nigard og Elvekroken.. Mt = Fig. 19. Kartskisse af Nigardsbræen. i indhugget i en skuret bergvæg paa østsiden af elven ( "»9 J fra bræen. i
RMRJD22C–. Centralblatt für Bakteriologie, Parasitenkunde und Infektionskrankheiten. Bacteriology; Parasitology; Communicable diseases; Medical microbiology; Bacteriology; Communicable Diseases; Microbiology; Parasitology. Mi es 8n er, Bedeutung der Agglutinationsmethode für die Diagnose des Rotzes, 489 7. 12. 11 7. 12. 11 j 8. 12. 11 8 Uhr 10 Uhr 4 Uhr abends i abends morgens 8. 12. 11 8 Uhr morgens 8. 12. 11 12 Uhr mittags. 9. 12. 11 5 Uhr morgens Dosis III mit Pinsel instill iert r. Auge do.^ r. Auge do. r. Auge do. r. Auge 38,2 + 37,7 37,2 37,8 38,3 + + + 37,8 38,0 37,2 38,5 + + + 37,8 37,4 37,8 38
![. Blumen-Zeitung. Floriculture; Flower gardening. ^u 38.. J&etttuSgegfbtn uiil) ocrlegt »cn ^â¢vie^tidf'^d^'iltv in SBcieciiftf. Ooniiabcnb, ten 30. (Jcprcmbcr 1837. X. 3at)rqarig. SJeuuc t>er ncucjTctt mib pracI)tyDtl|Tc» 23Iuuicn= (SGom ^cvrn 3. (5. ». JHtibcr.) (iSortrceung.; Jm Srbbertf in ciiicm 5^rcib(}aiifc, njclcl;e§ ganj con ®la5 war, ^cntcnwdnbc, ivic aiic^ bag T)nd), traf id) in ciner Sfcilje in uncnMicI) l)errlid;cr *Prad[;t folgenbe "ifrtcn aiuseii in l)o(;cn ©rcmplarcn init ffiliimcn unt) gn'id)^ ten gcpflanjt. X>ie J^il^e, ta5 ftarfc i!id)t unb bie gropj art Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RHRFCB/blumen-zeitung-floriculture-flower-gardening-u-38-jampetttusgegfbtn-uiil-ocrlegt-cn-vietidfdiltv-in-sbcieciiftf-ooniiabcnb-ten-30-jcprcmbcr-1837-x-3atrqarig-sjeuuc-tgter-ncucjtctt-mib-pracitydtltc-23iuuicn=-sgom-cvrn-3-5-jhtibcr-isortrceung-jm-srbbertf-in-ciiicm-5rcibaiifc-njclcle-ganj-con-la5-war-cntcnwdnbc-ivic-aiic-bag-tnd-traf-id-in-ciner-sfcilje-in-uncnmici-lerrlidcr-prad-t-folgenbe-quotifrtcn-aiuseii-in-locn-rcmplarcn-init-ffiliimcn-unt-gnid-ten-gcpflanjt-xgtie-jile-ta5-ftarfc-i!idt-unb-bie-gropj-art-RHRFCB.jpg ". Blumen-Zeitung. Floriculture; Flower gardening. ^u 38.. J&etttuSgegfbtn uiil) ocrlegt »cn ^â¢vie^tidf'^d^'iltv in SBcieciiftf. Ooniiabcnb, ten 30. (Jcprcmbcr 1837. X. 3at)rqarig. SJeuuc t>er ncucjTctt mib pracI)tyDtl|Tc» 23Iuuicn= (SGom ^cvrn 3. (5. ». JHtibcr.) (iSortrceung.; Jm Srbbertf in ciiicm 5^rcib(}aiifc, njclcl;e§ ganj con ®la5 war, ^cntcnwdnbc, ivic aiic^ bag T)nd), traf id) in ciner Sfcilje in uncnMicI) l)errlid;cr *Prad[;t folgenbe "ifrtcn aiuseii in l)o(;cn ©rcmplarcn init ffiliimcn unt) gn'id)^ ten gcpflanjt. X>ie J^il^e, ta5 ftarfc i!id)t unb bie gropj art Stock Photo")
RMRHRFCB–. Blumen-Zeitung. Floriculture; Flower gardening. ^u 38.. J&etttuSgegfbtn uiil) ocrlegt »cn ^â¢vie^tidf'^d^'iltv in SBcieciiftf. Ooniiabcnb, ten 30. (Jcprcmbcr 1837. X. 3at)rqarig. SJeuuc t>er ncucjTctt mib pracI)tyDtl|Tc» 23Iuuicn= (SGom ^cvrn 3. (5. ». JHtibcr.) (iSortrceung.; Jm Srbbertf in ciiicm 5^rcib(}aiifc, njclcl;e§ ganj con ®la5 war, ^cntcnwdnbc, ivic aiic^ bag T)nd), traf id) in ciner Sfcilje in uncnMicI) l)errlid;cr *Prad[;t folgenbe "ifrtcn aiuseii in l)o(;cn ©rcmplarcn init ffiliimcn unt) gn'id)^ ten gcpflanjt. X>ie J^il^e, ta5 ftarfc i!id)t unb bie gropj art
RMRHWG42–. Bergens Museums aarbok. Science; Natural history. 38 Johs. Bøe. Skjold. Det sidste av de sikre markfund fra Rogaland blev gjort paa Vaare, Skjold p., 1840. Det er en stor betalingsring paa 4 omganger av en ca. 4 mm. tyk ten, v. 157.59 gr. (C. 984. N. F., s. 336). Avb. fig. 161). Fra Rogaland fylke har vi da 16 markfund som maa ansees som sikre, med en samlet vegt av 2638.86 gr. Dette fylke er altsaa langt det guldrikeste i Norge. Av guldmas- sen falder den alt overveiende del paa Jæren, derav ikke mindre end 9 fund med en samlet vegt av 1806 gr., altsaa over % av fylkets guid, paa de 4 nævnt
![. Encyclopädie der Forstwissenschaft, systematisch abgefast. Forests and forestry. 12 gorjhic^e ©werböletjte. (50 folgen pm bie gebrciuc^Iic^ften l^ängefu^e m> glci* (i)enmaa§e. l' ä n b e V.. Benennung beö gläct)enmaa§e6. ©affelbc bat übHd)e parifer L] guÃe. ©aben Katern .... Sraunfc^wetg ^aiioöer . . .Reffen (®ro^i3.) JP)efj'en (QMirf.) 'Jla^aü .... Oeftreict) . . 'PreuÃen . . ^acf)fClUJilönior.) â SBeimar â. ®ot^a â äÃürtemberg granfretc^carjct.) 132,989 129,38 126,5 129,44 110,825 126,3 221,65 140,127 139,13 125,5 125,3 127,5 127, 443,296 'JSJorgen a 400 [] dUtbcn X Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RE0AGR/encyclopdie-der-forstwissenschaft-systematisch-abgefast-forests-and-forestry-12-gorjhice-werbletjte-50-folgen-pm-bie-gebrciuciicften-lngefue-mgt-glci-ienmaae-l-n-b-e-v-benennung-be-glctenmaae6-affelbc-bat-bhde-parifer-l-gue-aben-katern-sraunfcwetg-aiioer-reffen-roi3-jpefjen-qmirf-jlaa-oeftreict-preuen-acffclujilnior-sbeimar-ota-rtemberg-granfretccarjct-132989-12938-1265-12944-110825-1263-22165-140127-13913-1255-1253-1275-127-443296-jsjorgen-a-400-dutbcn-x-RE0AGR.jpg ". Encyclopädie der Forstwissenschaft, systematisch abgefast. Forests and forestry. 12 gorjhic^e ©werböletjte. (50 folgen pm bie gebrciuc^Iic^ften l^ängefu^e m> glci* (i)enmaa§e. l' ä n b e V.. Benennung beö gläct)enmaa§e6. ©affelbc bat übHd)e parifer L] guÃe. ©aben Katern .... Sraunfc^wetg ^aiioöer . . .Reffen (®ro^i3.) JP)efj'en (QMirf.) 'Jla^aü .... Oeftreict) . . 'PreuÃen . . ^acf)fClUJilönior.) â SBeimar â. ®ot^a â äÃürtemberg granfretc^carjct.) 132,989 129,38 126,5 129,44 110,825 126,3 221,65 140,127 139,13 125,5 125,3 127,5 127, 443,296 'JSJorgen a 400 [] dUtbcn X Stock Photo")
RMRE0AGR–. Encyclopädie der Forstwissenschaft, systematisch abgefast. Forests and forestry. 12 gorjhic^e ©werböletjte. (50 folgen pm bie gebrciuc^Iic^ften l^ängefu^e m> glci* (i)enmaa§e. l' ä n b e V.. Benennung beö gläct)enmaa§e6. ©affelbc bat übHd)e parifer L] guÃe. ©aben Katern .... Sraunfc^wetg ^aiioöer . . .Reffen (®ro^i3.) JP)efj'en (QMirf.) 'Jla^aü .... Oeftreict) . . 'PreuÃen . . ^acf)fClUJilönior.) â SBeimar â. ®ot^a â äÃürtemberg granfretc^carjct.) 132,989 129,38 126,5 129,44 110,825 126,3 221,65 140,127 139,13 125,5 125,3 127,5 127, 443,296 'JSJorgen a 400 [] dUtbcn X
RMRH5EP1–. Brehms Tierleben. Allgemeine kunde des Tierreichs. Zoology; Animal behavior. Qileitaar. Soniglmeific. 391 § ü f) n e X = unb ®abelgeter,®abler,@abel = imb © d) tu a I b e n j d) lo a n j, @ d) tu i nt ni e r, £ r ü m m e r, Stert unb S: l) b e r 1, Milviis milvus lAnn. (ictinus, regalis), ein ftattlid)er f^alfentiogcl üon 65—72 cm Sänge, 140—150 cm SSrette, 50 cm glügellänge unb, an ben äu^erften, Iäng[ten gebern gemeffen, 38 cm ©djitiauälange. i8on feinen europäifdien ^Bertuoubtcn unb allen anbern 50JiIanen übcrbaupt unterfdicibet er fid) burd) feineu etwa 10 cm tief gegabelten Sd)iuanä. Se
![. Report on the forest wealth of Canada [microform]. Forests and forestry; Forest protection; Forests and forestry; Forests and forestry; Foresterie; Forêts; Foresterie; Foresterie. FOREST WEALTH OF CANADA. 20» TABLE turnsâSouthern KET her 38. '00 i30( )0« lis'' I5« . 00 Cubic Ffft of Hick- ory. I Cubic I Kt»et ' of all other S(|uare or â¢Silled Tiinl)er. 200 22(i 7,510 240 2001 20 100 44 23'J 160 843,40] 150,23« 483,702 ")77,2()7 20,708 27,400 llo,13!( 02,22!) 124,022 100,376 3,5,727 150,238 9,040 25.40!) 1,804,7(30 00,824 178,704 1,216,09-) 102,4i)4 187,841 90 800 30 25 95, 40 410 Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/REM69C/report-on-the-forest-wealth-of-canada-microform-forests-and-forestry-forest-protection-forests-and-forestry-forests-and-forestry-foresterie-forts-foresterie-foresterie-forest-wealth-of-canada-20-table-turnssouthern-ket-her-38-00-i30-0-lis-i5-00-cubic-ffft-of-hick-ory-i-cubic-i-ktet-of-all-other-suare-or-silled-tiinler-200-22i-7510-240-2001-20-100-44-23j-160-84340-15023-483702-quot7727-20708-27400-llo13!-0222!-124022-100376-35727-150238-9040-2540!-1804730-00824-178704-121609-1024i4-187841-90-800-30-25-95-40-410-REM69C.jpg ". Report on the forest wealth of Canada [microform]. Forests and forestry; Forest protection; Forests and forestry; Forests and forestry; Foresterie; Forêts; Foresterie; Foresterie. FOREST WEALTH OF CANADA. 20» TABLE turnsâSouthern KET her 38. '00 i30( )0« lis'' I5« . 00 Cubic Ffft of Hick- ory. I Cubic I Kt»et ' of all other S(|uare or â¢Silled Tiinl)er. 200 22(i 7,510 240 2001 20 100 44 23'J 160 843,40] 150,23« 483,702 ")77,2()7 20,708 27,400 llo,13!( 02,22!) 124,022 100,376 3,5,727 150,238 9,040 25.40!) 1,804,7(30 00,824 178,704 1,216,09-) 102,4i)4 187,841 90 800 30 25 95, 40 410 Stock Photo")
RMREM69C–. Report on the forest wealth of Canada [microform]. Forests and forestry; Forest protection; Forests and forestry; Forests and forestry; Foresterie; Forêts; Foresterie; Foresterie. FOREST WEALTH OF CANADA. 20» TABLE turnsâSouthern KET her 38. '00 i30( )0« lis'' I5« . 00 Cubic Ffft of Hick- ory. I Cubic I Kt»et ' of all other S(|uare or â¢Silled Tiinl)er. 200 22(i 7,510 240 2001 20 100 44 23'J 160 843,40] 150,23« 483,702 ")77,2()7 20,708 27,400 llo,13!( 02,22!) 124,022 100,376 3,5,727 150,238 9,040 25.40!) 1,804,7(30 00,824 178,704 1,216,09-) 102,4i)4 187,841 90 800 30 25 95, 40 410
RMRHDY3N–. Bonner zoologische Beiträge : Herausgeber: Zoologisches Forschungsinstitut und Museum Alexander Koenig, Bonn. Biology; Zoology. Fortpflanzungsbiologie von Tarentola 291 kHz 4- 3- 2 I T. annularis cf 0,4 0,8 Will! 1 itfflll. 1.2 1.6 2,0 2,8 3.2 S Abb. 6: Rufreihe von Tarentola annularis er und Einzelruf des 9 • Frequenz- und Zeit- skala geändert gegenüber den übrigen Abbildungen. T. b. hierrensi s °C 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 R u f I ä n g e 20 Pausen I ä nge 30 100 —i— 120 140 160 mSec. Abb. 7: Ruflängen und Pausenlängen in Rufreihen von Tarentola boettgeri hierrensis er beijverschied
![. Le verger canadien, ou, Culture raisonnée des fruits qui peuvent réussir dans les vergers et les jardins du Canada [microforme]. Horticulture fruitière; Fruit-culture. DU FRAMBOISIER. Iii9 * . 1 mer à bien P'ram- e cul- >; car ourtea laque er du Ht, les pas, eront eront a ma- Elle Tioins o"ueur mage D de arties r sur briii- ^n au ridée, s les tance entre ssant 38 on lière r au eux- e, et vei.t çtré- îlde e de ôtés en les courbant pour les is(»lcr des iK>usse8 nou- velles. (^11 jKMir aussi, îiprès si.(»ir phmtc des tuteurs vis à vis cluKjue picMl entre cliiKiue lii^in Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RJ2D8K/le-verger-canadien-ou-culture-raisonne-des-fruits-qui-peuvent-russir-dans-les-vergers-et-les-jardins-du-canada-microforme-horticulture-fruitire-fruit-culture-du-framboisier-iii9-1-mer-bien-pram-e-cul-gt-car-ourtea-laque-er-du-ht-les-pas-eront-eront-a-ma-elle-tioins-oquotueur-mage-d-de-arties-r-sur-briii-n-au-ride-s-les-tance-entre-ssant-38-on-lire-r-au-eux-e-et-veit-tr-lde-e-de-ts-en-les-courbant-pour-les-islcr-des-ikgtusse8-nou-velles-11-jkmir-aussi-iprs-siir-phmtc-des-tuteurs-vis-vis-clukjue-picml-entre-cliikiue-liiin-RJ2D8K.jpg ". Le verger canadien, ou, Culture raisonnée des fruits qui peuvent réussir dans les vergers et les jardins du Canada [microforme]. Horticulture fruitière; Fruit-culture. DU FRAMBOISIER. Iii9 * . 1 mer à bien P'ram- e cul- >; car ourtea laque er du Ht, les pas, eront eront a ma- Elle Tioins o"ueur mage D de arties r sur briii- ^n au ridée, s les tance entre ssant 38 on lière r au eux- e, et vei.t çtré- îlde e de ôtés en les courbant pour les is(»lcr des iK>usse8 nou- velles. (^11 jKMir aussi, îiprès si.(»ir phmtc des tuteurs vis à vis cluKjue picMl entre cliiKiue lii^in Stock Photo")
RMRJ2D8K–. Le verger canadien, ou, Culture raisonnée des fruits qui peuvent réussir dans les vergers et les jardins du Canada [microforme]. Horticulture fruitière; Fruit-culture. DU FRAMBOISIER. Iii9 * . 1 mer à bien P'ram- e cul- >; car ourtea laque er du Ht, les pas, eront eront a ma- Elle Tioins o"ueur mage D de arties r sur briii- ^n au ridée, s les tance entre ssant 38 on lière r au eux- e, et vei.t çtré- îlde e de ôtés en les courbant pour les is(»lcr des iK>usse8 nou- velles. (^11 jKMir aussi, îiprès si.(»ir phmtc des tuteurs vis à vis cluKjue picMl entre cliiKiue lii^in
![. Bulletin de la Société belge de géologie, de paléontologie et d'hydrologie. Geology; Paleontology. belge de Geol. de h'aleonc et d'H^/drologi T. XXni- 1909 Pl. I Courbes des pressions successives. (2) aéo 150 n'a h ii 6* 46 ?> e'e s'e 52 s's ze e's du filtra n°2 en fonction du 2 octobre yo8 3oSJjnv/er r^oj 91 Jours du Filtre n° 6 en Fonction à u //Janvier au fS ma/ fgoS -116 jours ./.7ti- 31 32 48 39 32 « 32 45 33 ( 2)-. ... 128 W 22 +6 38 77 48 47 36 41 24 Ã5 li 19 17 12 24 18 là 26 1)1 u '^^ "'^'^ filtres est représentée à r^i^on de un millimètre par Jour Ul p^^. ' 9^''' Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RGRH66/bulletin-de-la-socit-belge-de-gologie-de-palontologie-et-dhydrologie-geology-paleontology-belge-de-geol-de-haleonc-et-dhdrologi-t-xxni-1909-pl-i-courbes-des-pressions-successives-2-ao-150-na-h-ii-6-46-gt-ee-se-52-ss-ze-es-du-filtra-n2-en-fonction-du-2-octobre-yo8-3osjjnver-roj-91-jours-du-filtre-n-6-en-fonction-u-janvier-au-fs-ma-fgos-116-jours-7ti-31-32-48-39-32-32-45-33-2-128-w-22-6-38-77-48-47-36-41-24-5-li-19-17-12-24-18-l-26-11-u-quot-filtres-est-reprsente-rion-de-un-millimtre-par-jour-ul-p-9-RGRH66.jpg ". Bulletin de la Société belge de géologie, de paléontologie et d'hydrologie. Geology; Paleontology. belge de Geol. de h'aleonc et d'H^/drologi T. XXni- 1909 Pl. I Courbes des pressions successives. (2) aéo 150 n'a h ii 6* 46 ?> e'e s'e 52 s's ze e's du filtra n°2 en fonction du 2 octobre yo8 3oSJjnv/er r^oj 91 Jours du Filtre n° 6 en Fonction à u //Janvier au fS ma/ fgoS -116 jours ./.7ti- 31 32 48 39 32 « 32 45 33 ( 2)-. ... 128 W 22 +6 38 77 48 47 36 41 24 Ã5 li 19 17 12 24 18 là 26 1)1 u '^^ "'^'^ filtres est représentée à r^i^on de un millimètre par Jour Ul p^^. ' 9^''' Stock Photo")
RMRGRH66–. Bulletin de la Société belge de géologie, de paléontologie et d'hydrologie. Geology; Paleontology. belge de Geol. de h'aleonc et d'H^/drologi T. XXni- 1909 Pl. I Courbes des pressions successives. (2) aéo 150 n'a h ii 6* 46 ?> e'e s'e 52 s's ze e's du filtra n°2 en fonction du 2 octobre yo8 3oSJjnv/er r^oj 91 Jours du Filtre n° 6 en Fonction à u //Janvier au fS ma/ fgoS -116 jours ./.7ti- 31 32 48 39 32 « 32 45 33 ( 2)-. ... 128 W 22 +6 38 77 48 47 36 41 24 Ã5 li 19 17 12 24 18 là 26 1)1 u '^^ "'^'^ filtres est représentée à r^i^on de un millimètre par Jour Ul p^^. ' 9^'''
![. Annalen des Naturhistorischen Museums in Wien. Naturhistorisches Museum (Austria); Natural history. 264 Dr. R. Kocchlin. Winkeltabelle. Zcic 1 c n - S y ni b 01 c er l-Uichcn gerechnet gemessen im Mittel Zahl der Kanten Grcnzwcrthe h : V1^ (010) (i 10) 67" 3o' 6 67« 22'— 67" 38 w^ : HK (i 10) (110) 45" 0' 45 0 3 44 54—45 4 b:d, (010) (011) — 63 32 8 63 12 — 63 54 rf, : iL (Ol l) (011) 52 56 52 55 4 52 48—53 3 /': ^•.. (010) (121) 49 29-8 49 21 2 49 18 — 49 24 •^•..: ^ (121) (111) 17 22-6 17 22 2 17 17 — 17 27 ^ : <?' (.11) (lOl) 23 7-6 23 39 2 23 3o — 23 48 m, : cfj (i 10 Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RN4HE2/annalen-des-naturhistorischen-museums-in-wien-naturhistorisches-museum-austria-natural-history-264-dr-r-kocchlin-winkeltabelle-zcic-1-c-n-s-y-ni-b-01-c-er-l-uichcn-gerechnet-gemessen-im-mittel-zahl-der-kanten-grcnzwcrthe-h-v1-010-i-10-67quot-3o-6-67-22-67quot-38-w-hk-i-10-110-45quot-0-45-0-3-44-5445-4-bd-010-011-63-32-8-63-12-63-54-rf-il-ol-l-011-52-56-52-55-4-52-4853-3-010-121-49-29-8-49-21-2-49-18-49-24-121-111-17-22-6-17-22-2-17-17-17-27-lt-11-lol-23-7-6-23-39-2-23-3o-23-48-m-cfj-i-10-RN4HE2.jpg ". Annalen des Naturhistorischen Museums in Wien. Naturhistorisches Museum (Austria); Natural history. 264 Dr. R. Kocchlin. Winkeltabelle. Zcic 1 c n - S y ni b 01 c er l-Uichcn gerechnet gemessen im Mittel Zahl der Kanten Grcnzwcrthe h : V1^ (010) (i 10) 67" 3o' 6 67« 22'— 67" 38 w^ : HK (i 10) (110) 45" 0' 45 0 3 44 54—45 4 b:d, (010) (011) — 63 32 8 63 12 — 63 54 rf, : iL (Ol l) (011) 52 56 52 55 4 52 48—53 3 /': ^•.. (010) (121) 49 29-8 49 21 2 49 18 — 49 24 •^•..: ^ (121) (111) 17 22-6 17 22 2 17 17 — 17 27 ^ : <?' (.11) (lOl) 23 7-6 23 39 2 23 3o — 23 48 m, : cfj (i 10 Stock Photo")
RMRN4HE2–. Annalen des Naturhistorischen Museums in Wien. Naturhistorisches Museum (Austria); Natural history. 264 Dr. R. Kocchlin. Winkeltabelle. Zcic 1 c n - S y ni b 01 c er l-Uichcn gerechnet gemessen im Mittel Zahl der Kanten Grcnzwcrthe h : V1^ (010) (i 10) 67" 3o' 6 67« 22'— 67" 38 w^ : HK (i 10) (110) 45" 0' 45 0 3 44 54—45 4 b:d, (010) (011) — 63 32 8 63 12 — 63 54 rf, : iL (Ol l) (011) 52 56 52 55 4 52 48—53 3 /': ^•.. (010) (121) 49 29-8 49 21 2 49 18 — 49 24 •^•..: ^ (121) (111) 17 22-6 17 22 2 17 17 — 17 27 ^ : <?' (.11) (lOl) 23 7-6 23 39 2 23 3o — 23 48 m, : cfj (i 10
RMRHE0W6–. Bonner zoologische Beiträge : Herausgeber: Zoologisches Forschungsinstitut und Museum Alexander Koenig, Bonn. Biology; Zoology. 274 H. Klockenhoff f Bonn, zool. Beitr. Breite er: 0,34-0,38 (0,36; 0,010); 9: 0,41-0,45 (0,43; 0,012); Abdomen-Länge o*: 0,66-0,75 (0,71; 0,035); 9: 0,81-0,99 (0,89; 0,051); Abdomen-Breite er: 0,46-0,50 (0,48; 0,013); 9: 0,51-0,69 (0,63; 0,032); Gesamtlänge er: 1,26-1,38 (1,34; 0,041); 9: 1,50-1,68 (1,58; 0,052); Caput-Index cj: 1,27-1,40 (1,35; 0,042); 9: 1,29-1,40 (1,34; 0,033). 2. Myrsidea ledgevi n. sp. (Abb. 4-6, 10b, IIb und e) Wirt: Philetairus socius (Latha
![. Allgemeine Fischerei-Zeitung. 456 ?Cf tober Karpfen: 9Jcart" 8. tot 36 9. lebenb, 50 er 65—69 10. „ 50er 65—67 10. tot 31—51 11. lebenb, 50 er 66—69 12. „ 20—25 er ... 90 L2. „ unfortiert ... 75 12. tot 30—38 14. tot 39 15. lebenb, 50 er 70—71 15. tot 30-44 16. lebenb, 25 er 76—80 16. tot 40—41 17. lebenb, 25—35er . . 78—81 17. tot 36—38 18. lebenb, unfortiert . . 68—79 18. tot 51 19. lebenb, 70 er 68—71 19. „ 30—40 er . .69-75 L9. tot 41—52 21. lebenb, 30—40 er . . 68—80 21. tot 33—39 Dftober S d) I e i e n: 9ttarf 8. lebenb, Hein 145—162 8. „ unfortiert . . 137 s. tot, «ein 70 9. lebe Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RPT4FK/allgemeine-fischerei-zeitung-456-cf-tober-karpfen-9jcartquot-8-tot-36-9-lebenb-50-er-6569-10-50er-6567-10-tot-3151-11-lebenb-50-er-6669-12-2025-er-90-l2-unfortiert-75-12-tot-3038-14-tot-39-15-lebenb-50-er-7071-15-tot-30-44-16-lebenb-25-er-7680-16-tot-4041-17-lebenb-2535er-7881-17-tot-3638-18-lebenb-unfortiert-6879-18-tot-51-19-lebenb-70-er-6871-19-3040-er-69-75-l9-tot-4152-21-lebenb-3040-er-6880-21-tot-3339-dftober-s-d-i-e-i-e-n-9ttarf-8-lebenb-hein-145162-8-unfortiert-137-s-tot-ein-70-9-lebe-RPT4FK.jpg ". Allgemeine Fischerei-Zeitung. 456 ?Cf tober Karpfen: 9Jcart" 8. tot 36 9. lebenb, 50 er 65—69 10. „ 50er 65—67 10. tot 31—51 11. lebenb, 50 er 66—69 12. „ 20—25 er ... 90 L2. „ unfortiert ... 75 12. tot 30—38 14. tot 39 15. lebenb, 50 er 70—71 15. tot 30-44 16. lebenb, 25 er 76—80 16. tot 40—41 17. lebenb, 25—35er . . 78—81 17. tot 36—38 18. lebenb, unfortiert . . 68—79 18. tot 51 19. lebenb, 70 er 68—71 19. „ 30—40 er . .69-75 L9. tot 41—52 21. lebenb, 30—40 er . . 68—80 21. tot 33—39 Dftober S d) I e i e n: 9ttarf 8. lebenb, Hein 145—162 8. „ unfortiert . . 137 s. tot, «ein 70 9. lebe Stock Photo")
RMRPT4FK–. Allgemeine Fischerei-Zeitung. 456 ?Cf tober Karpfen: 9Jcart" 8. tot 36 9. lebenb, 50 er 65—69 10. „ 50er 65—67 10. tot 31—51 11. lebenb, 50 er 66—69 12. „ 20—25 er ... 90 L2. „ unfortiert ... 75 12. tot 30—38 14. tot 39 15. lebenb, 50 er 70—71 15. tot 30-44 16. lebenb, 25 er 76—80 16. tot 40—41 17. lebenb, 25—35er . . 78—81 17. tot 36—38 18. lebenb, unfortiert . . 68—79 18. tot 51 19. lebenb, 70 er 68—71 19. „ 30—40 er . .69-75 L9. tot 41—52 21. lebenb, 30—40 er . . 68—80 21. tot 33—39 Dftober S d) I e i e n: 9ttarf 8. lebenb, Hein 145—162 8. „ unfortiert . . 137 s. tot, «ein 70 9. lebe
RMREHCGY–. Columbia River fisheries development program. Fisheries Columbia River.. TABLE VI - ADULT SALMON IDS COUNTED OVER WILLAMETTE FALLS Year Fall Chinook Sprinq Chinook Coho Winter Steel head er Steel head 1968 4,040 29,070 7,01 0 6,400 -0- 1969 6,820 31,110 12,400 8,400 -0- 1970 7,460 33,410 3,260 4,700 150 1971 4,800 42,900 17,410 26,300 2,310 1972 11,614 25,300 9,983 23.200 690 1973 21,861 40,500 5,174 17,800 1 ,790 1974 33,924 44,100 1,501 14,800 4,900 1975 32,877 17,800 5,922 6,100 2,900 1976 29,269 21,000 2,333 9,400 3,900 1977 25,742 38,500 1,007 13,600 9,200 1978 17,437 45,700 1,711 16,80
Search Results for Er 38 Stock Photos and Images (922)
Page 8 of 10